15.8.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/29


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 2. august 2007

om principiel anerkendelse af, at de dossierer, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af chlorantraniliprol, heptamaloxyglucan, spirotetramat og Helicoverpa armigera nucleopolyhedrovirus i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er komplette

(meddelt under nummer K(2007) 3669)

(EØS-relevant tekst)

(2007/560/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 6, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EF-liste over aktivstoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler.

(2)

DuPont International Operations Sarl indgav den 2. februar 2007 et dossier om aktivstoffet chlorantraniliprol til de irske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. ELICITYL indgav den 9. maj 2006 et dossier om heptamaloxyglucan til de franske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Bayer CropScience AG indgav den 9. oktober 2006 et dossier om spirotetramat til de østrigske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Andermatt Biocontrol GmbH indgav den 7. august 2006 et dossier om Helicoverpa armigera nucleopolyhedrovirus til de estiske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(3)

De irske, franske, østrigske og estiske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossiererne om de pågældende aktivstoffer efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. De indgivne dossierer synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof. Ansøgeren sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossiererne til Kommissionen og de andre medlemsstater, ligesom dossiererne blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Der bør ved denne beslutning gives en officiel EF-bekræftelse af, at dossiererne anses for i princippet at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF.

(5)

Denne beslutning indskrænker ikke Kommissionens ret til at kræve, at ansøgeren forelægger yderligere data eller oplysninger for at præcisere visse punkter i dossieret.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Uden at det berører bestemmelserne i artikel 6, stk. 4, i direktiv 91/414/EØF, opfylder de dossierer om de i bilaget til denne beslutning anførte aktivstoffer, der er forelagt for Kommissionen og medlemsstaterne for at få stofferne optaget i bilag I til nævnte direktiv, i princippet de krav til data og oplysninger, der er fastsat i bilag II til direktivet.

Dossiererne opfylder også kravene til data og oplysninger i bilag III til direktivet med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, under hensyntagen til de foreslåede anvendelser.

Artikel 2

De rapporterende medlemsstater fortsætter den detaljerede gennemgang af de i artikel 1 omhandlede dossierer og rapporterer konklusionerne af gennemgangen sammen med en henstilling om, hvorvidt de i artikel 1 omhandlede aktivstoffer skal optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF eller ej, og eventuelle betingelser herfor til Kommissionen så hurtigt som muligt og senest et år efter datoen for offentliggørelsen af denne beslutning i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2007.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/31/EF (EUT L 140 af 1.6.2007, s. 44).


BILAG

AKTIVSTOF, DER ER OMFATTET AF DENNE BESLUTNING

Almindeligt anvendt navn, CIPAC-identifikationsnummer

Ansøger

Ansøgningsdato

Rapporterende medlemsstat

Chlorantraniliprol

CIPAC-nr.: 794

DuPont International Operations Sarl

2. februar 2007

IE

Heptamaloxyglucan

CIPAC-nr.: Ikke relevant

ELICITYL

9. maj 2006

FR

Spirotetramat

CIPAC-nr.: 795

Bayer CropScience AG

9. oktober 2006

AT

Helicoverpa armigera nucleopolyhedrovirus

CIPAC-nr.: Ikke relevant

Andermatt Biocontrol GmbH

7. august 2006

EE