23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 368/85


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1976/2006

af 20. december 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 70/2001 og (EF) nr. 68/2001 for så vidt angår forlængelsen af deres anvendelsesperiode

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iv), og artikel 1, stk. 1, litra b),

efter offentliggørelse af et udkast til denne forordning,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (2), Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte (4) udløber den 31. december 2006. Kommissionen foreslog i sin handlingsplan på statsstøtteområdet (5) at samle disse forordninger i en enkelt gruppefritagelsesforordning og eventuelt tilføje andre områder, der er omhandlet i artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 994/98.

(2)

Indholdet af den fremtidige gruppefritagelsesforordning afhænger navnlig af resultaterne af de offentlige høringer, der blev iværksat i medfør af handlingsplanen på statsstøtteområdet: Mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009 og Høringsdokument om statsstøtte til innovation (6). Det er også nødvendigt at indlede drøftelser med medlemsstaternes repræsentanter for at definere, hvilke typer støtte der er forenelige med traktaten. For at fortsætte de nuværende høringer og analysere resultaterne heraf er det hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 2204/2002, forordning (EF) nr. 70/2001 og forordning (EF) nr. 68/2001 frem til 30. juni 2008.

(3)

Forordning (EF) nr. 2204/2002, (EF) nr. 70/2001 og (EF) nr. 68/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Herudover er det hensigtsmæssigt ikke at anmode medlemsstaterne om at indsende nye kortfattede oversigter over foranstaltninger, der er forlænget i medfør af denne forordning, hvis der ikke er tale om indholdsmæssige ændringer —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 11 stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 2204/2002 affattes som følger:

»Den anvendes indtil 30. juni 2008.«

Artikel 2

Artikel 10, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 70/2001 affattes som følger:

»Den anvendes indtil 30. juni 2008.«

Artikel 3

Artikel 8, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 68/2001 affattes som følger:

»Den anvendes indtil 30. juni 2008.«

Artikel 4

Pligten til at indsende kortfattede oversigter om de foranstaltninger, der er gennemført, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 68/2001, artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 70/2001 og artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2204/2002, finder ikke anvendelse på statsstøtteforanstaltninger, der forlænger eksisterende foranstaltninger i medfør af denne forordning, forudsat at der ikke foretages indholdsmæssige ændringer af foranstaltningerne, og at de kortfattede oversigter blev behørigt indsendt ved gennemførelsen af foranstaltningerne.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2006.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(2)  EFT L 337 af 13.12.2002, s. 3. Ændret ved forordning (EF) nr. 1040/2006 (EUT L 187 af 8.7.2006, s. 8).

(3)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1040/2006.

(4)  EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1040/2006.

(5)  KOM(2005) 107 endelig.

(6)  KOM(2005) 436 endelig.