KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1737/2006

af 7. november 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 af 17. november 2003 om overvågning af skovene og af miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (1), særlig artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 6, artikel 9, stk. 6, artikel 10, stk. 2, artikel 14, stk. 5, og artikel 15, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

FORMÅL

Artikel 1

Denne forordning fastsætter gennemførelsesbestemmelserne for artikel 4, artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1 og 2, artikel 8, artikel 9, stk. 3, artikel 10 og 14 og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003.

KAPITEL II

OVERVÅGNING AF VIRKNINGERNE AF LUFTFORURENING

AFDELING 1

NET AF OBSERVATIONSPUNKTER

(Artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 2

Systematisk net af observationspunkter og overvågning

1.   Det systematiske net af observationspunkter, i det følgende benævnt »niveau I-punkter«, svarende til et net af områder på 16 × 16 km, der dækker det samlede areal i hver enkelt medlemsstat, i det følgende benævnt »gitternettet«, anvendes til at gennemføre årlige undersøgelser af kronernes tilstand.

Disse undersøgelser gennemføres efter metoderne i kapitel 2 i bilag I.

2.   Observationerne foretages ved hvert skæringspunkt, der ligger i træbevoksede områder.

3.   Medlemsstaterne kan anvende net med større opløsning end niveau I-punkterne, hvis de har behov herfor med henblik på at udarbejde deres årlige rapport, jf. artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003, og indhente repræsentative data på nationalt eller regionalt plan.

Artikel 3

Undtagelser med hensyn til gitternettets opløsning

1.   En delprøve af gitternettet med en opløsning på 32 × 32 km kan anvendes til oversigten over andre træbevoksede landområder.

2.   En delprøve af gitternettet med en opløsning på 32 × 32 km kan også anvendes til oversigten over de store homogene skovområder i Finland nord for 65° 30′ nordlig bredde og i Sverige nord for 59° nordlig bredde.

Artikel 4

Fremsendelse af data

1.   Senest den 15. december hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen de data, der er indsamlet det foregående år for hvert niveau I-punkt i gitternettet, med anvendelse af metoderne og formularerne i kapitel 14 i bilag I.

Ud over disse data fremsender medlemsstaterne en dataledsagerapport (data accompanying report — DAR) med baggrundsinformation om de anvendte overvågningsmetoder. Rapporten udarbejdes i overensstemmelse med kapitel 13 og punkt IV.1 i kapitel 14 i bilag I.

Ved fremsendelsen af data, der er indsamlet i overensstemmelse med første afsnit, anvendes instruktionerne og koderne i kapitel 15 i bilag I.

2.   Data om arealer i privat eje georefereres med breddegrads- og længdegradskoordinater, i det mindste i grader og minutter. Alle andre data georefereres med breddegrads- og længdegradskoordinater udtrykt i grader, minutter og sekunder.

3.   Den del af dataledsagerapporten, der beskriver overvågningsmetoderne, forbliver gyldig, så længe metoderne ikke ændres.

AFDELING 2

NET AF OBSERVATIONSOMRÅDER

(Artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 5

Oprettelse af observationsområder til intensiv overvågning

1.   Det net af permanente observationsområder, som medlemsstaterne opretter, i det følgende benævnt »niveau II-områder«, anvendes til intensiv og løbende overvågning af luftforureningens påvirkning af skovøkosystemerne. Til dette net udvælges højst 15 niveau II-områder for hver medlemsstat.

Medlemsstaterne kan imidlertid udvælge et større antal niveau II-områder på betingelse af, at antallet ikke overskrider 20 % af antallet af nationale niveau I-punkter.

2.   Når der oprettes et nyt eller et yderligere niveau II-område, fremsender medlemsstaterne i standardiseret form, sammen med den første forelæggelse af data vedrørende det pågældende område, Kommissionen en oversigt over udvælgelseskriterierne og en fuldstændig liste over samtlige områder, herunder basisoplysninger, dvs. beliggenhed (længdegrad, breddegrad og højde) og arter, tillige med generelle oplysninger om hvert af de oprettede niveau II-områder.

3.   Niveau II-områderne udvælges efter de fælles metoder i kapitel 1 i bilag I.

Artikel 6

Overvågning

Intensiv og løbende overvågning af skovøkosystemerne omfatter følgende:

Artikel 7

Fremsendelse af data

1.   Senest den 15. december hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen alle data, der er målt det foregående år for hvert niveau II-område, med anvendelse af metoderne og formularerne i kapitel 14 i bilag I.

Ud over disse data fremsender medlemsstaterne en dataledsagerapport (data accompanying report – DAR) med baggrundsinformation om de anvendte overvågningsmetoder. Denne rapport udarbejdes i overensstemmelse med kapitel 13 og punkt IV.1 i kapitel 14 i bilag I.

Ved fremsendelsen af data, der er indsamlet i overensstemmelse med første afsnit, anvendes instruktionerne og koderne i kapitel 15 i bilag I.

2.   Data om arealer i privat eje georefereres med breddegrads- og længdegradskoordinater, i det mindste i grader og minutter. Alle andre data georefereres med breddegrads- og længdegradskoordinater udtrykt i grader, minutter og sekunder.

3.   Den del af dataledsagerapporten, der beskriver overvågningsmetoderne, forbliver gyldig, så længe metoderne ikke ændres.

KAPITEL III

DET EUROPÆISKE INFORMATIONSSYSTEM FOR SKOVBRANDE

(Artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 8

Oplysninger, der omfattes af systemet

1.   Det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) drives af Kommissionens Fælles Forskningscenter.

2.   Følgende data registreres i EFFIS:

Artikel 9

Fælles basisoplysninger

1.   Senest den 1. juli hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen de fælles basisoplysninger om alle skovbrande, som er opstået i deres område i det foregående år. De fælles basisoplysninger omfatter mindst følgende oplysninger om hver enkelt skovbrand. De præsenteres på en sådan måde, at de er sammenlignelige på fællesskabsplan:

2.   Ved registrering af de tekniske specifikationer i bilag II anvendes de fælles basisoplysninger, jf. stk. 1.

Artikel 10

Yderligere oplysninger

For skovbrande, der berører arealer på mindst 50 hektar, kan medlemsstaterne årligt tilsende Kommissionen yderligere oplysninger ud over de fælles basisoplysninger, jf. artikel 9.

Sådanne yderligere oplysninger skal i givet fald omfatte skadeniveau (lavt, middelhøjt eller højt) og stedsangivelse.

KAPITEL IV

UNDERSØGELSER, FORSØG OG DEMONSTRATIONSPROJEKTER

(Artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 11

Evaluering af projektforslag

Forslag til undersøgelser, forsøg, demonstrationsprojekter og tests i form af pilotprojekter, der indgives af medlemsstaterne efter artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2152/2003, i det følgende benævnt »projektforslag«, evalueres af Kommissionen efter kriterierne i bilag III.

Artikel 12

Beslutning om prioritering af projektforslag

Kommissionen opstiller en prioriteringsordning for ydelse af støtte til projektforslag.

KAPITEL V

KOMPETENTE ORGANER

(Artikel 14 i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 13

Kompetente organer

1.   De organer, medlemsstaterne skal udpege i medfør af artikel 14 i forordning (EF) nr. 2152/2003, i det følgende benævnt »kompetente organer«, er kontaktpunkter for Kommissionen.

2.   Belgien, Tyskland og Portugal kan udpege mere end ét kompetent organ.

Artikel 14

Udvælgelseskriterier

1.   De kompetente organer opfylder bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 samt bestemmelserne i nærværende forordning.

2.   De kompetente organer opfylder mindst følgende kriterier:

Artikel 15

Yderligere betingelser for privatretlige enheder

Privatretlige enheder, der udpeges af medlemsstaterne i medfør af artikel 14, godkendes af Kommissionen, såfremt de kan godtgøre:

Artikel 16

Aftale

Kommissionen indgår en aftale med de kompetente organer i overensstemmelse med artikel 56 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og artikel 35 og 41 i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002.

Artikel 17

De kompetente organers opgaver

De kompetente organer udfører følgende opgaver:

Artikel 18

Kommissionens kontrol

Kommissionen kan udføre dokumentkontrol og kontrol på stedet for at godtgøre, at de kompetente organer eksisterer, er relevante og fungerer hensigtsmæssigt i overensstemmelse med reglerne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

KAPITEL VI

NATIONALE PROGRAMMER OG TILPASNINGER

AFDELING 1

NATIONALE PROGRAMMER

(Artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 19

Indhold

1.   De nationale programmer og tilpasningerne af disse programmer i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 2152/2003 indeholder de oplysninger og støttedokumenter, der er anført i bilag IV.

Medlemsstaterne anvender de formularer, der er anført i det nævnte bilag, når de, på papir eller i digitalformat, tilsender Kommissionen de nationale programmer og tilpasningerne heraf.

2.   Alle aktiviteter omhandlet i artikel 4 og 5, artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2152/2003, hvortil der anmodes om finansielle bidrag fra Fællesskabet, indgår i de nationale programmer som individuelle ansøgninger.

Artikel 20

Delprogrammer

Belgiens, Tysklands og Portugals nationale programmer kan bestå af delprogrammer leveret af de kompetente organer.

AFDELING 2

TILPASNING

(Artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 21

Tilpasning

1.   Tilpasninger af det nationale program vedrører kun undersøgelser, forsøg og demonstrationsprojekter eller overvågningstestfaser, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2152/2003.

2.   Anmodninger om tilpasning af det nationale program forelægges Kommissionen på formularerne i bilag IV.

3.   Anmodninger om tilpasning af de nationale programmer for 2005-2006 skal være Kommissionen i hænde senest den 31. oktober 2005 for at komme i betragtning for det følgende år.

KAPITEL VII

ØKONOMISK FORVALTNING OG KONTROL

AFDELING 1

OMKOSTNINGER

Artikel 22

Definition af støtteberettigede omkostninger

Støtteberettigede omkostninger er omkostninger, der direkte og i deres helhed kan tilskrives det af Kommissionen godkendte nationale program.

Medlemsstaterne kan anvende strengere nationale regler til bestemmelse af, hvilke omkostninger der er støtteberettigede.

Artikel 23

Dokumentation for udgifterne

Udgifterne dokumenteres med passende originaldokumenter, f.eks. fakturaer eller andre dokumenter med tilsvarende bevisværdi.

Originaldokumenterne vedlægges ikke udgiftsopgørelsen. Det kompetente organ forelægger dog på anmodning Kommissionen alle nærmere oplysninger, herunder fakturaer, som den måtte behøve til vurdering af udgifterne.

Artikel 24

Omkostninger, der anses for støtteberettigede

1.   Omkostninger anses kun for støtteberettigede, hvis de er opført i det godkendte nationale program og er direkte knyttet til og nødvendige for programmets gennemførelse.

2.   Omkostningerne skal være rimelige og være i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til pris/kvalitet-forholdet og omkostningseffektivitet.

3.   Omkostningerne skal være påløbet i den støtteperiode, der er fastsat i Kommissionens beslutning om godkendelse af det nationale program. En omkostning anses for at være påløbet i støtteperioden, hvis:

4.   Omkostningerne skal være betalt i deres helhed inden forelæggelsen af slutdokumentationen og den endelige opgørelse over indtægter og udgifter.

Artikel 25

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger kan betragtes som støtteberettigede udgifter for den tid, der reelt bruges på det nationale program. De beregnes på basis af den faktiske bruttoløn plus obligatoriske socialbidrag, men uden tillæg af andre omkostninger.

Arbejdstiden for den enkelte ansatte, herunder nationale embedsmænd og ansatte ved offentlige organer, som arbejder inden for rammerne af det nationale program, registreres ved hjælp af arbejdssedler eller optegnelser fra et tidsregistreringssystem, der er udformet og bekræftet af det kompetente organ og dettes eventuelle partnere.

Artikel 26

Rejseomkostninger

Rejseomkostninger, der direkte og i deres helhed kan tilskrives det godkendte nationale program, kan betragtes som støtteberettigede. Rejseomkostningerne beregnes i henhold til det kompetente organs interne regler.

Artikel 27

Generalomkostninger

1.   Generalomkostninger til dækning af generelle indirekte udgifter, som afholdes for at beskæftige, administrere, indlogere eller direkte eller indirekte støtte det personale, der udfører arbejdet med det nationale program, eller omkostninger, der vedrører infrastruktur og udstyr på stedet, er støtteberettigede, forudsat at de er reelle, dokumenterbare og ikke omfatter udgifter, som hører hjemme på en anden udgiftskonto.

2.   Generalomkostninger er støtteberettigede op til 7 % af de samlede støtteberettigede direkte omkostninger.

3.   Generalomkostninger konteres det nationale program i overensstemmelse med det kompetente organs regnskabspraksis, hvad godkendte omkostninger angår.

Artikel 28

Kapitalomkostninger

Hvis omkostningerne omfatter afskrivning af kapitalinvesteringer med en levetid på over et år og en pris på over 500 EUR, betragtes disse afskrivningsomkostninger som støtteberettigede, forudsat at de udelukkende vedrører det nationale program og støtteperioden for den pågældende programfase, på følgende betingelser: For investeringer i anlæg og infrastruktur afskrives disse omkostninger over 10 år efter den lineære metode og for andet udstyr, bl.a. edb-udstyr, over 5 år efter den lineære metode.

Artikel 29

Omkostninger til køb af brugt udstyr

Omkostninger til køb af brugt udstyr er støtteberettigede på følgende tre betingelser:

Artikel 30

Underentreprise

Udgifter i tilknytning til aftaler om underleverancer med mellemled eller konsulenter beregnes på grundlag af de faktiske omkostninger og dokumenteres med de relevante fakturaer og andre støttedokumenter. Hvis omkostningerne angives som en procentdel af de samlede omkostninger ved operationerne, kan disse omkostninger undtagelsesvist betragtes som støtteberettigede, hvis det kompetente organ kan begrunde det ved henvisning til den faktiske værdi af det arbejde eller de tjenester, der er ydet.

Artikel 31

Moms

Moms (meromsætningsafgift) betragtes som støtteberettiget, hvis det kompetente organ ikke har mulighed for at få refunderet moms, der er betalt som led i det nationale program.

Det kompetente organ forelægger en erklæring fra de relevante nationale myndigheder, hvoraf det fremgår, at det ikke har kunnet få refunderet moms for de varer og tjenester, der har været nødvendige til gennemførelsen af foranstaltningerne under det nationale program.

Artikel 32

Ikke-støtteberettigede omkostninger

1.   Følgende betragtes ikke som støtteberettigede:

Nogle af omkostningerne under litra d) kan imidlertid betragtes som støtteberettigede efter aftale med Kommissionen.

2.   Ved beregningen af de samlede programomkostninger tager Kommissionen ikke de ikke-berettigede omkostninger i stk. 1 i betragtning.

Artikel 33

Vekselkurs

1.   Ved omregning mellem euro og den nationale valuta anvendes den daglige eurokurs, der offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den kurs, der anvendes ved omregning mellem euro og nationale valutaer, er den vekselkurs, der er offentliggjort den sidste arbejdsdag i måneden forud for den måned, hvor det nationale program eller, hvad betalinger angår, regnskabet og betalingsanmodningen undertegnes og forelægges Kommissionen.

AFDELING 2

BETALING

(Artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 34

Beslutning om ydelse af finansielle bidrag

Kommissionen træffer beslutning om finansielle bidrag til dækning af de støtteberettigede omkostninger ved de nationale programmer i to faser, dvs. én beslutning for hvert år i programperioden, i det følgende benævnt »Kommissionens beslutning«. Kommissionens beslutning rettes til medlemsstaten.

Artikel 35

Forfinansiering

De kompetente organer kan tidligst tre måneder efter datoen for meddelelsen af Kommissionens beslutning anmode om forfinansiering af 50 % af den årlige fællesskabsbistand til det nationale program som anført i det nationale program. Forud for forfinansiering indgås en aftale i medfør af artikel 16.

Artikel 36

Opgørelser

1.   De kompetente organer forelægger Kommissionen opgørelser over betalinger, der er foretaget som led i det nationale program. Hertil anvender de modellerne i bilag V. Opgørelserne ledsages af en erklæring om udviklingen i de aktiviteter, der gennemføres som led i det nationale program. Opgørelserne forelægges senest 15 måneder efter datoen for meddelelsen af Kommissionens beslutning og omfatter udgifter, der er påløbet det foregående år.

2.   Støtteberettigede udgifter, som opfylder bestemmelserne i afdeling 1 i dette kapitel, og som er opført i den årlige opgørelse, afregnes af Kommissionen mod den forfinansiering af de nationale programmer, der er udbetalt til medlemsstaterne.

Hvis opgørelserne overskrider den tilsvarende forfinansiering, foretager Kommissionen en mellemliggende betaling.

Sådanne mellemliggende betalinger må under ingen omstændigheder overskride 30 % af den årlige fællesskabsbistand til det nationale program.

Artikel 37

Teknisk og finansiel gennemførelse

1.   Senest to år efter datoen for meddelelsen af Kommissionens beslutning skal hver af de to faser, jf. artikel 34, være gennemført fuldt ud i teknisk og finansiel henseende i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 2152/2003 og i nærværende forordning.

De kompetente organer anmoder om betaling af saldoen af de støtteberettigede udgifter senest 27 måneder efter datoen for meddelelsen af Kommissionens beslutning.

2.   Saldoen for hver fase betales, når Kommissionen har modtaget en anmodning om endelig betaling for hver fase og har kontrolleret den udgiftserklæring, der ledsager anmodningen.

Artikel 38

Samordning af betalingsanmodninger

Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, at betalingsanmodninger fra de kompetente organers side samordnes og er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning.

Artikel 39

Ansøgninger om forfinansiering og betalinger

De kompetente organer anvender modellerne i bilag VI, VII og VIII, når de forelægger Kommissionen anmodninger om forfinansiering og betalinger.

AFDELING 3

UREGELMÆSSIGHEDER

(Artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 40

Uregelmæssigheder

1.   Beløb, der går tabt som følge af uregelmæssigheder eller uagtsomhed, geninddrives af den pågældende medlemsstat og tilbagebetales til Kommissionen.

2.   Bemærker Kommissionen senest fem år efter slutbetalingen af saldoen for det sidste år i det nationale program uregelmæssigheder i en operation, der er finansieret af Fællesskabet, og er det pågældende beløb ikke blevet tilbagebetalt til Kommissionen i medfør af stk. 1, underretter den medlemsstaten herom og giver den lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

3.   Hvis Kommissionen efter at have undersøgt situationen og modtaget eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten bekræfter, at der foreligger en uregelmæssighed, tilbagebetaler medlemsstaten det pågældende beløb.

AFDELING 4

KONTROL, REVISION OG TEKNISKE BESØG

(Artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 41

Kommissionens finansielle revision

1.   Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant kan når som helst i aftalens løbetid og op til fem år efter slutbetalingen af Kommissionens bidrag foretage revision hos de kompetente organer, kontrahenter eller underentreprenører, der har ansvaret for den konkrete gennemførelse af foranstaltningerne under det nationale program.

2.   Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant skal have adgang til tilstrækkelig dokumentation, f.eks. fakturaer og lønsedler, til at kunne vurdere, om omkostningerne for deltagerne i det nationale program er støtteberettigede.

3.   Revisionen er undergivet fortrolighedskrav. Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre, at dens befuldmægtigede repræsentanter overholder kravet om fortrolig behandling af de oplysninger, de har adgang til eller får udleveret.

Kommissionen kan kontrollere, hvordan de kompetente organer, kontrahenter eller underentreprenører, der har ansvaret for den konkrete gennemførelse af foranstaltningerne under det nationale program, har anvendt Fællesskabets finansielle bidrag.

4.   En beretning om resultatet af revisionen, for så vidt angår de kompetente organer og andre parter med ansvar for gennemførelsen af foranstaltningerne under det nationale program, sendes til de pågældende kompetente organer, kontrahenter eller underentreprenører. De kan fremsætte bemærkninger over for Kommissionen inden en måned efter modtagelsen. Kommissionen har ikke pligt til at tage hensyn til bemærkninger, der er fremsat efter fristens udløb.

5.   Kommissionen kan ud fra konklusionerne af revisionen træffe de forholdsregler, den finder nødvendige, herunder krav om tilbagebetaling af alle eller en del af de udbetalte beløb.

Artikel 42

Kontrol og tekniske besøg

De kompetente organer giver Kommissionens personale og de af Kommissionen bemyndigede personer adgang til de områder eller lokaler, hvor foranstaltningerne under et nationalt program gennemføres, samt til alle dokumenter, der vedrører den tekniske og økonomiske forvaltning af foranstaltningerne. Adgang for de personer, der er bemyndiget af Kommissionen, kan gøres betinget af fortrolighedshensyn, der aftales mellem Kommissionen og det kompetente organ.

Kontrollen kan påbegyndes i programperioden og skal gennemføres fortroligt.

De kompetente organer og de parter, der har ansvaret for den konkrete gennemførelse af foranstaltningerne under det nationale program, yder Kommissionen og de af denne bemyndigede personer passende bistand.

Artikel 43

Evaluering

(Artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

1.   Medlemsstaterne gennemfører en forhåndsevaluering, en midtvejsevaluering og en efterfølgende evaluering af de nationale programmer i overensstemmelse med bilag IX.

2.   Forhåndsevalueringen omfatter detaljeret kontrol af, om de aktiviteter, der er opstillet i det nationale program, er relevante, gennemførlige og bæredygtige, og en vurdering af de forventede resultater. Resultaterne af forhåndsevalueringen sendes til Kommissionen sammen med de nationale programmer.

3.   Midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering omfatter en vurdering af programmets gennemførelse og af effektiviteten og nytten af de overvågningsaktiviteter, der er gennemført inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2152/2003. Resultaterne af midtvejsevalueringen tilsendes Kommissionen senest den 1. juli 2006, og resultaterne af den efterfølgende evaluering tilsendes Kommissionen senest den 1. juli 2007.

KAPITEL VIII

VIDENSKABELIG RÅDGIVENDE GRUPPE

(Artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 44

Opgaver

1.   Den videnskabelige rådgivende gruppe, som omhandlet i artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2152/2003, rådgiver Den Stående Skovbrugskomité om følgende spørgsmål:

2.   Den videnskabelige rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om:

3.   Den videnskabelige rådgivende gruppes mandatperiode begrænses til ordningens løbetid, jf. artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003.

KAPITEL IX

ADGANG TIL DATA

(Artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003)

Artikel 45

Adgang til data

Det Europæiske Miljøagentur og det internationale samarbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests) under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa skal have adgang til data som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003, for så vidt de har behov derfor til udførelse af deres opgaver i overensstemmelse med samme forordnings artikel 9, stk. 5, og artikel 11, stk. 2.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 46

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 1696/87 og forordning (EF) nr. 804/94, (EF) nr. 1091/94, (EF) nr. 1727/1999 og (EF) nr. 2278/1999 ophæves.

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(1)  EUT L 324 af 11.12.2003, s.1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 788/2004 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 17).

(2)  EFT L 326 af 21.11.1986, s. 2. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 804/2002 (EFT L 132 af 17.5.2002, s. 1).

(3)  EFT L 217 af 31.7.1992, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2002 (EFT L 132 af 17.5.2002, s. 3).

(4)  EFT L 161 af 22.6.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2278/1999 (EFT L 279 af 29.10.1999, s. 3).

(5)  EFT L 93 af 12.4.1994, s. 11.

(6)  EFT L 125 af 18.5.1994, s.1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2278/1999.

(7)  EFT L 203 af 3.8.1999, s. 41. Ændret ved forordning (EF) nr. 2121/2004 (EUT L 367 af 14.12.2004, s. 17).

(8)  EFT L 279 af 29.10.1999, s. 3. Ændret ved forordning (EF) nr. 2121/2004.

(9)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

(10)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(11)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1248/2006 (EUT L 227 af 19.8.2006, s. 3).

(12)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(13)  EFT L 165 af 15.6.1989, s. 14.

BILAG I

Manual om parametre, overvågningsmetoder og dataformater for harmoniseret overvågning af luftforureningens virkninger på skove

Manualens opbygning

Denne manual består af følgende 15 kapitler:

De specifikke bestemmelser fastlagt i hvert kapitel bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpaneler under De Forenede Nationers Økonomiske Udvalg for Europas (FN/ECE's) internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests). Der skelnes mellem obligatoriske og fakultative overvågningsaktiviteter (parametre, metoder osv.).

Kapitel 1 til 8 og 14 til 15 bygger på de tekniske beskrivelser i bilagene til Kommissionens forordning (EF) nr. 1091/94 og desuden på delmanualer om strøfald, luftkvalitet, synlig ozonskade og fænologiske bedømmelser, som ikke dækkes af ovennævnte forordning.

I kapitel 2 finder man de tekniske enkeltheder om overvågning af trækronernes tilstand på niveau 1-punkter og i niveau II-områder, da dette er den eneste undersøgelse, der gennemføres regelmæssigt for begge nets vedkommende. Bortset fra dette er det kun de to kapitler om indsendelse (kapitel 14 og 15), der dækker både niveau I og niveau II.

KAPITEL 1

FÆLLES METODER TIL UDVÆLGELSE AF NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Udvælgelse af niveau II-områder

Det påhviler medlemsstaterne at udvælge observationsområder, men udvælgelsen er underlagt følgende kriterier:

II.   Oprettelse af og dokumentation om observationsområder

Hvert enkelt oprettet område skal beskrives i enkeltheder. De generelle data for nye eller supplerende observationsområder skal fastlægges og indberettes til Kommissionen inden for rammerne af den næste planmæssige indsendelse af data. Den detaljerede beskrivelse af observationsområdet skal omfatte: observationsområdets nøjagtige beliggenhed (placeringen af områdets midte og hjørner), et skitseret kort med angivelse af den permanente markering af observationsområdets hjørner og/eller grænser, antal træer i observationsområdet og alle andre relevante permanent genkendelige elementer i eller nær observationsområdet (f.eks. tilkørselsveje, floder, grøfter, store træer). Placering af prøvetagningsudstyr og -steder (f.eks. depositionsopsamlere eller grave til jordprøver) skal også angives (GPS eller afstand og retning fra observationsområdets midte) og indtegnes på dette kort.

III.   Definition af delområde

I princippet skal alle træer i hele observationsområdet indgå i prøven med henblik på bedømmelse af træerne (f.eks. oversigten over kroner, måling af tilvækst). Hvis der er mange træer i observationsområdet (dvs. tætte bevoksninger), kan der afgrænses et delområde, som anvendes ved disse undersøgelser. Delområdets størrelse på tidspunktet for observationsområdets oprettelse bør være tilstrækkeligt til at danne grundlag for pålidelige skøn til disse undersøgelser i mindst 20 år og helst i hele bevoksningens levetid. Der bør være mindst 20 træer til rådighed i delområdet i denne periode.

IV.   Generelle oplysninger om det enkelte område

Der skal til den intensive og løbende overvågning indsamles følgende generelle oplysninger om det enkelte permanente observationsområde under oprettelsen af et nyt område og de første undersøgelser:

Hvor der oprettes supplerende observationsområder med henblik på at gøre det nationale intensive overvågningsprogram fuldstændigt, skal medlemsstaterne for hvert oprettet område tilsende Europa-Kommissionen de oplysninger, der er indsamlet under oprettelsen, i form af en datafil og rapporter (ved udgangen af det år, hvor oprettelsen fandt sted).

Alle ændringer i årenes løb i overvågningens udformning og andre vigtige oplysninger (f.eks. skovdrift, storme og skadedyrsangreb) skal indberettes årligt.

V.   Erstatning af ødelagte observationsområder og supplerende områder

Ødelagte og supplerende observationsområder skal udvælges blandt de eksisterende niveau I-områder og i henhold til de udvælgelseskriterier, der er angivet i dette kapitel. Genoprettede eller supplerende observationsområder skal gives nyt nummer. Medlemsstaterne skal sammen med den næste planmæssige indsendelse af data tilsende Kommissionen oplysninger om grunden til erstatning af observationsområdet eller behovet for supplerende områder, resultaterne af de sidst foretagne observationer/målinger og de kriterier, der er anvendt ved udvælgelsen af nye observationsområder.

VI.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal for hvert niveau II-område tilsende Kommissionen de oplysninger, der henvises til i dette kapitel, med anvendelse af de formater, der er fastlagt i formular 1 og 2 som angivet i kapitel 14.

KAPITEL 2

FÆLLES METODER TIL UNDERSØGELSE AF TRÆKRONERNES TILSTAND PÅ NIVEAU I- PUNKTER OG I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Undersøgelsen af trækronernes tilstand i henhold til artikel 2 og artikel 6, litra a), er obligatorisk og skal gennemføres for alle niveau I-punkters og niveau II-områders vedkommende og gentages årligt. De følgende bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpanelet om trækroners tilstand under FN/ECE's internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Udvælgelse af træer til prøvetagning

II.1.   Udvælgelse af træer til prøvetagning på niveau I-punkter

Der udvælges prøvetræer omkring hvert prøvetagningspunkt på basis af en nøje defineret objektiv og neutral statistisk fremgangsmåde (f.eks. langs akserne i et kryds orienteret efter de fire verdenshjørner med de fire yderpunkter 25 m fra midtpunktet, hvor der udvælges seks prøvetræer pr. delområde, eller der udvælges prøvetræer på grundlag af en spiral udgående fra områdets midtpunkt). I yngre tætte bevoksninger, hvor man ikke kan bedømme individuelle kroner, baseres udvælgelsen af prøvetræer på en defineret geometrisk fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde gentages, indtil der er fundet et tilstrækkeligt antal træer, hvis kroner kan bedømmes. Der gælder følgende udvælgelseskriterier:

II.2.   Udvælgelse af træer til prøvetagning i niveau II-områder

Alle fremherskende, dominerende og meddominerende træer på det samlede område, der svarer til Kraft-klasse 1, 2 eller 3, skal overvåges. Findes der mange træer i observationsområdet (f.eks. tætte bevoksninger), kan antallet af prøvetræer, hvis krone skal bedømmes, reduceres ved at bruge et delområde. For et delområdes vedkommende skal alle fremherskende, dominerende og meddominerende træer på delområdet, der svarer til Kraft-klasse 1, 2 eller 3, overvåges. Det kan i visse tilfælde tillades at anvende et anderledes, men objektivt og neutralt system til at reducere eller udvælge antallet af prøvetræer. Der skal anvendes samme metode hvert år, og der skal mindst bedømmes 20 træer i hver undersøgelse.

III.   Bedømmelsesdato

Oversigten skal udarbejdes mellem tidspunktet, hvor dannelsen af nye nåle og blade er afsluttet, og før bladene antager efterårsfarver.

IV.   Generel baggrundsinformation

Følgende område- og træparametre skal bedømmes på niveau I-punkter:

Følgende område- og træinformation skal indsamles i niveau II-områder:

V.   Bedømmelse af prøvetræer

V.1.   Visuel bedømmelse af nåle-/bladtab

Nåle-/bladtabet skal bedømmes årligt i trin på 5 % i forhold til et træ med fuld benåling/beløvning efter lokale forhold. Der skal under overvågningen gennemføres klassifikationen af træer efter nåle-/bladtabsgrad, som registreres i trin på 5 %.

Et træ med et nåle-/bladtab på mellem 95 % og 100 %, som stadig er i live, gives værdien 99. Værdien 100 er forbeholdt døde træer.

V.2.   Visuel bedømmelse af misfarvning

Der skal foretages klassifikation af træer efter graden af misfarvning.

Misfarvningsgraden defineres som følger:

Hvis nåle-/bladtabs- og misfarvningsklasser kombineres, skal følgende kombinerede skadeklasser anvendes:

VI.   Bedømmelse af skadesårsager

VI.1.   Udvælgelse af træer til prøvetagning

Det er frivilligt, om man vil foretage bedømmelse af skadesårsager som supplement til den årlige undersøgelse af trækronernes tilstand.

VI.2.   Hyppighed og timing

Niveau I + niveau II: Der skal foretages bedømmelse af skadesårsager under den normale bedømmelse af trækronernes tilstand om sommeren.

Niveau II-områder, hvor det fuldstændige program gennemføres, de såkaldte nøgleområder, skal aflægges et yderligere besøg for at bedømme skader, hvis der er observeret betydelige skader uden for den periode, hvor bedømmelsen af trækronernes tilstand foretages. Observationer foretaget af personale med ansvar for depositionsprøvetagning eller fænologiske observationer kan tjene som tidligt varslingssystem. Dette yderligere besøg skal aflægges på et tidspunkt, hvor den væsentligste skadesårsag formodes at være på sit højeste (f.eks. om foråret for afløvende insekter).

VI.3.   Parametre, der skal bedømmes

Følgende tabel indeholder en oversigt over parametre på niveau I-punkter/i niveau II-områder.

VII.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formularerne 3-8 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte observationsområder til Kommissionen.

KAPITEL 3

FÆLLES METODER TIL MÅLING AF NÅLES OG BLADES KEMI I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der skal i henhold til artikel 6(a) udarbejdes en oversigt med kemisk analyse af nåle og blade i alle niveau II-områder, som gentages på hvert enkelt område med to års mellemrum. De følgende bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpanelet for nåle-/bladkemi under FN/ECE's internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Oversigtens metodik

II.1.   Prøvetagningsdato

Løvfældende arter og lærk: Prøverne skal tages, når de nye blade er fuldt udviklet og før den første gulnen og visnen om efteråret. Stedsegrønne arter: Prøverne skal tages i hvileperioden. Medlemsstaterne anmodes om for hver region og inden for hver region for sletter og bjerge at definere den bedst egnede periode til prøvetagning og analyse af de forskellige arter og at holde sig til denne periode.

Oversigten over nåle/blade skal for løvfældende arter og lærk udarbejdes i sommeren 2005 og for stedsegrønne arter i vinteren 2005/06. Udarbejdelsen af oversigt skal gentages på hvert enkelt område med to års mellemrum.

II.2.   Udvælgelse af træer

Hvert andet år skal der foretages prøvetagning af mindst fem træer af hver af de vigtigste arter i observationsområdet.

Det antal træer, der kræves til prøvetagning, skal udvælges på en måde, så

Der skal anvendes samme træer til prøvetagning i årenes løb, og træerne skal nummereres. For at undgå beskadigelse af prøvetræer er det om nødvendigt tilladt at skifte mellem to sæt a fem træer. Hvert sæt skal opfylde ovennævnte betingelser.

Der tages kun prøver af de vigtigste træarter (se bilag I, kapitel 15, punkt 16).

For træer, der anvendes til prøvetagning af nåle/blade, skal der foretages bedømmelse af kronernes tilstand under anvendelse af de eksisterende eller specielt tildelte numre.

II.3.   Generelle oplysninger

Der skal indsamles følgende oplysninger:

II.4.   Udvælgelse og mængde af blade og nåle

Træerne i observationsområdet må ikke fældes, hvilket kan have indflydelse på prøvetagningsmetoden for blade eller nåle. Det er vigtigt, at blade eller nåle, der udtages som prøve, har udviklet sig i fuldt lys.

Blade eller nåle skal tages fra den øverste tredjedel af kronen, men ikke fra de allerførste grenkranse for nåletræers vedkommende.

For løvfældende arters vedkommende foretages prøvetagningen af årets blade eller nåle.

For stedsegrønne arters vedkommende tages der prøver af såvel årets nåle eller blade som af det foregående års nåle eller blade (året + 1).

For alle arters vedkommende skal det sikres, at blade eller nåle, der tages som prøve, er fuldt udviklede, især når det gælder arter, der skyder flere gange om året (f.eks. Pinus Halepensis, Pseudotsuga menziesii, Eucalyptus sp., Quercus sp.). For Larix sp. og Cedrus sp. tages prøverne af det foregående års korte kviste.

Normalt skal prøvetagningen foregå på en sådan måde, at alle retninger (verdenshjørner) er repræsenteret i sættet af prøvetræer. Hvis det er nødvendigt, kan prøverne tages på forskellige sider af hvert træ i prøvesættet. På særlige voksesteder, hvor en enkelt retning klart dominerer (f.eks. stejle skråninger eller stærk, fremherskende vind) tages prøverne kun fra en retning, som altid skal være den samme. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at oplyse retningen.

Til analyse af de vigtigste grundstoffer og Fe, Mn, Zn og Cu anbefales det at benytte 30 g friske nåle eller blade for hver aldersklasse, der udtages prøver af.

De enkelte lande kan beslutte at undersøge en større mængde bladmateriale alt efter, hvad deres egne analysemetoder kræver, eller for at opbevare prøver til senere brug.

II.5.   Prøvetagningsmetode

Da træerne ikke kan fældes, kan alle hensigtsmæssige prøvetagningsmetoder accepteres under hensyntagen til bevoksningernes art, størrelse osv. og under forudsætning af, at de ikke medfører forurening af prøven, alvorlig beskadigelse af træerne eller risici for prøvetagningsholdet.

II.6.   Behandling, inden prøverne sendes til laboratorierne til analyse

Der tages prøver af mindst fem træer af hver af de vigtigste arter, der forekommer i observationsområdet. De fem prøver opbevares hver for sig i poser. I analyseøjemed fremstilles en sammensat prøve ved blanding af lige mængder af hver af de fem prøver (hvis de fem træer analyseres individuelt, beregnes middelværdien for hvert grundstof).

Hver enkelt prøve skal mærkes omhyggeligt (skov, observationsområdets nummer, art, nålenes alder osv.), inden den sendes til analyse. Disse oplysninger skal stå uden på posen (direkte på posen med permanent blæk eller ved at hæfte en mærkeseddel på posen).

II.7.   Behandling inden analyse

Bestemmelsen af hundredblademasse eller tusindnålemasse samt af skudmassen skal bruges til intensiv og permanent overvågning i de faste observationsområder og af årets skud.

Det er ikke nødvendigt at skære bladstilken af bladene, men for sammensatte blades vedkommende kan det tilrådes at fjerne de små blade fra hovedstilken, hvis det ikke allerede er gjort i skoven. For at undgå forurening bør der ikke anvendes pudrede plasthandsker.

Det er ikke nødvendigt med systematisk vask af prøverne, men det kan være hensigtsmæssigt i regioner med høj luftforurening eller i regioner, som ligger nær havet. Prøverne skal vaskes med rent vand.

Ovntørring skal foregå ved højst 80 °C i mindst 24 timer. Nålene fjernes fra kvistene under iagttagelse af samme forholdsregler som ved fjernelsen af de små blade fra hovedstilken.

II.8.   Kemisk analyse

Det er kun den samlede koncentration af grundstoffer, der bestemmes.

Landene kan benytte deres egne metoder. Det er dog nødvendigt at sammenligne de samlede grundstofkoncentrationer, som er fundet ved hjælp af nationale metoder, med dem, der er fundet i referencestandardprøverne. I oversigten over nåle/blade skelnes der mellem obligatoriske og fakultative parametre (se følgende liste).

III.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formatet i formularerne 9, 10 og 11 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte observationsområder til Kommissionen.

KAPITEL 4

FÆLLES METODER TIL MÅLING AF ÆNDRINGER I TILVÆKSTEN I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der skal i hvileperioden gennemføres tilvækstmålinger i henhold til artikel 6(a) i alle observationsområder. Referencen for den første oversigt i henhold til forordning (EF) nr. 2152/2003 er hvileperioden i vinteren 2004/05. Der skal udarbejdes en ny oversigt hvert femte år.

De følgende bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpanelet om skovtilvækst under FN/ECE's internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests). Måling af tilvæksten falder i to dele:

De her beskrevne metodikker egner sig ikke til maki og lignende vegetationstyper.

Det står medlemsstaterne frit for ud over de periodiske målinger af træparametre at foretage løbende målinger af træernes omkreds.

II.   Oversigtsmetodik

II.1.   Tidspunkt for målingerne

Målingerne skal foretages i hvileperioden.

II.2.   Udvælgelse af træer til prøvetagning

I princippet skal alle træer i hele observationsområdet overvåges. Hvis der er mange træer i området (f.eks. tætte bevoksninger), kan der afgrænses et delområde til brug ved bedømmelse af træerne. I så fald skal træerne i delområdet overvåges. Delområdet bør, når oversigten udarbejdes, være tilstrækkeligt stort til at give pålidelige skøn over tilvæksten i bevoksningen i hele måleperioden. Delområdets nøjagtige størrelse skal fastlægges og indberettes.

Alle træer med en diameter på mindst 5 cm over barken skal identificeres ved nummerering på enkelttræsniveau.

II.3.   Generelle oplysninger

Der indsamles følgende oplysninger:

II.4.   Parametre der skal måles

III.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formularerne 12-16 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte observationsområder til Kommissionen.

KAPITEL 5

FÆLLES METODER TIL DEPOSITIONSMÅLING I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der foretages i henhold til artikel 6, litra b), depositionsmålinger i mindst 10 % af niveau II-områderne.

De følgende bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpanelet om deposition under FN/ECE's internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Overvågningsmetodik

Hvert enkelt depositionsområde skal beskrives i enkeltheder. Visse af oplysningerne er allerede medtaget i beskrivelserne af skovovervågningsområderne (længde- og breddegradskoordinater, højde, eksponering, træarter osv.). Andre oplysninger skal dokumenteres med særligt henblik på depositionssituationen (eksponering for lokale emissionskilder og lokal arealanvendelse, beliggenhed i forhold til skovkanter osv.). Det er i forbindelse med fortolkning og forståelse af depositionsprocesser værdifuldt med oplysninger om faktorer såsom kronetagets ruhed, bladarealindeks osv.

II.1.   Overvågning af gennemdryp

Depositionsovervågning skal være stedsspecifik. Målingerne skal foretages med en geografisk god fordeling over hele landet, om nødvendigt i alle niveau II-områder. Målingerne af gennemdrypsdeposition skal foretages i selve observationsområdet. Hvis det ikke er muligt, skal målingerne foretages tæt på observationsområdet og i samme bevoksning. Målingerne må på ingen måde gribe forstyrrende ind i andre målinger af jord og vegetation. Man skal være omhyggelig med ikke at forårsage skade på skovområdet.

II.2.   Overvågning på et åbent areal i skoven

Der skal på et sted nær det egentlige observationsområde (inden for 2 kilometers afstand) opsættes opsamlere til væske- og/eller bulkdeposition. Stedet skal udvælges på en sådan måde, at de omgivende objekter befinder sig mindst to gange deres højde fra stedet.

II.3.   Overvågning af luftforurening

Luftforureningsmålinger skal være stedsspecifikke, men kan af praktiske grunde eller af hensyn til samarbejde med andre projekter foretages i en vis afstand. Målingsstedet må ikke påvirkes af lokale emissionskilder.

II.4.   Måleperiode

Målingerne skal foretages hver fjerde uge, ugentligt eller i et tidsinterval mellem to målinger, der hovedsagelig afhænger af de generelle vejrforhold i det specifikke område.

Når det er nødvendigt at bruge forskellige måleperioder i årets løb (f.eks. ugentligt om sommeren og månedligt om vinteren), skal man identificere to separate overvågningsperioder, og resultaterne skal indberettes særskilt. Længden af måleperioden inden for en overvågningsperiode skal være konstant. Der skal bruges samme måleperiode for overvågning under skovens kronetag og for overvågning på det åbne areal.

II.5.   Prøvetagning, håndtering af prøver

Der skal til indsamling af prøver anvendes rene opsamlingsmålere og beholdere. Udstyret skal rengøres i deioniseret vand. Det er vigtigt, at beholderne ikke udsættes for lys og opbevares køligt under prøvetagning og transport. Der kan i tilfælde af solskin og varme tilsættes konserveringsmidler for at forebygge algevækst. I så fald bør der kun anvendes konserveringsmidler, der ikke griber forstyrrende ind i analysen af ioner af interesse.

II.6.   Forbehandling af prøver, transport og opbevaring

Der foretages bestemmelse af volumen af alle indsamlede prøver fra de enkelte gennemdryps- og stammeløbsopsamlere eller opsamlere i det fri. Prøverne kan analyseres særskilt eller sammen med prøver indsamlet fra samme område i samme tidsinterval. Prøver fra gennemdryp, stammeløb eller det fri skal analyseres særskilt. Prøver fra stammeløbsmålinger kan kun kombineres for træer af samme art og lignende størrelse og dominans.

Prøver fra korte perioder kan analyseres, som de er, eller blandes til månedlige prøver før analyse. Hvis prøverne blandes, skal de blandes i forhold til den samlede prøvevolumen.

Prøverne skal transporteres til laboratoriet hurtigst muligt (helst i kølebokse) og opbevares i et køligt (4 °C) og mørkt rum frem til analysen.

II.7.   Generelle oplysninger

Der skal indsamles følgende oplysninger:

Der kan, hvor det er nyttigt for fortolkningen af resultaterne, indsamles supplerende fakultative oplysninger om kronetagets ruhed, bladarealindeks osv.

II.8.   Kemisk analyse

Nedenstående tabel indeholder de obligatoriske og fakultative parametre, der skal analyseres for bulkdeposition, gennemdryp, stammeløb og tågeprøver:

III.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formularerne 17-19 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte observationsområder til Kommissionen.

KAPITEL 6

FÆLLES METODER TIL METEOROLOGISKE MÅLINGER I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der skal i henhold til artikel 6, litra b), foretages meteorologiske målinger i mindst 10 % af observationsområderne. De følgende bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpanelet for meteorologi og fænologi under FN/ECE's internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Oversigtsmetodologi

II.1.   Placering af prøvetagningsudstyr

Målingerne skal for at være repræsentative for skovenes specifikke klimaforhold foretages inden for det pågældende skovareal. Med undtagelse af jordtemperatur, jordfugtighed og nedbør i bevoksningen skal målingerne generelt foretages enten over skovbevoksningens kronetag i observationsområdet eller på en målestation i et åbent område inden for skovarealet tæt på områdets bevoksning (generelt inden for to kilometers afstand). Afstanden fra målepunktet på målestationer i åbne områder til de omgivende bevoksninger eller andre hindringer skal være mindst to gange højden på et fuldvoksent træ/en hindring. Jordtemperatur, jordfugtighed og nedbør i bevoksningen skal måles i bevoksningen i det permanente observationsområde.

Hvor der er mulighed for det, skal udstyret kombineres med depositionsudstyret. For at undgå at forstyrre rødder og jordbundsforhold skal udstyret placeres, så man kan nå og vedligeholde det uden faktisk at skulle gå gennem observationsområdet.

II.2.   Metoder til måling af den faktiske meteorologiske situation i eller nær ved observationsområdet

Vejrsituationen skal overvåges løbende ved oprettelse af en meteorologisk station på et åbent areal tæt ved observationsområdet eller ved installation af et tårn i bevoksningen nær observationsområdet. Det tekniske udstyr, følere og placeringen heraf skal være i overensstemmelse med de internationale meteorologiske standarder. Følgende variabler skal indhentes:

II.3.   Indsamling, aggregering, opbevaring og indsendelse af oplysninger

Dataene skal omregnes til daglige værdier (sum eller gennemsnit, henholdsvis minimum og maksimum) før indsendelse.

Der skal indsamles og indsendes følgende oplysninger om observationsområderne:

LISTE OVER PARAMETRE

III.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formatet i formularerne 20-23 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte observationsområder til Kommissionen.

KAPITEL 7

FÆLLES METODER TIL JORDVÆSKEOVERVÅGNING I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der foretages i henhold til artikel 6, litra b), jordvæskeovervågning i mindst 10 % af niveau II-områderne.

De følgende bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra jordbundsekspertpanelet under FN/ECE's internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Oversigtsmetodik

II.1.   Placering af prøvetagningsudstyr til jordvæske

Der skal opstilles tensionlysimetre (sugekopper) til jordvæske tæt på de steder, hvor der foretages bedømmelse af trækronernes tilstand. Lysimetrene kan fordeles tilfældigt eller systematisk over hele området, selvom forekomsten af sten eller stammer kan være begrænsende faktorer (afstanden til træer er ikke specificeret). For at undgå at forstyrre jordbunden må nul-tensionlysimetre ikke opstilles i den centrale del af området, hvor træparametrene overvåges. Der kan af praktiske grunde anvendes et repræsentativt delområde. Det er tilladt at bevare allerede installerede lysimetre, men nyopstillede apparater skal følge ovennævnte retningslinjer.

II.2.   Prøvetagningsdybde

Lysimetrene skal installeres i fast dybde, men opstilling efter horisonter er også acceptabel.

Lysimetrene skal, hvor det er hensigtsmæssigt, placeres i mindst to dybder, dvs. et i rodzonen (der foreslås en dybde på 10-20 cm) for at få indsigt i koncentrationen af næringsstoffer og toksiske stoffer i nærheden af de fine rødder (målsætning 1) og et under rodzonen (der foreslås en dybde på 40-80 cm) for at anslå flowet af grundstof (målsætning 2). Der kan også placeres et tredje lysimeter umiddelbart under humuslaget.

II.3.   Prøvetagningshyppighed

I områder, hvor der foregår andre intensive overvågningsprogrammer, f.eks. depositionsmålinger eller meteorologiske målinger, skal der tages jordvæskeprøver månedligt eller hver anden uge. Prøvetagningen skal foretages i samme måned hvert år.

II.4.   Transport, opbevaring og behandling

Prøverne transporteres og opbevares på en sådan måde, at der sker så få kemiske ændringer som muligt.

Biologisk aktivitet reduceres ved at opbevare jordvæsken køligt (4 °C) og mørkt i lysimetersystemet. I mange tilfælde og især i den kølige årstid er det tilstrækkeligt at opbevare flasken i mørke. Der kan anvendes organiske eller uorganiske konserveringsmidler, men de kan gribe forstyrrende ind i analysen. For at begrænse muligheden for ændringer af prøven skal jordvæsken indsamles hurtigst muligt, efter at den er opsuget.

Der redegøres for transport- og opbevaringsprocedurer (herunder venteperioder). Der redegøres i påkommende tilfælde udførligt for eventuelle problemer med og fravigelser fra disse procedurer.

Med henblik på bestemmelse af spormetaller skal dele af prøven sendes til laboratoriet i flasker skyllet med flussyre.

Hvis der tages jordbundsprøver, skal de opbevares i plast- eller polyethylenposer ved 4 °C, indtil mætningsekstraktet centrifugeres eller behandles. Centrifugering eller ekstraktion skal foretages inden for en dag (18-30 timer), efter at jordbundsprøverne er taget.

II.5.   Generel baggrundsinformation

Der skal indsamles følgende oplysninger:

II.6.   Analysemetoder

Der skelnes i forbindelse med oversigten over jordvæskeovervågning mellem obligatoriske og fakultative parametre (se følgende liste).

LISTE OVER PARAMETRE

III.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formatet i formularerne 24, 25 og 26 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte områder til Kommissionen.

KAPITEL 8

FÆLLES METODER TIL BEDØMMELSE AF BUNDVEGETATION I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der udarbejdes i henhold til artikel 6, litra b) en oversigt over bundvegetationen i mindst 10 % af niveau II-områderne.

De følgende bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpanelet om bundvegetationens tilstand under FN/ECE's internationale arbejdsprogram om vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Oversigtsmetodik

II.1.   Prøvetagningsformer

Der kan anvendes to forskellige prøvetagningsformer, som enten resulterer i en mere kvalitativ eller en mere kvantitativ karakteristik:

Det areal, der udvælges til bedømmelse af vegetationen, skal være repræsentativt for observationsområdet for at gøre det muligt at foretage sammenligning med andre parametre, der er registreret i samme observationsområde. Der skal anvendes flere prøvetagningsenheder for at sikre statistisk replikation.

Ifølge fytosociologisk praksis kræves der som minimum kortlægning af samtlige arter på observationsområdeniveau. For at sikre sammenligneligheden af resultaterne landene imellem er det obligatorisk at have et fælles prøvetagningsareal på 400 m2, som er repræsentativt for bundvegetationen i niveau II-området. Dette areal kan opnås ved at kombinere mindre delområder inden for niveau II-området. Dataene skal indsendes for det samlede fælles prøvetagningsareal, ikke for hvert delområde (aggregerede data). Medlemsstaterne skal opbevare resultaterne fra de særskilte delområder i deres nationale databaser.

Det står landene frit for at bestemme prøvetagningsenhedernes antal og form.

Hvis prøvetagningsenhederne ikke støder op til hinanden, skal de ligge så langt fra hinanden som muligt inden for niveau II-området eller i dets stødpudezone for at minimere den rumlige korrelation mellem prøvetagningsenhederne inden for et observationsområde. De bør også udelukke større heterogenitet på ethvert prøvetagningsplan (større sten og klipper, spor og stier, bålpladser, vandløb og damme, grøfter og kanaler, mosehuller).

Der skal oprettes et permanent markeringssystem for prøvetagningsenhederne.

II.2.   Generelle oplysninger

Der skal indsamles følgende generelle oplysninger:

II.3.   Måling af kvantitativ forekomst eller dækning

Det står medlemsstaterne frit for at anvende deres eget gradueringssystem ved bedømmelsen, forudsat at det kan omregnes direkte til procentvis dækning i en skala fra 0,01 % (meget sjældent) til 100 % (fuldstændig dækning).

II.4.   Arter

Alle fanerogamer, vaskulære kryptogamer, mosser, der vokser på jorden, og laver skal medtages. Der skal udarbejdes en komplet liste over arter i disse grupper. Der kan derudover anføres arter og svampe, som ikke vokser på jorden, men de bør ideelt indgå i særskilte undersøgelser. Uidentificerede arter skal anføres som sådanne og, hvis de ikke forekommer sjældent i prøvetagningsenhederne, bør der tages prøver af dem til opbevaring i et herbarium til senere identifikation.

Arter, man kun støder på særlige steder (f.eks. klipper, stød, spor og stier, dødt træ osv.), bør anføres særskilt.

II.5.   Hyppighed og bedømmelsestidspunkt

Der skal hvert femte år foretages vegetationsundersøgelser i mindst 10 % af områderne. Hvis vegetationens sammensætning svinger betydeligt med årstiden, kan det være nødvendigt med endnu en bedømmelse i årets løb for at bedømme hele vegetationsdækket. De efterfølgende bundvegetationsbedømmelser skal gennemføres på omkring samme tidspunkt af året.

II.6.   Analyse

De oplysninger, der er indhentet i prøvetagningsenheder, skal aggregeres til observationsområdeniveau.

III.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formatet i formularerne 27-28 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af resultaterne af bundvegetationsbedømmelsen til Kommissionen.

KAPITEL 9

FÆLLES METODER TIL BEDØMMELSE AF STRØFALD I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Overvågningen af strøfald i henhold til artikel 6, litra c), sker på fakultativt grundlag i niveau II-områder fra 2005 og fremefter. Gennemføres der strøfaldsovervågning, er den underlagt følgende bestemmelser.

Disse bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ad hoc-arbejdsgruppen om strøfald under FN/ECE's internationale arbejdsprogram om vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Oversigtsmetodik

II.1.   Prøvetagning

Uanset formålet med strøfaldsbedømmelsen foreslås det, at prøvetagningen udformes, så observationsområderne dækker et bredt udsnit af jordbundstyper, klimaer og bevoksningsstrukturer for en given art.

Strøfaldsbedømmelsen skal kun udføres i niveau II-områder, hvor der også gennemføres intensiv overvågning af meteorologi, deposition, jordvæske og fænologi.

II.2.   Strøfaldsopsamlernes placering og antal

Strøfaldsopsamlerne skal opstilles i et mønster, der muliggør sammenligning med depositions- og jordvæskeresultater. Opsamlerne er stationære og kan placeres tilfældigt eller systematisk, f.eks. med regelmæssige mellemrum og i tilstrækkeligt antal til at repræsentere hele observationsområdet og ikke blot de dominerende træarter.

Strøfaldsopsamlerne skal fordeles over hele observationsområdet. Der skal tages strøfaldsprøver fra mindst 10 opsamlere pr. observationsområde og endda op til 20 opsamlere afhængigt af områdets størrelse og de træarter, der er omfattet af bedømmelsen.

Landene kan frit vælge den type opsamlere, der anvendes til strøfaldsovervågningen.

II.3.   Prøvetagningshyppighed

Der skal mindst opsamles strøfald en gang om måneden og sågar hver anden uge i perioder med kraftigt strøfald. Prøverne kan kombineres til periodiske prøver med henblik på kemisk analyse. I regioner med sne og frost om vinteren og i fjerntliggende områder kan det være nødvendigt at lade opsamlerne stå i skoven vinteren over. Strøfaldet kan så hentes en gang før vinterperioden og en gang, efter at sneen er smeltet, da frosten begrænser afstrømning og nedbrydning af strøfaldet.

II.4.   Parametre og analyse

Der skelnes i strøfaldsbedømmelsen mellem obligatoriske og fakultative parametre (se nedenstående liste).

LISTE OVER PARAMETRE

Med henblik på kemisk analyse ovntørres strøfaldsprøverne til en konstant vægt ved højst 80 °C, men fortrinsvis ved 65 °C. Herefter bestemmes massefylden af 100 blade eller 1 000 nåle ved 105 °C. Ud fra kendskabet til delprøvens fugtindhold kan hele mængden af hver fraktion omregnes til tørvægt ved 80 °C. De prøver, der er tørret ved 80 °C, formales til et homogent pulver. Den kemiske analyse af strøfaldet ligner den kemiske analyse af nåle og blade. Der redegøres for resultaterne af den kemiske analyse af strøfaldet ved 80 °C som for strøfaldsmassen.

III.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formatet i formularerne 29, 30 og 31 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte overvågningsområder til Kommissionen.

KAPITEL 10

FÆLLES METODER TIL BEDØMMELSE AF LUFTKVALITETEN I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Bedømmelse af luftkvaliteten sker på fakultativt grundlag i niveau II-områder. Gennemføres der luftkvalitetsbedømmelse, er den underlagt følgende bestemmelser.

Disse bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra arbejdsgruppen for luftkvalitet under FN/ECE's internationale arbejdsprogram om vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests).

II.   Valg af metode og udstyr

Der anvendes passiv prøvetagning på steder, hvor de væsentligste luftforurenende stoffer ikke for nuværende overvåges ved hjælp af aktivt prøvetagningsudstyr.

Landene kan frit vælge, hvilken type passivt prøvetagningsudstyr de vil anvende. Det skal imidlertid påvises, at både det anvendte udstyr og den anvendte fremgangsmåde overholder retningslinjerne for målinger foretaget i henhold til en referencemetode (aktivt prøvetagningsudstyr).

III.   Måleperiode

Prøvetagningen skal fortrinsvis foretages mindst hver anden uge. På fjerntliggende steder kan tidsrummet mellem målingerne om nødvendigt øges til fire uger og på stærkt forurenede steder reduceres til en uge. Ozonmålinger begrænses til den periode, hvor løvfældende arter bærer blade, men fortsætter året igennem for andre forurenende stoffer.

IV.   Udvælgelse af observationsområder og beliggenhed

Luftkvalitetsovervågningen skal være stedsspecifik og gennemføres på områder med tilgængelige meteorologi- og depositionsdata. Der udvælges steder med variabel eksponering, dvs. steder med forventet høj eksponering, ud over enkelte baggrundsmålestationer.

Luftforureningskoncentrationerne skal måles nær ved, men uden for skoven, på et sted, der er repræsentativt for observationsområdet. Overvågningen kan gennemføres på åben mark, fortrinsvis hvor der er opstillet opsamlere til vand og meteorologisk udstyr.

V.   Parametre

Følgende parametre indgår i den fakultative overvågning af luftkvaliteten.

VI.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formatet i formularerne 32, 33 og 34 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte områder til Kommissionen.

KAPITEL 11

FÆLLES METODER TIL BEDØMMELSE AF SYNLIG OZONSKADE I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der foretages i henhold til artikel 6, litra c), fakultativ ozonskadebedømmelse i mindst 10 % af niveau II-områderne. Gennemføres der ozonskadebedømmelse, er den underlagt følgende bestemmelser.

Disse bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra arbejdsgruppen for luftkvalitet under FN/ECE's internationale arbejdsprogram om vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests). (Der henvises til den delmanual, der er udarbejdet af arbejdsgruppen, og som indeholder supplerende oplysninger.)

II.   Afgrænsning

Bedømmelsen af symptomerne på synlig ozonskade foretages fortrinsvis i observationsområder, hvor der foregår passiv ozonmåling.

III.   Bedømmelse og evaluering

III.1.   Bedømmelse inden for niveau II-områder

Bedømmelsen af synlige ozonskader på de vigtigste træarter inden for samme intensive overvågningsområde (Intensive Monitoring Plot — IMP) skal som minimum foretages på grenene fra de samme fem enkelttræer, der tages prøver af nåle og blade af til kemisk analyse.

Prøver til bedømmelse af skader på nåle og blade skal tages hvert andet år fra den øvre, soleksponerede krone.

En årlig bedømmelse er at foretrække, men den er fakultativ.

III.2.   Bedømmelse på lyseksponerede prøvetagningssteder (Light Exposed Sampling Site - LESS)

Der skal oprettes et lyseksponeret prøvetagningssted (herefter kaldt LESS) i nærheden af det sted, hvor udstyret til passiv ozonmåling er opstillet. Målsætningen for bedømmelsen på LESS er at etablere skøn over ozonskader på vegetationens blade og nåle ved den lyseksponerede skovkant tættest på ozonmåleudstyret inden for en maksimal radius af 500 m. Den foreslåede prøvetagning anvender et tilfældigt prøvetagningsmønster som beskrevet i bilag I i den delmanual, der er udarbejdet af arbejdsgruppen, og som indeholder supplerende oplysninger.

Der foretages bedømmelse af træer, buske, slyngplanter og flerårige planter (etårige planter er fakultative).

Enkimbladede planter er som de eneste udelukket fra bedømmelsen.

III.3.   Evalueringsperiode

Identifikation og kvantifikation af synlig ozonskade i niveau II-områder skal gennemføres i tidsrummet mellem oktober og februar for nåletræers vedkommende og mellem juli og begyndelsen af september for løvtræers vedkommende.

Generelt skal identifikation af synlig ozonskade på træer, buske og planter på LESS, og for bundvegetationens vedkommende inden for det intensive overvågningsområde (frivillig), gennemføres mindst en gang sidst på sommeren (og, hvis det er muligt, først på sommeren), før den naturlige misfarvning starter og visnen og/eller tørke medfører bladtab.

III.4.   Evaluering af de vigtigste løvtræarter

Der skal på hvert træ af de vigtigste arter skæres fem grene af (så små som muligt, men med alle aldersmæssige trin i bladenes udvikling repræsenteret) fra den soleksponerede del af kronens øverste tredjedel på samme tid, som de to årlige prøver tages til den kemiske analyse af nåle og blade eller ud fra lokale fænologiske symptomer, hvis det er muligt. Når de er indsamlet, skal et repræsentativt antal blade pr. gren (dvs. omkring 30 blade for Fagus sylvaticas vedkommende) undersøges under optimale lysforhold og eventuel forekomst af ozonskader ansættes (ja/nej).

III.5.   Evaluering af de vigtigste nåletræarter

Der skal i henhold til nåle-/bladprøvetagningsproceduren skæres flere grene af hvert træ (fem grene, så små som muligt, men mindst med årets nåle (C-nåle) og nåle fra det foregående år (C+1-nåle)) i kronens øvre soleksponerede del. Hvis den del af træet ikke er tilgængelig, bruges en del af de grene, der er indsamlet til analyse af nåle.

Klorotisk marmorering bedømmes for hver nålealdersklasse (fra årets nåle (C) til tre år gamle nåle (C+2)) i procent af den samlede ramte overflade, ved at alle nåle fra samme aldersklasse placeres, så de danner en flade, hvorefter de indplaceres i klasser efter procentdel, i henhold til følgende tabel.

Resultaterne angives for hver nåleklasse. Træer (og arter) vil således have forskellige resultater for nåle af aldersklasserne C, C+1, C+2 osv. Det endelige resultat for et givet træ er det tal, der svarer til den gennemsnitlige skadeprocent for en given nåleårgang for det pågældende træ (tallet nås ved at beregne gennemsnittet af skadesprocenterne for alle individuelle grenkranse af en given aldersklasse på træet). Tilsvarende er det endelige resultat for observationsområdet det tal, der svarer til gennemsnittet af skadeprocenterne for alle prøvetræerne.

III.6.   Identifikation af synlig ozon på arter af (små) træer, buske og flerårige planter på LESS og (fakultativt) bundvegetation inden for niveau II-området

Til bedømmelse af symptomer på arter af (små) træer, buske og planter på LESS og (fakultativt) bundvegetation inden for niveau II-området kræves der følgende oplysninger om hver enkelt tilfældigt udvalgt rumlig prøvetagningsenhed:

Der skal registreres jordfugtighedsforhold på LESS og i de fakultative delområder. Der skal tages prøver og billeder af de enkelte skader på arterne i henhold til de tekniske anbefalinger fra arbejdsgruppen for luftkvalitet.

IV.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formularerne 35, 36 og 37 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte observationsområder til Kommissionen.

KAPITEL 12

FÆLLES METODER TIL FÆNOLOGISKE OBSERVATIONER I NIVEAU II-OMRÅDER

I.   Generelle bemærkninger

Der foretages i henhold til artikel 6, litra c), fakultativ fænologisk bedømmelse i mindst 10 % af niveau II-områderne. Gennemføres der fænologiske bedømmelser, er de underlagt følgende bestemmelser.

Disse bestemmelser bygger på tekniske anbefalinger fra ekspertpanelet om meteorologi og fænologi under FN/ECE's internationale arbejdsprogram for vurdering og overvågning af luftforureningens virkninger på skove (ICP Forests). (Der henvises til den delmanual, der er udarbejdet af dette ekspertpanel, og som indeholder supplerende oplysninger.)

II.   Afgrænsning

Der foretages en overfladisk undersøgelse af observationsområdet og stødpudezonen, men kun i de niveau II-områder, hvor der gennemføres meteorologiske observationer samt depositions- og strøfaldsmålinger.

III.   Observation og registrering på observationsområdeniveau

Der kan skaffes yderligere baggrundsinformation om økologiske processer i observationsområdet og et tidligt varslingssystem etableres for hændelser, der påvirker træernes tilstand, ved at registrere de mest åbenbare virkninger af biotiske og abiotiske (skadevoldende) hændelser og fænologiske fænomener. Det er især af interesse for evalueringen af niveau II-data på nationalt plan.

Observationer og registreringer skal være lette og enkle samt begrænset til:

III.1.   Sted

Observationerne skal foretages i observationsområdet og/eller stødpudezonen i alle de niveau II-områder, hvor der gennemføres løbende målinger.

III.2.   Hyppighed

Observationstidspunkterne må gerne falde sammen med udtagning af depositions- eller jordvæskeprøver. Det kræver observationer mindst hver anden uge i vækstperioden at følge de fænologiske ændringer.

III.3.   Observation og registrering

Alle arter i de intensive overvågningsområder har interesse. Der skal dog ske en prioritering af de vigtigste træarter i området. Det står medlemsstaterne frit for at inkludere flere arter. I så fald skal hver enkelt art imidlertid registreres hver for sig. Der registreres kun hændelser, der er indtrådt og/eller har ændret hyppighed/intensitet siden sidste besøg. Vurderingerne skal gentages, efterhånden som der optræder individuelle faser i de fænologiske fænomener, indtil fasen er tilendebragt.

IV.   Intensiv fænologisk overvågning på enkelttræsniveau

Følgende faser skal overvåges (når det er relevant for arterne): blad-/nåleudspring, udspring af sommerskud, sekundært blad-/nåleudspring, blomstring, efterårsfarvning, blad-/nåledød og blad-/nålefald.

IV.1.   Udvælgelse af arter og observationsområder

Der skal ske prioritering af:

IV.2.   Kriterier for udvælgelse af træer til prøvetagning

Der gælder følgende kriterier for udvælgelse af træer:

Træerne udvælges blandt dem, der er genstand for kronetilstandsbedømmelse. Der bør fortrinsvis udvælges træer, der let kan observeres, når man står uden for observationsområdet, idet observationernes hyppighed kan påvirke bundvegetationens tilstand i området.

Hvis man ikke kan se et tilstrækkeligt antal træer, hvis kronetilstand bedømmes, bliver det nødvendigt at udvælge yderligere træer i observationsområdet eller i stødpudezonen. I så fald:

Der udvælges mellem 10 og 20 træer pr. art i området til prøvetagningen. Alle træer skal nummereres. Hvis de allerede er blevet nummereret (f.eks. til bedømmelse af kronens tilstand eller tilvækst), skal disse numre bibeholdes og anvendes.

Hvis et udvalgt træ dør eller fjernes, kan det erstattes. Det nyudvalgte træ tildeles et nyt nummer, og det registreres og indberettes til Kommissionen.

IV.3.   Bedømmelse af trækroner

Kronens top (let krone) skal fortrinsvis være synlig fra et observationspunkt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er den mellemste del af kronen også acceptabel. Den samme del af kronen skal indgå i alle de efterfølgende fænologiske observationer i årets løb og i de følgende år.

IV.4.   Bedømmelsesretning

Observationerne af de enkelte træer skal altid foretages fra samme retning. Retningen registreres ved hjælp af et otteklassesystem, når træerne udvælges, og indberettes på formular 12a. Ændringer heri skal også registreres og indberettes.

IV.5.   Observationshyppighed

Der skal i tidsrummet fra begyndelsen til afslutningen af de pågældende fænologiske faser foretages ugentlige observationer på samme ugedag.

IV.6.   Overvågede faser

I princippet er alle fænologiske faser af interesse i den fænologiske overvågning. Fra en praktisk synsvinkel (f.eks. omkostninger, overvågningslethed og -pålidelighed, sammenlignelighed på tværs af Europa, kompatibilitet med andre undersøgelser såsom kronetilstand) er det imidlertid nødvendigt at koncentrere sig om et begrænset sæt faser og om de vigtigste arter eller grupper af arter.

Der skelnes mellem nåletræ- og løvtræarter:

I blomstringsfasen er det kun starten på hanblomsternes åbning (kendetegnet af pollenproduktion), der skal registreres, mens de andre faser registreres kvantitativt. Derudover skal skade på nåle, blade eller blomster forårsaget af sen frost om foråret også registreres sammen med skadens intensitet. Definitioner og bestemmelse af de individuelle faser beskrives i det følgende.

V.   Supplerende overvågningsteknikker

Supplerende teknikker (såsom indsamling af strøfald eller målinger af træernes omkreds) kan give yderligere informationer til støtte for arbejdet.

Indsamling af strøfald giver kvantitative data, f.eks. om blomstring, frøproduktion, blad-/nåletab osv.

Omkreds: Løbende målinger af ændringer i omkreds kan give oplysninger om, hvornår væksten begynder og ophører og om træernes reaktion på stressfænomener.

Gennemdryppets kemiske sammensætning kan give yderligere oplysninger om fænologiske fasers indtræden via ændringer i næringsstofstrømmene.

VI.   Indsendelse af data

Medlemsstaterne skal anvende formularerne 38, 39 og 40 som angivet i kapitel 14 ved indsendelse af information om de enkelte observationsområder til Kommissionen.

KAPITEL 13

ENKELTHEDER VEDRØRENDE INDSENDELSE AF BAGGRUNDSINFORMATION OM ANVENDTE OVERVÅGNINGSMETODER OG RESULTATERNE AF EVALUERING/FORTOLKNING PÅ NATIONALT PLAN

I.   Generelle bemærkninger

Ud over at indsende data i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2152/2003 skal medlemsstaterne udarbejde og indsende et dokument til Kommissionen med baggrundsinformation om de overvågningsmetoder, der er anvendt på niveau I- og II-områder (dataledsagerapport – DAR (Data Accompanying Report)).

DAR består af to dele: delen med beskrivelse af de faktisk anvendte prøvetagningslayout-metoder, det anvendte udstyr, bedømmelsen, analysen osv. (nærmere enkeltheder under II.1) og delen om usædvanlige forhold (nærmere enkeltheder under II.2).

II.   Dataledsagerapporten (DAR)

II.1.   Den del af DAR, der beskriver de faktisk anvendte metoder osv.

Denne del af DAR beskriver de faktisk anvendte prøvetagningslayout-metoder, det anvendte udstyr, bedømmelsen, analysen osv. Følgende enkeltheder oplyses:

Oversigts-/prøvetagningsmetoder

Der gives i mange undersøgelser under Forest Focus betydelig frihed til valg af udstyr, prøvetagningsdybde, tidspunkter, undersøgelsesintensitet osv. Der skal oplyses enkeltheder om det faktisk anvendte udstyr, faktisk dybde, tidspunkter og undersøgelsens/stikprøvetagningens hyppighed. Efter udtagning af prøver skal der anføres enkeltheder om prøvetagningen, herunder opbevaring og transport.

Der skal gives en kort beskrivelse af foretagne kontrolmålinger.

Metoder til analyse og beregning af resultater

Der skal i forbindelse med analysen af prøver oplyses enkeltheder om behandlingen af prøverne og de anvendte analysemetoder. Der skal gives nøjagtige oplysninger om de anvendte metoder, herunder mulighederne for (gen)beregning af de opnåede data. Der skal gives en kort beskrivelse af eventuelle kontrolmålinger (deltagelse i ringtests osv.).

De oplysninger, der er indsendt ved hjælp af DAR-spørgeskemaer, forbliver gyldige i en årrække, indtil de anvendte metoder ændres.

Man skal være specielt opmærksom på at observere og dokumentere ændringer i de anvendte oversigtsudarbejdelses-, transport- og analysemetoder. Regionale forskelle skal angives og forklares i alle enkeltheder (f.eks. anvendelse af forskellige laboratorier til analysen).

II.2.   Den del af DAR, der beskriver usædvanlige forhold (årlig ledsagerapport)

Ud over de generelle oplysninger om de metoder, der beskrives ved hjælp af DAR-spørgeskemaet, skal der også gives en beskrivelse af specifikke problemer, særlige forhold og valideringsproblemer i forbindelse med de årligt indsendte data.

Usædvanlige forhold

Der redegøres for usædvanlige situationer og vigtige forstyrrelser i rutinen. Ud over beskrivelsen af de anvendte prøvetagnings- og analysemetoder med mere, der præsenteres i spørgeskemaerne, kræves der også god dokumentation af undtagelser og usædvanlige forhold. De skal dokumenteres i en årlig ledsagerapport, som fremsendes til Kommissionen samtidig med de indsendte data.

Datavalidering, datastyring og datakvalitet

Der skal gives oplysninger om de fremgangsmåder, der er anvendt ved dataverificering, herunder grænserne for forkastelse af data (plausibilitetskontrol) samt om de fremgangsmåder, der er anvendt ved kontrol af overensstemmelsen i de nationale datasæt.

Hvis dataene af en eller anden grund er mangelfulde, kan der i visse tilfælde udarbejdes skøn baseret på resultater fra andre kilder. Disse skøn skal fremhæves og de anvendte antagelser være omhyggeligt dokumenteret.

Desuden skal der gives en beskrivelse af de anvendte metoder i lyset af kvalitetssikring og kvalitetskontrol.

Kommissionen kan efter behov udbede sig yderligere oplysninger fra medlemsstaterne på basis af de årlige DAR-spørgeskemaer.

KAPITEL 14

FÆLLES RETNINGSLINJER FOR INDBERETNING AF RESULTATER OG FOR DATAFORMATER

I.   Generelle tekniske oplysninger vedrørende indsendelse af data

I.1.   Krav til hardware

Som datamedium er valgt 3,5"-disketter (DSDD eller HD) eller cd-rom. Hvis man har adgang til elektronisk dataoverførsel, bør medlemsstaterne bruge denne indsendelsesform fra og med 2005.

I.2.   Softwarekrav, dataformater

Disketterne skal formateres i den rigtige density (DSDD = low density og HD = high density) med anvendelse af DOS 2.1 eller højere og skal være 100 % IBM-kompatible. ASCII-tegnsættet skal benyttes til alle oplysninger på disketter eller cd-rommer i henhold til den struktur, der er defineret i tabeller som skildret under punkt V.

I.3.   Datafiler

Hver diskette (eller diskettesæt) skal indeholde områdefilen og datafilen: filen med resuméet af oplysninger om observationsområderne (områdefil) og filen (filerne) med resultaterne af hver enkelt undersøgelse (datafiler).

II.   Datavalidering og datastyring

Der skal gives oplysninger om de fremgangsmåder, der er anvendt ved kvalitetskontrol af data, herunder grænserne for forkastelse af data (plausibilitetskontrol) samt om de fremgangsmåder, der er anvendt ved kontrol af overensstemmelsen i de nationale datasæt.

Hvis dataene af en eller anden grund er mangelfulde, kan der i visse tilfælde udarbejdes skøn baseret på resultater fra andre kilder. Disse skøn skal fremhæves og de anvendte antagelser være omhyggeligt dokumenteret.

III.   Årlig rapport om fremskridt i fortolkning/evaluering af resultaterne på nationalt plan

Denne rapport indeholder oplysninger om fremskridt i fortolkning/evaluering af resultaterne på nationalt plan. For fortolkning/evaluering af resultater på nationalt plan gælder følgende:

Medlemsstaterne skal foretage evaluering og fortolkning af overvågningsdata på nationalt plan.

Medlemsstaterne kan frit vælge, hvilken evaluering og fortolkning der gennemføres på nationalt plan og indberettes til Kommissionen.

IV.   Tidspunkt for indsendelse af ledsagerapporten og rapporten om fremskridt i fortolkning/evaluering af resultater på nationalt plan

IV.1.   Tidspunkt for ledsagerapporten

Spørgeskemaet til ledsagerapporten skal udfyldes og indsendes til Kommissionen samtidig med den første indsendelse af data. Hvis metoderne ændres, skal disse ændringer indberettes. Den del af ledsagerapporten, der beskriver usædvanlige forhold, skal fremsendes til Kommissionen samtidig med de årligt indsendte data.

IV.2.   Tidspunkt for rapporten om fremskridt i fortolkning/evaluering af resultaterne på nationalt plan.

Situationsrapporten om evalueringer og fortolkninger på nationalt plan sendes til Kommissionen hvert år inden den 31. december.

V.   Indsendelse af data i digitalt format — formularer

Formularer:

(Formularerne foreligger kun i Excel-format)

KAPITEL 15

KODELISTE OG FORKLARINGER VEDRØRENDE UNDERSØGELSESDATA PÅ NIVEAU I OG NIVEAU II

Følgende instruktioner og koder skal overholdes ved indsendelse af data, der er indsamlet i niveau I- og niveau II-nettene inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2152/2003. Ændringer for bestemte rapporteringsår angives i tekniske specifikationsrapporter udgivet af Det Fælles Forskningscenter.

Generelle oplysninger om områderne

1)   Land

2)   Observationsområdenummer

Observationsområdenummeret svarer til et unikt nummer, som det permanente observationsområde har fået tildelt ved udvælgelsen eller oprettelsen.

3)   Observationsdato, bedømmelsesdato, analysedato

Datoer skal angives i rækkefølgen dag, måned og år:

4)   Bredde-/længdegradskoordinater

Angiv alle seks tal for bredde- og længdegradskoordinaterne i observationsområdets centrum, f.eks.:

Den første rubrik bruges til at angive + eller – koordinat

5)   Dækning af de vigtigste arters vandbehov (skøn)

6)   Humustype

7)   Højde

8)   Retning

9)   Den fremherskende bevoksnings gennemsnitsalder (år)

10)   Jordbundstype

Fluvisols

Gleysols

Regosols

Leptosols

Arenosols

Andosols

Vertisols

Cambisols

Calcisols

Gypsisols

Solonetz

Solonchaks

Kastanozems

Chernozems

Phaeozems

Greyzems

Luvisols

Lixisols

Planosols

Podzoluvisols

Podzols

Acrisols

Alisols

Nitisols

Ferralsols

Plinthosols

Histosols

Anthrosols

11)   Det samlede områdes størrelse, delområdets størrelse

Det samlede områdes størrelse eller delområdets størrelse angives i 0,0001 ha.

12)   Antal træer i det samlede område

Træer til prøvetagning på begge niveauer omfatter alle træarter, forudsat træerne mindst er 60 cm høje.

13)   Skøn over tilvækst

Skønnene over tilvækst består af et skøn over absolut tilvækst og et skøn over relativ tilvækst.

Skønnet over den absolutte tilvækst er et skøn over den gennemsnitlige tilvækst i hele bevoksningens levetid. Skønnet over den relative tilvækst angiver, om skønnet over den absolutte tilvækst betragtes som lavt, normalt eller højt for bevoksningen. Der anvendes følgende koder:

14)   Andre observationer

Her anføres relevante oplysninger om området.

Generelle oplysninger på træniveau

15)   Prøvetræets nummer

Træets nummer er det nummer, som er tildelt træet ved oprettelsen af observationsområdet.

16)   Arter (Ref. Flora Europaea)

Løvtræer (* = arter, der skal anvendes i oversigten over bladtab)

Nåletræer (* = arter, der skal anvendes i oversigten over nåletab)

Oplysninger om undersøgelse af trækronernes tilstand og tilvækstmålinger

17)   Nåle-/bladtab

Nåle-/bladtabet for hvert prøvetræ udtrykt i procent (i trin på 5 %) i forhold til et træ med fuld benåling/beløvning. Den faktiske procentsats angives.

osv.

18)   Koder for misfarvning

19)   Identifikation af skadetype

Der bør om muligt gives yderligere oplysninger om skadetype, f. eks. for insekter: art eller gruppe (f. eks. »barkbiller«).

20)   Eksponering

21)   Fjernelse og dødelighed

Kode 0: træet er levende og kan måles (nyt; bemærk, at dette ikke er det samme som en manglende værdi)

Kode 1-: træ fjernet, forsvundet

Kode 2-: træet stadig i live og stående, men der er ikke taget krone- eller højdemålinger. Bør ikke anvendes til bevoksnings- eller vækstberegninger

Kode 3-: Stående dødt (mindst 1,3 m højt)

Kode 4-: væltet levende eller dødt (højde under 1,3 m, eller træstammen eller kronen berører jorden på et sted)

Noter:

22)   Social klasse

23)   Beskygning af trækronerne

24)   Synlighed

25)   Diameter i brysthøjde (DBH)

Diameter i brysthøjde (1,30 m) over bark i 0,1 cm

Når der benyttes målebånd, bestemmes en enkelt værdi. Når der benyttes klup, bestemmes og indberettes den største og mindste diameter (over bark) (diameter 1 og 2).

26)   Bark

Barkens tykkelse i 1,3 m højde angivet i centimeter med en decimal.

27)   Træets højde

Træets højde udtrykt i meter rundet af til nærmeste 0,1 m.

28)   Trævolumen

På grundlag af den/de målte diameter/diametre og højde kan træets volumen skønnes ved hjælp af lokale formtal eller gældende volumentabeller. Trævolumen skal udtrykkes i kubikmeter (m3) med tre decimaler.

29)   Højde op til kronen

Højden op til kronen afrundet til nærmeste 0,1 m bestemmes op til den nederste levende gren, idet vanris ikke medtages.

30)   Kronelængde

Kronens længde afrundet til nærmeste 0,1 m bestemmes fra stammens top til den nederste levende gren, idet vanris ikke medtages.

31)   Kronebredde

Den gennemsnitlige kronebredde bestemmes ud fra gennemsnittet af mindst fire kroneradier ganget med 2 og afrundet til nærmeste 0,1 m.

32)   Diameter under bark

Den faktiske diameter under bark beregnes som diameteren over bark minus barkens bredde på de to sider. Diameteren under bark fem år tilbage beregnes som den faktiske diameter under bark minus tilvæksten i de seneste fem år på begge sider. Diameteren under bark udtrykkes i 0,1 cm.

33)   Rodareal pr. område

Det faktiske rodareal pr. område beregnes som det samlede rodareal af alle træer i området. Rodarealet pr. område for fem år siden beregnes på grundlag af den anslåede diameter under bark for fem år siden for alle træer i området. Rodareal pr. observationsområde udtrykkes i 0,1 m2.

34)   Volumen pr. område

Den faktiske volumen pr. observationsområde beregnes som den samlede volumen af alle træer i området. Volumen pr. observationsområde for fem år siden beregnes på grundlag af den anslåede diameter under bark for fem år siden for alle træer i området. Volumen pr. observationsområde udtrykkes i 0,1 m3.

35)   Udtynding

Hvis der har fundet udtynding sted i femårsperioden mellem de to år, hvor diameter, rodareal pr. område og volumen pr. område bestemmes, angives dette (Ja = 1, Nej = 0). De nærmere enkeltheder ved denne udtynding beskrives så udførligt som muligt i et tillæg (herunder: fremgangsmåde, nøjagtig årsangivelse, intensitet udtrykt i antal træer, rodareal/ha, volumen/ha).

Oplysninger om måling af nåles og blades kemi og bedømmelse af strøfald

36)   Prøvetagningskode

Prøvetagningskoden for nåle- og bladoversigten består af koden for træarten (se forklaring under punkt 15) efterfulgt af et punktum og koden for årets nåle/blade (= 0) eller koden for foregående år (C + 1 nåle) (kode = 1). F.eks. betegnes prøven af sidste års nåle fra Picea abies (118): 118.1

37)   Prøvetræernes numre

Da der ved nogle prøvetagninger (nåle/blade, tilvækst) må benyttes træer uden for det normale observationsområde (eller delområde), er det nødvendigt at anvende særlige numre. Numrene på disse træer begynder med et bogstav (F = nåle/blade, R = ringanalyse ved tilvækstborekerner, D = skiveanalyse) efterfulgt af et løbenummer (f.eks. F001). Numrene skal indberettes.

38)   Hundredbladevægt eller tusindnålevægt

Hundredbladevægt eller tusindnålevægt (ovntørret) bestemmes i gram.

Oplysninger om depositionsovervågning og meteorologisk overvågning

39)   Kode for prøvetagningsudstyr

Der anvendes følgende koder for depositionsprøvetagningsudstyr:

Der skal angives enkeltheder om det anvendte udstyr i et bilag til dokumentet med baggrundsinformation.

40)   Prøvetagningsmængde

Den samlede mængde indsamlede prøver skal divideres med det , prøvetagningsudstyret prøver på, og indberettes i millimeter.

41)   Dato for overvågningsperiodens start og afslutning

Datoen for hver enkelt overvågningsperiodes start og afslutning skal angives på formularerne med anvendelse af samme datoformat som for observation, bedømmelse og analyse.

En overvågningsperiode består af en eller flere måleperioder. Måleperioderne inden for en overvågningsperiode skal have samme længde. En måleperiode skal mindst vare en uge og højst en måned.

Når det er nødvendigt at bruge forskellige måleperioder i årets løb (f.eks. ugentligt om sommeren og månedligt om vinteren), skal man identificere to separate overvågningsperioder, og resultaterne skal indberettes særskilt på formularerne.

42)   Antal måleperioder

Antallet af måleperioder i hver overvågningsperiode skal angives på formularerne.

43)   Måleperiode

Nummeret på den måleperiode, hvori prøven er taget, skal angives. Hvert år (den 1. januar eller omkring den dato) påbegyndes et nyt sæt måleperioder. Når der kombineres prøver fra en række måleperioder før en analyse, skal alle enkeltheder om blandingen angives i bilaget til dokumentet med baggrundsinformation. Nummeret på den første måleperiode skal bruges til at angive analyseperioden (når prøverne fra periode 9, 10, 11 og 12 f.eks. kombineres til en enkelt analyseprøve, får denne prøve periodenummer 9).

Parametre, der skal bedømmes i område-/instrumentkoden

Alle instrumenter, der er opstillet i eller nær et observationsområde, tildeles en instrumentkode for observationsområdet. Denne kode består af observationsområdets nummer (op til fire cifre) og et sekventielt nummer for alle instrumenter (op til 99). Udskiftes eller tilføjes der instrumenter, anvendes der nye koder (f.eks. får det femte instrument i område 1234 koden 1234.05).

44)   Sted

Stedet, hvor instrumentet er placeret, angives som følger:

45)   Variabel

Angivelse af den variabel, instrumentet måler

Oplysninger om instrumenter

46)   Vertikal placering

Instrumentets vertikale placering (højde eller dybde) skal angives i meter med et plustegn (= højde over jorden) eller et minustegn (= dybde under jorden) i et format med et plus/minus efterfulgt af to cifre og en decimal (+/- 99,9).

47)   Instrumentkode

Der anvendes følgende koder for depositionsprøvetagningsudstyr og dataregistreringsmetode:

Der skal oplyses enkeltheder om udstyret i ledsagerapporten.

48)   Scanningsinterval (kun automatiske instrumenter)

Intervallet mellem to på hinanden følgende bedømmelser skal angives i sekunder.

49)   Opbevaringsinterval (kun automatiske instrumenter)

Intervallet mellem to på hinanden følgende datalagringstidspunkter skal angives i minutter.

50)   Nedbør og gennemdryp

Nedbøren skal angives som daglig sum i et format med op til fire cifre og en decimal (9999,9).

51)   Temperatur (luft og jord)

Temperaturen skal angives i °C med anvendelse af formatet plus/minus og to cifre plus en decimal (+/- 99,9). Der indsendes dagligt gennemsnit, dagligt minimum og dagligt maksimum.

52)   Relativ fugtighed

Den relative fugtighed skal angives som dagligt gennemsnit og som minimums- og maksimumsværdi pr. dag i formatet tre cifre og en decimal (999,9).

53)   Vindhastighed

Vindhastigheden skal angives som dagligt gennemsnit og maksimumsværdi pr. dag i formatet to cifre og en decimal (99,9).

54)   Vindretning

Vindretningen angives som den fremherskende vind pr. dag. Vindrosen skal opdeles i otte sektioner a 45°, der begynder ved 22,5° og så fremad (NØ (= 45°), Ø (= 90°), SØ (= 135°)… N (= 0°)). Den hyppigste vindretning angives ved middelværdien.

55)   Solindstråling og UVB-stråling

Solindstråling og UVB-stråling skal angives som daglig gennemsnitsværdi i et format med op til fire cifre og en decimal (9999,9).

56)   Stammeløb

Stammeløb skal beregnes som nedbør i mm og skal angives som daglig sum i et format med op til fire cifre og en decimal (9999,9).

57)   Jordbundens fugtpotentiel

Jordbundens fugtpotentiel skal angives i hPa, som dagligt gennemsnit og minimums- og maksimumsværdi pr. dag i et format med op til fire cifre og en decimal (9999,9).

58)   Vandindhold i jordbunden

Jordbundens vandindhold skal angives i volumenprocent som dagligt gennemsnit og minimums- og maksimumsværdi pr. dag i et format med op til to cifre og en decimal (99,9).

59)   Fuldstændighed

Fuldstændighed angiver dækningen af scanning- og opbevaringsprocedurer og angives i procent i et format med op til tre cifre (100 % = fuldstændig).

Oplysninger om overvågning af jordvæske

60)   Nummer på prøvetagningsudstyr

Prøvetagningsudstyret i observationsområdet skal nummereres på en permanent måde (1-99)

61)   Kode for prøvetagningsudstyr

Der anvendes følgende koder for prøvetagningsudstyr til jordvæske:

62)   Prøvetagningsdybde

Prøvetagningsdybde i meter under overfladen (f.eks. –0,40)

Oplysninger om bedømmelsen af bundvegetationen

63)   Observationsområde-/undersøgelsesnummer

Hver gang (dag), eller for hver beliggenhed (inden for/uden for hegn), der foretages en bedømmelse af bundvegetationen i et givet observationsområde, tildeles der et undersøgelsesnummer. Ved at kombinere områdenummer og undersøgelsesnummer skabes der et unikt område-/ undersøgelsesnummer.

64)   Indhegning

Da vegetationen kan være meget forskellig inden og uden for et hegn, blev det besluttet at bundvegetation principielt altid undersøges uden for hegnet. Når der gennemføres en undersøgelse inden for hegnet, skal det indberettes som en separat undersøgelse og indhegningskoden angives:

65)   Samlet prøvetagningsareal

Det samlede prøvetagningsareal skal opgives i m2 med op til fire cifre. Alle enkeltheder om antal gentagelser, bundvegetationsområdernes beliggenhed/retning og størrelse skal angives i ledsagerapporten (eller ledsagerapportens spørgeskema).

66)   Lagenes højde og dækning

Der skal indsendes oplysninger om gennemsnitlig højde og skønnet dækning for det samlede bundvegetationslag, busklaget, urtelaget og moslaget som følger:

Lagenes gennemsnitshøjde skal angives i meter med et ciffer og to decimaler (9,99). Den skønnede dækning skal angives i % af det samlede prøvetagningsareal.

67)   Lag

Følgende lag defineres:

Frøplanter og bidskadede træer under 0,5 m indgår i urtelaget.

68)   Artskode

Der anvendes en artskode, som består af tre grupper af nummerkoder for familie, slægt og art adskilt af punktum (.). De fleste koder består af et trecifret nummer.

69)   Plantearternes dækning

Bedømmelsen af planternes kvantitative forekomst/dækning er op til landene. Tallet indsendes som procenttal med tre cifre og to decimaler (999,99). Bedømmelsesmetoderne i deres helhed samt omregningen til procent skal angives i ledsagerapporten.

Oplysninger om ozonskade

70)   Bedømmelse og definition af andelen af symptomatiske blade på en gren med ca. 30 blade

71)   Bedømmelse af og bedømmelsesdefinition for synlig ozonskade som udtrykt for de respektive nåleår for de indsamlede grene af nåletræarter

72)   Klassifikationskode og -definition for jordbundsfugtighedsforholdene inden for LESS og delområder

Oplysninger om fænologiske observationer

73)   Koder for hændelser af overvågede virkninger og fænologiske fænomener

74)   Forekomst af hændelser og fænomener

Hvis der konstateres betydelige tegn på blad- eller kroneskade (kode 6) eller anden skade (kode 7), skal der foretages en yderligere bedømmelse i henhold til delmanualen om kronernes tilstand og dennes retningslinjer for bedømmelse af skadesårsag.

75)   Den observerede del af kronen

76)   Blomstringsfaser

Man anvender nedenstående klassifikation ved registreringen af antal hanblomster på det beskrevne stade, eller som allerede har passeret dette stade:

77)   Nåleudspring, bladudspring, efterårsfarvning og bladfald

Man anvender nedenstående klassifikation ved registreringen af andelen af nåle eller blade i kronens synlige del, der er på det beskrevne stade, eller som allerede har passeret dette stade: