om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår produktion ud over kvoterne inden for sukkersektoren

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 13, stk. 2, artikel 15, stk. 2, og artikel 40, stk. 1, litra c), og stk. 2, litra d), og

I denne forordning fastsættes der betingelser for anvendelse eller overførsel af mængder af sukker, isoglucose og inulinsirup produceret ud over kvoterne og regler for afgift af overskuddet efter afsnit II, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 318/2006.

Mængderne af råvarer og industriråvarer udtrykkes i tons svarende til hvidt sukker eller tons tørstof, hvis der er tale om isoglucose.

1. Den i artikel 15 i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede afgift fastsættes til 500 EUR pr. ton.

2. Medlemsstaterne meddeler inden den 1. maj året efter det produktionsår, hvor overskuddet er produceret, fabrikanterne, hvor stor en afgift der skal erlægges. De pågældende fabrikanter betaler afgiften inden den 1. juni samme år.

1. Afgiften opkræves af fabrikanten på grundlag af det overskud, der er produceret ud over dennes produktionskvote for et bestemt produktionsår.

2. Hver sukkerfabrikant underretter inden den 1. februar i det pågældende produktionsår det kompetente organ i den medlemsstat, der har godkendt fabrikanten, om den mængde sukker, fabrikanten har produceret ud over sin produktionskvote.

Hver sukkerfabrikant underretter i givet fald også inden udgangen af hver af de efterfølgende måneder organet om tilpasningerne af denne produktion i den foregående måned i dette produktionsår.

3. Medlemsstaterne udregner og meddeler senest den 30. juni Kommissionen de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede mængder, den samlede overskudsmængde og de afgifter, der er opkrævet for det foregående produktionsår.

4. Kan foranstaltningerne i stk. 1, litra a), c) og d), i tilfælde af force majeure ikke gennemføres inden for de fastsatte frister, vedtager det kompetente organ i den medlemsstat, på hvis område overskudssukkeret, overskudsisoglucosen eller overskudsinulinsiruppen er produceret, de nødvendige foranstaltninger på grundlag af de omstændigheder, som den interesserede part har gjort gældende.

1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder på anmodning fra virksomhederne godkendelse til de virksomheder, der har kapacitet til at anvende industriråvaren til fremstilling af et af de i bilaget omhandlede produkter, og som forpligter sig til:

2. I ansøgningen om godkendelse angives produktionskapaciteten, de tekniske koefficienter for forarbejdning af råvaren, ligesom det produkt, der skal fremstilles, beskrives nøjagtigt. Oplysningerne opdeles på de enkelte produktionssteder.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de oplyste tekniske koefficienter for forarbejdning af råvarerne er sandsynlige.

Koefficienterne fastsættes på grundlag af forsøg, der gennemføres i forarbejdningsvirksomheden. Findes der ikke noget skøn over de koefficienter, der er gældende for virksomheden, baseres kontrollen på de koefficienter, der er fastsat i fællesskabslovgivningen, eller, hvis sådanne ikke findes, på de koefficienter, der er generelt accepteret af den pågældende forarbejdningsindustri.

3. Godkendelsen gives til fremstilling af et eller flere bestemte produkter. Den trækkes tilbage, hvis det konstateres, at en af de i stk. 1 omhandlede betingelser ikke længere er opfyldt. Tilbagekaldelsen kan ske i løbet af et produktionsår. Den har ikke tilbagevirkende kraft.

1. Industriråvarerne er omfattet af den i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006 omhandlede leveringskontrakt mellem en fabrikant og en forarbejdningsvirksomhed, der garanterer, at råvaren anvendes i EF til fremstilling af de i bilaget til nærværende forordning omhandlede produkter.

2. Leveringskontrakten for industriråvarer omfatter mindst følgende oplysninger:

3. Hvis fabrikanten og forarbejdningsvirksomheden indgår i den samme virksomhed, opstiller virksomheden en proformaleveringskontrakt omfattende alle de i stk. 2 nævnte oplysninger undtagen priser.

4. Fabrikanten tilsender myndighederne i den medlemsstat, der har godkendt ham, og myndighederne i den medlemsstat, der har godkendt den pågældende forarbejdningsvirksomhed, en kopi af hver kontrakt inden den første leverance i henhold til kontrakten. De i stk. 2, litra c), omhandlede priser må ikke anføres i kopien.

1. Fra hvert produktionsårs begyndelse og indtil produktionen har nået kvoten, kan fabrikanten inden for rammerne af de i artikel 6 omhandlede leveringskontrakter udskifte industriråvaren med en råvare, som han har produceret inden for kvoten.

2. På den pågældende fabrikants anmodning bogføres råvarer inden for kvoten, der er leveret efter stk. 1, som industriråvarer, der jf. artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra a), er leveret for samme produktionsår.

3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan på anmodning fra de berørte parter tillade, at en mængde sukker produceret i EF af en anden fabrikant kan leveres i stedet for industrisukker. I så fald bogføres det leverede sukker som en industriråvare, der jf. artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra a), er leveret til en forarbejdningsvirksomhed for det samme produktionsår.

Myndighederne i de berørte medlemsstater koordinerer kontrollen og opfølgningen af foranstaltningerne.

På grundlag af de i artikel 9, stk. 1, omhandlede leveringsoversigter underretter fabrikanten hver måned den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har godkendt denne, om de mængder råvarer, der er leveret i den foregående måned i henhold til hver leveringskontrakt, og oplyser eventuelt de mængder, der er leveret efter artikel 7, stk. 1 eller 3.

De i stk. 1 omhandlede mængder anses for at være leveret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra a).

1. Ved hver levering udleverer forarbejdningsvirksomheden en oversigt over leveringen af industriråvarer til den pågældende fabrikant i henhold til den leveringskontrakt, der er omhandlet i artikel 6, som attesterer de leverede mængder.

2. Inden udgangen af den femte måned efter hver levering fører forarbejdningsvirksomheden til medlemsstatens kompetente myndigheders tilfredshed bevis for, at industriråvarerne er anvendt til fremstilling af produkter i overensstemmelse med den i artikel 5 omhandlede godkendelse og den i artikel 6 omhandlede leveringskontrakt. Beviset omfatter navnlig automatisk registrering i registrene af de pågældende produktmængder i løbet af eller efter afslutningen af fremstillingsprocessen.

3. Fører forarbejdningsvirksomheden ikke bevis efter stk. 2, skal han betale et beløb på 5 EUR pr. ton af den pågældende levering og for hver dags forsinkelse efter udgangen af den femte måned efter leveringen.

4. Fører forarbejdningsvirksomheden ikke bevis efter stk. 2 inden udgangen af den syvende måned efter hver levering, anses den pågældende mængde at være overanmeldt jf. artikel 13. Forarbejdningsvirksomhedens godkendelse trækkes tilbage for en periode på mellem tre og seks måneder afhængigt af sagens alvor.

Medlemsstatens kompetente myndighed præciserer, hvilke registre forarbejdningsvirksomheden skal føre, og den hyppighed, hvormed de skal føres, som mindst skal være en gang om måneden.

Disse registre, som forarbejdningsvirksomheden opbevarer i mindst tre år efter indeværende år, skal mindst omfatte følgende oplysninger:

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager i løbet af hvert produktionsår kontrol af mindst 50 % af de godkendte forarbejdningsvirksomheder, udvalgt på grundlag af en risikoanalyse.

2. Kontrollen omfatter en analyse af forarbejdningsprocessen, kontrol af handelsdokumenter og fysisk kontrol af lagrene for at sikre overensstemmelse mellem leverancerne af råvarer på den ene side og de deraf fremstillede færdigvarer, følgeprodukter og biprodukter.

Kontrollen skal sikre måleinstrumenternes nøjagtighed og nøjagtigheden af de laboratorieanalyser, der anvendes til at bestemme leverancerne af råvarer og deres tilførsel til produktionen, de deraf fremstillede produkter og lagerbevægelserne.

Hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder bestemmer, at visse kontrolelementer kan gennemføres på grundlag af en stikprøve, skal denne sikre et pålideligt og repræsentativt kontrolniveau.

3. Efter hver kontrol udarbejdes der en kontrolrapport, der underskrives af kontrollanten, og som indeholder en nøjagtig redegørelse for kontrollens forskellige elementer. Rapporten skal navnlig indeholde følgende oplysninger:

Hver enkelt kontrolrapport arkiveres og opbevares i mindst tre år efter kontrolåret, så at Kommissionens kontroltjenester nemt kan få adgang til den.

1. Konstateres der uoverensstemmelser mellem den fysiske lagerbeholdning, den lagerbeholdning, der er registreret i registret, og leverancerne af råvarer, eller hvis der mangler bilag, der kan godtgøre overensstemmelsen mellem disse elementer, trækkes forarbejdningsvirksomhedens godkendelse tilbage i en periode, hvis varighed fastsættes af medlemsstaterne, og som ikke kan være på under tre måneder at regne fra den dag, hvor forholdet konstateres. I den periode, hvor godkendelsen er trukket tilbage, kan forarbejdningsvirksomheden ikke modtage leverancer af industriråvarer, men den kan anvende de industriråvarer, der blev leveret tidligere.

I tilfælde af overanmeldelse af anvendte råvarer skal forarbejdningsvirksomheden betale et beløb på 500 EUR pr. ton, der er overanmeldt.

2. Godkendelsen trækkes ikke tilbage efter stk. 1, hvis uoverensstemmelsen mellem den fysiske lagerbeholdning og den lagerbeholdning, der er bogført, skyldes force majeure, eller hvis den udgør mindre end 5 vægtprocent af mængden af kontrollerede råvarer eller skyldes udeladelser eller simple administrative fejl, hvis der træffes korrigerende foranstaltninger til at undgå, at disse fejl gentages i fremtiden.

Fabrikanten kan efter artikel 14 i forordning (EF) nr. 318/2006 til det følgende produktionsår overføre en mængde råvarer, der er lig med eller mindre end overskuddet i forhold til den tildelte kvote af produktionen i indeværende produktionsår, herunder de mængder, der tidligere er overført til dette produktionsår efter nævnte artikel eller er trukket tilbage fra markedet efter artikel 19 i nævnte forordning.

1. Betingelserne for overførsel af sukker i medfør af 14 i forordning (EF) nr. 318/2006 fastlægges i en brancheaftale i henhold til nævnte forordnings artikel 6 og vedrører navnlig den mængde sukkerroer, som svarer til den mængde sukker, der skal overføres, og fordelingen af denne mængde på sukkerroeproducenterne.

2. De sukkerroer, der svarer til den overførte mængde sukker, betales af den pågældende virksomhed med en pris, der mindst svarer til mindsteprisen, og på de vilkår, som gælder for sukkerroer, der leveres inden for kvoten for det produktionsår, som sukkeret overføres til.

En fabrikant af isoglucose, der beslutter at overføre fra et produktionsår, underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har godkendt fabrikanten, herom inden den 31. oktober i det efterfølgende produktionsår.

1. De overskudsråvarer, der anvendes i forbindelse med den særlige forsyningsordning for fjernområder efter artikel 12, litra c), i forordning (EF) nr. 318/2006 og inden for de kvantitative grænser, der er fastsat i de i artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 247/2006 omhandlede programmer, er omfattet af en direkte salgskontrakt mellem den fabrikant, der har fremstillet dem, og en erhvervsdrivende, der er opført i et af de i artikel 9 i forordning (EF) nr. 793/2006 omhandlede registre.

2. Kontrakten i stk. 1 indeholder navnlig bestemmelser om fremsendelse mellem parterne af:

For overskudsråvarer ledsages den i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 793/2006 omhandlede ansøgning om støttelicens af den i stk. 2, litra a), omhandlede attest fra fabrikanten. I støttelicensens rubrik 20 anføres påtegningen »C-sukker: ikke støtte«, der er omhandlet i bilag I, del F, til forordning (EF) nr. 793/2006.

De kompetente myndigheder, der har udstedt støttelicensen, sender en kopi af den pågældende licens til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fabrikanten er godkendt.

De mængder råvarer, for hvilke fabrikanten fremlægger den i stk. 2, litra b), omhandlede erklæring, og for hvilke den pågældende medlemsstat er i besiddelse af kopier af støttelicenserne, anses for at være leveret inden for rammerne af den særlige forsyningsordning, jf. artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra c).

1. De i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra d), omhandlede eksportlicenser udstedes inden for rammerne af de kvantitative grænser for eksport uden restitution, som Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 318/2006.

2. Overskudsmængderne anses for at være eksporteret efter artikel 4, stk. 1, andet afsnit, litra d), når:

2. Medlemsstaten sender senest den 30. marts efter det pågældende produktionsår Kommissionen en årsrapport om den udførte kontrol, navnlig efter denne artikels stk. 1 og artikel 12, hvori den for hver kontrol gør rede for de væsentlige og uvæsentlige mangler, der er konstateret, samt for opfølgningen af disse mangler og for, hvilke sanktioner der er anvendt.

3. Medlemsstaterne træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for, at denne forordning kan gennemføres korrekt, og kan anvende egnede nationale sanktioner over for de erhvervsdrivende, der deltager i proceduren.

4. Medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand for at sikre kontrollens effektivitet og gøre det muligt at kontrollere de fremlagte dokumenters ægthed og nøjagtigheden af de udvekslede oplysninger.

Forordning (EØF) nr. 65/82, (EØF) nr. 2670/81 og (EF) nr. 1265/2001 ophæves med virkning fra den 1. juli 2006.

Forordning (EØF) nr. 2670/81 og (EF) nr. 1265/2001 finder dog fortsat anvendelse på produktionsåret 2005/06.

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

KN-kode	Varebetegnelse
1302 32	– – Planteslimer og gelatineringsmidler, også modificerede, udvundet af johannesbrød, af frø af johannesbrød eller af guarfrø:
1302 39 00	– – Andet
ex 1702 60 95	– – Sirup, bestemt til smørepålæg, og sirup, der skal forarbejdes til »Rinse Appelstroop«
2102 10	– Levende gær
ex 2102 20	– – Inaktiv gær
2207 10 00	– Ethylalkohol, ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol. eller derover (bioethanol)
ex 2207 20 00	– Ethylalkohol, denatureret, uanset alkoholindholdet (bioethanol)
ex 2208 40	– Rom
ex 2309 90	– Produkter med et lysinindhold på mindst 60 % i tørstof
29	Organiske kemikalier, med undtagelse af produkter under underposition 2905 43 00 og 2905 44
3002 90 50	– – Kulturer af mikroorganismer
3003	Lægemidler (med undtagelse af produkterne i position 3002, 3005 eller 3006), der består af indbyrdes blandede produkter, tilberedt til terapeutisk eller profylaktisk brug, men som ikke frembydes i form af doser eller i detailsalgspakninger
3004	Lægemidler (med undtagelse af produkterne i position 3002, 3005 eller 3006), der består af indbyrdes blandede produkter, tilberedt til terapeutisk eller profylaktisk brug, og som frembydes i form af doser eller i detailsalgspakninger
3006	Farmaceutiske præparater og artikler som nævnt i bestemmelse 4 til kapitel 30 i den kombinerede nomenklatur
3203 00 90	– Vegetabilske eller animalske farvestoffer samt præparater på basis deraf
ex 3204	– Syntetiske organiske farvestoffer og præparater som nævnt i bestemmelse 3 til kapitel 32 i den kombinerede nomenklatur, på basis af syntetiske organiske produkter
ex ex 35	Proteiner; modificeret stivelse; lim og klister; enzymer med undtagelse af produkter under position 3501 og underposition 3505 10 10, 3505 10 90 og 3505 20
ex ex 38	Diverse kemiske produkter, med undtagelse af position 3809 og underposition 3824 60 00
ex ex 39	Plast og varer deraf:
3901 til 3914	– Primære former
ex 6809	Varer af gips eller af blandinger på basis af gips – Plader, tavler, fliser og lignende varer