29.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 175/4

(1)

Den 31. marts 2005 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse sømløse rør af jern eller stål (»udvidet varedækning«) med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine og om indledning af to interimsundersøgelser af antidumpingtolden på importen af sømløse rør af jern eller ulegeret stål (»oprindelig varedækning«) med oprindelse i bl.a. Rusland og Rumænien og i Kroatien og Ukraine.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt efter, at Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union (»klageren«) på vegne af et større antal producenter, som i dette tilfælde tegner sig for mere end 50 % af den samlede EF-produktion af varerne omfattet af den udvidede varedækning, den 14. februar 2005 havde indgivet en klage. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Interimsundersøgelserne blev indledt af Kommissionen på dens eget initiativ i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, for at muliggøre en eventuel nødvendig ændring eller ophævelse af de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra bl.a. Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine (»de endelige foranstaltninger«), der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 (3) og (EF) nr. 348/2000 (4). Der kan blive behov for en ændring eller ophævelse, hvis det fastslås, at der skal indføres foranstaltninger for den udvidede varedækning, fordi de varer, for hvilke der indførtes foranstaltninger ved forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, er omfattet af den udvidede varedækning.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 2320/97 blev der indført antidumpingtold på importen af varer omfattet af den oprindelige varedækning med oprindelse i bl.a. Rumænien og Rusland. Ved Kommissionens afgørelse 97/790/EF (5) og 2000/70/EF (6) blev der godtaget tilsagn fra eksportører i bl.a. Rumænien og Rusland. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1322/2004 (7) blev det af forsigtighedsgrunde besluttet ikke længere at anvende de gældende foranstaltninger for import af varer omfattet af den oprindelige varedækning med oprindelse i Rumænien og Rusland på grund af visse fællesskabsproducenters konkurrencebegrænsende adfærd tidligere jf. betragtning 9 ff. i nævnte forordning. I nævnte forordnings betragtning 20 bekræftes det, at de interims- og udløbsundersøgelser, der blev indledt i november 2002 (8), skulle fortsætte, indtil der blev forelagt nye resultater, som ville muliggøre en vurdering af det fremtidige forløb på grundlag af nye data, som tydeligt ikke ville være påvirket af den konkurrencebegrænsende adfærd.

(5)

Efter en fornyet undersøgelse, som blev gennemført i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 258/2005 (9) de endelige foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 348/2000, ophævede den mulighed for fritagelse fra tolden, som artikel 2 i nævnte forordning indeholder bestemmelser om, og indførte en antidumpingtold på 38,8 % på import af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra Kroatien samt en antidumpingtold på 64,1 % på import af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra Ukraine med undtagelse af import fra Dnepropetrovsk Tube Works (»DTW«), som er pålagt en antidumpingtold på 51,9 %.

(6)

Ved afgørelse 2005/133/EF (10) suspenderede Kommissionen delvist de endelige foranstaltninger for en periode på ni måneder med virkning fra 18. februar 2005. Den delvise suspension blev ved Rådets forordning (EF) nr. 1866/2005 (11) forlænget med en periode på yderligere et år. Den gældende told er således den told, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 348/2000, dvs. 23 % for Kroatien og 38,5 % for Ukraine.

(7)

I betragtning af behovet for yderligere at analysere visse aspekter af undersøgelsen og også på grund af forbindelsen med de i afsnit 1.2. nævnte interims- og udløbsundersøgelser blev det besluttet at fortsætte undersøgelsen uden at indføre midlertidige foranstaltninger.

(8)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, de importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger heraf, som den vidste var berørt af sagen, og repræsentanterne for de pågældende eksportlande samt de klagende EF-producenter og andre kendte EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen af proceduren.

(9)

Med henvisning til det store antal russiske og ukrainske eksporterende producenter, som var opført i klagen, det store antal EF-importører af den pågældende vare og det store antal EF-producenter, som støttede klagen, skulle der i henhold til indledningsmeddelelsen af proceduren udtages stikprøver for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17.

(10)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle russiske og ukrainske eksporterende producenter, EF-importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. januar 2004 til 31. december 2004).

(11)

Efter en gennemgang af de oplysninger, som de russiske og ukrainske eksporterende producenter havde fremlagt, og med henvisning til, at i begge lande tilhører størstedelen af selskaberne store producentsammenslutninger, blev det besluttet, at der ikke var behov for stikprøveudtagning i Rusland og Ukraine.

(12)

Vedrørende EF-producenterne besluttede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 17, at stikprøven skulle udtages af EF-producenternes største produktions- og salgsmængder, som kunne anses for at være repræsentative, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På grundlag af EF-producenternes oplysninger udvalgte Kommissionen fem selskaber i fire medlemsstater. En af de EF-producenter, der oprindeligt blev udvalgt til stikprøven, ønskede efterfølgende ikke at samarbejde og blev erstattet med en anden EF-producent. Hvad angår produktionsmængde, tegnede de fem selskaber, der var omfattet af stikprøven, sig tilsammen for 49 % af den samlede EF-produktion. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter konsulteret og gjorde ikke indsigelse. Derudover blev de øvrige EF-producenter anmodet om at forelægge visse generelle data til brug ved skadesvurderingen. Med henvisning til begrænsede antal svar fra importørerne blev det besluttet, at det var unødvendigt at tage stikprøver af importørerne.

(13)

For at give eksporterende producenter i Ukraine mulighed for at fremsætte krav om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen formularer til de ukrainske eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen. Tre sammenslutninger af eksporterende producenter og de dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber returnerede formularen med krav om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis det som led i undersøgelsen blev fastslået, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(14)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra tre rumænske eksporterende producenter samt to dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber, to sammenslutninger af russiske eksporterende producenter med fem dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber, hvoraf tre var hjemmehørende i Fællesskabet, og tre sammenslutninger af ukrainske eksporterende producenter og de dermed forretningsmæssigt forbundne selskaber. Der blev også modtaget besvarelser fra fem EF-producenter. Selv om seks importører besvarede stikprøveskemaet, var der kun tre af dem, der samarbejdede ved at indsende en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet. En anden importør indvilligede i at få foretaget et kontrolbesøg, selv om pågældende importør ikke havde besvaret spørgeskemaet.

(15)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(16)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(17)

Den pågældende vare er visse sømløse rør af jern eller stål, med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på 406,4 mm og med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser foretaget af International Institute of Welding. Den pågældende vare er for nærværende tariferet under KN-kode ex 7304 10 10, ex 7304 10 30, ex 7304 21 00, ex 7304 29 11, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 (12) (Taric-kode 7304101020, 7304103020, 7304210020, 7304291120, 7304318030, 7304395830, 7304399230, 7304399320, 7304518930, 7304599230 og 7304599320).

(18)

Den pågældende vare har mange anvendelsesmuligheder og anvendes f.eks. som ledningsrør til transport af væsker, til indfatning af byggegruber i bygge- og anlægssektoren, til mekaniske formål, til gasrør, kedelrør og OCTG-rør (oil and country tubular goods), som bruges ved boring og afskærmning og som ledninger i olieindustrien.

(19)

De sømløse rør, som brugerne får leveret, kan være meget forskellige. De kan f.eks. være galvaniserede, have gevind, leveres uden forudgående varmebehandling, have særlige ender og forskellige tværsnit og være tilskåret. Der findes ingen almindelige standardstørrelser for rørene, hvilket forklarer, hvorfor de fleste sømløse rør fremstilles efter kundernes ønsker. Sømløse rør sammenføjes normalt ved hjælp af svejsning. I visse tilfælde kan de dog sammenføjes ved hjælp af deres gevind eller bruges alene, på trods af at de kan sammensvejses. Undersøgelsen viste, at alle sømløse rør har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål.

(20)

En række af de berørte parter gjorde indsigelse med definitionen af varedækningen i forbindelse med denne procedure. For det første påstod en række af de berørte parter, at visse varetyper, som er omfattet af varebeskrivelsen, har forskellige grundlæggende mekaniske og kemiske egenskaber (jf. betragtning 21 til 26). For det andet blev der i en lang række tilfælde sat spørgsmålstegn ved svejsbarhedskriteriet og kulstofværdigrænsen, som hænger sammen (jf. betragtning 27 til 36). Ydermere anmodede en af parterne om, at såkaldte »certificerede sømløse rør« blev undtaget fra varedækningen (jf. betragtning 37).

(21)

Det blev påstået, at visse produkttyper omfattet af varebeskrivelsen, dvs. OCTG-rør og gasrør, har forskellige grundlæggende mekaniske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål i forhold til andre sømløse rør og derfor ikke ville være indbyrdes ombyttelige.

(22)

Den vare, som er blevet defineret, omfatter forskellige varetyper. Varetyper inden for forskellige segmenter (herunder nederste og øverste ende af varesortimentet) vil dog blive betragtes som en enkelt vare, hvis der ikke er en klar skillelinje mellem de forskellige segmenter, dvs. hvis der i visse tilfælde er tale om overlapning og konkurrence mellem nabosegmenter. Dette er tilfældet i forbindelse med denne procedure, da der blev forelagt dokumentation for, at de legerede og de ulegerede rør, der var genstand for undersøgelsen, kunne have samme endelige anvendelsesformål, og fordi der ikke findes klare skillelinjer inden for hverken kategorien af ulegerede rør eller kategorien af legerede rør.

(23)

Hvad angår OCTG- og gasrør, viste undersøgelsen, at de bl.a. har kemiske egenskaber, der kan sammenlignes med de øvrige sømløse rørs egenskaber, da de ligger inden for kulstofværdigrænsen på 0,86. Derudover har de samme grundlæggende egenskaber som de øvrige varetyper, herunder f.eks. udvendig diameter og vægtykkelse.

(24)

Hvad angår OCTG- og gasrørenes endelige anvendelsesformål, hævdede visse eksporterende producenter, at OCTG- og gasrør havde forskellige anvendelsesformål og ikke ville være indbyrdes ombyttelige med de øvrige typer af sømløse rør. I den forbindelse blev det konstateret, at OCTG-rør med lige ender, som på nuværende tidspunkt tariferes under KN-kode 7304 21 00 og anvendes i bygge- og anlægssektoren, er indbyrdes ombyttelige med andre rør af ulegeret stål, som på nuværende tidspunkt tariferes under KN-kode 7304 39 58. Der er således i det mindste tale om delvis overlapning med hensyn til det endelige anvendelsesformål for forskellige typer af sømløse rør.

(25)

På grundlag af ovenstående afvises påstanden om, at henholdsvis OCTG- og gasrør og andre typer af sømløse rør ikke er indbyrdes ombyttelige.

(26)

En anden eksporterende producent hævdede, at kulstofværdien ikke var en kemisk egenskab ved varen, da den ikke er direkte forbundet med den kemiske sammensætning af et sømløst rør, men en funktion heraf. Det er ganske vist sandt, at kulstofværdien er et resultat af formlen, men formlen er direkte forbundet med varens kemiske sammensætning, og den muliggør en sammenligning af forskellige stålkvaliteter, hvad angår svejsbarhed. Kulstofværdien er ikke forbundet med nogle af stålets tekniske eller mekaniske egenskaber og afhænger udelukkende af dets kemiske sammensætning. På dette grundlag anses kulstofværdien som en kemisk egenskab ved varen, og denne påstand blev afvist.

(27)

Visse parter hævdede, at kriteriet vedrørende svejsbarhed som sådan var irrelevant for den pågældende vare, da det hævdes, at en betydelig del af varerne omfattet af varedækningen (rør med gevind og OCTG-rør) aldrig bliver svejset. Det blev derfor gjort gældende, at når svejsbarhed anvendes som kriterium, bliver forskellige varer kunstigt betragtet som en enkelt vare.

(28)

For det første bør det bemærkes, at svejsbarhed rent faktisk er en kemisk og teknisk egenskab (da den afhænger af den kemiske sammensætning af stålet og er afgørende for svejsbarheden), der er fælles for alle sømløse rør. Da de fleste sømløse rør sammenføjes ved hjælp af svejsning, er det et element, som er af afgørende betydning for definitionen af varen. For det andet, og hvad angår rør med gevind og OCTG-rør, som muligvis ikke svejses normalt, viste undersøgelsen, at de ikke desto mindre kan svejses og således altså har samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber. Derudover kan det ikke udelukkes, at sømløse rør med gevind eller til gevindskæring samt OCTG-rør ændres til svejsbare rør ved en simpel ændring. Navnlig hvad angår OCTG-rør foreligger der dokumentation for, at det samme rør kan klassificeres under to forskellige kategorier (og endog KN-koder) alene afhængigt af dets endelige anvendelsesformål, dvs. anvendelse i enten bygge- og anlægssektoren eller i olieindustrien. Sluttelig kunne det konstateres, at en del af importen fra de pågældende lande, som var blevet tariferet som OCTG-rør, ikke var blevet anvendt i olie- eller gassektoren.

(29)

En eksportør gjorde gældende, at i henhold til europæiske normer kan kun én stålkvalitet anvendes til rør til gevindskæring, og at der således kan skelnes mellem disse varer og andre sømløse rør. Analysen af de forskellige normer, der findes for navnlig OCTG-rør, har dog vist, at der ikke kun findes én stålkvalitet, der kan anvendes til fremstilling af rør til gevindskæring.

(30)

På grundlag af ovenstående betragtes sømløse rørs svejsbarhed som et passende kriterium for fastlæggelse af varedækningen. Argumentet om, at den foreslåede definition af varen kunstigt samler forskellige varer i én kategori, afvises derfor.

(31)

Det blev hævdet, at brugen af kulstofværdigrænsen ikke var et kriterium, som muliggør definition af varedækningen, da det ikke er et kriterium, som er egnet til fastlæggelse af svejsbarheden af de forskellige typer af sømløse rør.

(32)

Undersøgelsen viste, at kulstofværdien rent faktisk er en indikator, som hænger direkte sammen med både stålets kemiske sammensætning og dets svejsbarhed. En høj kulstofværdi betyder ikke kun, at stålet indeholder mere kul og/eller flere legeringer, men også at det er vanskeligere at svejse det. På den anden side betyder en lavere kulstofværdi, at stålet indeholder mindre kul og/eller færre legeringer, og også at det er lettere at svejse det. Med andre ord kræver forskellige kulstofværdier forskellige svejseforhold. Stål med en kulstofværdi på 0,86 kræver rent faktisk særlige svejseforhold og svejses derfor normalt ikke. Da kulstofværdien er en indikator for svejsbarheden, blev kulstofværdigrænsen således betragtet som et relevant kriterium for fastlæggelse af varedækningen.

(33)

En eksporterende producent hævdede, at kulstofværdien kun var en af mange af stålets kemiske, tekniske og mekaniske egenskaber, og at den derfor ikke alene kunne anvendes til definition af varedækningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kulstofværdien betragtes som et passende kriterium for fastlæggelse af varedækningen. Som varedefinitionen viser, er kulstofværdien ydermere ikke det eneste kriterium, der anvendes. Sidst men ikke mindst blev varetypernes sammenlignelighed vurderet på et mere detaljeret grundlag, hvor der blev taget hensyn til varens forskellige egenskaber (f.eks. dimensioner og varmebehandling).

(34)

Derudover påstod en række berørte parter, at kulstofværdigrænsen på 0,86 blev fastsat tilfældigt, da grænsen for, hvornår det er let at svejse stålet, er lavere end 0,86. Kulstofværdien på 0,86 hænger ikke sammen med, hvorvidt det er let at svejse stålet. De klagende producenter i EF-erhvervsgrenen påstod og dokumenterede, at det er den højeste kulstofværdi for ulegeret stål, der kan anvendes til sømløse rør i henhold til de europæiske normer.

(35)

Det konkluderes derfor, at både brugen af kulstofværdien og den grænse på 0,86, der er blevet fastlagt, indbefatter en række varer, der kan betragtes som en enkelt vare, om end f.eks. rustfrit stål eller rør med kuglelejer, som har kulstofværdier på over 0,86, dog udelukkes fra definitionen.

(36)

På grundlag af ovenstående blev den kulstofværdigrænse, som ansøgeren havde foreslået, bevaret i definitionen af den pågældende vare.

(37)

En af importørerne i Fællesskabet hævdede, at såkaldte »certificerede« sømløse rør ikke burde være omfattet af varedækningen. Disse sømløse rør fremstilles efter en certificeret procedure, som er godkendt af det italienske ministerium for offentlige arbejder, og de anvendes ved forstærkningsarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i Italien. Det blev dog fastslået, at alle typer af den pågældende vare, herunder certificerede sømløse rør, havde de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Der blev ikke fundet dokumentation for, at disse certificerede rør skulle være en anden vare og derfor burde udelukkes fra foranstaltningernes anvendelsesområde (heller ikke det pågældende selskab forelagde en sådan dokumentation). Selskabets påstand måtte derfor afvises.

(38)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at alle sømløse rør, uanset de forskellige mulige varetyper, udgør en og samme vare, for så vidt angår denne procedure, fordi de har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(39)

Den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, og den vare der fremstilles og sælges på disse landes hjemmemarkeder, samt den vare, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-producenterne fandtes at have samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål og anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(40)

Den i det efterfølgende beskrevne generelle metode er blevet anvendt på alle samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kroatien, Rumænien og Rusland og på de samarbejdsvillige ukrainske eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de pågældende lande beskrives derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter undersøgt, om deres hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet. Kommissionen identificerede efterfølgende de typer af den pågældende vare, som solgtes på hjemmemarkedet af selskaber med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(42)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type af den pågældende vare, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type af den pågældende vare blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige type af den pågældende vare, der eksporteredes til Fællesskabet.

(43)

Det blev derefter undersøgt, om hjemmemarkedssalget i repræsentative mængder af hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4, idet andelen af det rentable salg af den pågældende varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet blev fastsat.

(44)

I tilfælde, hvor den mængde af den relevante varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. I tilfælde, hvor det rentable salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet som et vejet gennemsnit af det rentable salg af den pågældende type, forudsat at dette udgjorde 10 % eller derover af den samlede salgsmængde af den pågældende type. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst af varetyperne udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(45)

Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet ved til eksportørens produktionsomkostninger til de eksporterede typer at lægge, om nødvendigt med justeringer, en rimelig procentdel for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var procentdelen for SA&G og fortjenstmargenen baseret på de gennemsnitlige SA&G og fortjenstmargenen ved salget af samme vare i normal handel.

(46)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, altså på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(47)

Hvis eksportsalget havde fundet sted gennem en forretningsmæssigt forbundet importør, beregnedes eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse benyttedes de forretningsmæssigt forbundne importørers egne SA&G-omkostninger. Fortjenstmargenen blev fastsat på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører havde forelagt.

(48)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(49)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev det vejede gennemsnit af den normale værdi for hver eksporterende producent sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportpriserne for hver enkelt varetype.

(50)

For de eksporterende producenter, der var forretningsmæssigt forbundne selskaber, blev der beregnet en vægtet dumpingmargen i henhold til Kommissionens faste praksis for forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter.

(51)

For ikke-samarbejdsvillige selskaber blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 fastsat en restdumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(52)

Den eneste producent i Kroatien, Mechel Željezara Ltd., trådte i likvidation i efteråret 2004. Den kroatiske privatiseringsfond, en statslig institution med ansvar for privatiseringsprocessen i Kroatien, oprettede i stedet en ny retlig enhed ved navn Valjaonica Cijevi Sisak d.o.o. (»VCS«).

(53)

VCS meddelte Kommissionen, at selskabet ikke kunne samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse, da den retlige enhed, der var forløberen til VCS, formelt var ophørt med at eksistere, og produktionen af sømløse rør var blevet stoppet i juli 2004. Ifølge selskabet selv havde det ikke tilladelse til at offentliggøre handels-, regnskabs- eller produktionsdata, som de tidligere ejere ligger inde med. Da det således var umuligt at fastlægge dumpingmargenen på grundlag af selskabets egne data, blev den i henhold til grundforordningens artikel 18 beregnet på grundlag af de til rådighed værende oplysninger.

(54)

Af de oplysninger, der blev forelagt, fremgår det, at VCS genoptog produktionen af sømløse rør i juni 2005. Selskabet kan indgive anmodning om en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(55)

Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de foreliggende oplysninger, dvs. oplysningerne i klagen.

(56)

Eksportprisen blev beregnet på grundlag af Eurostat-data for undersøgelsesperioden.

(57)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget justeringer af eksportprisen for omkostninger til transport, forsikring og provision på grundlag af oplysningerne i klagen.

(58)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenen følgende:

(59)

Da VCS er den eneste producent af den pågældende vare i Kroatien, blev restdumpingmargenen fastsat til samme niveau.

(60)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra tre eksporterende producenter, hvoraf to er forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare i Fællesskabet.

(61)

Alle tre eksporterende producenters samlede salg på hjemmemarkedet af den samme vare var repræsentativt, jf. betragtning 41. For størstedelen af varetyperne blev den normale værdi beregnet på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Rumænien. For visse varetyper var salget på hjemmemarkedet dog utilstrækkeligt til at blive betragtet som repræsentativt, eller det blev ikke foretaget i normal handel, og den normale værdi blev derfor beregnet som beskrevet i betragtning 45.

(62)

Størstedelen af det salg, som en af de eksporterende producenter havde i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, var til to forretningsmæssigt forbundne importører. Eksportprisen blev derfor beregnet som beskrevet i betragtning 46.

(63)

Denne eksportør gjorde indsigelser mod Kommissionens beregning og påstod, at den fortjenstmargen, der blev brugt, var for høj. Eksportøren fremførte, at den fortjenstmargen, der var blevet beregnet på grundlag af de tal, som de tre samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet havde forelagt, ikke var repræsentative, da eksportøren aldrig solgte varer til disse selskaber. Eksportøren gjorde ydermere gældende, at de tre selskaber var større end de importører, som eksportøren solgte sine varer til, at der blev anvendt en lavere fortjenstmargen i forbindelse med sidste undersøgelse, og at de to forretningsmæssigt forbundne importørers faktiske fortjeneste var lavere end den gennemsnitlige fortjenstmargen, som Kommissionen anvendte.

(64)

I den forbindelse bør det bemærkes, at det, hvor det kan retfærdiggøres, er institutionernes faste praksis at anvende de ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers vejede gennemsnitlige fortjeneste til den justering, som grundforordningens artikel 2, stk. 9, indeholder bestemmelser om. Hvorvidt eksportøren rent faktisk solgte sine varer til disse selskaber, er irrelevant for fastlæggelsen af en rimelig fortjenstmargen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Ydermere blev der ikke forelagt dokumentation for, hvordan importørernes størrelse påvirker deres fortjenstmargen. På grund af forholdet mellem eksportørerne og deres forretningsmæssigt forbundne importører kan de forretningsmæssigt forbundne importørers fortjeneste sluttelig ikke anvendes som grundlag eller reference i denne sammenhæng, fordi størrelsen af den forretningsmæssigt forbundne importørs fortjeneste vil afhænge af afregningspriserne mellem de forbundne parter. Denne påstand blev derfor afvist.

(65)

En betydelig del af en anden eksporterende producents eksportsalg til Fællesskabet var til to selskaber, hvoraf den ene var forretningsmæssigt forbundet med eksportøren, og den anden havde været forretningsmæssigt forbundet med denne i en del af undersøgelsesperioden. Sidstnævnte samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og Kommissionen fik således ikke oplyst selskabets videresalgspris for uafhængige kunder i Fællesskabet. De eneste eksportpriser, der var til rådighed for disse transaktioner med den forretningsmæssigt forbundne importør, som havde været forbundet med eksportøren i en del af undersøgelsesperioden, var de priser, der var blevet aftalt mellem eksportøren og dennes forretningsmæssigt forbundne importør. Det blev fastslået, at disse priser svarede til almindelige markedspriser. En prissammenligning mellem den periode, hvor de to selskaber var forretningsmæssigt forbundet, og den periode, hvor de ikke længere var forretningsmæssigt forbundet, viste, at der ikke var nogen betydelige forskelle mellem enhedspriserne. Derudover blev priserne ved salg til denne forretningsmæssigt forbundne importør sammenlignet med priserne ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet, og der blev konstateret overensstemmelse mellem dem. For disse transaktioners vedkommende blev eksportprisen således baseret på den rumænske eksporterende producents pris ved salg til dennes forretningsmæssigt forbundne handelsselskab.

(66)

Hvad angår transaktionerne med det andet forretningsmæssigt forbundne selskab, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev det konstateret, at den pågældende vare blev yderligere forarbejdet af det forretningsmæssigt forbundne selskab før videresalg i Fællesskabet. I det tilfælde var det umuligt at fastlægge en videresalgspris for den pågældende vare ved salg til en uafhængig kunde i Fællesskabet. Der blev dog fundet tilstrækkelig dokumentation for, at afregningspriserne mellem den rumænske eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne selskab i Fællesskabet kunne betragtes som almindelige markedspriser, under forudsætning af at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), blev foretaget en justering for forskelle i handelsled for disse Original Equipment Manufacturer (OEM) — salg. Der blev rent faktisk foretaget en sammenligning mellem priserne for alle modellerne ved salg til henholdsvis den forretningsmæssigt forbundne importør og til ikke-forretningsmæssigt forbundne importører. Eksportprisen blev derfor baseret på afregningsprisen.

(67)

Det fremgik af undersøgelsen, at den tredje eksporterende producents eksportsalg fandt sted direkte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de eksportpriser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, jf. betragtning 46.

(68)

Denne eksporterende producent anmodede om, at en del af salget af den pågældende vare til Fællesskabet blev udelukket fra dumpingberegningen, fordi produktionen af visse modeller af sømløse rør var blevet stoppet i løbet af undersøgelsesperioden. Som forklaret ovenfor er det dog institutionens normale praksis at tage hensyn til hele salget af den pågældende vare til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i den vejede gennemsnitlige eksportpris. Det bør også bemærkes, at salget af disse typer af den pågældende vare fandt sted i betydelige mængder i løbet af undersøgelsesperioden, og at det ydermere blev konstateret, at produktionsanlæggene til disse typer af sømløse rør ikke var blevet fjernet og kunne tages i brug igen i fremtiden. Anmodningen blev derfor afvist.

(69)

Justeringer blev i de fornødne tilfælde foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, for forskelle i mængder, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, provision og forskelle med hensyn til handelsled.

(70)

En eksporterende producent krævede justeringer for forskelle med hensyn til handelsled, for ekstra udgifter til logistik, som angiveligt var opstået i forbindelse med salg på hjemmemarkedet og ikke i forbindelse med eksportsalg, og for forskelle i mængder. Eksportøren begrundede dog ikke kravene, og undersøgelsen viste heller ikke på anden måde, at kravene var berettigede. De blev derfor afvist. Påstanden vedrørende forskelle i mængder blev delvist afvist, for så vidt det beløb, påstanden vedrørte, ikke kunne begrundes ved hjælp af den dokumentation, der blev indsamlet på stedet, og oplysningerne i den eksporterende producents besvarelse af spørgeskemaet.

(71)

En anden eksporterende producent krævede justeringer for forskelle med hensyn til inflation, valutaomregning, handelsled og indirekte salgsudgifter.

(72)

Hvad angår kravet om justering for inflation, bør det bemærkes, at inflationsraten i Rumænien var på 10,8 % i undersøgelsesperioden, hvilket er langt fra hyperinflation. Da det ikke blev fundet, at prissammenligneligheden var blevet påvirket, blev kravet afvist. Eksportøren gjorde indsigelser mod denne konklusion og gentog sit krav om en justering. Der blev dog ikke forelagt nye argumenter eller dokumentation, der gendrev den foreløbige konklusion, og det bekræftes, at kravet afvises. Det bør også bemærkes, at muligheden for en kvartårlig vurdering blev foreslået, men forslaget blev dog afvist af eksportøren.

(73)

Hvad angår valutaomregning, krævede den eksporterende producent, at denne burde indrømmes 60 dage til at justere sine priser, så de afspejler bevægelserne i vekselkurserne i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j). Det blev fundet, at denne bestemmelse ikke kunne anvendes i dette tilfælde, da der ikke blev fundet dokumentation for vedvarende bevægelser i de relevante vekselkurser i undersøgelsesperioden, men derimod kun små udsving af mindre betydning. Dette krav måtte derfor afvises, og valutaomregningen var i alle tilfælde baseret på kursen på fakturadatoen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j).

(74)

Hvad angår kravet vedrørende forskelle i handelsled, viste undersøgelsen, at for visse kategorier af kunder, på hvis vegne kravet blev fremsat, fandtes der vedvarende og klare forskelle i funktionerne og priserne i det led, som den eksporterende producents krav vedrørte. Kravet blev derfor accepteret, for så vidt angår de kategorier af kunder, for hvilke forskellene kunne påvises, og kun delvist accepteret, for så vidt angår de øvrige kategorier af kunder, for hvilke det blev fundet, at forskellen var mindre end påstået af den eksporterende producent. I sidstnævnte tilfælde var beregningen af justeringen baseret på dokumentation indsamlet hos den eksporterende producent.

(75)

Hvad angår påstanden om forskel i de indirekte salgsudgifter, blev det ikke fundet relevant i forbindelse med justeringer, der blev indrømmet for forskelle i handelsled, og den blev derfor afvist.

(76)

Efter en række bemærkninger fra eksportørerne blev en række skrive- eller regnefejl ydermere rettet, og dumpingmargenerne blev derefter beregnet på ny.

(77)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende:

(78)

Da graden af samarbejdsvilje var høj (mere end 80 % af eksporten af den pågældende vare fra Rumænien til Fællesskabet), og der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev restdumpingmargenen for alle øvrige eksportører i Rumænien fastsat til samme niveau som for den samarbejdsvillige eksporterende producent, S.C. T.M.K. — Artrom S.A., dvs. 17,8 %.

(79)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to grupper af eksporterende producenter. Den ene af dem består af fire producenter og fem forretningsmæssigt forbundne selskaber (»TMK Group«), og den anden består af to producenter (»Pervouralsky and Chelyabinsk«).

(80)

Alle fire producenters og de fem forretningsmæssigt forbundne selskabers besvarelser af spørgeskemaet var i betydelig grad mangelfulde og præget af inkonsekvens, og når der ses bort fra to af de forretningsmæssigt forbundne selskaber, fremsendte ingen af dem besvarelser inden for den frist, der var fastsat.

(81)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos to af de fire producenter og hos et forretningsmæssigt forbundet selskab i Rusland, men disse afslørede yderligere svagheder med hensyn til besvarelserne af spørgeskemaet. Hvad angår de to producenter, der blev aflagt kontrolbesøg, kunne der ikke fastsættes nogen pålidelig normal værdi og eksportpriser, fordi listerne over både salget på hjemmemarkedet og eksportsalget var meget mangelfulde; værdier og mængder svarede ikke til fakturaerne, og det blev konstateret, at varekontrolnumrene var fejlagtige. Ydermere kunne der ikke opnås adgang til pålidelige oplysninger om produktionsomkostningerne.

(82)

På baggrund af de to besøgte producenters helt igennem utilfredsstillende samarbejde, de meget mangelfulde besvarelser af spørgeskemaet fra de to øvrige producenter i gruppen, navnlig det forhold at en af producenterne ikke forelagde nogen salgslister, og at Kommissionens mangelskrivelse ikke blev besvaret inden for fristen, blev det besluttet at undlade at gennemføre kontrolbesøg hos de to andre producenter i gruppen.

(83)

Kun to ud af de tre forretningsmæssigt forbundne importører forelagde mere omfattende besvarelser af spørgeskemaet, og kun en af disse kunne kontrolleres, mens den anden forretningsmæssigt forbundne importørs liste over videresalg var meget mangelfuld. Selv de forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede således kun delvist og dette endda kun i meget ringe grad.

(84)

TMK Group påstod, at de ikke kunne samarbejde ordentligt på grund af valget af varekodenumre, som efter deres mening var utilstrækkeligt på grund af de fire producenters meget brede varesortiment. Det bør dog bemærkes, at klassifikationen af den pågældende vare i den foreslåede varekontrolnummerstruktur ikke gav anledning til vanskeligheder for hverken EF-producenterne eller andre eksporterende producenter, hvoraf nogle også fremstiller en lang række forskellige sømløse rør. Påstanden afvistes derfor.

(85)

På denne baggrund blev det konkluderet, at dumpingmargenen for TMK Group ikke kunne fastsættes på grundlag af deres egne oplysninger. Dumpingmargenen blev derfor fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(86)

I dette tilfælde fandtes det, at i henhold til grundforordningens artikel 18 ville de mest hensigtsmæssige foreliggende faktiske oplysninger være de oplysninger om den normale værdi, der blev fastlagt for Pervouralsky og Chelyabinsk. Disse oplysninger syntes nemlig at afspejle forholdene på det russiske marked bedst.

(87)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev den gaspris, der blev brugt til beregning af produktionsomkostningerne i klagen, justeret på samme måde som for de to samarbejdsvillige producenter, jf. betragtning 94 til 99, for at afspejle markedsprisen for gas i undersøgelsesperioden.

(88)

Eksportprisen blev beregnet på grundlag af Eurostats data for undersøgelsesperioden, idet den blev reduceret med de mængder og værdier, der blev opnået oplysninger om fra de to samarbejdsvillige producenter, som er anført i betragtning 91 nedenfor.

(89)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, blev der foretaget justeringer af eksportprisen for omkostninger til transport, forsikring og provision på grundlag af oplysningerne i klagen.

(90)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenen udgør følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(91)

Chelyabinsk og Pervouralsky var separate retlige enheder i undersøgelsesperioden, men de har været forretningsmæssigt forbundet siden slutningen af 2004, da Chelyabinsk ejer aktiemajoriteten i Pervouralsky og kontrollerer selskabet direkte. Der bør således kun pålægges gruppen én told.

(92)

For begge eksporterende producenter var salget på hjemmemarkedet repræsentativt som defineret i betragtning 41. I overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i betragtning 42 til 45, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af salgsprisen ved alt salg, salgsprisen ved udelukkende det rentable salg eller en beregnet normal værdi alt afhængigt af den eksporterede varetype.

(93)

Det blev fundet, at selskabets omkostningsfordeling for visse individuelle varetyper hverken afspejlede den store variation med hensyn til salgspriser på hjemmemarkedet eller de vigtigste omkostningsfaktorer. Den måtte derfor anses for upålidelig. De foreliggende oplysninger blev derfor anvendt i henhold til grundforordningens artikel 18. I dette tilfælde måtte der for hele gruppen og på grundlag af alt salg af den pågældende vare beregnes en fortjeneste, som efterfølgende blev anvendt til fastlæggelse af den normale værdi.

(94)

Hvad angår fremstillingsomkostningerne, herunder navnlig energiomkostningerne, blev det i forbindelse med undersøgelsen fundet, at de elpriser, som begge selskaber havde betalt, i rimeligt omfang afspejlede de faktiske produktionsomkostninger for den elektricitet, der blev købt. Det blev i dette tilfælde dokumenteret ved, at elpriserne var på linje med priserne på det internationale marked, når der blev sammenlignet med lande som Norge og Canada, som også er afhængige af vandkraft. Det samme kunne dog ikke siges om gaspriserne. Det blev rent faktisk fundet, at de gaspriser, som begge selskaber havde betalt, ikke i rimeligt omfang afspejlede omkostningerne til gas.

(95)

På grundlag af den årsberetning, som den russiske gasleverandør OAO Gazprom havde offentliggjort for 2004, blev det konstateret, at den hjemmemarkedspris for gas, som de to russiske producenter havde betalt, var meget lavere end de gennemsnitlige eksportpriser ved eksport fra Rusland til både Vest- og Østeuropa. Af samme beretning fremgår det, at: »Det kræves, at Gazprom-gruppen leverer naturgas til russiske forbrugere til priser, der fastsættes af det nationale kontor for prisregulering. Disse priser er på nuværende tidspunkt betydeligt lavere end de internationale priser på naturgas.« Det fremgår endvidere, at: »OAO Gazprom sammen med den russiske regering gør en stor indsats for at optimere de regulerede engrospriser på gas«. Herudover var de gaspriser, som de to russiske producenter betalte, betydeligt lavere end de priser, de rumænske producenter og EF-producenterne betalte for levering af gas.

(96)

På baggrund af ovenstående fandt man, at de gaspriser, som de to russiske producenter af sømløse rør havde betalt i undersøgelsesperioden ikke med rimelighed kunne siges at afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og distribution af gas.

(97)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de to russiske eksporterende producenters omkostninger til gas derfor justeret for at afspejle markedspriserne for gas i undersøgelsesperioden. Justeringen blev foretaget på grundlag af prisen på gas ved eksport til Vesteuropa efter fradrag af transportomkostninger og told.

(98)

Begge producenter hævdede, at omkostningerne til gas var afspejlet på realistisk vis i deres regnskaber, og at en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, ikke var berettiget. Det anfægtes ikke, at selskaberne havde gjort korrekt rede for de priser, som de havde betalt til deres gasleverandør. Justeringen er dog berettiget, fordi prisen for den gas, de købte, ikke på rimelig vis afspejler omkostningerne forbundet med produktion og distribution af gas.

(99)

De to producenter påstod endvidere, at det ikke var blevet dokumenteret, at Gazproms salgspriser over for industrikunder ligger under omkostningsdækningsniveauet. En række offentligt tilgængelige kilder bekræfter dog rigtigheden af Kommissionens tilgang, herunder bl.a. OECD's policy brief »The Economic Survey of the Russian Federation, 2004«, som blev offentliggjort i juli 2004.

(100)

Alt eksportsalg til Fællesskabet blev foretaget direkte til uafhængige kunder, og eksportprisen blev derfor fastsat som beskrevet i betragtning 46.

(101)

Der blev foretaget justeringer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, for omkostninger til transport, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger og provision.

(102)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenen udgør følgende, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(103)

Da de selskaber, der er nævnt i betragtning 79, står for alt eksportsalget fra Rusland til Fællesskabet, blev restdumpingmargenen fastsat til samme niveau som det niveau, der blev fastsat for den ikke samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, dvs. 35,8 %.

(104)

Da undersøgelsen blev indledt, fandt grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b, anvendelse på Ukraine. Af denne artikel fremgår det, at den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import af varer med oprindelse i Ukraine fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(105)

Til orientering er de kriterier, som de ansøgende selskaber skal godtgøre, at de opfylder, kort beskrevet nedenfor:

(106)

Tre grupper af eksporterende producenter i Ukraine anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter.

(107)

Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg hos selskaberne.

(108)

Undersøgelsen viste, at de tre grupper af eksporterende producenter i Ukraine opfyldte alle kriterier, og de blev derfor indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(109)

EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og gjorde indsigelse, idet de hævdede, at flere af de fem kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke var opfyldt af alle de eksporterende producenter. Mere specifikt hævdede EF-erhvervsgrenen, at i) staten igen kunne overtage kontrollen med visse privatiserede eksporterende producenter; ii) at staten greb ind i deres daglige beslutninger; iii) at gældende love og andre bestemmelser i Ukraine i undersøgelsesperioden, hvad angår arbejdsmarkedet, konkurs og ejendomsrettigheder, ikke sikrede reelle markedsøkonomiske forhold, og iv), at statens indgreb vedrørte eksportprisen og udgifterne til input. Der blev taget behørigt hensyn til EF-erhvervsgrenens bemærkninger.

(110)

Der blev dog ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at nogen af de fem kriterier, som var grundlaget for den ovenfor beskrevne analyse af de ukrainske eksporterende producenters ansøgning om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke var opfyldt. Undersøgelsen viste rent faktisk, at der ikke var tale om nogen omfattende statslig indgriben i selskabernes beslutninger.

(111)

I den forbindelse skal der mindes om, at delvist statsligt ejerskab efter Kommissionens praksis ikke som sådan er tilstrækkeligt grundlag til at slutte, at det første kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke er opfyldt.

(112)

Det blev også fundet, at udgifterne til det vigtigste input afspejlede markedsværdierne.

(113)

Hvad angår gas- og elpriserne, fandt man, at de var på linje med gennemsnitspriserne i Ukraine, selv om de var lavere end priserne på det europæiske og andre markeder. Dette blev dog ikke betragtet som tilstrækkeligt grundlag til at slutte, at det første kriterium ikke var opfyldt, da gas og el kun repræsenterer en relativt beskeden del af produktionsomkostningerne forbundet med sømløse rør, og da disse priser, for så vidt at man fandt, at de var fordrejet, er blevet justeret til markedspriserne i forbindelse med dumpingberegningen (jf. betragtning 119-127).

(114)

Undersøgelsen viste desuden, at gældende lov i Ukraine, hvad angår beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold, var i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper. Man fandt navnlig, at de tre grupper af eksporterende producenter frit kunne ansætte og afskedige personale.

(115)

De argumenter, som EF-erhvervsgrenen fremsatte, kunne heller ikke tilbagevise Kommissionens konklusion om, at lovgivningen om konkurs og ejerforhold sikrede reelle markedsøkonomiske forhold for de tre grupper af eksportører.

(116)

Der var således ingen grund til ikke at indrømme de tre grupper af eksporterende producenter i Ukraine markedsøkonomisk behandling. Det Rådgivende Udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod Kommissionens konklusioner.

(117)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra tre grupper af eksporterende producenter. Den ene gruppe består af to producenter og to forretningsmæssigt forbundne forhandlere, den anden gruppe består af en producent og to forretningsmæssigt forbundne forhandlere, mens der for den sidste eksporterende producents vedkommende ikke er noget forretningsmæssigt forbundet selskab involveret i produktionen eller salget af den pågældende vare.

(118)

Alle tre grupper af eksporterende producenters samlede salg på hjemmemarkedet af den samme vare var repræsentativt, jf. betragtning 41. For en del af varetyperne blev den normale værdi beregnet på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales i normal handel af uafhængige kunder i Ukraine, og for de varetyper, hvor hjemmemarkedssalget var utilstrækkeligt til at blive betragtet som repræsentativt, eller hvor det ikke blev foretaget i normal handel, blev den normale værdi beregnet som beskrevet i betragtning 45.

(119)

Hvad angår fremstillingsomkostningerne, herunder navnlig energiomkostningerne, blev det i forbindelse med undersøgelsen fundet, at de energipriser, som de tre grupper af selskaber havde betalt, blev reguleret af staten og var betragteligt lavere end priserne på det internationale marked.

(120)

Priserne ved ukrainske statsejede eller statskontrollerede leverandørers salg af el til de tre grupper af eksporterende producenter blev sammenlignet med priserne i Rumænien og priserne i Fællesskabet for samme overordnede kategori af elbrugere. I alle tilfældene fandt man, at priserne var betydeligt lavere end priserne i Rumænien og i Fællesskabet, og det blev konkluderet, at de elpriser, som de ukrainske eksportører havde betalt, ikke i rimeligt omfang afspejlede de faktiske produktions- og salgsomkostninger for den elektricitet, der var blevet købt.

(121)

De tre samarbejdsvillige ukrainske eksportører gjorde indsigelse mod disse konklusioner og hævdede, at de omkostninger, der fremgår af deres regnskaber, afspejlede den pris, der rent faktisk blev betalt til elleverandøren. Ingen af disse argumenter kunne dog forklare de forskelle, der var konstateret i forhold til priserne i Rumænien og priserne i Fællesskabet, og konklusionerne ovenfor blev bekræftet.

(122)

Samme tilgang blev anvendt for gaspriserne. En sammenligning viste, at de gaspriser, som ukrainske eksportører blev opkrævet af deres statsejede eller statskontrollerede leverandører, udgjorde halvdelen af priserne i Rumænien og også var betragteligt lavere end gennemsnitspriserne i Fællesskabet ved salg af gas til samme overordnede kategori af kunder.

(123)

Ukraine fik størstedelen af sine gasleverancer fra Rusland i undersøgelsesperioden. OAO Gazprom skrev i sin årsberetning for 2004: Når OAO Gazprom leverede gas til SNG-stater, forfulgte selskabet sin vigtigste strategiske målsætning om at skabe et miljø, der tillader uhindret transit af gas til Europa gennem disse staters område, og at i det år, som beretningen vedrører, blev 84,9 % af den samlede mængde gas, der blev leveret til Ukraine, behandlet som betaling for transittjenester. Prisen for gas ved eksport fra Rusland til Ukraine kunne derfor ikke tjene som behørigt grundlag for en sammenligning, der skal fastlægge, om de gaspriser, som de ukrainske eksportører betalte, afspejlede omkostningerne forbundet med produktion og salg af den gas, de købte, da denne eksportpris meget vel kan have været påvirket af aftalen om byttehandel.

(124)

Derudover blev de priser, som de ukrainske eksporterende producenter betalte, sammenlignet med den gennemsnitlige pris ved eksport fra Rusland til Vest- og Østeuropa som fastlagt ovenfor og de gennemsnitlige gaspriser i Nordamerika, som blev fastlagt ved hjælp af Nymex Henry Hub index for gas. I begge tilfælde fandt man, at de var betragteligt lavere.

(125)

På baggrund af ovenstående blev det konkluderet, at de gaspriser, der blev betalt af de ukrainske eksporterende producenter, og som havde direkte sammenhæng med den eksportpris, som OAO Gazprom angav som prisen ved eksport til Ukraine, og som højst sandsynligt var påvirket af en eksisterende aftale om byttehandel, ikke i rimeligt omfang afspejlede de omkostninger, der var forbundet med produktion og salg af den købte gas.

(126)

Igen gjorde de tre samarbejdsvillige ukrainske eksportører indsigelse mod disse konklusioner og hævdede, at de omkostninger, der fremgår af deres regnskaber, afspejlede den pris, der rent faktisk blev betalt til deres gasleverandører. De argumenter, der blev fremsat, var dog ikke tilstrækkelige til at tilbagevise konklusionerne ovenfor, da prisen på den gas, som Rusland leverede til Ukraine, i betydelig grad var påvirket af en aftale om transit af gas gennem Ukraine, som gjaldt i undersøgelsesperioden, hvilket også blev bekræftet i OAO Gazproms årsberetning for 2004.

(127)

Som fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 5, blev de ukrainske eksporterende producenters udgifter til el og gas derfor justeret, så de på en rimelig måde afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af elektricitet og gas i undersøgelsesperioden. Justeringen blev baseret på de gennemsnitlige priser, der i undersøgelsesperioden blev konstateret i Rumænien, et land med markedsøkonomi, som også importerer gas fra Rusland og stort set ligger i samme afstand fra de russiske gasfelter. Gennemsnitsprisen for Rumænien var baseret på verificerede data, som blev indsamlet hos eksporterende producenter af den pågældende vare i Rumænien. Det skal bemærkes, at denne gennemsnitspris ikke adskiller sig væsentligt fra den gennemsnitlige gaspris ved eksport, som blev fastsat for Rusland ovenfor.

(128)

En af eksportørerne påstod, at den fortjenstmargen, som blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, adskilte sig fra denne eksportørs gennemsnitlige fortjeneste ved salg på hjemmemarkedet og var for høj. Denne påstand måtte afvises, da den fortjeneste, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, var den, der blev beregnet i overensstemmelse med den bestemmelse, der finder anvendelse, dvs. første punktum i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Med andre ord svarede den fortjenstmargen, der blev anvendt, til fortjenstmargenen ved produktion og salg i normal handel af samme vare på det ukrainske hjemmemarked. Den blev beregnet på grundlag af de oplysninger, som selskabet forelagde i besvarelsen af spørgeskemaet, og kunne kontrolleres.

(129)

To grupper af eksporterende producenter foretog langt størstedelen af deres eksportsalg via et forretningsmæssigt forbundet handelsselskab i et tredjeland. Eksportprisen for disse to grupper af eksporterende producenter blev fastsat på grundlag af de forretningsmæssigt forbundne handelsselskabers priser ved videresalg til de første uafhængige kunder i Fællesskabet med undtagelse af nogle få transaktioner, som svarede til disse eksporterende producenters direkte salg til uafhængige kunder i Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde blev eksportprisen fastlagt som den pris, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg fra Ukraine til Fællesskabet.

(130)

En anden eksporterende producent foretog alt sit salg til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor som beskrevet i betragtning 46 fastsat på grundlag af den pris, der rent faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg fra Ukraine til Fællesskabet.

(131)

Der blev i de fornødne tilfælde foretaget justeringer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, for rabatter, omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt for kreditomkostninger og provision.

(132)

For de to grupper af eksporterende producenter, som foretog størstedelen af deres salg via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, blev eksportprisen justeret for en provision i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i tilfælde, hvor salget blev foretaget via disse forretningsmæssigt forbundne forhandlere, da disse forhandlere havde samme type funktioner som en agent, der arbejder på provisionsbasis. Provisionens størrelse blev beregnet på grundlag af direkte beviser for forekomsten af sådanne funktioner. I denne forbindelse blev der ved beregningen af provisionen taget hensyn til de SA&G-omkostninger, som de forretningsmæssigt forbundne forhandlere havde haft i forbindelse med salget af den pågældende vare, der var fremstillet af de ukrainske producenter, samt en rimelig fortjenstmargen. Fortjenstmargenen var baseret på det vejede gennemsnit for fortjenstmargener ved salg af samme varer til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, der blev konstateret for de tre ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, som var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen og forelagde oplysninger, som blev kontrolleret.

(133)

De to grupper af eksportører gjorde indsigelser mod Kommissionens beregning og gjorde gældende, at den fortjenstmargen, der blev brugt ved justeringen, var for høj. En gruppe af eksportører påstod, at en af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører kun importerede og videresolgte en type rør, som den ukrainske eksportør ikke solgte i Fællesskabet. Ydermere hævdede begge grupper af eksportører, at den gennemsnitlige fortjenstmargen, som var blevet beregnet på grundlag af de tal, som de tre samarbejdsvillige importører i Fællesskabet havde forelagt, ikke var rimelig, fordi den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen, der var blevet beregnet, var højere end EF-erhvervsgrenens målfortjeneste.

(134)

I den forbindelse bør det bemærkes, at påstanden om, at den fortjenstmargen, som blev anvendt ved beregningen af denne justering, var højere end EF-erhvervsgrenens målfortjeneste, er irrelevant. De to fortjenstmargener er blevet beregnet i forskellige sammenhænge og har forskellige formål. Derudover beviser det ikke, at den anvendte fortjenstmargen er urimelig. I dette tilfælde bør der mindes om, at den anvendte fortjenstmargen var baseret på bekræftede oplysninger, som blev forelagt af de samarbejdsvillige selskaber og vedrørte undersøgelsesperioden. Ydermere blev der ikke forelagt dokumentation for, hvordan de samarbejdsvillige selskabers salg af de forskellige typer af samme vare kunne have givet anledning til en ukorrekt beregning. Under disse omstændigheder opretholdes justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for salg, der er blevet foretaget via de forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber.

(135)

Efter en række bemærkninger fra eksportørerne blev en række skrive- eller regnefejl ydermere rettet, og dumpingmargenerne blev derefter beregnet på ny.

(136)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende:

(137)

Da graden af samarbejdsvilje var høj (mere end 80 % af eksporten af den pågældende vare fra Ukraine til Fællesskabet), og der ikke var grund til at antage, at nogen af de eksporterende producenter valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev restdumpingmargenen for alle øvrige eksportører i Ukraine fastsat til samme niveau som for den samarbejdsvillige eksporterende producent, CJSC Nikopol Steel Pipe Plant Yutist, dvs. 25,7 %.

(138)

Det vides, at den pågældende vare i Fællesskabet fremstilles af otte producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet. De er hjemmehørende i henholdsvis Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig og Østrig og står for 62 % af den samlede produktion i Fællesskabet, som udgjorde 2 618 771 tons i undersøgelsesperioden.

(139)

Det vides desuden, at der ved indledningen af proceduren var tolv EF-producenter, som ikke havde klaget, i henholdsvis Det Forenede Kongerige, Polen, Tjekkiet, Sverige, Italien og Slovakiet. Andre EF-producenter, som der ikke havde været kendskab til ved indledningen af proceduren, og som hovedsageligt var hjemmehørende i de nye medlemsstater, blev også kontaktet. Kun to af disse producenter forelagde grundlæggende oplysninger om produktion og salg af samme vare i den betragtede periode. På dette grundlag blev Fællesskabets produktion af samme vare beregnet til 2 618 771 tons i undersøgelsesperioden.

(140)

Følgende EF-producenter støttede klagen:

(141)

Da disse seks klagende samarbejdsvillige EF-producenter tegnede sig for 57 % af produktionen i Fællesskabet af den pågældende vare, udgør de EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(142)

Det skal bemærkes, at en af de klagende producenter (Dalmine) er forretningsmæssigt forbundet med en af de samarbejdsvillige rumænske eksporterende producenter (Silcotub) og importerede varen fra denne. Det er blevet efterprøvet, at denne import dog var begrænset i forhold til Dalmines produktionsmængde og hovedsageligt skulle supplere virksomhedens varesortiment. Det blev derfor konkluderet, at dette forhold ikke havde en karakter, der udelukkede denne EF-producent fra at være omfattet af EF-erhvervsgrenen.

(143)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af den salgsmængde, som de fem EF-producenter i stikprøven havde haft på EF-markedet, plus det salg, som alle øvrige EF-producenter, der indsendte oplysninger, havde haft, plus importen fra alle tredjelande under de relevante KN-koder ifølge Eurostat.

(144)

Ifølge disse oplysninger faldt forbruget i den betragtede periode med 8 % fra 2 149 024 tons i 2001 til 1 985 361 tons i 2004. Først faldt forbruget betragteligt — med 14 % — fra 2001 til 2002. Det forblev stabilt i 2003, hvorefter det steg igen i 2004, hvor det udgjorde 1 985 361 tons. Forbruget af sømløse rør afhænger af de overordnede økonomiske konjunkturer og navnlig af udviklingen i olie- og gassektoren. Stigningen i forbruget i undersøgelsesperioden kan forklares med, at høje olie- og gaspriser i 2004 fremmede investeringer i disse sektorer, og derfor øgede efterspørgslen efter visse typer sømløse rør.

Tabel 1

(145)

Kommissionen overvejede, om følgevirkningerne af importen af sømløse rør med oprindelse i Kroatien, Ukraine, Rumænien og Rusland skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(146)

Som anført ovenfor har denne undersøgelse vist, at de gennemsnitlige dumpingmargener for hvert af de fire pågældende lande ligger over minimumstærsklen som defineret i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at importmængden fra hvert af disse lande ikke er ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7, (de tegnede sig for en markedsandel på henholdsvis 1,3 % for Kroatien, 4,3 % for Rumænien, 4,6 % for Ukraine og 11,3 % for Rusland i undersøgelsesperioden).

(147)

Importmængderne fra alle de pågældende lande steg, med undtagelse af Ukraine, som opretholdt en eksport på et højt niveau i den betragtede periode. Pristendensen for import var ensartet for alle de pågældende lande, og EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i betragtelig grad. Det gennemsnitlige prisniveau ved import fra de pågældende lande lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens prisniveau. Priserne ved import fra Kroatien, Ukraine og Rumænien lå på stort set samme niveau. Rusland havde et betydeligt lavere prisniveau, hvilket dog kan være en følge af, at der eksporteres et andet varesortiment til Fællesskabet. Som nævnt ovenfor er det blevet fastslået, at den pågældende vare, som importeres fra de fire lande, og samme vare, som fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen, har de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Derudover blev alle varerne solgt via samme salgskanaler til de samme kunder, og man fandt, at de konkurrerede med hinanden.

(148)

På dette grundlag blev det konkluderet, at alle betingelser for at kumulere importen af sømløse rør med oprindelse i de pågældende fire lande, som var omfattet af undersøgelsen, var opfyldt.

(149)

Visse eksporterende producenter i Ukraine og Rumænien gjorde gældende, at importen fra deres lande ikke burde kumuleres med importen for de øvrige lande, der er omfattet af den undersøgelse, der foretages med henblik på analyse af skaden og årsagssammenhængen, da der var forskelle, hvad angår tendensen for importmængder. I den forbindelse bemærkes det, at importtendensen kun er et af mange parametre, der undersøges i denne sammenhæng. At importmængderne fra de forskellige lande ikke er ens, er ikke som sådan grund til ikke at kumulere. Lighederne mellem importen fra de fire lande, der er omfattet af undersøgelsen, er rent faktisk beskrevet i betragtning 147. På dette grundlag, og da der ikke foreligger anden dokumentation for manglende konkurrence, er det umuligt at skelne mellem virkningerne af import fra disse fire lande udelukkende på grundlag af deres respektive tendenser med hensyn til mængde. De ovenfor beskrevne ligheder retfærdiggør derimod en kumulativ vurdering.

(150)

I dette tilfælde viste undersøgelsen for alle fire lande, herunder også Ukraine og Rumænien, at de importerede varer på den ene side og de varer, der er fremstillet i Fællesskabet, på den anden side har de samme grundlæggende fysiske og/eller kemiske egenskaber (jf. betragtning 39 vedrørende samme vare). Derudover var importen fra hvert af de fire lande betydelig, dvs. over den ubetydelighedsgrænse, der er defineret i grundforordningens artikel 5, stk. 7. I den forbindelse bemærkes det, at importen fra Ukraine og Rumænien repræsenterede en markedsandel på mere end henholdsvis 4,5 % og 4,3 %. Hertil kommer, at EF-erhvervsgrenens priser i forbindelse med importen fra alle fire lande blev underbudt betydeligt (fra 22 % til 43 %) — i forbindelse med importen fra Ukraine og Rumænien blev EF-erhvervsgrenens priser underbudt med henholdsvis 36 % og 22 % (jf. nedenfor). På grundlag af ovenstående konkluderes det, at alle betingelserne for kumulering af importen fra de fire lande, der er omfattet af den undersøgelse, der foretages med henblik på analyse af skaden og årsagssammenhængen, er opfyldt. Kravet om, at der ikke skulle kumuleres, måtte derfor afvises.

(151)

Importen fra de fire pågældende lande steg fra 304 268 tons i 2001 til 426 186 tons i undersøgelsesperioden. Den samlede markedsandel steg fra 14,2 % i 2001 til 21,5 % i undersøgelsesperioden. Dette skal ses på baggrund af et faldende forbrug.

Tabel 2

(152)

Den vejede gennemsnitlige importpris på sømløse rør med oprindelse i de fire lande steg med 16 %, dvs. fra 433 EUR pr. ton til 501 EUR pr. ton mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Mellem 2001 og 2002 udviste priserne først et beskedent fald på 3 % fra 433 EUR til 418 EUR og yderligere et fald til 397 EUR i 2003, hvorefter der var en kraftig stigning til 501 EUR, dvs. et niveau, der er betydeligt højere end i 2001. Prisstigningen i undersøgelsesperioden skyldes hovedsageligt stigningen i udgifter til råmaterialer i undersøgelsesperioden.

Tabel 3

(153)

For at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen oplysninger vedrørende undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne til uafhængige kunder, om nødvendigt justeret til priser ab fabrik, dvs. uden fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af rabatter og nedslag. Priserne for de forskellige typer af sømløse rør, der var defineret i spørgeskemaerne, blev sammenlignet med eksportørernes salgspriser med fradrag af rabatter og om nødvendigt justeret til cif-niveauet, Fællesskabets grænse, med en passende justering for antidumpingtolden og omkostninger påløbet efter importen.

(154)

Ved beregningen af de vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargener blev der taget hensyn til de samarbejdsvillige producenters eksportpriser og Eurostats data. I undersøgelsesperioden var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen på 43 % for Rusland, 36 % for Ukraine, 22 % for Rumænien og 26 % for Kroatien.

(155)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(156)

Produktionsmængden viste samme tendens som forbruget, selv om faldet i 2002 og 2003 og stigningen i undersøgelsesperioden relativt set var kraftigere end faldet og stigningen i forbruget i de samme perioder. Produktionsmængden udviste et kraftigt fald på 21 %, fra 1 495 278 tons i 2001 til 1 174 414 tons i 2002. I 2003 udgjorde produktionsmængden kun tre fjerdedele af produktionsmængden i 2001. Som følge af den forbedrede efterspørgselssituation, der skyldtes investeringsaktiviteten i olie- og gasindustrien i undersøgelsesperioden, steg produktionsmængden dog igen og nåede op på 1 290 258 tons i undersøgelsesperioden.

Tabel 4

(157)

Produktionskapaciteten blev fastsat på grundlag af den nominelle kapacitet, som de produktionsenheder, der ejes af EF-erhvervsgrenen, råder over, under hensyntagen til afbrydelser af produktionen og den omstændighed, at i visse tilfælde var en del af kapaciteten blevet anvendt til andre varer, der fremstilles ved hjælp af samme produktionslinjer.

(158)

Produktionskapaciteten for sømløse rør var stabil i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt dog med 12 procentpoint fra 87 % til 75 % som følge af faldet i produktionsmængden. Stigningen i kapacitetsudnyttelsen i undersøgelsesperioden er en følge af den øgede produktionsmængde i undersøgelsesperioden på baggrund af en stabil produktionskapacitet.

Tabel 5

(159)

Hvad angår lagre, kan det anføres, at langt størstedelen af produktionen laves på bestilling. Mens der ganske vist konstateredes en stigning i lagerbeholdningerne på 13 % i den betragtede periode, fandtes det, at lagerbeholdninger ikke var en relevant skadesindikator i den aktuelle sag.

Tabel 6

(160)

Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt investeringerne i produktion af samme vare fra 66 852 644 EUR til 26 101 700 EUR, og de blev kun foretaget for at opretholde produktionskapaciteten på det nuværende niveau og ikke med henblik på at øge produktionsmængden.

Tabel 7

(161)

Man fandt, at EF-erhvervsgrenens salg til forretningsmæssigt forbundne kunder blev foretaget til markedspriser, og dette salg blev derfor taget i betragtning ved analysen af EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel.

(162)

Salget af sømløse rør på markedet i Fællesskabet faldt fra 862 054 tons i 2001 til 725 145 tons i 2002, dvs. med 16 %, og yderligere til 683 985 tons i 2003, hvor efterspørgslen ifølge EF-erhvervsgrenen var usædvanligt lav. I undersøgelsesperioden steg salget igen og nåede op på 729 555 tons, hvilket stadig er betragteligt lavere end i 2001.

(163)

Mens det samlede salg af sømløse rør på markedet i Fællesskabet faldt med 15 % fra 2001 til undersøgelsesperioden, faldt forbruget i Fællesskabet samtidigt kun med 8 %, og EF-erhvervsgrenen oplevede således et fald i markedsandelen på 3 procentpoint. Markedsandelen faldt fra 40,1 % i 2001 til 36,7 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 8

(164)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris steg med 10 % i den betragtede periode som følge af de øgede omkostninger til råmaterialer, der påvirkede hele erhvervsgrenen.

(165)

Efter en stigning på 4 % i de gennemsnitlige priser fra 672 EUR i 2001 til 701 EUR i 2002 nåede priserne det absolutte lavpunkt på 651 EUR i 2003, hvorefter de igen steg betragteligt i undersøgelsesperioden, hvor de nåede op på 736 EUR.

(166)

Alt afhængigt af produktionsprocessen brugte EF-erhvervsgrenen enten skrot eller knipler og blokke som råmateriale til fremstillingen af sømløse rør. Råmaterialet er den vigtigste omkostningsskabende komponent i produktionsomkostningerne for sømløse rør og har direkte betydning for udviklingen i salgsprisen. Mens omkostningerne til råmaterialer i 2001 og 2002 udgjorde 35 % og i 2003 38 % af EF-erhvervsgrenens samlede produktionsomkostninger, udgjorde omkostningerne til råmaterialer 47 % af de samlede omkostninger i undersøgelsesperioden.

(167)

Man fandt rent faktisk, at de gennemsnitlige priser for råmaterialer steg kraftigt i 2004, hvilket blev afspejlet i såvel EF-erhvervsgrenens højere salgspriser og højere importpriser.

Tabel 9

(168)

I den betragtede periode udviste den vejede gennemsnitlige rentabilitet i procent af EF-erhvervsgrenens nettoomsætning et kraftigt fald fra 3 % i 2001 til – 10 % i undersøgelsesperioden. Tendensen for rentabiliteten fulgte ikke tendensen for salgsværdien. Rentabiliteten for den pågældende vare var mere negativ i undersøgelsesperioden end i nogen af de tre foregående år, mens salget faktisk steg i undersøgelsesperioden set i forhold til 2002 og 2003. Grunden til denne udvikling er, at stigningen i priserne på råmaterialer ikke fuldt ud kunne afspejles i salgspriserne. De øgede omkostninger til råmaterialer kunne ikke overvæltes på de endelige kunder på grund af den lave pris for import fra de pågældende lande.

Tabel 10

(169)

EF-erhvervsgrenen skabte et negativt cash flow på –16 735 140 EUR i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens likviditet blev negativ i 2003, hvorefter cash flow-situationen forbedredes noget, men stadig var langt fra et positivt niveau. Cash flowet skulle beregnes på grundlag af nettofortjenesten før skat for den vare, der blev solgt i og uden for Fællesskabet. Fortjenesten var positiv i 2002 (26 mio. EUR), mens der var tale om et stort nettotab i 2003 (minus 86 mio. EUR), hvilket forklarer den massive forringelse af cash flowet mellem 2002 og 2003. Tendensen for cash flowet fulgte ikke tendensen for rentabiliteten, da afskrivningerne, som normalt er store i denne kapitalintensive industri, mellem 2002 og 2003 faldt fra 51 795 853 EUR til 48 276 850 EUR, men i undersøgelsesperioden igen steg til 58 820 712 EUR. Cash flow-situationen forblev dog negativ i undersøgelsesperioden.

Tabel 11

(170)

Afkastet af nettoaktiverne blev beregnet ved at udtrykke nettofortjenesten, før skat, fra salget af samme vare i og uden for Fællesskabet som en procentdel af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til samme vare, som sælges i og uden for Fællesskabet. Den negative udvikling med hensyn til denne indikator efter 2001 skyldes på den ene side de faldende investeringer i fremstillingen af samme vare fra 2001 til undersøgelsesperioden og på den anden side fortjenesten før skat fra salget af samme vare i og uden for Fællesskabet, som stadig var positiv i 2001 og 2002, men blev negativ i 2003. Selv om afkastet af aktiverne ganske vist blev forbedret i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2003, nåede det dog kun op på – 11 % i undersøgelsesperioden. Det tal for fortjenesten, der blev anvendt ved fastsættelsen af denne faktor, var den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen opnåede ved henholdsvis salg på hjemmemarkedet og eksportsalg. Dette var nødvendigt, fordi aktiverne blev brugt ved begge former for salg, og det således var umuligt at foretage en relevant opdeling af disse.

Tabel 12

(171)

Med undtagelse af ét selskab var der ingen krav desangående eller tegn på, at EF-erhvervsgrenen havde problemer med at rejse kapital til sine aktiviteter, og det blev derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen som helhed var i stand til at rejse kapital til sine aktiviteter i den betragtede periode.

(172)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 13 %, og arbejdskraftomkostningerne faldt med 9 % i den betragtede periode.

Tabel 13

(173)

Produktiviteten målt i output (produktion) pr. ansat pr. år var i undersøgelsesperioden på samme niveau som i 2001 efter et fald i 2002 og 2003.

Tabel 14

(174)

Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt forbruget i Fællesskabet med 8 %, mens EF-erhvervsgrenens salg til ikke-forretningsmæssigt og forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 15 %. På den anden side steg markedsandelen for import fra de fire pågældende lande med 7,3 procentpoint. EF-erhvervsgrenens salg faldt således meget mere end efterspørgslen i den betragtede periode.

(175)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra de fire pågældende lande.

(176)

Som påvist i analysen af skadesindikatorerne ovenfor forbedredes EF-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation ikke efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod importen af en del af den pågældende vare fra Rusland og Rumænien i 1997 og fra Kroatien og Ukraine i februar 2000. Den viser også, at EF-erhvervsgrenen stadig er i en udsat og sårbar situation.

(177)

Analysen af skadesindikatorerne afslørede, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt efter 2001 og nåede lavpunktet i 2003. I undersøgelsesperioden viste skadesindikatorerne en forbedring sammenlignet med den ekstremt dårlige situation i 2003. Den forbedrede situation i undersøgelsesperioden kan forklares med en overordnet set bedre markedssituation i undersøgelsesperioden og navnlig olie- og gasindustriens større efterspørgsel efter sømløse rør. EF-erhvervsgrenen var dog langt fra at nå op på niveauet i 2001, dvs. før stigningen i dumpingimporten. I den forbindelse skal det bemærkes, at den stigning i salgspriserne, der kunne konstateres i undersøgelsesperioden, ikke engang var tilstrækkelig til at afspejle de øgede omkostninger til råmaterialer eller forbedre EF-erhvervsgrenens situation for den sags skyld.

(178)

Ved første blik viste visse skadesindikatorer ganske vist en stabil (evne til at rejse kapital, beskæftigelse) eller endog en positiv (gennemsnitlige salgspriser) udvikling. De fleste andre skadesindikatorer (f.eks. rentabilitet, investeringer samt produktions- og salgsmængder) viste dog en klar negativ udvikling i den betragtede periode, selv om der ganske vist var tale om en beskeden forbedring i undersøgelsesperioden set i forhold til det foregående år. Denne forbedring ændrer dog ikke det samlede billede, da de fleste relevante skadesindikatorer stadig er negative.

(179)

Hvad angår den positive prisudvikling, kan prisstigningen i undersøgelsesperioden ikke tilskrives en forbedring af EF-erhvervsgrenens situation, da den kun var en følge af prisstigninger på råmaterialer. Ydermere er ovennævnte faktorer, der viser en stabil udvikling, ikke af afgørende betydning for EF-erhvervsgrenens overordnede situation. På grund af den meget negative udvikling med hensyn til indikatorerne for fortjeneste er erhvervsgrenens overlevelse rent faktisk truet, hvis denne situation ikke forbedres senest på mellemlang sigt.

(180)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater hævdede en række eksporterende producenter, at EF-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden. Det blev hævdet, at offentligt tilgængelige data tydede på, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation var sund, og at dens salg og rentabilitet viste positive tendenser i undersøgelsesperioden.

(181)

Det bemærkes, at visse EF-producenters årlige finansielle resultater rent faktisk var positive i undersøgelsesperioden, at salgsmængden steg, og at der blev opnået positive resultater. Mens visse EF-producenters overordnede finansielle situation rent faktisk har været god i undersøgelsesperioden, skal den relevante analyse dog baseres på EF-erhvervsgrenens finansielle resultater, hvad angår produktion og salg af samme vare på markedet i Fællesskabet. Da samme vare hverken tegner sig for hele EF-erhvervsgrenens produktionsmængde eller hele dens salg i Fællesskabet, fandt man, at på trods af de overordnet gode resultater, som visse EF-producenter af sømløse rør havde, var der tale om væsentlig skade, hvad angår samme vare, som sælges i Fællesskabet.

(182)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(183)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(184)

I den betragtede periode steg importen fra de fire pågældende lande betragteligt, dvs. mængdemæssigt med 40 % og med 7,3 procentpoint udtrykt i markedsandele. Samtidig blev EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser i forbindelse med import fra de fire pågældende lande underbudt med 32 % i undersøgelsesperioden. Den prisstigning for dumpingimporten, som blev konstateret i undersøgelsesperioden, afspejlede prisstigningen på råmaterialer. Den betydelige stigning i importen fra de fire pågældende lande og disse landes erobring af markedsandele i den betragtede periode med priser, der lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser, faldt sammen med den åbenbare forværring af EF-erhvervsgrenens overordnede finansielle situation i samme periode.

(185)

EF-erhvervsgrenens enhedspriser steg også med 10 % i den betragtede periode. Disse priser var dog under pres og kunne ikke engang dække den massive prisstigning på råmaterialer, hvilket fremgår af de betydelige tab, som EF-erhvervsgrenen led.

(186)

På baggrund af ovenstående fremgår det, at den billige import fra de fire pågældende lande har haft afgørende betydning for forværringen af EF-erhvervsgrenens situation, hvilket navnlig afspejles i den utilstrækkelige udvikling i salgspriserne, faldet i produktionen, salgsmængderne og markedsandele, det bratte fald i rentabiliteten samt faldet i investeringerne.

(187)

Fællesskabets forbrug faldt med 8 % i løbet af den betragtede periode. Faldet i forbruget kan dog ikke alene betragtes som den afgørende årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, da EF-erhvervsgrenens salg i relative tal faldt mere end forbruget i den betragtede periode (et fald på henholdsvis 16 % og 14 % mellem 2001 og slutningen af undersøgelsesperioden). Det blev ydermere påvist, at importen fra de pågældende lande steg i den betragtede periode, hvilket viser, at de erobrede markedsandele fra EF-erhvervsgrenen. Af disse grunde fandt man, at faldet i forbruget ikke kunne have været en afgørende årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen led.

(188)

Ifølge Eurostat og de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, er de vigtigste tredjelande, hvorfra der importeres sømløse rør, Japan, Argentina og USA.

(189)

Importen fra Japan var på 52 960 tons i 2001 og faldt med 34 % til 34 857 tons i løbet af den betragtede periode. Markedsandelen for import af den pågældende vare fra Japan var 2,5 % i 2001 og faldt til 1,8 % i undersøgelsesperioden. Importen fra Japan blev foretaget til priser, som var mindst dobbelt så høje som EF-erhvervsgrenens priser. Det blev derfor vurderet, at importen fra Japan ikke havde haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(190)

Importen fra Argentina steg med 52 % fra 30 962 tons i 2001 til 46 918 tons i undersøgelsesperioden. Dette svarer til, at markedsandelen steg med et procentpoint fra 1,4 % i 2001 til 2,4 % i undersøgelsesperioden. Prisniveauet for import fra Argentina forblev i hele den betragtede perioden et godt stykke over de fire betragtede landes prisniveau; f.eks. var den gennemsnitlige cif-importpris fra Argentina 660 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden, mens de fire pågældende landes vejede, gennemsnitlige cif-pris var 501 EUR pr. ton. I forbindelse med analysen er der blevet taget hensyn til, at en af EF-producenterne er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent i Argentina. Det blev dog påvist, at de sømløse rør, som denne EF-producent importerede fra sit forretningsmæssigt forbundne selskab i Argentina, hverken med hensyn til mængder eller priser var en afgørende årsag til den skade, der blev påført denne bestemte EF-producent eller EF-erhvervsgrenen som helhed.

(191)

Hvad angår USA, viser Eurostats statistikker, at markedsandelen for import af sømløse rør fra USA steg fra 0,6 % i 2001 til 1,8 % i undersøgelsesperioden. USA's gennemsnitlige salgspriser lå i begyndelsen af den betragtede periode på 2 414 EUR pr. ton, dvs. næsten fire gange højere end EF-erhvervsgrenens priser, og faldt derefter drastisk med 77 % til 797 EUR pr. ton i løbet af undersøgelsesperioden, hvorved de stadig lå 8 % over EF-erhvervsgrenens priser. Den øgede import fra USA kan på grund af prisniveauet således ikke betragtes som en afgørende årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(192)

Det blev hævdet, at importen med oprindelse i Argentina og USA er steget støt siden 2001, at de to landes samlede markedsandel var på over 4 % i undersøgelsesperioden, og at USA's priser hele tiden lå under de eksporterende producenters priser i tre af de fire pågældende lande.

(193)

Påstanden om, at USA's priser var lavere end tre af de fire pågældende landes priser, kan ikke dokumenteres. Mere generelt blev det konkluderet, at navnlig på baggrund af det høje prisniveau kan denne import ikke betragtes som en afgørende årsag til skaden.

(194)

En af de eksporterende producenter hævdede, at EF-erhvervsgrenen primært var aktiv inden for produktion og salg af varetyper af høj kvalitet (OCTG-rør), som konkurrerer med importen fra Japan, Argentina og USA. Det blev gjort gældende, at importen fra disse tre lande samlet set repræsenterede en stigning i markedsandelen på 1,5 procentpoint mellem 2001 og undersøgelsesperioden, og at importen fra disse tre lande erstattede sømløse rør, som blev produceret af EF-erhvervsgrenen, snarere end sømløse rør, som blev importeret fra Rusland og Ukraine.

(195)

Det skal understreges, at EF-erhvervsgrenen, på trods af at den fokuserer mere på produktion af varetyper af høj kvalitet og med en merværdi, fortsat producerer alle de forskellige typer af sømløse rør, herunder også varetyper af ringe kvalitet i betydelige mængder. OCTG-rør repræsenterer rent faktisk kun en lille del af EF-erhvervsgrenens aktiviteter, dvs. 5 % af den samlede salgsmængde og 7 % af den samlede salgsværdi af samme vare ved salget på markedet i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Hvis der overhovedet er sammenhæng, hænger stigningen i Japans, Argentinas og USA's samlede markedsandel på 1,5 procentpoint fra 4,5 % i 2001 til 6,0 % i undersøgelsesperioden kun i mindre grad sammen med EF-erhvervsgrenens mere udtalte tab af markedsandele i samme periode, dvs. fra 40,1 % til 36,7 %. Følgelig må påstanden om, at importen fra disse tre lande forårsagede væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, afvises.

(196)

En af de eksporterende producenter hævdede, at Kommissionens tjenestegrene forsømte at tage hensyn til virkningerne af importen af sømløse rør fra de nye medlemsstater. Navnlig hvad angår Slovakiet, blev det hævdet, at det tidligere var blevet konstateret, at denne import til Fællesskabet var blevet foretaget til skadevoldende dumpingpriser. Denne import havde været pålagt en antidumpingtold, som udløb i midten af undersøgelsesperioden på grund af udvidelsen. Det blev også hævdet, at denne import var årsagen til EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele.

(197)

Det skal dog bemærkes, at EF-erhvervsgrenens og andre europæiske producenters (herunder Slovakiets) salgsmængde faldt med henholdsvis ca. 133 000 tons og 112 000 tons mellem 2001 og 2004, mens importen fra de fire pågældende lande samtidigt steg med ca. 120 000 tons (13).

(198)

Hvad angår importen fra Slovakiet før udvidelsen, kan det ikke hævdes, at denne import kunne være årsag til skadevoldende dumping for EF-erhvervsgrenen i perioden fra 2001 og indtil udvidelsen (dvs. den 1. maj 2004), da denne import var pålagt en antidumpingtold, som sikrede retfærdige vilkår for EF-erhvervsgrenen. Eventuelle virkninger af dette salg inden for EU-25 fra den 1. maj 2004 betragtes ikke som værende af en karakter, der kan ændre konklusionerne vedrørende skade eller bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport fra de fire lande, der er genstand for undersøgelsen, og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. En analyse af importen af den pågældende vare fra Slovakiet til markedet i Fællesskabet før og efter udvidelsen, som er baseret på Eurostats data, viste rent faktisk, at i tiltrædelsesåret steg importen af den pågældende vare i resten af Fællesskabet (EU-24) med 7 % eller 5 911 tons sammenlignet med året før tiltrædelsen. Denne stigning i mængden er meget beskeden sammenlignet med udviklingen i importen fra de fire pågældende lande.

(199)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenens markedsandel ikke faldt som følge af konkurrence inden for Fællesskabet.

(200)

Påstanden om, at konkurrence inden for Fællesskabet kunne være årsagen til EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele, afvises derfor.

(201)

Som følge af forelæggelsen af de endelige resultater anførte en af de eksporterende producenter, at der ikke var blevet taget hensyn til de cykliske udsving på stålmarkedet som krævet i grundforordningens artikel 3, stk. 7.

(202)

I den forbindelse skal det bemærkes, at den eksporterende producent ikke forelagde dokumentation for påstanden om, at de cykliske udsving på stålmarkedet var årsag til, at EF-erhvervsgrenen var blevet forvoldt skade. Derudover skal det bemærkes, at de cykliske udsving på stålmarkedet burde have virkninger for både EF-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter. Negative udsving på markedet for sømløse rør, som angiveligt havde negative virkninger for EF-erhvervsgrenens situation, burde således også have haft negative virkninger for importmængden af sømløse rør, dvs. der burde have været et fald i importmængderne fra de fire pågældende lande. Som beskrevet i betragtning 151 forøgedes de kumulerede importmængder fra de fire pågældende lande hvert år fra 2001 til 2004. Det konkluderes derfor, at de cykliske udsving på stålmarkedet ikke kan anses at have været årsag til den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

(203)

Et selskab hævdede, at faldet i værdien af USD over for EUR fra 2001 til undersøgelsesperioden havde haft virkninger for EF-erhvervsgrenens situation, men forelagde ikke dokumentation for, at disse valutakursudsving rent faktisk havde haft negative virkninger for EF-erhvervsgrenens resultater. Da der ikke foreligger dokumentation for, at den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen er blevet påvirket af opskrivningen af EUR over for USD, konkluderes det, at valutakursudsvinget ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimport og den skade, som forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Analysen af EF-erhvervsgrenen var ydermere baseret på de finansielle resultater i forbindelse med fremstilling og salg af samme vare på markedet i Fællesskabet. Da langt størstedelen af salget af samme vare på markedet i Fællesskabet blev faktureret i EUR, og da alle større produktionsomkostninger også primært blev afholdt i EUR, havde valutakursudsvingene under alle omstændigheder ingen større virkninger for den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen.

(204)

På baggrund af den ovenfor beskrevne udvikling i mængder, priser og markedsandele for import med oprindelse i andre tredjelande, konkluderes det, at den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen blev forvoldt, ikke kan tilskrives denne import.

(205)

To eksporterende producenter hævdede, at faldet i rentabiliteten var en følge af stigningen i råmaterialepriserne og derfor ikke kunne kædes sammen med dumpingimporten fra de pågældende lande. Priserne på skrot eller knipler, som er de vigtigste råmaterialer til fremstillingen af sømløse rør, steg rent faktisk betydeligt i løbet af den betragtede periode. Én EF-producent forelagde dokumentation for en prisstigning på 66 % og en anden for en prisstigning på 77 % på skrot mellem sidste kvartal i 2003 og sidste kvartal i undersøgelsesperioden. En af EF-producenterne påviste, at i løbet af hele den betragtede periode, fra 2001 til undersøgelsesperioden, blev skrotprisen mere end fordoblet fra 99 EUR pr. ton i 2001 til 253 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. Der kunne konstateres en lignende tendens for gennemsnitsprisen på knipler.

(206)

EF-erhvervsgrenen blev dog ikke forvoldt væsentlig skade på grund af de øgede råmaterialepriser som sådan, men som beskrevet i betragtning 168 fordi EF-erhvervsgrenen var ude af stand til at overvælte de højere omkostninger på kunderne. På grund af dumpingimporten fra de pågældende lande, i forbindelse med hvilken EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i betydelig grad, kunne den rent faktisk ikke øge sine salgspriser i et omfang, som fuldt ud afspejlede stigningen i råmaterialepriserne.

(207)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater gjorde en af de eksporterende producenter gældende, at det var ukorrekt at hævde, at rentabiliteten blev forværret i undersøgelsesperioden, som følge af at EF-producenterne på grund af pristryk fra dumpingimporten var ude af stand til at øge priserne så meget, at de kunne dække stigningen i råmaterialeprisen. Ifølge dette selskab steg prisen på råmaterialer (skrot) med 15,8 % i undersøgelsesperioden. Det blev påstået, at priserne på dumpingimport steg mere end råmaterialepriserne.

(208)

Som nævnt ovenfor blev der i forbindelse med undersøgelsen fundet dokumentation for, at de prisstigninger på råmaterialer, som EF-producenterne måtte betale, var langt højere end de påståede 15,8 % i undersøgelsesperioden På grundlag af de oplysninger, som en række EF-producenter forelagde, fandt man, at stigningen i råmaterialepriserne var større end stigningen i den vejede gennemsnitspris på sømløse rør fra de fire pågældende lande i løbet af den betragtede periode. Derfor opretholdes argumentet om, at EF-producenterne var ude af stand til at øge priserne og gøre salget rentabelt på grund af pristrykket fra dumpingimport.

(209)

De antidumpingforanstaltninger, der siden 1997 har været gældende for den oprindelige varedækning, for så vidt angår Rumænien og Rusland, har af forsigtighedsgrunde ikke været anvendt siden 2004 på grund af visse EF-producenters konkurrencebegrænsende adfærd tidligere.

(210)

Visse eksporterende producenter og importører anmodede om en undersøgelse af det omfang, hvori det kartel, som visse EF-producenter dannede, kunne have påvirket resultaterne for EF-erhvervsgrenen som sådan.

(211)

I den forbindelse fandt man, at der ikke var nogen tidsmæssig overlapning mellem varigheden af visse EF-producenters overtrædelse (1990 til 1995 og for visse varer indtil 1999) og den periode (2001 til 2004), der tages i betragtning i forbindelse med denne antidumpingprocedure. Ydermere er der i forbindelse med undersøgelsen ikke blevet fundet dokumentation for, at EF-erhvervsgrenens priser eller andre skadesindikatorer blev påvirket af konkurrencebegrænsende adfærd. På baggrund af ovenstående og da der ikke foreligger oplysninger eller tegn på det modsatte, kan det konkluderes, at det kartel, som visse EF-producenter dannede før 2001, ikke påvirkede den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode.

(212)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater hævdede en af de eksporterende producenter, at Kommissionens tjenestegrene havde forsømt at undersøge de sandsynlige virkninger af genoprettelsen af normale konkurrencevilkår i EF-erhvervsgrenen efter afslutningen af karteladfærden i 1999. Det blev gjort gældende, at den tidsmæssige overlapning mellem karteladfærden og den betragtede periode i forbindelse med denne procedure var irrelevant, og at Kommissionens tjenestegrene havde begået en fejl i forbindelse med analysen af skaden og årsagssammenhængen og muligvis havde overtrådt grundforordningens artikel 3, stk. 7.

(213)

For det første skal det understreges, at kun en lille del af den pågældende vare, dvs. OCTG-rør (tariferet under KN-kode 7304210020 og KN-kode 7304291120), var berørt af kartelproceduren. I undersøgelsesperioden repræsenterede den mængde OCTG-rør, der blev solgt på markedet i Fællesskabet kun 5 % af EF-erhvervsgrenens samlede salgsmængde.

(214)

Derudover betragtes de to år mellem afslutningen af karteladfærden og begyndelsen af den periode, der er blevet lagt til grund ved fastlæggelsen af skaden, som tilstrækkelig til genoprettelse af normale konkurrencevilkår i EF-erhvervsgrenen. Der var dog tale om en skadevoldende situation i løbet af undersøgelsesperioden.

(215)

På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist.

(216)

På baggrund af det tidsmæssige sammenfald mellem den øgede dumpingimport fra de pågældende lande, dens voksende markedsandel og det konstaterede underbud på den ene side og EF-erhvervsgrenens tydeligt forværrede situation på den anden side kan det konkluderes, at dumpingimporten er årsag til den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(217)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 skal det undersøges, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. De sandsynlige virkninger af eventuelle foranstaltninger for alle parter i proceduren samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger skal overvejes i den forbindelse.

(218)

Den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen er et resultat af dens problemer med at konkurrere med dumpingimport til lave priser.

(219)

Det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger vil sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at øge salgsmængden og markedsandelene og derved skabe yderligere stordriftsfordele og dermed den fortjeneste, som er nødvendig for at retfærdiggøre fortsatte investeringer i produktionsanlæg.

(220)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens situation fortsat blive forværret. Den vil ikke kunne investere i ny produktionskapacitet og konkurrere effektivt med importen fra tredjelande. Nogle selskaber vil blive nødt til at indstille produktionen af samme vare og afskedige deres ansatte. Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger er i Fællesskabets interesse.

(221)

En ikke-klagende EF-producent, som er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent i Rumænien, hævdede, at EF-producenterne allerede udnytter deres produktionskapacitet fuldt ud og ikke ville være i stand til at imødekomme den store efterspørgsel efter sømløse rør på markedet i Fællesskabet og i tredjelande. Selskabet gjorde gældende, at følgelig ville indførelsen af told medføre et for ringe udbud på markedet i Fællesskabet. Som anført ovenfor afslørede undersøgelsen dog, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode havde en betydelig overskydende produktionskapacitet, som i fremtiden kunne bruges til fremstilling af den pågældende vare med henblik på at imødekomme efterspørgslen efter sømløse rør på markedet i Fællesskabet.

(222)

Det blev også gjort gældende, at indførelsen af foranstaltninger ville medføre konkurrencebegrænsning på markedet i Fællesskabet. Det skal bemærkes, at der ud over de klagende producenter findes en række betydningsfulde producenter af den pågældende vare i de nye medlemsstater som nævnt i betragtning 139. Antallet af producenter i Fællesskabet betragtes som stort nok til at sikre konkurrence på dette marked, selv om der indføres antidumpingforanstaltninger. Som nævnt i betragtning 188-195 konkurrerer producenterne i andre tredjelande (f.eks. USA) desuden med EF-erhvervsgrenen med tilsvarende varer og priser. Det anses derfor, at indførelsen af foranstaltninger hverken vil have negative virkninger for udbuddet af sømløse rør eller begrænse konkurrencen på markedet i Fællesskabet.

(223)

Kun tre af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet, og der blev efterfølgende aflagt kontrolbesøg hos to af dem. En fjerde ikke-forretningsmæssigt forbundet importør accepterede et kontrolbesøg på et sent tidspunkt i proceduren. De mængder af den pågældende vare, som disse fire importører importerede, udgjorde 8 % af den samlede import i Fællesskabet og 3 % af Fællesskabets forbrug.

(224)

Da størstedelen af al import af sømløse rør til Fællesskabet importeres af importører, som er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, og da mindre end halvdelen af al import til markedet i Fællesskabet importeres af ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, kan de fire ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers import betragtes som repræsentativ for alle ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(225)

For en af importørerne repræsenterede importen af den pågældende vare 22 % af importørens samlede import af sømløse rør, og den dertil svarende salgsværdi repræsenterede 3 % af importørens samlede omsætning i løbet af undersøgelsesperioden. Dette salg var meget rentabelt i undersøgelsesperioden. Når der tages hensyn til, at størstedelen af dette selskabs leverandører er hjemmehørende i Fællesskabet eller i lande, som ikke er berørt af indførelsen af antidumpingtold, kan virkningerne af indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke betragtes som betydelige.

(226)

En anden importør, hvis hovedaktivitet bestod i import og forarbejdning af sømløse rør, importerede alle sømløse rør fra de pågældende lande, navnlig Rusland. En lille del af denne import bestod af såkaldte »certificerede rør«. Det anses derfor, at indførelsen af told på import fra Rusland vil have negative virkninger for dette selskabs overordnede forretningsaktiviteter og navnlig rentabiliteten. Når der tages hensyn til, at der ud over denne importør for nærværende kun findes en anden leverandør af certificerede sømløse rør i Fællesskabet, er det overordentlig sandsynligt, at en eventuel prisstigning på grund af antidumpingtolden på denne vare kan overvæltes på den endelige forbruger. Ydermere ville selskabet kunne foretage i det mindste en del af sine indkøb hos en lokal leverandør i Fællesskabet eller erstatte en del af indkøbene med andre varer end den pågældende vare.

(227)

De øvrige to samarbejdsvillige importører, hvis importmængder også kun repræsenterede en mindre del af den samlede importmængde af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, betragtede ikke sig selv som påvirket af indførelsen af told.

(228)

På baggrund af ovenstående fandt man, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil have forskellige virkninger for importørerne alt afhængigt af deres individuelle situation. Det kan således konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger rent faktisk kan få betydelige negative virkninger for en af importørernes finansielle situation. Som gennemsnitlig betragtning forventes det dog ikke, at foranstaltningerne får betydelige finansielle konsekvenser for importørernes overordnede situation.

(229)

Ingen af brugerne af den pågældende vare besvarede spørgeskemaet fra Kommissionen. Undersøgelsen viste dog, at sømløse rør hovedsageligt anvendes af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen og olieselskaber. Ifølge de til rådighed værende oplysninger anvendes sømløse rør i forbindelse med større projekter (kedler, rørledninger, byggeri og anlæg), og de udgør kun en begrænset del af helheden. Det blev derfor konkluderet, at de omkostningsmæssige virkninger af indførelsen af antidumpingforanstaltninger på sømløse med stor sandsynlighed ville være beskedne for sådanne brugere, hvilket muligvis også kan forklare, hvorfor brugerne ikke har været samarbejdsvillige i forbindelse med denne procedure.

(230)

På grundlag af ovennævnte resultater, og da der ikke foreligger andre oplysninger eller reaktioner fra forbrugerorganisationernes side, konkluderes det, at de foreslåede foranstaltningers virkninger for forbrugerne sandsynligvis vil være marginale.

(231)

Det konkluderes derfor, at hensynet til Fællesskabets interesser ikke betyder, at der er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingtold.

(232)

For at forhindre, at dumpingimporten forvolder yderligere skade, anses det for hensigtsmæssigt at indføre antidumpingforanstaltninger.

(233)

Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at dække produktionsomkostningerne og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Idet der blev taget hensyn til EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige rentabilitet i 2001, fandtes det, at en fortjenstmargen på 3 % af omsætningen kunne betragtes som et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet i en situation uden skadevoldende dumping. Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(234)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9 indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(235)

Da skadestærsklen er højere end den konstaterede dumpingmargen, bør de endelige foranstaltninger baseres på sidstnævnte. Restdumpingmargenerne blev fastsat til dumpingmargenen for det selskab, der havde den højeste individuelle margen i hvert enkelt land.

(236)

Toldsatserne, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, er som følger:

(237)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes ved undersøgelsen med hensyn til de pågældende selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land, som er fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt ved navn i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte selskaber, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(238)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (14) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil der blive truffet passende foranstaltninger, herunder ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told. For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den landsdækkende toldsats ikke blot anvendes på den ikke-samarbejdsvillige eksportør, men også på de selskaber, der ikke foretog eksport i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte selskaber opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(239)

Hvad angår toldmyndighedernes fastlæggelse af kulstofværdigrænsen ved Fællesskabets grænse, kan denne fastlægges indirekte gennem kontrol af de 11 KN-koder, hvorunder den pågældende vare er tariferet. I hele den betragtede periode bestod 99,9 % af al import af den pågældende vare af sømløse rør med en kulstofværdi, der lå under grænsen på 0,86. Det blev derfor konkluderet, at al import af sømløse rør fra de pågældende lande henhørende under de 11 KN-koder burde betragtes som den pågældende vare med undtagelse af de meget få tilfælde, hvor importøren kan dokumentere, at kulstofværdien for de importerede varer overstiger grænsen på 0,86.

(240)

En importør, som importerede såkaldte »certificerede sømløse rør« til Fællesskabet, mente, at hans selskab burde fritages for antidumpingtolden. Selskabet har dog ikke anført nogen grunde, som ville berettige en sådan individuel fritagelse. Det bør bemærkes, at denne importør importerede dumpede sømløse rør, hvilket forvoldte EF-erhvervsgrenen skade, og der var således ikke grund til at indrømme pågældende selskab nogen individuel fritagelse. Derudover blev det vurderet, at det ville medføre en uhensigtsmæssig stor risiko for omgåelse af foranstaltningerne, hvis denne importør blev fritaget for antidumpingtolden. Da certificerede rør også kan anvendes til en række forskellige formål, kunne det rent faktisk ikke i tilstrækkelig grad sikres, at denne import kun ville blive brugt i bygge- og anlægsarbejder i Italien.

(241)

Efter forelæggelsen af de endelige resultater anmodede en af importørerne om delvis suspension i ni måneder (med mulighed for en forlængelse på yderligere 12 måneder) af tolden på importen af visse typer af den pågældende vare, som blev fremstillet af den russiske eksporterende producent TMK, og som var tariferet under KN-kode 7304 39 92 og certificeret af det italienske arbejdsministerium til anvendelse i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsarbejder i Italien.

(242)

Importøren gjorde gældende, at en delvis suspension ville være i Fællesskabets interesse i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. Det blev hævdet, at uden den delvise suspension af foranstaltningerne ville importøren stoppe importen af certificerede rør, og følgelig ville der kun være et enkelt selskab, der fremstiller certificerede sømløse rør, tilbage i Italien, og dette selskab ville således have et monopol.

(243)

Importøren hævdede, at delvis suspension af foranstaltningerne ikke ville forvolde skade for den angiveligt eneste EF-producent, hvis produktionsmængde af certificerede sømløse rør angiveligt kun dækker ca. to tredjedele af den årlige efterspørgsel efter certificerede sømløse rør i Italien. Ydermere gjorde importøren gældende, at en delvis suspension af foranstaltningerne let kunne overvåges af de italienske toldmyndigheder gennem en simpel kontrol af de certificeringsdokumenter, der skal fremlægges for toldmyndighederne ved hver enkelt importtransaktion.

(244)

Med hensyn til argumentet om, at manglende delvis suspension af foranstaltningerne ville skabe et monopol på markedet i Fællesskabet, skal det bemærkes, at mens der i undersøgelsesperioden fandtes to producenter i Italien, der producerede certificerede sømløse rør, har der siden slutningen af 2005 rent faktisk kun været et selskab tilbage. Det kunne dog påvises, at i undersøgelsesperioden var der i forbindelse med dumpingimport af certificerede rør fra Rusland tale om prisunderbud, hvad angår certificerede rør produceret af EF-erhvervsgrenen, af et sådant omfang, at EF-producenterne ikke kunne konkurrere med denne dumpingimport og følgelig måtte standse eller kraftigt reducere produktionen af certificerede sømløse rør. Da den omstændighed, at kun en EF-producent af certificerede sømløse rør forblev på markedet i Fællesskabet, rent faktisk var en følge af dumpingimport af certificerede sømløse rør fra Rusland, må argumentet om, at delvis suspension af tolden ikke vil forvolde EF-erhvervsgrenen skade, afvises. Det forventes tværtimod, at indførelsen af told vil medføre øget konkurrence, og at andre EF-producenter af certificerede rør vil vende tilbage på markedet i Fællesskabet.

(245)

Mens det anerkendes, at overvågningen af den delvise suspension i princippet kunne varetages af de italienske toldmyndigheder, må anmodningen om delvis suspension afvises på samme grundlag som den anmodning om fritagelse, der er nævnt ovenfor under betragtning 240. Hvis en enkelt importør indrømmes delvis suspension af foranstaltningerne, ville der være tale om en uhensigtsmæssig stor risiko for omgåelse, da de certificerede sømløse rør, der importeres af dette selskab, også kan anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i Italien.

(246)

Samme importør anførte, at der burde accepteres et tilsagn fra den russiske eksporterende producent, der leverer varen. Tilsagnet burde omfatte en toldfri importmængde med et kvantitativt loft. Importøren gjorde gældende, at en sådan maksimal importmængde kun ville blive anvendt i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter i Italien. Derfor ville denne import ikke forvolde EF-erhvervsgrenen skade. Der ville ydermere være et utilstrækkeligt udbud af certificerede sømløse rør i Fællesskabet. Det bør dog bemærkes, at i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 1, kan kun eksporterende producenter og ikke importører afgive tilsagn. Denne anmodning blev derfor afvist.

(247)

Efter fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelsen af endelig antidumpingtold, afgav størstedelen af de eksporterende producenter i de pågældende lande pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(248)

Der findes imidlertid et betydeligt antal forskellige typer af den pågældende vare med egenskaber, som er vanskelige at differentiere ved indførsel. Dette gør det stort set umuligt at fastsætte relevante mindstepriser for hver varetype, som med rimelighed kan kontrolleres af Kommissionen og medlemsstaternes toldmyndigheder ved importen. Derudover har der de seneste år været betydelige prisudsving for den pågældende vare, hvorfor den ikke er særlig egnet til faste pristilsagn, der gælder i en længere periode. Prisudsvingene skyldes udsving i priserne på råmaterialer, dvs. knipler, blokke og stålskrot. Mængderne af disse råmaterialer varierer, men udgør dog altid størstedelen af produktionsomkostningerne. Hvis mindstepriserne ved import blev indekseret til prisen på et af råmaterialerne, ville der skulle fastsættes forskellige indekseringsformler for hver undervaregruppe, hvilket ville gøre fastsættelsen af parametrene for indekseringsformlerne og overvågningen af tilsagnene ekstremt kompleks.

(249)

Derudover skal der mindes om, at der tidligere blev accepteret tilsagn for visse varer, der er omfattet af denne undersøgelses varedækning. Disse tilsagn, som var baseret på et princip om, at priserne pr. varegruppe skulle være i overensstemmelse med den gældende prisstruktur i Fællesskabet, viste sig at være meget vanskelige at overvåge for Kommissionen, eller det blev konstateret, at de ikke kunne hæve priserne til et ikke-skadevoldende niveau, som kunne genskabe retfærdige handelsvilkår på markedet i Fællesskabet (15).

(250)

I en række tilfælde var den foreslåede produktklassifikation ydermere ikke tilstrækkeligt detaljeret til at muliggøre en ordentlig overvågning, eller også muliggjorde det foreslåede prisniveau ikke fjernelse af den skadevoldende dumping.

(251)

På baggrund af ovenstående, navnlig vanskelighederne med at overvåge de forskellige mindsteimportpriser, findes det, at tilsagnene principielt ikke kan fungere. På baggrund af Rumæniens forestående tiltrædelse af Fællesskabet vil foranstaltningerne mod landet dog have en begrænset varighed. Risikoen for omgåelse af mindsteimportpriserne fra de rumænske eksportørers side er i lighed med risikoen for betydelige prisændringer derfor begrænset. Følgelig accepterede Kommissionen ved afgørelse 2006/441/EF af 23. juni 2006 (16) om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål, med oprindelige i bl.a. Rumænien de rumænske eksporterende producenters tilbud om tilsagn. Grundene til accept af dette tilsagn er beskrevet mere detaljeret i nævnte afgørelse. Kommissinoner anerkender, at tilbuddene om tilsagn fjerner de skadevoldende virkninger af dumpingen og i betydeligt omfang begrænser risikoen for omgåelse.

(252)

For at give Kommissionen og toldmyndighederne bedre muligheder for effektivt at overvåge, om selskaberne overholder tilsagnene, når der fremlægges en anmodning om overgang til fri omsætning for de relevante toldmyndigheder, skal fritagelsen for antidumpingtolden være betinget af, i) at der fremlægges en tilsagnsfaktura, som er en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger og den erklæring, der er anført i bilaget, ii) at varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte selskaber til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, og iii) at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Den relevante antidumpingtold pålægges på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, hvis det fastslås, at de pågældende betingelser ikke er opfyldt.

(253)

Hvis Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, på grund af misligholdelse trækker sin godtagelse af et tilsagn tilbage, under henvisning til bestemte transaktioner og erklærer de relevante tilsagnsfakturaer for ugyldige, opstår der en toldskyld på tidspunktet for godtagelse af erklæringen om overgang til fri omsætning for de pågældende transaktioner.

(254)

Importørerne bør være opmærksomme på, at der som en normal handelsrisiko kan opstå en toldskyld på tidspunktet for godtagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning, jf. betragtning 252 og 253, selv hvis Kommissionen havde godtaget et tilsagn fra den producent, hos hvilken de køber direkte eller direkte.

(255)

Toldmyndighederne bør i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 7, straks underrette Kommissionen, når der konstateres tegn på misligholdelse af tilsagnet.

(256)

De rumænske eksporterende producenters tilbud om tilsagn anses derfor for at kunne godtages af Kommissionen, og de pågældende selskaber er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger, overvejelser og forpligtelser, der ligger til grund for godtagelsen. Af ovennævnte grund kan de russiske og ukrainske eksporterende producenters tilbud om tilsagn dog ikke godtages.

(257)

Det skal bemærkes, at der kan indføres en antidumpingtold, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9 og 10, hvis tilsagnet misligholdes, trækkes tilbage eller formodes misligholdt.

(258)

Der mindes om, at der som nævnt i betragtning 3 blev indledt to interimsundersøgelser på Kommissionens eget initiativ for at muliggøre en eventuel ændring eller ophævelse af de eksisterende endelige antidumpingforanstaltninger på importen af varer omfattet af den oprindelige varedækning fra Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine.

(259)

På grundlag af resultaterne af nærværende undersøgelse bør der indføres foranstaltninger på importen af de sømløse rør med oprindelse i Kroatien, Rumænien, Rusland og Ukraine, der er beskrevet i betragtning 17. Da den pågældende vare som defineret i afsnit 2.1 også dækker varedækningen for de eksisterende foranstaltninger, er det ikke længere hensigtsmæssigt at opretholde de foranstaltninger på import af varer omfattet af den oprindelige varedækning, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, og disse forordninger, som ændret, bør derfor ophæves.

(260)

Samtidigt bør de to ovennævnte interimsundersøgelser samt de under afsnit 1.2 nævnte interims- og udløbsundersøgelser, der blev indledt i november 2002, afsluttes.

(261)

Ydermere bliver forordning (EF) nr. 1866/2005 af 8. november 2005 om forlængelse af den delvise suspension af foranstaltningerne på varerne omfattet af den oprindelige varedækning med oprindelse i Kroatien og Ukraine overflødig efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 348/2000 —

—

varerne er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte selskaber til den første uafhængige kunde i Fællesskabet,

—

sådan import er ledsaget af en tilsagnsfaktura; som er en handelsfaktura, som indeholder mindst de oplysninger og den erklæring, der er angivet i bilaget til nærværende forordning, og

—

de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

—

hvis det i forbindelse med den import, der er beskrevet i stk. 1, fastslås, at en eller flere af betingelserne i nævnte stykke ikke er opfyldt, eller

—

hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnet tilbage i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 9, i en forordning eller afgørelse, som henviser til særlige transaktioner og erklærer de pågældende tilsagnsfakturaer ugyldige.

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

B-1049 Bruxelles/Belgien.