6.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/30


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 698/2006

af 5. maj 2006

om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 for så vidt angår evaluering af kvaliteten af statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer (1), særlig artikel 11, nr. iv), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 530/1999 er gennemført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 452/2000 (2) og (EF) nr. 72/2002 (3), der fastlægger indholdet af og evalueringskriterierne for den kvalitetsrapport, der skal indsendes til Kommissionen (Eurostat) efter hver referenceperiode.

(2)

Oplysningerne i kvalitetsrapporten skal vedrøre bestemte variabler. Disse variabler er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1726/1999 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1916/2000 (5).

(3)

Som følge af de ændringer af forordning (EF) nr. 1726/1999 og (EF) nr. 1916/2000, der er foretaget ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1737/2005 og (EF) nr. 1738/2005, er det nødvendigt at ændre foranstaltningerne til evaluering af kvaliteten af statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer. Af hensyn til klarheden og for at reducere arbejdsbyrden for de nationale statistiske kontorer er det desuden nødvendigt at harmonisere evalueringen af kvaliteten af løn- og lønomkostningsstatistikker.

(4)

Forordning (EF) nr. 452/2000 og (EF) nr. 72/2002 bør derfor erstattes af denne forordning.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Indholdet af og evalueringskriterierne for kvalitetsrapporten omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 530/1999 er fastlagt i bilaget til nærværende forordning.

De variabler, der er angivet i bilaget til denne forordning, er defineret i bilag I og II til forordning (EF) nr. 1726/1999 og i bilag I og II til forordning (EF) nr. 1916/2000.

2.   De i bilaget anførte oplysninger indberettes med de undtagelser, der følger af fællesskabslovgivningen om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer, arbejdsstyrkeundersøgelsen, statistikker over erhvervsstrukturer og nationalregnskaberne.

Artikel 2

Kvalitetsrapporten sendes til Eurostat senest 24 måneder efter udløbet af den referenceperiode, for hvilken der er indsamlet data, medmindre andet fremgår af bilaget.

Artikel 3

Forordning (EF) nr. 452/2000 og forordning (EF) nr. 72/2002 ophæves.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 2006.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)  EFT L 55 af 29.2.2000, s. 53.

(3)  EFT L 15 af 17.1.2002, s. 7.

(4)  EFT L 203 af 3.8.1999, s. 28. Ændret ved forordning (EF) nr. 1737/2005 (EUT L 279 af 22.10.2005, s. 11).

(5)  EFT L 229 af 9.9.2000, s. 3. Ændret ved forordning (EF) nr. 1738/2005 (EUT L 279 af 22.10.2005, s. 32).


BILAG

Indhold af rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over løn- og lønomkostningsstrukturer og evalueringskriterier herfor

Kvalitetsrapporterne skal indeholde oplysninger om alle seks dimensioner af kvalitetsdefinitionen i det europæiske statistiske system, nemlig relevans, nøjagtighed, aktualitet og punktlighed, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed, kohærens.

1.   Relevans

»Relevans« angiver, i hvilket omfang statistikkerne opfylder nuværende og potentielle brugeres behov. Relevans angiver, hvorvidt alle de nødvendige statistikker udarbejdes, og hvorvidt de anvendte begreber (definitioner, klassifikationer osv.) afspejler brugernes behov.

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde:

en oversigt over de vigtigste brugere på nationalt plan

en beskrivelse af deres vigtigste behov samt en vurdering af deres tilfredshed med de data, de tilbydes

en beskrivelse af eventuelle mangler (fuldstændighed) eller dele, der ikke længere betragtes som relevante af brugerne (redundans). Hvad angår fuldstændighed skal manglende variabler eller manglende opdelinger af variablerne beskrives klart.

Oplysningerne om de vigtigste nationale brugere og disses vigtigste behov og tilfredshed er fakultative.

Som undtagelse fra artikel 2 skal de fakultative oplysninger om graden af tilfredshed med de data, der tilbydes, i givet fald sendes til Eurostat senest 36 måneder efter udløbet af referenceperioden.

2.   Nøjagtighed

Ved statistisk »nøjagtighed« forstås generelt graden af overensstemmelse mellem beregninger eller estimater og de eksakte eller sande værdier af de pågældende variabler.

2.1.   Stikprøvefejl

Som et mål for nøjagtigheden skal variationskoefficienten (1) beregnes og indberettes for nøglevariabler i begge undersøgelser.

1)

I forbindelse med lønomkostningsstatistikker skal variationskoefficienten beregnes og indberettes for variablerne

 

»årlige lønomkostninger« (2)

og

 

»lønomkostninger pr. time« (3).

Ud over variationskoefficienterne for populationen som helhed skal der tilvejebringes variationskoefficienter for begge variabler, opdelt efter:

NACE-hovedafdelinger

NUTS-niveau 1 (hvis relevant)

størrelseskategori (1-9 (hvis relevant), 10-49, 50-249, 250-499, 500-999 og 1 000+).

2)

I forbindelse med lønstrukturstatistikker skal variationskoefficienten beregnes og indberettes for variablerne

 

»bruttoløn i referencemåneden« (4)

og

 

»gennemsnitlig bruttotimeløn i referencemåneden« (5).

Ud over variationskoefficienterne for populationen som helhed skal der tilvejebringes separate variationskoefficienter for begge variabler, opdelt efter:

fuldtidsansatte (opdelt på mænd og kvinder) og deltidsansatte

NACE-hovedafdelinger

stilling/fag (ISCO-88 på 1-cifret niveau)

alderskategori (under 20, 20-29, 30-39, 40-49, 50-59 og 60 og derover)

NUTS-niveau 1 (hvis relevant)

uddannelsesniveau (ISCED 0-6)

virksomhedens størrelseskategori (1-9 (hvis relevant), 10-49, 50-249, 250-499, 500-999 og 1 000+).

Opdelingen efter uddannelsesniveau er fakultativ.

Herudover skal medlemsstaterne fremsende en liste over de celler, der ikke anses for tilstrækkeligt pålidelige, i de flerdimensionelle tabeller i det med medlemsstaterne aftalte EU-publikationsprogram.

Hvis der anvendes ikke-tilfældig stikprøveudtagning, skal der om muligt i stedet indsendes en beskrivelse af mulige årsager til manglende præcision ved den anvendte stikprøveteknik og betydningen heraf for estimeringerne.

2.2.   Andre fejl end stikprøvefejl

2.2.1.   Dækningsfejl

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde følgende oplysninger om dækning:

beskrivelse af eventuelle forskelle mellem reference- og undersøgelsespopulationen

anslået procentvis under- og overdækning (6) af referencepopulationen.

2.2.2.   Måle- og behandlingsfejl

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde følgende oplysninger om måle- og behandlingsfejl (7):

oplysninger om variabler med ikke uvæsentlige måle- og behandlingsfejl

oplysninger om hovedkilder til (ikke uvæsentlige) måle- og behandlingsfejl, disses indvirkning på estimeringernes nøjagtighed og i givet fald om anvendte korrigeringsmetoder.

2.2.3.   Bortfaldsfejl

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde følgende oplysninger om bortfaldsfejl:

besvarelsesprocent (8)

partiel imputationsprocent (9) og indvirkningen af imputation på nøjagtigheden af estimeringerne for hhv. variablen »årlige lønomkostninger« og »bruttoløn i referencemåneden« som defineret i punkt 2.1.

generel imputationsprocent (10). Hvis der ikke foreligger oplysninger for alle obligatoriske variabler, skal beregningen baseres på de obligatoriske variabler, for hvilke de nødvendige oplysninger foreligger.

2.2.4.   Modelantagelsesfejl

Hvis der anvendes modellering, skal der i rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer indgå en beskrivelse af de anvendte modeller og en angivelse af deres indvirkning på estimaterne (f.eks. anslået andel af variablen som helhed), i det mindste for variablerne »årlige lønomkostninger« og »bruttoløn i referencemåneden« som defineret i punkt 2.1.

Der skal især lægges vægt på modeller til korrigering af andre fejl end stikprøvefejl, f.eks. dækning af enheder i alle ønskede størrelseskategorier eller NACE-hovedafdelinger, imputation eller ekstrapolation til korrigering for enhedsbortfald.

3.   Punktlighed og aktualitet

Punktlighed refererer til tidsintervallet mellem frigivelsesdatoen for dataene og den måldato, hvor de skulle have været frigivet, f.eks. med henvisning til datoer offentliggjort i en officiel frigivelseskalender, fastlagt ved bestemmelser eller aftalt på forhånd mellem partnerne.

»Aktualitet« afspejler tidsperioden mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver.

3.1.   Punktlighed

For at kunne forstå og løse problemer med punktlighed skal der gives oplysninger om undersøgelsesforløbet på nationalt plan med særlig vægt på, om planlagte og faktiske datoer svarer til hinanden:

respondenternes svarfrister, herunder oplysninger om rykkere og opfølgning

feltarbejdsperiode

databehandlingsperiode

datoer for offentliggørelse af de første resultater.

3.2.   Aktualitet

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde oplysninger om tidsforløbet mellem frigivelsen af dataene og disses referenceperiode på nationalt plan.

4.   Tilgængelighed og klarhed

»Tilgængelighed« vedrører de fysiske betingelser, hvorunder brugere kan få adgang til data: hvor de skal henvende sig, hvordan de får adgang, leveringstid, praktiske markedsføringsvilkår (copyright osv.), tilgængelighed af mikro- eller makrodata, forskellige formater og databærere (f.eks. papir, filer, cd-rom/dvd, internettet) osv.

»Klarhed« er graden af forståelighed, herunder informationsmiljøet for dataene, dvs. om de ledsages af relevante metadata, illustrationer, f.eks. grafer og kort, om der findes oplysninger om deres kvalitet (herunder begrænsninger for anvendelsen), og om det omfang, hvori der ydes yderligere assistance.

Som undtagelse fra artikel 2 skal oplysningerne om tilgængelighed og klarhed sendes til Eurostat senest 36 måneder efter udløbet af referenceperioden.

4.1.   Tilgængelighed

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde følgende oplysninger om den måde, hvorpå resultaterne formidles:

referencer til de vigtigste offentliggjorte resultater, herunder resultater, der ledsages af kommentarer i form af tekst, grafer, kort osv.

oplysninger om, hvilke resultater der i givet fald sendes til indberettende enheder, der indgår i stikprøven.

4.2.   Klarhed

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde følgende oplysninger om resultaternes forståelighed og tilgængeligheden af metadata:

beskrivelse af og referencer vedrørende de indberettede metadata

referencer til de vigtigste metodologidokumenter vedrørende de indberettede statistikker

beskrivelse af de nationale statistiske kontorers vigtigste tiltag med henblik på at informere brugerne om, hvor de kan finde dataene.

5.   Sammenlignelighed

»Sammenlignelighed« har til formål at måle virkningen af forskelle i anvendte statistiske koncepter og måleværktøjer/procedurer, når statistikker sammenlignes på tværs af geografiske områder, ikke-geografiske områder eller over tid.

5.1.   Geografisk sammenlignelighed

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde oplysninger om forskelle mellem nationale og europæiske begreber, særlig vedrørende definitionen af statistiske enheder, populationer, referenceperioder, klassifikationer og definitioner af variabler, og disses indvirkning på estimaterne.

5.2.   Sammenlignelighed over tid

Rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal indeholde oplysninger om ændringer i definitioner, dækning og metoder i forhold til tidligere undersøgelser og disses indvirkning på estimaterne. Der skal dog ikke gives oplysninger om ændringer i definitioner, dækning og metoder, der skyldes ændringer af fællesskabslovgivningen.

6.   Kohærens

»Kohærens« i statistikker er et udtryk for, i hvilket omfang de er velegnede til pålideligt at blive kombineret på forskellige måder og til forskellige formål. Det er dog generelt nemmere at påvise tilfælde af inkohærens end at dokumentere kohærens.

Kilder med variabler, der ligner eller endog er identiske med dem, der anvendes til statistikkerne over løn- og lønomkostningsstrukturer, er arbejdsstyrkeundersøgelsen, statistikkerne over erhvervsstrukturer, lønomkostningsindekset og nationalregnskaberne. I rapporterne om kvaliteten af statistikkerne over hhv. løn- og lønomkostningsstrukturer skal der indgå sammenligninger af data for følgende variabler fra disse kilder, både samlet og opdelt efter NACE-hovedafdelinger, og det skal begrundes, hvis værdierne er meget forskellige:

1)

For statistikker over lønomkostningsstrukturer skal der foretages sammenligninger mellem

antal faktisk udførte arbejdstimer i referenceåret, opgjort pr. ansat (11), og gennemsnitligt faktisk antal arbejdstimer i hovedbeskæftigelsen pr. år i arbejdsstyrkeundersøgelsen, ligeledes opgjort pr. ansat

variablen »løn«, opgjort pr. ansat (12), og samme variabel, pr. ansat, i statistikkerne over erhvervsstrukturer

de gennemsnitlige årlige vækstrater for variablen »lønomkostninger pr. time« (13) og den gennemsnitlige årlige vækstrate for det ukorrigerede arbejdsomkostningsindeks. Det er vækstraterne i referenceåret for undersøgelsen i forhold til referenceåret for den forudgående undersøgelse, der skal angives

variablen »aflønning af ansatte«, opgjort pr. ansat (14), og samme variabel i nationalregnskaberne.

2)

For statistikker over lønstrukturer skal der foretages sammenligninger mellem

variablen »bruttoløn i referenceåret« (15), opgjort pr. ansat, og variablen »løn«, pr. ansat, i nationalregnskaberne.


(1)  Variationskoefficienten er forholdet mellem kvadratroden af estimatorens varians og dens forventede værdi. Den beregnes som forholdet mellem kvadratroden af estimatet af stikprøvevariansen og den beregnede middelværdi. Både tæller og nævner i det forholdstal, der bestemmer variationskoefficienten, og den variationskoefficient, der fremkommer ved beregningen, skal angives. Ved beregningen af stikprøvevariansen skal der tages hensyn til stikprøveplanen.

(2)  Sum D (samlede lønomkostninger) af værdierne af kode D1, D2, D3 og D4 minus D5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1726/1999.

(3)  Sum D (samlede lønomkostninger) af værdierne af kode D1, D2, D3 og D4 minus D5, divideret med værdien af kode B1, i bilag I til forordning (EF) nr. 1726/1999.

(4)  Kode 4.2 (samlet bruttoløn i referencemåneden) i bilag I til forordning (EF) nr. 1916/2000.

(5)  Kode 4.3 i bilag I til forordning (EF) nr. 1916/2000.

(6)  »Underdækning« henviser til enheder, der fejlagtigt er udeladt fra stikprøvebasen. »Overdækning« angår enheder, der i realiteten er uden for målpopulationen, og enheder, der ikke eksisterer i praksis.

(7)  Målefejl er fejl, som opstår ved dataindsamlingen. Der findes en række kilder til målefejl, herunder undersøgelsesværktøjet, respondenten, informationssystemet, dataindsamlingsmetoden og intervieweren. Behandlingsfejl er fejl, der opstår ved behandlingen af dataene efter indsamlingen, f.eks. indlæsning, kodning, redigering, vægtning og tabulering af dataene.

(8)  Besvarelsesprocenten er det procentvise forhold mellem antallet af svar og det samlede antal respondenter i målpopulationen.

(9)  Den partielle imputationsprocent er den procentvise andel, som imputerede værdier for en specifik variabel udgør af det samlede antal værdier for denne variabel.

(10)  Den generelle imputationsprocent er den procentvise andel, som imputerede værdier for alle variabler udgør af det samlede antal værdier for disse variabler.

(11)  Kode B1 divideret med værdien af kode A1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1726/1999.

(12)  Kode D11 divideret med værdien af kode A1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1726/1999.

(13)  Defineret i punkt 2.1.

(14)  Kode D1 divideret med værdien af kode A1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1726/1999.

(15)  Kode 4.1, divideret med antallet af ansatte, i bilag I til forordning (EF) nr. 1916/2000.