13.4.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 105/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 562/2006
af 15. marts 2006
om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 1) og nr. 2), litra a),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Vedtagelsen af foranstaltninger i medfør af traktatens artikel 62, nr. 1), for at sikre, at der ikke foretages grænsekontrol af personer, der passerer de indre grænser, er en del af EU's målsætning, efter traktatens artikel 14, om oprettelse af et område uden indre grænser med fri bevægelighed for personer. |
(2) |
I overensstemmelse med traktatens artikel 61 bør indførelsen af et område, hvor personer kan bevæge sig frit, understøttes af andre foranstaltninger. En fælles politik for passage af de ydre grænser, jf. traktatens artikel 62, nr. 2), er en sådan foranstaltning. |
(3) |
Ved indførelse af fælles foranstaltninger for personers passage af de indre grænser samt grænsekontrol ved de ydre grænser bør der tages højde for de Schengen-regler, der er integreret i Den Europæiske Unions regelsæt, især de relevante bestemmelser i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (2) samt Den Fælles Håndbog (3). |
(4) |
Hvad angår grænsekontrollen ved de ydre grænser, er indførelsen af et »fælles lovgivningskorpus«, bl.a. via en konsolidering og videreudvikling af de eksisterende regler på området, et af hovedelementerne i den fælles politik for forvaltning af de ydre grænser, således som defineret i Kommissionens meddelelse af 7. maj 2002»På vej mod en integreret forvaltning af de ydre grænser for medlemsstaterne af Den Europæiske Union«. Denne målsætning indgår i »planen for forvaltning af de ydre grænser for medlemsstaterne af Den Europæiske Union«, som Rådet godkendte den 13. juni 2002, og som Det Europæiske Råd i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 og Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003 bakkede op om. |
(5) |
Fastsættelse af fælles regler for personers grænsepassage stiller ikke spørgsmålstegn ved og berører ikke den ret til fri bevægelighed, som tilkommer unionsborgere og deres familiemedlemmer samt tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer, der i henhold til aftaler mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og de pågældende tredjelande på den anden side nyder godt af en ret til fri bevægelighed svarende til unionsborgernes. |
(6) |
Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænse kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser. Grænsekontrollen bør bidrage til at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, offentlige sundhed og internationale forbindelser. |
(7) |
Ind- og udrejsekontrol bør foregå på en sådan måde, at den menneskelige værdighed respekteres fuldt ud. Grænsekontrol bør udføres professionelt og respektfuldt og bør stå i rimeligt forhold til de forfulgte mål. |
(8) |
Grænsekontrol omfatter ikke kun ind- og udrejsekontrol af personer ved grænseovergangsstederne og overvågning mellem disse grænseovergangssteder, men også analyse af mulige risici for den indre sikkerhed og analyse af de trusler, der kan påvirke sikkerheden ved de ydre grænser. Det er derfor nødvendigt at opstille betingelser, kriterier og retningslinjer for ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstederne og for overvågningen. |
(9) |
Der bør åbnes mulighed for at lempe ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser i tilfælde af særlige og uforudselige omstændigheder for at undgå urimelig lang ventetid ved grænserne. Tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter skal fortsat systematisk stemples i tilfælde af en lempelse af ind- og udrejsekontrollen. Stempling gør det muligt med sikkerhed at fastslå, hvor og hvornår grænsen blev passeret, men ikke om rejsedokumenterne i alle tilfælde er blevet underkastet de påkrævede kontrolforanstaltninger. |
(10) |
For at mindske ventetiden for personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten, bør der, så vidt forholdene tillader det, indrettes separate baner ved grænseovergangsstederne, der angives med oplysninger, der skal være ens i alle medlemsstaterne. Der bør indrettes separate baner i internationale lufthavne. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, og de lokale forhold tillader det, bør medlemsstaterne overveje at indføre separate baner ved deres sø- og landgrænseovergangssteder. |
(11) |
Medlemsstaterne sikrer, at kontrolprocedurerne ved de ydre grænser ikke udgør en afgørende hindring for samhandelen og den sociale og kulturelle udveksling. Med henblik herpå bør de indsætte det nødvendige personale og de nødvendige ressourcer. |
(12) |
Medlemsstaterne udpeger den eller de nationale tjenester, som i henhold til den enkelte medlemsstats nationale ret udfører grænsekontrolopgaver. Hvis mere end én tjeneste er ansvarlig i en og samme medlemsstat, bør der være et tæt og løbende samarbejde mellem dem. |
(13) |
Det operative samarbejde og medlemsstaternes gensidige bistand med hensyn til grænsekontrol bør forvaltes og samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004 (4). |
(14) |
Denne forordning berører ikke ind- og udrejsekontrol, der foretages som led i udøvelse af politiets almindelige beføjelser, eller den sikkerhedskontrol af personer, der er identisk med den, der foretages i forbindelse med indenrigsflyvninger; ej heller medlemsstaternes muligheder for undtagelsesvis at foretage bagagekontrol i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 3925/91 af 19. december 1991 om afskaffelse af kontrol og formaliteter gældende for håndbagage og indtjekket bagage tilhørende personer, der foretager en flyvning inden for Fællesskabet, samt for bagage tilhørende personer, der foretager en overfart ad søvejen inden for Fællesskabet (5), eller national ret om pligt til at medbringe rejse- og identitetsdokumenter eller kravet om, at personer underretter myndighederne om deres tilstedeværelse på den pågældende medlemsstats område. |
(15) |
Medlemsstaterne bør også have mulighed for midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod deres offentlige orden eller indre sikkerhed. Der bør fastsættes betingelser og procedurer herfor for at sikre, at en sådan foranstaltning kun anvendes i undtagelsestilfælde, og at proportionalitetsprincippet overholdes. Omfang og varighed af grænsekontrol ved de indre grænser bør begrænses til det strengt nødvendige for at imødegå truslen. |
(16) |
I et område med fri bevægelighed for personer bør der kun undtagelsesvis genindføres grænsekontrol ved de indre grænser. Der bør ikke udføres grænsekontrol eller pålægges formaliteter, udelukkende fordi en sådan grænse passeres. |
(17) |
Der bør indføres en procedure, der giver Kommissionen mulighed for at tilpasse visse detaljerede praktiske regler for grænsekontrol. I sådanne tilfælde bør de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6). |
(18) |
Der bør endvidere indføres en procedure, der giver medlemsstaterne mulighed for at underrette Kommissionen om ændringer af andre detaljerede praktiske regler for grænsekontrol. |
(19) |
Da målene for denne forordning, nemlig indførelse af regler for personers grænsepassage, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(20) |
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den bør anvendes under overholdelse af medlemsstaternes forpligtelser vedrørende international beskyttelse og non-refoulement. |
(21) |
Uanset traktatens artikel 299 finder denne forordning ikke anvendelse på Den Franske Republiks og Kongeriget Nederlandenes ikke-europæiske områder. Forordningen berører ikke den særlige ordning for Ceuta og Melilla, således som fastsat i aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (7). |
(22) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at der er truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. |
(23) |
For Islands og Norges vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (8), der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (9) om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale. |
(24) |
Der skal udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens beføjelser (10), der er knyttet som bilag til ovennævnte associeringsaftale. |
(25) |
For Schweiz' vedkommende er denne forordning et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF (11) og 2004/860/EF (12). |
(26) |
Der skal udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og Schweiz, der er knyttet som bilag til ovennævnte associeringsaftale. |
(27) |
Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (13). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
(28) |
Denne forordning er et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (14). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
(29) |
I denne forordning udgør artikel 1, første punktum, artikel 5, stk. 4, litra a), afsnit III, og de bestemmelser i afsnit II og tilknyttede bilag, der vedrører Schengen-informationssystemet (SIS), bestemmelser, der bygger på Schengen-reglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål og principper
Denne forordning indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.
Den fastsætter regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»indre grænser«:
|
2) |
»ydre grænser«: medlemsstaternes landgrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), for så vidt de ikke er indre grænser |
3) |
»intern flyvning«: en flyvning, der udelukkende går til eller fra medlemsstaternes område uden mellemlanding på et tredjelands område |
4) |
»færgeruter«: færgeforbindelse mellem de samme to eller flere havne på medlemsstaternes område, der ikke anløber havne beliggende uden for medlemsstaternes område, og som indebærer transport af passagerer og køretøjer i henhold til en offentliggjort fartplan |
5) |
»personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten«:
|
6) |
»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger i henhold til traktatens artikel 17, stk. 1, og som ikke er omfattet af nr. 5) i nærværende artikel |
7) |
»personer, der er indberettet som uønsket«: tredjelandsstatsborgere, der er indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS) efter artikel 96 i Schengen-konventionen og med henblik på at opfylde målene heri |
8) |
»grænseovergangssted«: et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser |
9) |
»grænsekontrol«: den aktivitet, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og med henblik på at opfylde målene heri foretages ved en grænse udelukkende på grund af den planlagte eller faktiske grænsepassage uagtet andre hensyn, og som omfatter ind- og udrejsekontrol og grænseovervågning |
10) |
»ind- og udrejsekontrol«: kontrol ved grænseovergangsstederne for at sikre, at personer, herunder deres transportmidler og genstande i deres besiddelse, kan få lov til at rejse ind i eller ud af medlemsstaternes område |
11) |
»grænseovervågning«: overvågning af grænserne på strækningerne mellem grænseovergangssteder og overvågning af grænseovergangssteder uden for den normale åbningstid for at forhindre personer i at omgå ind- og udrejsekontrollen |
12) |
»efterfølgende kontrol« (second line check): en yderligere kontrol, der kan foretages på et særligt sted, som ligger i en vis afstand fra det sted, hvor den almindelige ind- og udrejsekontrol finder sted (first line) |
13) |
»grænsevagt«: embedsmand, der i henhold til national ret er stationeret enten ved et grænseovergangssted eller ved en grænse eller i umiddelbar nærhed heraf, og som i henhold til denne forordning og national ret udfører grænsekontrolopgaver |
14) |
»transportvirksomhed«: en fysisk eller juridisk person, hvis erhverv er at udføre personbefordring |
15) |
»opholdstilladelse«:
|
16) |
»krydstogtskib«: et skib, der følger en given rute efter et forudbestemt program, der omfatter et program med turistaktiviteter i de forskellige havne, og som sædvanligvis hverken optager eller afsætter passagerer i løbet af rejsen |
17) |
»lystsejlads«: anvendelse af lystfartøjer til sports- eller turistsejlads |
18) |
»kystfiskeri«: fiskeri ved hjælp af skibe, der hver dag eller inden for 36 timer går i havn på en medlemsstats område uden at anløbe en havn i et tredjeland. |
19) |
»trussel mod den offentlige sundhed«: sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge Verdenssundhedsorganisationens internationale sundhedsregulativ, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, for så vidt medlemsstaterne har truffet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for deres egne statsborgere. |
Artikel 3
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på alle personer, der passerer medlemsstaternes indre eller ydre grænser, med forbehold af:
a) |
rettigheder, der tilkommer personer som har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten |
b) |
rettigheder, der tilkommer flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse, navnlig hvad angår princippet om non-refoulement. |
AFSNIT II
DE YDRE GRÆNSER
KAPITEL I
Passage af de ydre grænser og indrejsebetingelser
Artikel 4
Passage af de ydre grænser
1. Passage af de ydre grænser kan kun ske ved grænseovergangsstederne og inden for åbningstiden. Åbningstiderne angives klart ved grænseovergangssteder, der ikke er åbne døgnet rundt.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen listen over deres grænseovergangssteder, jf. artikel 34.
2. Uanset stk. 1 kan der indføres undtagelser fra forpligtelsen til kun at passere de ydre grænser ved grænseovergangsstederne og inden for den normale åbningstid:
a) |
for så vidt angår lystsejlads eller kystfiskeri |
b) |
for sømænd, der går i land for at opholde sig i den havn, som deres skib anløber, eller i tilgrænsende kommuner |
c) |
for personer eller grupper af personer, hvis det er nødvendigt af særlige grunde, og forudsat at de er i besiddelse af de tilladelser, der er nødvendige ifølge den nationale ret, og det ikke forstyrrer medlemsstaternes offentlige orden og indre sikkerhed. |
d) |
for personer eller grupper af personer, der befinder sig i en uforudset nødsituation. |
3. Medlemsstaterne skal, uden at det berører undtagelserne i stk. 2 eller deres forpligtelser med hensyn til international beskyttelse, indføre sanktioner i overensstemmelse med deres nationale lovgivning i tilfælde af ulovlig passage af de ydre grænser uden for grænseovergangsstederne og de normale åbningstider. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 5
Indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere
1. For ophold i op til tre måneder pr. seks måneders periode skal tredjelandsstatsborgere opfylde følgende indrejsebetingelser:
a) |
De skal være i besiddelse af et gyldigt rejsedokument eller dokumenter, der tillader grænsepassage. |
b) |
De skal være i besiddelse af gyldigt visum, hvis dette kræves i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (17), undtagen hvis de har en gyldig opholdstilladelse. |
c) |
De skal dokumentere formålet med og vilkårene for det påtænkte ophold og have de fornødne subsistensmidler, såvel i den påtænkte opholdsperiode som til hjemrejsen til hjemlandet eller gennemrejse til et tredjeland, hvor de er sikret indrejse, eller være i stand til at skaffe sig disse midler på lovlig vis. |
d) |
De må ikke være indberettet i SIS som uønskede. |
e) |
De må ikke betragtes som en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller internationale forbindelser og må navnlig ikke på dette grundlag være indberettet som uønskede i medlemsstaternes nationale databaser. |
2. I bilag I findes en ikke-udtømmende liste over den dokumentation, som grænsevagterne kan afkræve tredjelandsstatsborgeren for at kontrollere, at betingelserne i stk. 1, litra c), er opfyldt.
3. Vurderingen af subsistensmidler foretages på grundlag af varigheden af og formålet med opholdet og under henvisning til de gennemsnitlige priser i den eller de pågældende medlemsstater for billig indkvartering og forplejning, ganget med det antal dage, som opholdet varer.
De vejledende beløb, som medlemsstaterne fastsætter, meddeles Kommissionen, jf. artikel 34.
Kontrollen af, om der er tale om tilstrækkelige subsistensmidler, kan baseres f.eks. på kontanter, rejsechecks og kreditkort i tredjelandsstatsborgerens besiddelse. Hvis medlemsstaternes nationale ret giver mulighed for erklæringer vedrørende sponsorering, kan sådanne erklæringer også udgøre bevis for tilstrækkelige subsistensmidler; det samme gælder garantierklæringer fra en vært som defineret i national ret, hvis tredjelandsstatsborgeren bor hos en sådan.
4. Uanset stk. 1,
a) |
skal en tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder samtlige betingelser i stk. 1, men som er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et returvisum udstedt af en medlemsstat eller om nødvendigt begge dokumenter, have tilladelse til indrejse på de øvrige medlemsstaters område med henblik på gennemrejse, således at vedkommende kan nå frem til den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen eller returvisummet, medmindre den pågældende er opført på den nationale liste over indberetninger i den medlemsstat, hvis ydre grænser den pågældende ønsker at passere, og indberetningen er ledsaget af en instruks om at nægte indrejse eller gennemrejse |
b) |
kan en tredjelandsstatsborger, der opfylder betingelserne i stk. 1, undtagen litra b), og som møder op ved grænsen, få tilladelse til indrejse i medlemsstaternes områder, hvis der udstedes et visum ved grænsen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 415/2003 af 27. februar 2003 om udstedelse af visum ved grænsen, herunder udstedelse af visum til søfolk i transit (18). Der føres en liste over visa, der udstedes ved grænsen. Hvis det ikke er muligt at anbringe et visum i dokumentet, skal det undtagelsesvis påføres et separat ark, der indsættes i dokumentet. I så fald anvendes det ensartet udformede ark til påføring af visum, jf. Rådets forordning (EF) nr. 333/2002 af 18. februar 2002 om ensartet udformning af ark til påføring af visum udstedt af medlemsstater til personer, hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den medlemsstat, der udarbejder det pågældende ark (19) |
c) |
kan tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, få tilladelse af en medlemsstat til indrejse på dens område af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser. Hvis en tredjelandsstatsborger er indberettet i SIS, jf. stk. 1, litra d), underretter den medlemsstat, der tillader vedkommende at indrejse på sit område, de øvrige medlemsstater herom. |
KAPITEL II
Kontrol ved de ydre grænser og nægtelse af indrejse
Artikel 6
Ind- og udrejsekontrol
1. Grænsevagterne skal under udførelsen af deres opgaver fuldt ud respektere den menneskelige værdighed.
De foranstaltninger, der træffes under udførelsen af opgaverne, skal stå i rimeligt forhold til foranstaltningernes mål.
2. Grænsevagterne må ikke under udførelsen af ind- og udrejsekontrol af personer udøve forskelsbehandling, der er baseret på køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Artikel 7
Ind- og udrejsekontrol af personer
1. Grænsetrafikken ved de ydre grænser kontrolleres af grænsevagter. Ind- og udrejsekontrollen foretages efter bestemmelserne i dette kapitel.
Kontrollen kan også omfatte transportmidler og genstande, som de personer, der passerer grænsen, er i besiddelse af. Den pågældende medlemsstats nationale ret finder anvendelse ved kropsvisitering og anden gennemsøgning.
2. Alle skal underkastes en minimumsind- og udrejsekontrol, der gør det muligt at fastslå deres identitet på grundlag af forelagte eller foreviste rejsedokumenter. En sådan minimumskontrol består af en enkel og hurtig kontrol, om nødvendigt ved hjælp af tekniske hjælpemidler og ved at søge efter oplysninger, der udelukkende vedrører stjålne, ulovligt handlede, mistede eller ugyldiggjorte dokumenter, i de relevante databaser, af gyldigheden af de dokumenter, som giver den retmæssige indehaver ret til at passere grænsen, og af, om der foreligger tegn på falsk eller forfalskning.
Som hovedregel finder den i første afsnit omhandlede minimumskontrol anvendelse på personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten.
Grænsevagterne kan imidlertid på ikke-systematisk grundlag i forbindelse med minimumskontrollen af personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten, søge i nationale og europæiske databaser for at sikre sig, at personen ikke udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel for medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden eller internationale forbindelser eller en trussel mod den offentlige sundhed.
Når det drejer sig om personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten, må resultatet af en sådan søgning ikke anfægte deres ret til indrejse på den pågældende medlemsstats område, jf. direktiv 2004/38/EF.
3. Tredjelandsstatsborgere skal underkastes en indgående ind- og udrejsekontrol.
a) |
Den indgående indrejsekontrol skal omfatte kontrol af indrejsebetingelser ifølge artikel 5, stk. 1, samt eventuelt af opholds- og arbejdstilladelser. Heri skal indgå en grundig undersøgelse af følgende:
|
b) |
Den indgående udrejsekontrol skal omfatte:
|
c) |
Ud over den i litra b) omhandlede kontrol kan den indgående udrejsekontrol endvidere omfatte:
|
4. Hvis der findes faciliteter til det, og hvis den pågældende tredjelandsstatsborger anmoder om det, skal en sådan indgående kontrol foretages på et ikke-offentligt område.
5. Tredjelandsstatsborgere, der underkastes en indgående efterfølgende kontrol, skal oplyses om formålet med og proceduren for en sådan kontrol.
Disse oplysninger skal foreligge på alle de officielle EU-sprog og på det eller de sprog, der tales i det eller de lande, der grænser op til den pågældende medlemsstat, og det skal fremgå heraf, at tredjelandsstatsborgeren kan anmode om navn og tjenesteidentifikationsnummer på de grænsevagter, der foretager den indgående efterfølgende kontrol, samt om navnet på grænseovergangsstedet og den dato, hvor grænsepassagen fandt sted.
6. Kontrol af en person, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten, foretages i henhold til direktiv 2004/38/EF.
7. De nærmere bestemmelser vedrørende de oplysninger, der skal registreres, er fastsat i bilag II.
Artikel 8
Lempelse af ind- og udrejsekontrollen
1. Ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser kan lempes under særlige og uforudsete omstændigheder. Sådanne særlige og uforudsete omstændigheder foreligger, når uforudselige begivenheder medfører en tæt rejsetrafik, der gør ventetiderne ved grænseovergangsstedet urimeligt lange, samtidig med at alle ressourcer med hensyn til personale, midler og organisation er opbrugt.
2. Når ind- og udrejsekontrollen lempes i overensstemmelse med stk. 1, er indrejsekontrollen principielt vigtigere end udrejsekontrollen.
Afgørelser om lempelse af kontrollen træffes af den overordnede grænsevagt på det pågældende grænseovergangssted.
En lempelse af kontrollen skal være midlertidig, være tilpasset omstændighederne og iværksættes gradvis.
3. Selv i tilfælde af lempelse af ind- og udrejsekontrollen skal grænsevagten stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter både ved ind- og udrejse, jf. artikel 10.
4. Hver enkelt medlemsstat fremsender en gang om året en rapport om anvendelsen af denne artikel til Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Artikel 9
Separate baner samt skiltning
1. Medlemsstaterne opretter separate baner, navnlig ved grænseovergangssteder i lufthavne, for at kunne udføre ind- og udrejsekontrol af personer, jf. artikel 7. Disse særlige baner angives ved hjælp af skilte med de oplysninger, der er omhandlet i bilag III.
Medlemsstaterne kan indrette separate baner ved deres sø- og landgrænseovergangssteder og ved grænserne mellem medlemsstater, der ikke anvender artikel 20 ved deres fælles grænser. Der skal anvendes skilte med de oplysninger, der er omhandlet i bilag III, hvis medlemsstaterne indretter separate baner ved disse grænser.
Medlemsstaterne sikrer, at sådanne baner er tydeligt skiltet, også når reglerne for benyttelsen af de forskellige baner suspenderes i henhold til stk. 4 for at sikre, at flest mulige personer kan passere grænsen.
2. |
|
Oplysningerne på de i litra a) og b) nævnte skilte kan anføres på det/de sprog, som hver medlemsstat finder relevant.
3. Ved sø- og landgrænseovergangssteder kan medlemsstaterne adskille biltrafikken i forskellige baner til henholdsvis lette og tunge køretøjer og busser ved at bruge den i bilag III, del C, viste skiltning.
Medlemsstaterne kan variere oplysningerne på disse skilte, hvor det er hensigtsmæssigt som følge af lokale forhold.
4. I tilfælde af et midlertidigt trafikpres ved et givet grænseovergangssted kan de kompetente myndigheder suspendere reglerne for benyttelsen af de forskellige baner, så længe det er nødvendigt for at afvikle dette trafikpres.
5. Tilpasningen af de eksisterende skilte til kravene i stk. 1, 2 og 3 skal være tilendebragt inden den 31. maj 2009. Hvis medlemsstaterne udskifter de eksisterende skilte eller opsætter nye inden den dato, skal skiltene indeholde de oplysninger, der er fastsat i de nævnte stykker.
Artikel 10
Stempling af tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter
1. Tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter skal systematisk stemples ved ind- og udrejse. Der anbringes især ind- eller udrejsestempel på:
a) |
dokumenter forsynet med et gyldigt visum, der giver tredjelandsstatsborgere mulighed for grænsepassage |
b) |
dokumenter, der giver tredjelandsstatsborgere, der ved grænsen har fået udstedt visum af en medlemsstat, mulighed for grænsepassage |
c) |
dokumenter, der giver tredjelandsstatsborgere, der ikke er visumpligtige, mulighed for grænsepassage. |
2. Rejsedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger, jf. direktiv 2004/38/EF, men som ikke foreviser opholdskort som omhandlet i artikel 10 i nævnte direktiv, stemples ved ind- eller udrejse.
Rejsedokumenter tilhørende tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten, men som ikke foreviser opholdskort som omhandlet i artikel 10 i direktiv 2004/38/EF, stemples ved ind- eller udrejse.
3. Der anbringes intet ind- eller udrejsestempel på:
a) |
rejsedokumenter tilhørende statschefer og højtstående personer, hvis ankomst forinden er blevet officielt meddelt via de diplomatiske kanaler |
b) |
pilotcertifikater eller flybesætningsbeviser |
c) |
rejsedokumenter tilhørende søfolk, der kun opholder sig på en medlemsstats område under skibets ophold i anløbshavnen |
d) |
rejsedokumenter tilhørende besætningsmedlemmer og passagerer på krydstogtskibe, der ikke skal underkastes ind- og udrejsekontrol i henhold til punkt 3.2.3 i bilag VI |
e) |
dokumenter, der giver statsborgere fra Andorra, Monaco og San Marino mulighed for grænsepassage. |
Hvis en tredjelandsstatsborger anmoder om det, kan det undtagelsesvis undlades at anbringe ind- eller udrejsestempel, såfremt anbringelsen heraf kan medføre betydelige vanskeligheder for den pågældende. I så tilfælde skal ind- eller udrejsen attesteres på et særskilt ark med angivelse af navn og pasnummer. Dette ark udleveres til tredjelandsstatsborgeren.
4. De praktiske retningslinjer for stempling findes i bilag IV.
5. Tredjelandsstatsborgere skal så vidt muligt oplyses om, at grænsevagten er forpligtet til at stemple deres rejsedokumenter ved ind- og udrejse, også når kontrollen lempes i henhold til artikel 8.
6. Kommissionen aflægger inden udgangen af 2008 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorledes bestemmelserne om stempling af rejsedokumenter fungerer.
Artikel 11
Formodning for så vidt angår opfyldelse af betingelserne for opholdets varighed
1. Hvis en tredjelandsstatsborgers rejsedokument ikke er forsynet med indrejsestempel, kan de kompetente nationale myndigheder have en formodning om, at indehaveren ikke eller ikke længere opfylder de regler for varighed af ophold, der gælder i den pågældende medlemsstat.
2. Formodningen i stk. 1 kan afkræftes ved, at tredjelandsstatsborgeren fremlægger et hvilket som helst troværdigt bevismiddel, f.eks. transportbilletter eller bevis for tilstedeværelse uden for medlemsstaternes område, som viser, at den pågældende har overholdt reglerne for varigheden af et kortvarigt ophold.
I et sådant tilfælde:
a) |
skal de kompetente myndigheder, hvis tredjelandsstatsborgeren befinder sig på en medlemsstats område, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang, i overensstemmelse med national ret og praksis i tredjelandsstatsborgerens rejsedokument angive, hvor og hvornår vedkommende har passeret den ydre grænse i en af de medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne i fuldt omfang |
b) |
skal de kompetente myndigheder, hvis tredjelandsstatsborgeren befinder sig på en medlemsstats område, med hensyn til hvilken afgørelsen i artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 endnu ikke er truffet, i overensstemmelse med national ret og praksis i tredjelandsstatsborgerens rejsedokument angive, hvor og hvornår vedkommende har passeret denne medlemsstats ydre grænse. |
Der kan ud over de angivelser, der er nævnt i litra a) og b), udleveres en formular svarende til den, der er gengivet i bilag VIII, til tredjelandsstatsborgeren.
Medlemsstaterne skal oplyse hinanden, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet om deres nationale praksis med hensyn til de angivelser, der er nævnt i denne artikel.
3. Hvis formodningen i stk. 1 ikke afkræftes, kan de kompetente myndigheder udvise tredjelandsstatsborgeren fra de pågældende medlemsstaters område.
Artikel 12
Grænseovervågning
1. Hovedformålet med grænseovervågning er at forhindre ulovlig grænsepassage, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger mod personer, som har passeret grænsen ulovligt.
2. Grænsevagterne anvender stationære eller mobile enheder til grænseovervågning.
Overvågningen gennemføres på en sådan måde, at den forhindrer og afskrækker folk fra at omgå ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstederne.
3. Overvågningen mellem grænseovergangsstederne foretages af grænsevagter, hvis antal og metoder skal afpasses efter foreliggende eller forudsete risici og trusler. Der foretages hyppige og uventede ændringer i overvågningstidspunkterne, således at uautoriseret grænsepassage indebærer en permanent risiko for at blive afsløret.
4. Overvågningen foretages af stationære eller mobile enheder, der patruljerer eller posteres på strækninger, der er kendt for eller formodes at være følsomme, idet formålet med overvågningen er at pågribe personer, som passerer grænsen ulovligt. Overvågningen kan ligeledes foretages ved hjælp af tekniske, herunder elektroniske, midler.
5. Yderligere retningslinjer for overvågningen kan vedtages efter proceduren i artikel 33, stk. 2.
Artikel 13
Nægtelse af indrejse
1. En tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder alle indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, og som ikke tilhører en af de personkategorier, der er nævnt i artikel 5, stk. 4, skal nægtes indrejse på medlemsstaternes områder. Dette berører ikke anvendelsen af særlige bestemmelser om retten til asyl, international beskyttelse eller udstedelse af visum til længerevarende ophold.
2. Indrejse kan kun nægtes ved en begrundet afgørelse med angivelse af de præcise grunde til nægtelsen. Afgørelsen træffes af en myndighed, der er bemyndiget hertil efter national ret. Den finder anvendelse umiddelbart.
Den begrundede afgørelse med angivelse af de præcise grunde til nægtelsen skal foreligge i form af en standardformular, jf. bilag V, del B, udfyldt af den myndighed, der efter national ret er bemyndiget til at nægte indrejse. Den udfyldte standardformular udleveres til den pågældende tredjelandsstatsborger, som anerkender modtagelsen af afgørelsen om nægtelse af indrejse ved hjælp af denne formular.
3. Personer, der er nægtet indrejse, har ret til at påklage afgørelsen. Klageproceduren følger national ret. Tredjelandsstatsborgeren skal ligeledes have en skriftlig oversigt over de kontaktpunkter, der kan oplyse om repræsentanter med kompetence til at handle i henhold til national ret på tredjelandsstatsborgerens vegne.
Indgivelse af en klage medfører ikke suspension af afgørelsen om nægtelse af indrejse.
Uden at det berører spørgsmålet om tilkendelse af kompensation i henhold til national ret har den pågældende tredjelandsstatsborger ret til af den medlemsstat, der har nægtet indrejse, at få foretaget en rettelse af det annullerede indrejsestempel samt af enhver anden form for overstregning eller tilføjelse, såfremt det i klageafgørelsen konkluderes, at afgørelsen om nægtelse af indrejse ikke var tilstrækkeligt underbygget.
4. Grænsevagterne sørger for, at en tredjelandsstatsborger, som er blevet nægtet indrejse, ikke indrejser på den pågældende medlemsstats område.
5. Medlemsstaterne indsamler statistik om antallet af personer, der er nægtet indrejse, grundene hertil, nationaliteten på de personer, der er nægtet indrejse, samt ved hvilken type grænse (land, luft, sø) de er blevet nægtet indrejse. Medlemsstaterne fremsender en gang om året disse statistikker til Kommissionen. Kommissionen offentliggør hvert andet år en samlet oversigt over de statistikker, der er indsendt af medlemsstaterne.
6. Detaljerede retningslinjer for nægtelse af indrejse findes i bilag V, del A.
KAPITEL III
Personale og ressourcer til grænsekontrol og samarbejde mellem medlemsstaterne
Artikel 14
Personale og ressourcer til grænsekontrol
Medlemsstaterne indsætter kvalificeret personale og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre grænsekontrol ved de ydre grænser i overensstemmelse med artikel 6-13, på en sådan måde, at der sikres en effektiv, grundig og ensartet kontrol ved deres ydre grænser.
Artikel 15
Gennemførelse af kontrolforanstaltninger
1. Grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 6-13 udføres af grænsevagterne, i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser og national ret.
Ved varetagelsen af denne grænsekontrol forbliver de beføjelser til at indlede strafferetlig forfølgning, som tilkommer grænsevagterne i henhold til national ret, og som ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, uændrede.
Medlemsstaterne sikrer, at grænsevagterne er specialiserede og passende uddannet. Medlemsstaterne opfordrer grænsevagterne til at lære fremmedsprog, navnlig de sprog, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen listen over de nationale tjenester, der er ansvarlige for grænsekontrol ifølge de enkelte medlemsstaters nationale ret, i overensstemmelse med artikel 34.
3. For at sikre en effektiv grænsekontrol skal hver medlemsstat sørge for et tæt og løbende samarbejde mellem sine nationale tjenester med ansvar for grænsekontrol.
Artikel 16
Samarbejde mellem medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne yder hinanden gensidig bistand og sikrer et tæt og løbende samarbejde med henblik på en effektiv gennemførelse af grænsekontrol i overensstemmelse med artikel 6-15. De udveksler alle relevante oplysninger.
2. Medlemsstaternes operative samarbejde med hensyn til forvaltning af de ydre grænser samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (i det følgende benævnt »agenturet«), oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004.
3. Uden at det berører agenturets beføjelser kan medlemsstaterne fortsætte samarbejdet ved de ydre grænser på det operative plan med andre medlemsstater og/eller tredjelande, herunder udveksling af forbindelsesofficerer, hvis et sådant samarbejde supplerer agenturets virke.
Medlemsstaterne undlader enhver foranstaltning, der kan skade agenturets virke eller opfyldelsen af dets mål.
Medlemsstaterne underretter agenturet om det i første afsnit omhandlede operative samarbejde.
4. Medlemsstaterne varetager uddannelse i reglerne for grænsekontrol og i grundlæggende rettigheder. I den forbindelse tages der hensyn til de fælles uddannelsesstandarder, der udarbejdes og videreudvikles af agenturet.
Artikel 17
Fælles kontrol
1. Medlemsstater, der ikke anvender artikel 20 ved deres fælles landgrænser, kan, indtil den pågældende artikel træder i kraft, foretage fælles kontrol ved de fælles grænser, således at en person kun standses én gang med henblik på gennemførelse af ind- og udrejsekontrol, uden at det berører medlemsstaternes individuelle ansvar som følge af artikel 6-13.
Medlemsstaterne kan med henblik herpå indgå bilaterale aftaler.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om aftaler, der indgås efter stk. 1.
KAPITEL IV
Specifikke regler for ind- og udrejsekontrol
Artikel 18
Specifikke regler for de forskellige typer grænser og de forskellige transportmidler, der anvendes til at passere grænserne
De specifikke regler, der er fastsat i bilag VI, finder anvendelse på kontrol ved de forskellige typer grænser og af de forskellige transportmidler, der anvendes til at passere grænseovergangene.
Disse specifikke regler kan indeholde undtagelser fra artikel 5 og 7-13.
Artikel 19
Specifikke regler for ind- og udrejsekontrol af bestemte personkategorier
1. De specifikke regler, der er fastsat i bilag VII, finder anvendelse på kontrol af følgende kategorier af personer:
a) |
statsoverhoveder og medlemmerne af deres delegation(er) |
b) |
flypiloter og andre besætningsmedlemmer |
c) |
sømænd |
d) |
indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt medlemmer af internationale organisationer |
e) |
grænsearbejdere |
f) |
mindreårige. |
Disse specifikke regler kan indeholde undtagelser fra artikel 5 og 7-13.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen modellerne til de kort, der udstedes af deres udenrigsministerier til akkrediterede medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer og deres familiemedlemmer, i overensstemmelse med artikel 34.
AFSNIT III
DE INDRE GRÆNSER
KAPITEL I
Ophævelse af kontrollen ved de indre grænser
Artikel 20
Passage af de indre grænser
De indre grænser kan passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol, uanset personernes nationalitet.
Artikel 21
Kontrol inden for medlemsstaternes område
Ophævelse af grænsekontrollen ved de indre grænser berører ikke:
a) |
medlemsstaternes kompetente myndigheders udøvelse af politimæssige beføjelser i henhold til national ret, så længe udøvelsen af disse beføjelser ikke har tilsvarende virkning som grænsekontrol; dette gælder også i grænseområder. For så vidt angår første punktum kan udøvelsen af politimæssige beføjelser navnlig ikke ligestilles med ind- og udrejsekontrol, når de politimæssige foranstaltninger:
|
b) |
sikkerhedskontrol af personer i havne eller lufthavne, der foretages af de kompetente myndigheder i henhold til den enkelte medlemsstats ret eller af de ansvarlige i havne og lufthavne eller af transportvirksomheder, forudsat at denne kontrol også foretages for så vidt angår personer, der rejser inden for en medlemsstats område |
c) |
en medlemsstats mulighed for i lovgivningen at indføre en forpligtelse til at være i besiddelse af eller medbringe papirer og dokumenter |
d) |
tredjelandsstatsborgeres pligt til at anmelde deres tilstedeværelse på en medlemsstats område i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 22 i Schengen-konventionen. |
Artikel 22
Fjernelse af hindringer for vejtrafikken ved overgangssteder ved de indre grænser
Medlemsstaterne fjerner alle hindringer for en smidig afvikling af vejtrafikken ved overgangsstederne ved de indre grænser, navnlig hastighedsbegrænsninger, der ikke udelukkende er fastsat af hensyn til trafiksikkerheden.
Medlemsstaterne skal samtidig være forberedt på at skulle sørge for kontrolfaciliteter, hvis grænsekontrollen ved de indre grænser genindføres.
KAPITEL II
Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
Artikel 23
Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
1. Hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, kan en medlemsstat efter proceduren i artikel 24 undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved sine indre grænser i en begrænset periode på højst 30 dage, eller så længe den alvorlige trussel forventes at vare, hvis den varer ved i mere end 30 dage, eller i hastetilfælde efter proceduren i artikel 25. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførsel af grænsekontrol ved de indre grænser må ikke overstige det strengt nødvendige for at imødegå den alvorlige trussel.
2. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed varer ved længere end nævnt i stk. 1, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen af de samme grunde som dem, der er nævnt i stk. 1, under hensyntagen til eventuelle nye elementer, i perioder på højst 30 dage ad gangen, efter proceduren i artikel 26.
Artikel 24
Procedure for forudsigelige tilfælde
1. Hvis en medlemsstat planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 23, stk. 1, underretter den hurtigst muligt de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og giver dem hurtigst muligt følgende oplysninger:
a) |
grundene til den foreslåede genindførelse med angivelse af de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed |
b) |
omfanget af den planlagte genindførelse med angivelse af, hvor der skal genindføres grænsekontrol |
c) |
de godkendte grænseovergangssteder |
d) |
datoen for og varigheden af den planlagte genindførelse |
e) |
i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe. |
2. Med forbehold af traktatens artikel 64, stk. 1, kan Kommissionen, når en medlemsstat har foretaget en sådan underretning, afgive udtalelse med henblik på den høring, der er nævnt i stk. 3.
3. Oplysningerne i stk. 1 samt den udtalelse, som Kommissionen kan afgive i overensstemmelse med stk. 2, skal gøres til genstand for en høring mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol, de øvrige medlemsstater og Kommissionen, med henblik på i givet fald at tilrettelægge et gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne og undersøge, om foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til den begivenhed, der ligger til grund for genindførelsen af grænsekontrollen, og truslerne mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.
4. Den i stk. 3 nævnte høring skal finde sted mindst 15 dage før den planlagte dato for genindførelse af grænsekontrollen.
Artikel 25
Procedure i tilfælde, der kræver øjeblikkelig handling
1. Hvis hensynet til den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig handling, kan den pågældende medlemsstat undtagelsesvis og straks genindføre grænsekontrol ved de indre grænser.
2. En medlemsstat, der genindfører grænsekontrol ved de indre grænser, underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, idet den giver dem de oplysninger, der er nævnt i artikel 24, stk. 1, og anfører grundene til anvendelsen af denne procedure.
Artikel 26
Procedure for forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser
1. Medlemsstaterne kan kun forlænge grænsekontrollen ved de indre grænser i henhold til artikel 23, stk. 2, når de øvrige medlemsstater og Kommissionen er underrettet.
2. En medlemsstat, der påtænker at forlænge grænsekontrollen ved sine indre grænser, giver de øvrige medlemsstater og Kommissionen alle relevante oplysninger om grundene til forlængelsen af kontrollen ved de indre grænser. Artikel 24, stk. 2, finder anvendelse.
Artikel 27
Underretning af Europa-Parlamentet
Det påhviler den berørte medlemsstat eller i givet fald Rådet hurtigst muligt at orientere Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 24, 25 og 26. Fra den tredje på hinanden følgende forlængelse i henhold til artikel 26 skal den berørte medlemsstat på anmodning forelægge Europa-Parlamentet en rapport om behovet for grænsekontrol ved de indre grænser.
Artikel 28
Bestemmelser, der skal anvendes i tilfælde af genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
Hvis der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser, finder de relevante bestemmelser i afsnit II tilsvarende anvendelse.
Artikel 29
Rapport om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser
Den medlemsstat, der har genindført grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 23, bekræfter datoen for ophævelsen af denne kontrol og forelægger samtidig eller hurtigst muligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser, hvori navnlig udførelsen af ind- og udrejsekontrollen og effektiviteten af genindførelsen af grænsekontrol sammenfattes.
Artikel 30
Underretning af offentligheden
Beslutningen om at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser træffes på gennemsigtig vis, og offentligheden orienteres fuldt ud herom, medmindre overordnede sikkerhedsmæssige grunde taler imod dette.
Artikel 31
Fortrolighed
På anmodning af den berørte medlemsstat respekterer de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen fortroligheden af de oplysninger, der gives i forbindelse med genindførelsen og forlængelsen af grænsekontrol, og den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 29.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 32
Ændringer af bilagene
Bilag III, IV og VIII ændres efter proceduren i artikel 33, stk. 2.
Artikel 33
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8, for så vidt de gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter denne procedure, ikke ændrer de grundlæggende bestemmelser i nærværende forordning.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
4. Efter udløbet af en fireårig periode fra forordningens ikrafttrædelse, og uden at det berører de gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, suspenderes anvendelsen af denne forordnings bestemmelser vedrørende vedtagelsen af tekniske regler og afgørelser efter proceduren i stk. 2. Europa-Parlamentet og Rådet kan på forslag af Kommissionen forny disse bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251 og tager dem med henblik herpå op til revision inden udløbet af den fireårige periode.
Artikel 34
Meddelelser
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen
a) |
listen over opholdstilladelser |
b) |
listen over deres grænseovergangssteder |
c) |
de vejledende beløb, som hvert år fastsættes af de nationale myndigheder med hensyn til, hvor meget en udlænding mindst skal råde over ved passage af de ydre grænser |
d) |
listen over de nationale tjenester, som er ansvarlige for grænsekontrollen |
e) |
eksempler på modeller til kort, der udstedes af udenrigsministerierne. |
2. Kommissionen stiller de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1, til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden gennem offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, og på enhver anden hensigtsmæssig måde.
Artikel 35
Mindre grænsetrafik
Denne forordning berører ikke fællesskabsbestemmelser om mindre grænsetrafik og gældende bilaterale aftaler om mindre grænsetrafik.
Artikel 36
Ceuta og Melilla
Bestemmelserne i denne forordning berører ikke den særlige ordning for byerne Ceuta og Melilla, som fastsat i erklæringen fra Kongeriget Spanien om byerne Ceuta og Melilla i slutakten til aftalen om Kongeriget Spaniens tiltrædelse af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (20).
Artikel 37
Indberetning af oplysninger fra medlemsstaterne
Senest den 26. oktober 2006 meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres nationale bestemmelser vedrørende artikel 21, litra c) og d), vedrørende sanktioner som omhandlet i artikel 4, stk. 3, og bilaterale aftaler indgået i henhold til artikel 17, stk.1. Senere ændringer i disse bestemmelser meddeles inden for en frist på fem arbejdsdage.
De af medlemsstaterne indberettede oplysninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.
Artikel 38
Rapport om anvendelsen af afsnit III
Senest den 13. oktober 2009 forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af afsnit III for Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen skal være særlig opmærksom på de problemer, som måtte opstå som følge af genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser. Den fremlægger i givet fald forslag med henblik på at løse disse problemer.
Artikel 39
Ophævelser
1. Artikel 2-8 i konventionen om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 ophæves fra den 13. oktober 2006.
2. Fra samme dato ophæves:
a) |
Den Fælles Håndbog med bilag |
b) |
Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelser af 26. april 1994 (SCH/Com-ex (94) 1, rev. 2), 22. december 1994 (SCH/Com-ex (94) 17, rev. 4) og 20. december 1995 (SCH/Com-ex (95) 20, rev. 2) |
c) |
bilag 7 til de fælles konsulære instrukser |
d) |
Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning (21) |
e) |
Rådets beslutning 2004/581/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af mindstekrav i forbindelse med skiltning ved grænseovergangssteder (22) |
f) |
Rådets afgørelse 2004/574/EF af 29. april 2004 om ændring af Den Fælles Håndbog (23) |
g) |
Rådets forordning (EF) nr. 2133/2004 af 13. december 2004 om forpligtelse for medlemsstaternes kompetente myndigheder til systematisk at stemple tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter ved passage af medlemsstaternes ydre grænser og om ændring i den henseende af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og Den Fælles Håndbog (24). |
3. Henvisninger til de udgåede artikler og ophævede akter gælder som henvisninger til denne forordning.
Artikel 40
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft den 13 oktober 2006. Artikel 34 træder dog i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Strasbourg, den 15. marts 2006.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
På Rådets vegne
H. WINKLER
Formand
(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 23.6.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.2.2006.
(2) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1160/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18).
(3) EFT C 313 af 16.12.2002, s. 97. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2133/2004 (EUT L 369 af 16.12.2004, s. 5).
(4) Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26.10.2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).
(5) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 4. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(7) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 69.
(8) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(9) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
(10) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 53.
(11) Rådets afgørelse 2004/849/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26).
(12) Rådets afgørelse 2004/860/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78).
(13) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
(14) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
(15) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.
(16) EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1.
(17) EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 851/2005 (EUT L 141 af 4.6.2005, s. 3).
(18) EUT L 64 af 7.3.2003, s. 1.
(19) EFT L 53 af 23.2.2002, s. 4.
(20) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 73.
(21) EFT L 116 af 26.4.2001, s. 5. Ændret ved afgørelse 2004/927/EF (EUT L 396 af 31.12.2004, s. 45).
(22) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 119.
(23) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 36.
(24) EUT L 369 af 16.12.2004, s. 5.
BILAG I
Dokumentation til kontrol af, at indrejsebetingelserne er opfyldt
Den dokumentation, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, kan omfatte følgende:
a) |
for forretningsrejser:
|
b) |
for rejser i forbindelse med studier eller anden form for uddannelse:
|
c) |
for turistrejser eller private rejser:
|
d) |
for rejser af politisk, videnskabelig, kulturel, sportslig eller religiøs art eller med anden begrundelse: indbydelser, adgangsbilletter, tilmeldinger eller programmer så vidt muligt med angivelse af navnet på værtsorganisationen og opholdets varighed eller anden form for dokumentation for formålet med besøget. |
BILAG II
Registrering af oplysninger
Alle grænseovergangssteder registrerer manuelt eller elektronisk alle tjenesteoplysninger samt alle andre særlig vigtige oplysninger. Navnlig følgende oplysninger skal registreres:
a) |
navnet på den grænsevagt, der er lokalt ansvarlig for grænsekontrollen og de øvrige personer på hvert hold |
b) |
lempelser i personkontrollen i overensstemmelse med artikel 8 |
c) |
udstedelse ved grænsen af dokumenter, som træder i stedet for pas og visa |
d) |
pågribelser og klager (strafferetlige og administrative overtrædelser) |
e) |
nægtelse af indrejse i overensstemmelse med artikel 13 (begrundelse for nægtelse af indrejse samt nationalitet) |
f) |
sikkerhedskoderne på indrejse- og udrejsestempler, identiteten på grænsevagter, der er tildelt et bestemt stempel på et givet tidspunkt eller en bestemt vagt, og oplysninger om stempler, der er bortkommet eller stjålet |
g) |
klager fra personer, der underkastes ind- og udrejsekontrol |
h) |
andre politimæssige eller retlige foranstaltninger af særlig betydning |
i) |
særlige hændelser. |
BILAG III
Modeller til skiltning af baner ved grænseovergangsstederne
DEL A
DEL B
DEL C
(1) Der kræves ikke logo for Island og Norge.
BILAG IV
Retningslinjer for stempling
1. |
Tredjelandsstatsborgeres rejsedokument skal systematisk stemples ved ind- og udrejse i overensstemmelse med artikel 10. Kravene til disse stempler er fastlagt i Schengen-Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (94) 16 rev. og SCH/Gem-Handb (93) 15 (CONFIDENTIAL). |
2. |
Stemplernes sikkerhedskoder skal ændres regelmæssigt og mindst én gang om måneden. |
3. |
Når tredjelandsstatsborgere, der er visumpligtige, rejser ind og ud, anbringes stemplet så vidt muligt således, at det dækker visummets kant, uden at oplysningerne på visummet bliver ulæselige, eller de synlige sikkerhedsfeatures på visummærkaten beskadiges. Hvis der skal anbringes flere stempler (f.eks. ved visum til flere indrejser), gøres det på siden over for den side, hvor visummet er anbragt. Hvis denne side ikke kan bruges, anbringes stemplet på den følgende side. Den maskinlæsbare del stemples ikke. |
4. |
Medlemsstaterne udpeger nationale kontaktpunkter, der er ansvarlige for udvekslingen af oplysninger om sikkerhedskoderne på de indrejse- og udrejsestempler, der anvendes ved grænseovergangssteder, og informerer de øvrige medlemsstater, Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen herom. Disse kontaktpunkter skal hurtigst muligt have adgang til oplysninger om de fælles indrejse- og udrejsestempler, der anvendes ved den pågældende medlemsstats ydre grænse, navnlig oplysninger om:
Anmodninger om oplysninger om de fælles ind- og udrejsestempler forelægges ovennævnte nationale kontaktpunkter. De nationale kontaktpunkter videresender desuden straks oplysninger om ændringer i kontaktpunkterne og om bortkomne eller stjålne stempler til de øvrige kontaktpunkter, Rådets Generalsekretariat og Kommissionen. |
BILAG V
DEL A
Retningslinjer for nægtelse af indrejse ved grænsen
1. |
Ved nægtelse af indrejse skal den kompetente grænsevagt:
|
2. |
Visummet annulleres i følgende tilfælde:
Det forhold, at tredjelandsstatsborgeren ikke ved grænsen har kunnet fremvise hele eller en del af den i artikel 5, stk. 2, nævnte dokumentation, fører ikke automatisk til en afgørelse om at annullere et visum. |
3. |
Hvis en tredjelandsstatsborger, som er blevet nægtet indrejse, er blevet befordret til grænsen af en transportvirksomhed, skal den lokalt ansvarlige myndighed:
|
4. |
Hvis en tredjelandsstatsborger både bør nægtes indrejse og anholdes, tager grænsevagten kontakt med de kompetente myndigheder for at beslutte, hvilken foranstaltning der skal iværksættes ifølge national ret. |
DEL B
Standardformular for nægtelse af indrejse ved grænsen
BILAG VI
Specifikke retningslinjer for de forskellige typer grænser og de forskellige transportmidler, der anvendes til at passere de ydre grænser
1. Landgrænser
1.1. Ind- og udrejsekontrol i forbindelse med vejtrafik
1.1.1. For at sikre en effektiv personkontrol samtidig med en sikker og smidig afvikling af vejtrafikken reguleres trafikken ved grænseovergangsstederne på hensigtsmæssig vis. Om nødvendigt kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler om at foretage omlægning og afspærring af trafikken. De underretter Kommissionen herom i henhold til artikel 37.
1.1.2. Ved landgrænserne kan medlemsstaterne, hvis de finder det hensigtsmæssigt, og hvis forholdene tillader det, i overensstemmelse med artikel 9 indrette separate baner ved bestemte grænseovergangssteder.
Under særlige forhold, eller når trafiksituationen og infrastrukturens tilstand nødvendiggør det, kan de relevante myndigheder i medlemsstaterne på et hvilket som helst tidspunkt suspendere anvendelsen af separate baner.
Medlemsstaterne kan samarbejde med nabolandene om indretningen af separate baner ved overgangsstederne ved de ydre grænser.
1.1.3. Personer, der kommer kørende, kan som hovedregel blive i køretøjet, medens kontrollen foretages. Hvis omstændighederne kræver det, kan de imidlertid anmodes om at stige ud. Den indgående kontrol finder sted på dertil indrettede steder, hvis de lokale forhold tillader det. Af hensyn til personalets sikkerhed skal kontrollen om muligt foretages af mindst to grænsevagter.
1.2. Ind- og udrejsekontrol i forbindelse med jernbanetrafik
1.2.1. Både togpassagerer og togpersonale i tog, der passerer de ydre grænser, herunder godstog eller tomme tog, kontrolleres. Denne kontrol udføres på en af følgende to måder:
— |
på perronen i den første ankomst- eller afgangsbanegård på en medlemsstats område |
— |
i toget under kørslen. |
Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler om, hvordan denne kontrol skal udføres. De underretter Kommissionen herom i henhold til artikel 37.
1.2.2. Uanset punkt 1.2.1 og for at lette trafikken med højhastighedspassagertog kan de medlemsstater, som toget kører igennem fra tredjelande, efter fælles overenskomst med de pågældende tredjelande, også beslutte, at indrejsekontrollen af personer i tog fra tredjelande udføres på en af følgende måder:
— |
på de banegårde i et tredjeland, hvor passagererne stiger på toget |
— |
på de banegårde på medlemsstaternes område, hvor passagererne stiger af toget |
— |
i toget på strækningen mellem banegårdene på medlemsstaternes område, såfremt passagererne bliver i toget på den (de) forudgående banegård(e). |
1.2.3. Hvis jernbaneselskabet for så vidt angår højhastighedstog fra tredjelande, som stopper flere gange på medlemsstaternes område, kan optage passagerer udelukkende for den resterende strækning på medlemsstaternes område, underkastes disse passagerer indrejsekontrol enten i toget eller på bestemmelsesbanegården, medmindre der er udført kontrol i henhold til punkt 1.2.1 eller 1.2.2, første led.
Personer, der udelukkende ønsker at rejse med toget på den resterende strækning på medlemsstaternes område, skal inden afrejsen klart informeres om, at de bliver underkastet indrejsekontrol under rejsen eller på bestemmelsesbanegården.
1.2.4. I modsat retning underkastes passagererne udrejsekontrol på lignende vilkår.
1.2.5. Grænsevagten kan kræve, at togvognenes hulrum inspiceres, om nødvendigt med bistand fra togføreren, for at kontrollere, at der ikke er skjult personer eller genstande, som er underkastet grænsekontrol.
1.2.6. Hvis der er grund til at formode, at der i toget skjuler sig efterlyste personer, personer, som mistænkes for at have begået en lovovertrædelse, eller tredjelandsstatsborgere, som har til hensigt at indrejse ulovligt, underretter grænsevagten, hvis han ikke kan gribe ind efter de nationale bestemmelser, de medlemsstater i retning af eller gennem hvis område toget kører.
2. Luftgrænser
2.1. Retningslinjer for ind- og udrejsekontrol i internationale lufthavne
2.1.1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder sikrer, at lufthavnsmyndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre en fysisk adskillelse af passagerstrømmen i forbindelse med interne flyvninger og passagerstrømmen i forbindelse med andre flyvninger. Med henblik herpå skal der i alle internationale lufthavne etableres hensigtsmæssige infrastrukturer.
2.1.2. Det sted, hvor ind- og udrejsekontrollen finder sted, bestemmes efter følgende procedure:
a) |
Passagerer, der ankommer med fly fra et tredjeland, underkastes indrejsekontrol i den lufthavn, hvortil flyet ankommer fra det pågældende tredjeland, inden de påbegynder en intern flyvning. Passagerer fra interne flyvninger, der flyver videre til et tredjeland (transferpassagerer), underkastes udrejsekontrol i den lufthavn, hvorfra flyet afgår til det pågældende tredjeland. |
b) |
For så vidt angår flyvninger til eller fra tredjelande uden transferpassagerer og flyvninger med flere mellemlandinger i medlemsstaternes lufthavne uden flyskift, gælder følgende:
|
2.1.3. Ind- og udrejsekontrol gennemføres normalt ikke i flyet eller ved gaten, medmindre det er berettiget på grundlag af en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring. For at sikre, at personer kontrolleres efter bestemmelserne i artikel 6-13 i de lufthavne, der er udpeget som grænseovergangssteder, sikrer medlemsstaterne, at lufthavnsmyndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger for at føre passagererne til områder, der er indrettet til kontrol.
Medlemsstaterne sikrer, at lufthavnsmyndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre personer, der ikke har adgang til de forbeholdte områder, f.eks. transitområdet, i at komme ind på eller forlade disse. Der foretages normalt ikke kontrol i transitområdet, medmindre det er berettiget på grundlag af en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring i dette område; der kan navnlig foretages kontrol af personer, for hvem der kræves lufthavnstransitvisum, for at fastslå, om de er i besiddelse af et sådant visum.
2.1.4. Hvis et fly under flyvning fra et tredjeland på grund af force majeure eller overhængende fare eller efter instrukser fra myndighederne skal lande på et område, der ikke er grænseovergangssted, må flyet kun fortsætte flyvningen efter tilladelse fra grænsevagterne og toldvæsenet. Det samme gælder, når et fly under flyvning fra et tredjeland lander uden tilladelse. Under alle omstændigheder finder artikel 6-13 anvendelse på ud- og indrejsekontrollen af personer om bord på disse fly.
2.2. Retningslinjer for ind- og udrejsekontrol på flyvepladser
2.2.1. Det sikres, at passagerer også kontrolleres i overensstemmelse med artikel 6-13 på flyvepladser, der ikke har status af international lufthavn i henhold til den pågældende nationale ret (flyvepladser), men hvor flyvninger fra eller til tredjelande er tilladt.
2.2.2. Uanset punkt 2.1.1 kan man på flyvepladser undlade at installere anlæg til fysisk adskillelse af passagerstrømmen fra henholdsvis interne flyvninger og andre flyvninger, med forbehold af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2320/2002 af 16. december 2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart (1). Når trafikmængden er beskeden, er det desuden ikke nødvendigt, at der permanent er grænsevagter til stede, hvis der er garanti for, at det nødvendige personale kan være til rådighed på stedet rettidigt.
2.2.3. Når det ikke er sikret, at der permanent er grænsevagter til stede på en flyveplads, underretter lederen af flyvepladsen i tilstrækkelig god tid grænsevagterne, når fly under flyvning fra eller til tredjelande lander eller letter.
2.3. Retningslinjer for ind- og udrejsekontrol af personer i privatfly
2.3.1. Ved private flyvninger fra eller til et tredjeland sender fartøjschefen før afgang grænsevagterne i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelt i den medlemsstat, hvor flyet først lander, en generel erklæring indeholdende bl.a. flyveplanen i overensstemmelse med bilag 2 til konventionen angående international civil luftfart, og oplysninger om passagerernes identitet.
2.3.2. Hvis et privat fly fra et tredjeland på vej til en medlemsstat mellemlander på andre medlemsstaters område, foretager de kompetente myndigheder i indrejsemedlemsstaten indrejsekontrol og påfører et indrejsestempel på den generelle erklæring, der er omhandlet i 2.3.1.
2.3.3. Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et fly kommer fra eller udelukkende er på vej til medlemsstaternes område uden mellemlanding på et tredjelands område, foretager de kompetente myndigheder i lufthavne og på flyvepladser personkontrol i overensstemmelse med punkt 2.1 og 2.2.
2.3.4. Ind- og udrejsereglerne for svævefly, ultralette fly, helikoptere og hjemmelavede fly til korte afstande samt luftballoner fastsættes i national ret og eventuelt i bilaterale aftaler.
3. Søgrænser
3.1. Generelle retningslinjer for ind- og udrejsekontrol i forbindelse med skibstrafik
3.1.1. Kontrol med skibe gennemføres i anløbs- eller afsejlingshavnen om bord på skibet eller på et dertil indrettet område i umiddelbar nærhed af fartøjet. I overensstemmelse med de aftaler, der er indgået herom, kan kontrollen dog gennemføres under rejsen eller på et tredjelands område ved skibets ankomst eller afrejse.
Formålet med kontrollen er at sikre, at både besætningen og passagererne opfylder betingelserne i artikel 5, jf. dog artikel 19, stk. 1, litra c).
3.1.2. Skibsføreren eller den fysiske eller juridiske person, der repræsenterer rederen på stedet i alle spørgsmål vedrørende skibets udrustning (skibsagenten), opstiller en liste i to eksemplarer over besætningen og eventuelle passagerer. Senest ved ankomsten til havnen forelægger han denne (disse) liste(r) for grænsevagterne. Hvis listen/listerne på grund af force majeure ikke kan afleveres til grænsevagterne, sendes der en kopi heraf til grænsekontrolstedet eller til den kompetente søfartsmyndighed, som straks videresender den til grænsevagterne.
3.1.3. En af de to lister forsynet med grænsevagtens underskrift skal leveres tilbage til skibsføreren, som fremviser den på simpelt forlangende, så længe anløbet varer.
3.1.4. Skibsføreren eller skibsagenten giver uden ophold meddelelse om alle ændringer i besætningens sammensætning eller antallet af passagerer.
Endvidere giver skibsføreren straks, og om muligt inden skibet anløber havn, de kompetente myndigheder meddelelse om blinde passagerer om bord. Disse forbliver dog under skibsførerens ansvar.
3.1.5. Skibsføreren underretter rettidigt og i henhold til gældende bestemmelser i den pågældende havn grænsevagterne om skibets afrejse; hvis han ikke er i stand til at underrette dem, underretter han den kompetente søfartsmyndighed. Det andet eksemplar af listen eller listerne skal returneres til grænsevagterne eller søfartsmyndigheden i udfyldt og underskrevet stand.
3.2. Specifikke retningslinjer for bestemte typer skibsfart
Krydstogtskibe
3.2.1. Krydstogtsskibets skibsfører eller skibsagenten meddeler de respektive grænsevagter krydstogtets rute og program senest 24 timer inden afsejling fra afgangshavnen og inden anløb af hver enkelt havn på medlemsstaternes område.
3.2.2. Hvis et krydstogtskibs rute udelukkende omfatter havne på medlemsstaternes område, foretages der uanset artikel 4 og 7 ikke nogen ind- og udrejsekontrol, og krydstogtskibet må anløbe havne, der ikke er grænseovergangssteder.
Der kan dog på grundlag af en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring foretages kontrol af besætning og passagerer på disse skibe.
3.2.3. Hvis et krydstogtskibs rute omfatter både havne på medlemsstaternes område og havne i tredjelande, foretages der uanset artikel 7 følgende ind- og udrejsekontrol:
a) |
Hvis krydstogtskibet kommer fra en havn i et tredjeland og første gang anløber en havn på en medlemsstats område, underkastes besætningen og passagererne indrejsekontrol på grundlag af den i punkt 3.2.4 nævnte navneliste over besætning og passagerer. Passagerer, der går i land, underkastes indrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 7, medmindre en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring viser, at det ikke er nødvendigt at foretage en sådan kontrol. |
b) |
Hvis krydstogtskibet kommer fra en havn i et tredjeland og på ny anløber en havn på en medlemsstats område, underkastes besætningen og passagererne indrejsekontrol på grundlag af den i punkt 3.2.4 nævnte navneliste over besætning og passagerer, såfremt listen er ændret, siden krydstogtskibet sidste gang anløb en havn på en medlemsstats område. Passagerer, der går i land, underkastes indrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 7, medmindre en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring viser, at det ikke er nødvendigt at foretage en sådan kontrol. |
c) |
Hvis krydstogtskibet kommer fra en havn i en medlemsstat og anløber en sådan havn, underkastes passagerer, der går i land, indrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 7, hvis en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring gør dette påkrævet. |
d) |
Hvis krydstogtskibet afsejler fra en havn i en medlemsstat til en havn i et tredjeland, underkastes besætning og passagerer udrejsekontrol på grundlag af navnelisten over besætning og passagerer. Hvis en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring gør det påkrævet, underkastes passagerer, der går om bord, udrejsekontrol i overensstemmelse med artikel 7. |
e) |
Hvis krydstogtsskibet afsejler fra en havn i en medlemsstat til en sådan havn, foretages der ingen udrejsekontrol. Der kan dog på grundlag af en risikovurdering for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring foretages kontrol af besætning og passagerer på disse skibe. |
3.2.4. Navnelisten over besætning og passagerer skal indeholde:
a) |
navn og efternavn |
b) |
fødselsdato |
c) |
nationalitet |
d) |
rejsedokumentets nummer og type samt i givet fald visumnummer. |
Krydstogtsskibets skibsfører eller skibsagenten fremsender navnelisten til de respektive grænsevagter senest 24 timer inden anløb af hver enkelt havn på medlemsstaternes område eller, hvis rejsen til denne havn varer mindre end 24 timer, umiddelbart efter, at ombordstigningen er afsluttet i den foregående havn.
Navnelisten stemples i den første indrejsehavn på medlemsstaternes område og under alle omstændigheder hver gang, der foretages ændringer i listen. Den i punkt 3.2.3 omhandlede risikovurdering foretages under hensyn til navnelisten.
Lystfartøjer
3.2.5. Uanset artikel 4 og 7 underkastes personer om bord på lystfartøjer, der kommer fra eller afsejler til en havn i en medlemsstat, ikke ind- og udrejsekontrol og kan indrejse via en havn, der ikke er grænseovergangssted.
Hvis vurderingen af risikoen for ulovlig indvandring berettiger hertil, navnlig hvis et tredjelands kyster ligger i umiddelbar nærhed af den pågældende medlemsstats område, foretages der kontrol af disse personer og/eller ransagning af lystfartøjerne.
3.2.6. Uanset artikel 4 må et lystfartøj, der kommer fra et tredjeland, undtagelsesvis anløbe en havn, som ikke er grænseovergangssted. I så fald underretter de ombordværende personer havnemyndighederne med anmodning om tilladelse til at anløbe denne havn. Havnemyndighederne tager kontakt med myndighederne i den nærmeste havn, der er udpeget som grænseovergangssted, for at give meddelelse om skibets ankomst. Oplysning om passagererne gives ved at aflevere en liste over alle personer om bord til havnemyndighederne. Denne liste skal senest ved skibets ankomst stilles til rådighed for grænsevagterne.
Tilsvarende tager havnemyndighederne, hvis det lystfartøj, der kommer fra et tredjeland, på grund af force majeure er nødt til at anløbe en havn, som ikke er grænseovergangssted, kontakt med havnemyndighederne i den nærmeste havn, der er udpeget som grænseovergangssted, for at give meddelelse om skibets ankomst.
3.2.7. I forbindelse med kontrollen skal der afleveres et dokument med alle skibets tekniske data og navnene på de personer, der befinder sig om bord. En kopi af dette dokument sendes til myndighederne i ankomst- og afgangshavnene. Så længe skibet opholder sig i en medlemsstats territorialfarvand, opbevares et eksemplar af denne liste sammen med skibsdokumenterne.
Kystfiskeri
3.2.8. Uanset artikel 4 og 7 underkastes besætningen på kystfiskerfartøjer, som dagligt eller inden for 36 timer lægger til i registreringshavnen eller enhver anden havn på medlemsstaternes område uden at anløbe en havn på et tredjelands område, ikke systematisk kontrol. Der tages dog hensyn til en vurdering af risikoen for ulovlig indvandring, navnlig hvis et tredjelands kyster ligger i umiddelbar nærhed af den pågældende medlemsstats område, for at afgøre, hvor hyppigt der skal foretages kontrol. Afhængig af disse risici foretages der personkontrol og/eller ransagning af fartøjet.
3.2.9. Besætningen om bord på kystfiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn på en medlemsstats område, skal kontrolleres efter bestemmelserne vedrørende sømænd.
Skibsføreren giver de kompetente myndigheder meddelelse om alle ændringer af besætningslisten og om, hvorvidt der er passagerer om bord.
Færgeforbindelser
3.2.10. Personer om bord på færgeforbindelser med havne i tredjelande skal underkastes ind- og udrejsekontrol. Følgende regler finder anvendelse:
a) |
Hvis det er muligt, indretter medlemsstaterne separate baner i overensstemmelse med artikel 9. |
b) |
Gående passagerer kontrolleres individuelt. |
c) |
Passagerer i private køretøjer kontrolleres, mens de sidder i bilen. |
d) |
Buspassagerer skal behandles på samme måde som gående passagerer. De skal forlade bussen for at blive kontrolleret. |
e) |
Kontrol af lastbilchauffører og eventuelle ledsagere foregår i køretøjet. Denne kontrol skal i princippet foregå separat fra kontrollen af de øvrige passagerer. |
f) |
Der skal installeres tilstrækkelig mange kontrolposter til, at kontrollen kan foregå hurtigt. |
g) |
For at afsløre bl.a. ulovlige indvandrere skal passagerernes transportmidler, eventuelt lasten samt andre transporterede genstande, underkastes stikprøveundersøgelser. |
h) |
Besætningsmedlemmer på færger behandles på samme måde som besætningsmedlemmer på handelsskibe. |
4. Indlandsskibsfart
4.1. Ved »indlandsskibsfart med passage af en ydre grænse« forstås anvendelse til erhvervs- eller lystsejlads af alle typer både og flydende materiel på floder, kanaler og søer.
4.2. På både, der anvendes til erhvervssejlads, skal følgende betragtes som besætningsmedlemmer eller lign.: skibsføreren og de ansatte om bord, der er opført på besætningslisten, samt disse personers familiemedlemmer, hvis de bor på båden.
4.3. De relevante bestemmelser i punkt 3.1 og 3.2 anvendes tilsvarende på kontrollen med indlandsskibsfart.
(1) EFT L 355 af 30.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 849/2004 (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 1).
BILAG VII
Særlige regler for bestemte personkategorier
1. Statsoverhoveder
Uanset artikel 5 og artikel 7-13 må statsoverhoveder og medlemmer af deres delegation, hvis ankomst og afrejse er blevet meddelt officielt ad diplomatisk vej til grænsevagterne, ikke underkastes ind- og udrejsekontrol.
2. Flypiloter og andre besætningsmedlemmer
2.1. Uanset artikel 5 kan indehavere af et pilotcertifikat eller et flybesætningsbevis, som omhandlet i bilag 9 til konventionen af 7. december 1944 angående international civil luftfart, under udøvelsen af deres arbejde og på grundlag af disse dokumenter:
a) |
gå om bord eller fra borde i en lufthavn, hvor der mellemlandes, eller i en ankomstlufthavn på en medlemsstats område |
b) |
rejse ind i den kommune, hvor den lufthavn, hvor der mellemlandes, eller ankomstlufthavnen er beliggende på en medlemsstats område |
c) |
ved brug af et hvilket som helst transportmiddel tage til en lufthavn på en medlemsstats område for der at gå om bord i et fly med afgang fra denne lufthavn. |
I alle andre tilfælde skal betingelserne i artikel 5, stk. 1, være opfyldt.
2.2. Artikel 6-13 finder anvendelse på kontrollen af flybesætninger. Flybesætningen kontrolleres så vidt muligt først. Kontrollen finder sted enten før passagerkontrollen eller på steder, der er specielt beregnet hertil. Uanset artikel 7 kan besætningsmedlemmer, som grænsekontrolpersonalet kender som led i sit arbejde, eventuelt blot underkastes stikprøvekontrol.
3. Sømænd
3.1. Uanset artikel 4 og 7 kan medlemsstaterne tillade sømænd, der er i besiddelse af et identitetsdokument for søfolk udstedt i henhold til Genève-konventionen af 19. juni 2003 (nr. 185), London-konventionen af 9. april 1965 og de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning, at indrejse på medlemsstaternes område, når de går i land for at opholde sig i den havn, som deres skib anløber, eller i tilgrænsende kommuner, uden at henvende sig til et grænseovergangssted. De skal dog være opført på deres skibs besætningsliste, der i forvejen er blevet kontrolleret af de kompetente myndigheder.
Afhængig af risikovurderingen for så vidt angår indre sikkerhed og ulovlig indvandring underkaster grænsevagterne dog sømændene kontrol i overensstemmelse med artikel 7, inden de går i land.
Såfremt en sømand udgør en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sundhed eller den nationale sikkerhed, kan vedkommende nægtes tilladelse til at gå i land.
3.2. Sømænd, som agter at opholde sig uden for de kommuner, der ligger i nærheden af havnene, skal opfylde betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område som fastsat i artikel 5, stk. 1.
4. Indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas samt medlemmer af internationale organisationer
4.1. Indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas udstedt af tredjelande eller deres regeringer, der er anerkendt af medlemsstaterne, samt personer, der er i besiddelse af dokumenter udstedt af de i punkt 4.4 nævnte internationale organisationer, og som rejser i embeds medfør, kan i kraft af de særlige privilegier eller immuniteter, de nyder, få forrang for andre rejsende ved ind- og udrejsekontrollen, selv om de i givet fald stadig er visumpligtige.
Uanset artikel 5, stk. 1, litra c), skal indehavere af disse dokumenter ikke godtgøre, at de er i besiddelse af tilstrækkelige subsistensmidler.
4.2. Hvis en person, der ankommer til den ydre grænse, påberåber sig privilegier, immuniteter eller fritagelser, kan grænsevagten forlange, at vedkommende beviser sin status ved at fremlægge relevant dokumentation herfor, navnlig attester fra den akkrediterende stat, diplomatpas eller andet. I tvivlstilfælde kan grænsevagten om nødvendigt søge oplysninger ved direkte henvendelse til udenrigsministeriet.
4.3. Akkrediterede medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer og deres familie kan rejse ind på medlemsstaternes område ved fremvisning af det kort, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, og deres grænsepassagedokument. Endvidere må grænsevagterne uanset artikel 13 ikke nægte indehavere af diplomatpas, officielle pas eller tjenestepas indrejse på medlemsstaternes område uden først at have konsulteret de kompetente nationale myndigheder. Dette gælder ligeledes, når den pågældende er indberettet i SIS.
4.4. De i punkt 4.1 omhandlede dokumenter, udstedt af internationale organisationer, er bl.a. følgende:
— |
laissez-passer fra De Forenede Nationer udstedt til De Forenede Nationers og særorganisationernes personale på grundlag af konventionen om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne, vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i New York den 21. november 1947 |
— |
passerseddel fra Det Europæiske Fællesskab (EF) |
— |
passerseddel fra Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) |
— |
legitimationsdokument udstedt af Europarådets generalsekretær |
— |
dokumenter udstedt i henhold til artikel III, stk. 2, i overenskomsten mellem deltagerne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker (militært identitetskort med tjenstlig rejseordre, en rejseplan eller en personlig eller fælles marchordre) samt dokumenter udstedt inden for rammerne af partnerskab for fred. |
5. Grænsearbejdere
5.1. Retningslinjerne for ind- og udrejsekontrol med grænsearbejdere er fastsat i de generelle bestemmelser om grænsekontrol, navnlig artikel 7 og 13.
5.2. Uanset artikel 7 underkastes grænsearbejdere, som grænsevagterne kender godt, fordi de hyppigt passerer grænsen ved samme grænseovergang, og som på grundlag af en første kontrol viser sig ikke at være indberettet hverken i SIS eller i en national database, kun stikprøvekontrol for at fastslå, om de er i besiddelse af et gyldigt grænsepassagedokument og opfylder de nødvendige betingelser for indrejse. Disse personer underkastes med uregelmæssige mellemrum, uden varsel, en indgående ind- og udrejsekontrol.
5.3. Bestemmelserne i punkt 5.2 kan udvides til også at omfatte andre kategorier af regelmæssige grænsependlere.
6. Mindreårige
6.1. Grænsevagterne skal være særlig opmærksomme på mindreårige, uanset om de rejser ledsaget eller uledsaget. Mindreårige, der passerer en ydre grænse, underkastes samme ind- og udrejsekontrol som voksne, som foreskrevet i denne forordning.
6.2. I tilfælde af ledsagede mindreårige kontrollerer grænsevagten, om de personer, der ledsager den mindreårige, har forældremyndigheden over denne, bl.a. når den mindreårige kun ledsages af én voksen, og der er en alvorlig grund til at tro, at den mindreårige ulovligt er blevet fjernet fra den eller de personer, der har forældremyndigheden over den mindreårige. I sidstnævnte tilfælde foretager grænsevagten yderligere efterforskning med henblik på at konstatere, om der er uoverensstemmelse eller modstrid mellem de givne oplysninger.
6.3. Når der er tale om mindreårige, som rejser uledsaget, skal grænsevagterne gennem en indgående kontrol af rejsedokumenter og -bilag sikre sig, at de mindreårige ikke forlader området imod den eller de personers vilje, som har forældremyndigheden over dem.
BILAG VIII