14.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 10/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 56/2006

af 13. januar 2006

om fastsættelse af mindstesalgsprisen for skummetmælkspulver for den 96. særlige licitation, afholdt inden for rammerne af den løbende licitation, der er nævnt i forordning (EF) nr. 2799/1999

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2799/1999 af 17. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår ydelse af støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver bestemt til foderbrug og salg af sådant skummetmælkspulver (2) har interventionsorganerne iværksat en løbende licitation for visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med.

(2)

I henhold til bestemmelserne i artikel 30 i nævnte forordning fastsættes en mindstesalgspris under hensyntagen til de modtagne tilbud under hver særlig licitation, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning. Størrelsen af forarbejdningssikkerheden fastsættes under hensyntagen til forskellen mellem markedsprisen for skummetmælkspulver og mindstesalgsprisen.

(3)

Med henblik på de bud, der er afgivet, bør mindsteprisen fastsættes på nedennævnte niveau, og forarbejdningssikkerhedsbeløbet bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 96. særlige licitation, der er afholdt i henhold til forordning (EF) nr. 2799/1999, og for hvilken fristen for indgivelse af bud udløb den 10. januar 2006, fastsættes mindstesalgsprisen og forarbejdningssikkerheden således:

mindstesalgsprisen:

187,97 EUR/100 kg

forarbejdningssikkerheden:

35,00 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 14. januar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. januar 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).

(2)  EFT L 340 af 31.12.1999, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1194/2005 (EUT L 194 af 26.7.2005, s. 7).