11.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/35


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/22/EF

af 15. marts 2006

om minimumsbetingelser for gennemførelse af

Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85

med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 8. december 2005, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (3) og (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (4) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (5) er af væsentlig betydning for etableringen af et fælles marked for transport ad vej, jernbane eller indre vandveje samt for færdselssikkerheden og arbejdsvilkårene.

(2)

I hvidbogen »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — de svære valg« har Kommissionen tilkendegivet, at det er nødvendigt at skærpe kontrollen og sanktionerne, navnlig hvad angår de sociale bestemmelser vedrørende vejtransportvirksomhed, og specifikt at øge antallet af kontrolforanstaltninger, tilskynde til systematisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, koordinere kontrolaktiviteter og fremme uddannelse af kontrolpersonale.

(3)

Det er derfor nødvendigt at sikre en korrekt anvendelse og harmoniseret fortolkning af bestemmelserne på det sociale område inden for vejtransport ved fastsættelse af mindstekrav med henblik på en ensartet og effektiv kontrol i medlemsstaterne af overholdelsen af de relevante bestemmelser. Denne kontrol bør tjene til at begrænse og forebygge overtrædelser. Desuden bør der indføres et system, som sikrer, at virksomheder i en høj risikoklasse kontrolleres grundigere og hyppigere.

(4)

Risici som følge af træthed hos førere bør endvidere modvirkes gennem håndhævelse af direktiv 2002/15/EF.

(5)

Foranstaltningerne i dette direktiv bør ikke blot føre til forbedring af færdselssikkerheden, men også til harmonisering af arbejdsvilkårene i Fællesskabet samt til fremme af lige konkurrencevilkår.

(6)

Udskiftning af analoge kontrolapparater med digitale vil gradvis gøre det muligt at kontrollere større mængder data hurtigere og mere præcist. Derfor vil medlemsstaterne i stigende grad være i stand til at gennemføre mere kontrol. Andelen af arbejdsdage, der skal kontrolleres, for førere af køretøjer, som er omfattet af de sociale bestemmelser, bør derfor gradvis hæves til 4 %.

(7)

Hvad angår kontrolordningerne må det være målet, at nationale løsninger udvikles i retning af europæisk interoperabilitet og praktisk anvendelighed.

(8)

Alle kontrolmyndigheder bør råde over tilstrækkeligt standardudstyr og hensigtsmæssige lovmæssige beføjelser, således at de kan udføre deres opgaver virkningsfuldt og effektivt.

(9)

Uden at det berører den korrekte udførelse af de opgaver, der er fastsat i dette direktiv, bør medlemsstaterne tilstræbe at sikre, at vejkontrol udføres effektivt og hurtigt med henblik på at gennemføre kontrollen på kortest mulig tid og med mindst mulig forsinkelse for føreren.

(10)

I hver medlemsstat bør der være et enkelt organ for forbindelserne inden for Fællesskabet med andre relevante kompetente myndigheder. Dette organ bør også udarbejde relevante statistikker. Medlemsstaterne bør også anvende en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område og kan udpege et enkelt organ, der skal koordinere gennemførelsen.

(11)

Samarbejdet mellem medlemsstaternes kontrolmyndigheder bør fremmes yderligere gennem samordnede kontrolforanstaltninger, fælles uddannelsesinitiativer, elektronisk udveksling af oplysninger samt udveksling af oplysninger og erfaringer.

(12)

Bedste praksis inden for håndhævelse af reglerne for vejtransport, navnlig med hensyn til at sikre en harmoniseret fremgangsmåde ved udstedelse af attester for en førers årlige ferie eller sygeorlov, bør fremmes gennem et forum for medlemsstaternes kontrolmyndigheder.

(13)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(14)

Målet for dette direktiv, nemlig at indføre klare, fælles regler om minimumsbetingelserne for kontrol af, at forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (7) gennemføres korrekt og ensartet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan på grund af behovet for en samordnet indsats på tværs af grænserne bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(15)

Rådets direktiv 88/599/EØF (8) om standardkontrolprocedurer for gennemførelse af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 bør derfor ophæves —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Dette direktiv fastsætter minimumsbetingelser for gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.

Artikel 2

Kontrolordninger

1.   Medlemsstaterne indfører en ordning med hensigtsmæssig og regelmæssig kontrol af en korrekt og konsekvent gennemførelse, som omhandlet i artikel 1, både på vejene og hos virksomhederne inden for samtlige transportkategorier.

Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.

Medlemsstaterne sørger for, at der anvendes en sammenhængende national kontrolstrategi på deres område. Med henblik herpå kan medlemsstaterne udpege et koordineringsorgan for så vidt angår foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 4 og 6, og Kommissionen og de andre medlemsstater underrettes i så fald herom.

2.   I den udstrækning, det ikke allerede er tilfældet, tillægger medlemsstaterne senest den 1. maj 2007 det kompetente kontrolpersonale passende lovmæssige beføjelser, således at det på korrekt vis kan udføre kontrolopgaverne i henhold til dette direktiv.

3.   Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at 1 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 kontrolleres fra den 1. maj 2006. Denne procentsats hæves til mindst 2 % fra den 1. januar 2008 og til mindst 3 % fra den 1. januar 2010.

Fra den 1. januar 2012 kan denne minimumsprocentsats hæves til 4 % af Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, hvis de statistikker, der er indsamlet i henhold til artikel 3, viser, at gennemsnitligt mere end 90 % af alle kontrollerede køretøjer er udstyret med et digitalt kontrolapparat. Kommissionen tager ved sin beslutning herom bl.a. hensyn til, om de gældende kontrolforanstaltninger er effektive, især om tilgængeligheden af data fra digitale kontrolapparater hos virksomhederne.

Mindst 15 % af det samlede antal kontrollerede arbejdsdage skal kontrolleres på vejene og mindst 30 % hos virksomhederne. Efter den 1. januar 2008 skal mindst 30 % af det samlede antal kontrollerede arbejdsdage kontrolleres på vejene og mindst 50 % hos virksomhederne.

4.   De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85, skal bl.a. omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på vejene, antallet af kontrolaktioner, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af kontrollerede arbejdsdage og antallet og karakteren af konstaterede overtrædelser, med angivelse af, om der er transporteret personer eller gods.

Artikel 3

Statistikker

Medlemsstaterne sikrer, at de statistiske oplysninger, der indsamles ved den kontrol, som udføres i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 og 3, inddeles i følgende kategorier:

a)

for så vidt angår kontrol på vejene:

i)

vejtype, dvs. motorvej, hovedvej eller bivej, det kontrollerede køretøjs registreringsland med henblik på at undgå forskelsbehandling

ii)

kontrolapparattype, analog eller digital

b)

for så vidt angår kontrol hos virksomhederne:

i)

transportaktivitetstype, dvs. international eller indenlandsk transport, passagerbefordring eller godstransport, transport for egen regning eller mod vederlag

ii)

størrelsen af virksomhedens vognpark

iii)

kontrolapparattype, analog eller digital.

Disse statistikker forelægges Kommissionen hvert andet år og offentliggøres i en rapport.

De indsamlede data for det seneste år opbevares af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Virksomheder, der er ansvarlige for førere, opbevarer dokumenter, kontroldata og andre relevante oplysninger, som kontrolmyndighederne har overgivet til dem, om den kontrol, der er foretaget hos virksomheden eller af dens førere på vejene, i ét år.

Enhver yderligere påkrævet præcisering af definitionerne af de i litra a) og b) anførte kategorier fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 4

Vejkontrol

1.   Vejkontrollen udføres på forskellige steder og på vilkårlige tidspunkter af døgnet og dækker så stor en del af vejnettet, at kontrolstederne vanskeligt kan undgås.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at:

a)

der træffes fyldestgørende foranstaltninger til at indrette kontrolsteder på eller i nærheden af eksisterende og planlagte veje, og om nødvendigt til at servicestationer og andre sikre steder langs motorvejene kan fungere som kontrolsteder

b)

kontrollen foretages efter et system med tilfældig rotation og under hensyntagen til en passende geografisk balance.

3.   Vejkontrollen omfatter de elementer, der er fastsat i bilag I, del A. Kontrollen kan koncentreres om et bestemt element, hvis omstændighederne kræver det.

4.   Uden at dette berører artikel 9, stk. 2, foretages vejkontrollen uden forskelsbehandling. Navnlig må kontrolpersonalet ikke forskelsbehandle på grundlag af:

a)

køretøjets indregistreringsland

b)

førerens bopælsland

c)

virksomhedens etableringsland

d)

turens start- og bestemmelsessted

e)

kontrolapparattype, analog eller digital.

5.   Kontrolpersonalet forsynes med:

a)

en liste over de vigtigste elementer, der skal kontrolleres, som fastlagt i bilag I, del A

b)

standardkontroludstyr som fastlagt i bilag II.

6.   Hvis en medlemsstats vejkontrol af føreren af et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, giver grund til at formode, at der er begået overtrædelser, som ikke kan konstateres ved kontrollen, fordi de nødvendige data mangler, bistår de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater hinanden med at klarlægge situationen.

Artikel 5

Samordnet kontrol

Medlemsstaterne gennemfører mindst seks gange om året samordnede kontrolaktioner med henblik på vejkontrol af førere og køretøjer, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85. Disse aktioner gennemføres samtidig af to eller flere medlemsstaters kontrolmyndigheder, der hver arbejder på deres respektive medlemsstats eget område.

Artikel 6

Kontrol hos virksomhederne

1.   Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret grove overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 eller forordning (EØF) nr. 3821/85.

2.   Kontrol hos en virksomhed omfatter elementerne i bilag I, del A og del B.

3.   Kontrolpersonalet forsynes med:

a)

en liste over de vigtigste elementer, der skal kontrolleres, som fastlagt i bilag I, del A og B

b)

standardkontroludstyr som fastlagt i bilag II.

4.   Kontrolpersonalet i en medlemsstat tager under kontrollen hensyn til eventuelle oplysninger, som det udpegede koordinerende organ i en anden medlemsstat, jf. artikel 7, stk. 1, har videregivet vedrørende virksomhedens aktiviteter i denne anden medlemsstat.

5.   Ved anvendelsen af stk. 1-4 har kontrol, der foretages hos de kompetente myndigheder på grundlag af relevante dokumenter eller data, som virksomhederne har fremlagt på disse myndigheders anmodning, samme status som kontrol, der foretages hos virksomhederne.

Artikel 7

Forbindelserne inden for Fællesskabet

1.   Medlemsstaterne udpeger et organ, der har til opgave:

a)

at sørge for koordinering med tilsvarende organer i andre berørte medlemsstater med hensyn til aktioner, der gennemføres i henhold til artikel 5

b)

hvert andet år at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85

c)

at være hovedansvarlig for at yde de kompetente myndigheder i andre medlemsstater bistand i henhold til artikel 4, stk. 6.

Organet skal være repræsenteret i det udvalg, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1.

2.   Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om udpegelsen af dette organ, og Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

3.   Der gøres en aktiv indsats for at fremme udveksling af data, erfaringer og andre oplysninger mellem medlemsstaterne, hovedsagelig, men ikke udelukkende, via det udvalg, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og andre organer, som Kommissionen måtte udpege efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 8

Udveksling af oplysninger

1.   Oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed for hinanden i henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3820/85 og artikel 19, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3821/85, udveksles mellem de udpegede organer, der er meddelt Kommissionen i medfør af artikel 7, stk. 2:

a)

mindst én gang hvert halve år efter dette direktivs ikrafttræden

b)

efter særlig anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde.

2.   Medlemsstaterne tilstræber at indføre systemer til elektronisk udveksling af oplysninger. Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastlægger Kommissionen en fælles metode for effektiv udveksling af oplysninger.

Artikle 9

Risikoklassificeringssystem

1.   Medlemsstaterne indfører et system for risikoklassificering af virksomheder baseret på det relative antal og grovheden af de overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 eller (EØF) nr. 3821/85, som den enkelte virksomhed har begået. Kommissionen fremmer dialogen mellem medlemsstaterne med henblik på at bidrage til overensstemmelsen mellem disse systemer for risikoklassificering.

2.   Virksomheder i en høj risikoklasse kontrolleres grundigere og hyppigere. Kriterierne og de nærmere regler for indførelsen af et sådant system drøftes i det i artikel 12 omhandlede udvalg med henblik på at udvikle et system til udveksling af oplysninger om bedste praksis.

3.   En foreløbig liste over overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 er opstillet i bilag III.

Med henblik på at opstille retningslinjer for vægtning af overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 kan Kommissionen, hvis det er relevant, efter proceduren i artikel 12, stk. 2, tilpasse bilag III med henblik på at fastlægge en fælles ramme for overtrædelser, som inddeles i kategorier, efter hvor alvorlige overtrædelserne er.

Kategorien vedrørende de mest alvorlige overtrædelser bør omfatte overtrædelser, hvor manglende overholdelse af de relevante bestemmelser i forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 indebærer en stor risiko for alvorlig personskade eller død.

Artikel 10

Rapport

Senest den 1. maj 2009 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de sanktioner, der er fastsat i medlemsstaternes lovgivning for alvorlige overtrædelser.

Artikel 11

Bedste praksis

1.   Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastlægger Kommissionen retningslinjer for god kontrolpraksis.

Disse retningslinjer offentliggøres i en beretning, Kommissionen udarbejder hvert andet år.

2.   Medlemsstaterne opstiller fælles uddannelsesprogrammer vedrørende bedste praksis, der afvikles mindst en gang om året, og tilskynder til udveksling af personale mindst en gang om året mellem deres respektive koordinerende kontrolorganer.

3.   En elektronisk og printervenlig formular udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, og den anvendes, hvis føreren har været fraværende på grund af sygdom eller ferie, eller hvis føreren har ført et andet køretøj, der er undtaget fra forordning (EØF) nr. 3820/85, i den periode, der er nævnt i artikel 15, stk. 7, første afsnit, første led, i forordning (EØF) nr. 3821/85.

4.   Medlemsstaterne sørger for, at kontrolpersonalet er veluddannet til at udføre sine opgaver.

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3821/85.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 13

Gennemførelsesforanstaltninger

Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger navnlig med henblik på:

a)

at fremme en fælles tilgang til dette direktivs gennemførelse

b)

at tilskynde kontrolmyndighederne til at følge en samordnet fremgangsmåde og en harmoniseret fortolkning af forordning (EØF) nr. 3820/85

c)

at fremme dialogen mellem transportsektoren og kontrolmyndighederne.

Artikel 14

Forhandlinger med tredjelande

Når dette direktiv er trådt i kraft, indleder Fællesskabet forhandlinger med de relevante tredjelande om anvendelse af bestemmelser svarende til direktivets bestemmelser.

Indtil disse forhandlinger er afsluttet, fremsender medlemsstaterne kontroldata vedrørende køretøjer fra tredjelande sammen med de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85.

Artikel 15

Ajourføring af bilagene

Ændringer i bilagene, der er nødvendige for at tilpasse dem til udviklingen inden for bedste praksis, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 16

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. april 2007. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser, samt en sammenligningstabel over de pågældende bestemmelser og bestemmelserne i dette direktiv.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Ophævelse

1.   Direktiv 88/599/EØF ophæves.

2.   Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 18

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. marts 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

H. WINKLER

Formand


(1)  EUT C 241 af 28.9.2004, s. 65.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 20.4.2004 (EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 385), Rådets fælles holdning af 9.12.2004 (EUT C 63 E af 15.3.2005, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 13.4.2005 (EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 415). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2.2.2006 og Rådets afgørelse af 2.2.2006.

(3)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).

(4)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004 (EUT L 71 af 10.3.2004, s. 3).

(5)  EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

(8)  EFT L 325 af 29.11.1988, s. 55. Ændret ved forordning (EF) nr. 2135/98 (EFT L 274 af 9.10.1998, s. 1).


BILAG I

DEL A

VEJKONTROL

Vejkontrollen omfatter normalt følgende elementer:

1)

daglige og ugentlige køretider, pauser samt daglige og ugentlige hviletider; også diagramarkene for de forudgående dage, der skal opbevares i køretøjet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3821/85 og/eller de data, der er lagret for samme periode på førerkortet og/eller i kontrolapparatets datalager i overensstemmelse med bilag II og/eller udskrifter

2)

for den periode, der er omhandlet i artikel 15, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3821/85, eventuelle tilfælde, hvor den tilladte hastighed for køretøjet er overskredet, defineret som perioder på over ét minut, hvor køretøjets hastighed overstiger 90 km/h for køretøjer i kategori N3 eller 105 km/h for køretøjer i kategori M3 (kategori N3 og M3 som defineret i bilag II, del A, til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (1) )

3)

hvor det er relevant, momentane hastigheder, der er nået af køretøjet, som registreret af kontrolapparatet inden for højst de foregående 24 timers brug af køretøjet

4)

sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt (fastlæggelse af eventuelt misbrug af kontrolapparatet og/eller førerkortet og/eller diagramarkene) eller, hvor det er relevant, at de i artikel 14, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3820/85 nævnte dokumenter forefindes

DEL B

KONTROL HOS VIRKSOMHEDERNE

Kontrol hos virksomheder omfatter ud over de elementer, der er anført i del A:

1)

ugentlige hviletider og køretiderne mellem disse hviletider

2)

kontrol af at tougersbegrænsningen af køretiderne overholdes

3)

diagramark, data og udskrifter fra køretøjsenhed og førerkort.

Medlemsstaterne kan i givet fald, hvis der konstateres en overtrædelse, undersøge, om andre led i transportkæden er medansvarlige, f.eks. speditører, transportører eller underkontrahenter, der måtte have tilskyndet til eller medvirket til overtrædelsen; det kontrolleres i den forbindelse, at kontrakter om levering af transportydelser er udformet således, at det er muligt at overholde forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.


(1)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2006/28/EF (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 27).


BILAG II

Standardudstyr, der skal være til rådighed for kontrolmyndigheder

Medlemsstaterne sikrer, at følgende standardudstyr er til rådighed for de kontrolmyndigheder, der udfører de opgaver, der er fastlagt i bilag I:

1)

udstyr til at overføre data fra køretøjsenheden og det digitale kontrolapparats førerkort, til at læse data samt at analysere data og/eller overføre resultaterne til en central database til analyse

2)

udstyr til at kontrollere diagramarkene.


BILAG III

Overtrædelser

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, og med henblik på dette direktiv opstilles følgende foreløbige liste over overtrædelser:

1)

overskridelse af den maksimalt tilladte køretid for henholdsvis ét døgn, en uge eller 14 døgn

2)

manglende overholdelse af den daglige eller ugentlige minimumshviletid

3)

tilsidesættelse af minimumskravet til pauser

4)

Manglende overholdelse af kravene i forordning (EØF) nr. 3821/85 til installering af kontrolapparater.


ERKLÆRINGER

Kommissionen tilkendegiver, at i relation til klassifikationen af alvorlige overtrædelser er dens forståelse, at alvorlige overtrædelser af forordningen om harmonisering af visse sociale love om vejtransport omfatter følgende:

1.

overskridelse af den maksimalt tilladte køretid for henholdsvis ét døgn, 6 døgn eller 14 døgn med 20 % eller mere

2.

manglende overholdelse af den daglige eller ugentlige minimumshviletid med 20 % eller mere

3.

manglende overholdelse af minimumskravet til pauser med 33 % eller mere

4.

en fartskriver, der ikke er udstyret i overensstemmelse med betingelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85.

Kommissionen og medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at AETR-bestemmelserne senest to år efter dette direktivs ikrafttræden er bragt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Hvis en sådan overensstemmelse ikke er opnået inden for denne periode, foreslår Kommissionen foranstaltninger med henblik på at finde en løsning.