4.2.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/93


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 3. februar 2006

om ændring af beslutning 97/467/EF for så vidt angår optagelse af en virksomhed i Uruguay på midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan importere strudsefuglekød

(meddelt under nummer K(2006) 233)

(EØS-relevant tekst)

(2006/65/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr (1), særlig artikel 2, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 97/467/EF af 7. juli 1997 om midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kød af kanin og opdrættet vildt (2), opstilles der midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan importere kød af opdrættet vildt, kaninkød og strudsefuglekød.

(2)

Uruguay har forelagt navnet på en virksomhed, som fremstiller strudsefuglekød, og som myndighederne bekræfter opfylder fællesskabsbestemmelserne.

(3)

Den pågældende virksomhed bør derfor optages på de lister, der blev opstillet ved beslutning 97/467/EF.

(4)

Der bør ikke gælde nedsat kontrolhyppighed for import fra den pågældende virksomhed, jf. Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (3).

(5)

Beslutning 97/467/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag II til beslutning 97/467/EF ændres som anført i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 11. februar 2006.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 243 af 11.10.1995, s. 17. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12).

(2)  EFT L 199 af 26.7.1997, s. 57. Senest ændret ved beslutning 2005/302/EF (EUT L 95 af 14.4.2005, s. 62).

(3)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1).


BILAG

Følgende indsættes i bilag II:

»País: Uruguay/Země: Uruguay/Land: Uruguay/Land: Uruguay/Riik: Uruguay/Χώρα: Ουρουγουάη/Country: Uruguay/ Pays: Uruguay/Paese: Uruguay/Valsts: Urugvaja/Šalis: Urugvajus/Ország: Uruguay/Pajjiż: L-Urugwaj/Land: Uruguay/ Państwo: Urugwaj/País: Uruguai/Krajina: Uruguaj/Država: Urugvaj/Maa: Uruguay/Land: Uruguay

1

2

3

4

5

6

240

Caltes S.A.

Paso de los Toros

Tacuarembó

CP, SH«