25.11.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 307/8 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1915/2005
af 24. november 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 1982/2004 for så vidt angår en forenkling af mængderegistreringen og bestemmelser om særlige varebevægelser
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 af 31. marts 2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91 (1), særlig artikel 3, stk. 4 og 5, og artikel 9, 10 og 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1982/2004 af 18. november 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1901/2000 og (EØF) nr. 3590/92 (2) fastsætter bestemmelser for en række data og særlige varer. Disse bestemmelser bør tilpasses, så det bliver lettere at gennemføre dataindsamlingen, og så de bliver mere præcise med hensyn til visse særlige handelstransaktioner. |
(2) |
For at lette indberetningsbyrden for de oplysningspligtige bør medlemsstaterne kunne fritage virksomheder fra at indberette oplysninger om mængden i nettomasse for alle de varer, for hvilke de supplerende enheder samtidig skal anføres. |
(3) |
For at opfylde de nationale datakrav bør medlemsstaterne have større fleksibilitet med hensyn til angivelsen af koder for transaktionens art, så længe dette ikke berører de oplysninger, der indberettes til Kommissionen. |
(4) |
For at harmonisere Fællesskabets statistikker over handelen mellem medlemsstaterne med skibe og luftfartøjer bør indberetningen af data om handelen med skibe og luftfartøjer begrænses til de transaktioner, der registreres i det nationale skibs- eller luftfartøjsregister, og som vedrører virksomheder, der er etableret i den indberettende medlemsstat. |
(5) |
Der bør fastsættes yderligere bestemmelser om datakilder for at gøre det muligt for de nationale myndigheder at indsamle mere præcise oplysninger om modtagelser og forsendelser, for så vidt angår handelen med skibe og luftfartøjer, produkter fra havet, elektricitet og naturgas. |
(6) |
Det er også nødvendigt med en præcisering vedrørende reservedele, som anvendes til reparation. |
(7) |
Forordning (EF) nr. 1982/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Statistikker over Udveksling af Goder mellem Medlemsstater — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1982/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 9 affattes således: »Artikel 9 Varernes mængde 1. Nettomassen angives i kilogram. Det må dog ikke kræves, at de oplysningspligtige angiver nettomassen, når den supplerende enhed er anført i overensstemmelse med stk. 2. 2. De supplerende enheder anføres som angivet ud for de pågældende underpositioner i den kombinerede nomenklatur (herefter »KN«), jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (3); listen over supplerende enheder findes i KN's første del (»bestemmelser«). |
2) |
I artikel 10 tilføjes følgende punktum: »Medlemsstaterne kan angive koder til nationale formål i kolonne B, forudsat at det kun er koderne i kolonne A, der indberettes til Kommissionen.« |
3) |
I artikel 17 foretages følgende ændringer:
|
4) |
Artikel 21, stk. 4, affattes således: »4. Forudsat at det ikke strider mod anden EF-lovgivning, skal de nationale myndigheder have adgang til alle disponible yderligere datakilder ud over Intrastat-systemet og det administrative enhedsdokument til skatte- og afgiftsformål, f.eks. oplysninger om nationalt registrerede skibes angivelser om produkter fra havet, der er blevet landet i andre medlemsstater.« |
5) |
Artikel 22, stk. 4, affattes således: »4. Forudsat at det ikke strider mod anden EF-lovgivning, skal de nationale myndigheder have adgang til alle disponible yderligere datakilder, som de måtte have brug for for at anvende denne artikel, ud over Intrastat-systemet og det administrative enhedsdokument til skatte- og afgiftsformål.« |
6) |
Artikel 23 affattes således:
|
7) |
I bilag I affattes litra h) således:
|
8) |
Bilag II udgår. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. november 2005.
På Kommissionens vegne
Joaquín ALMUNIA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 102 af 7.4.2004, s. 1.
(2) EUT L 343 af 19.11.2004, s. 3.
(3) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 493/2005 (EUT L 82 af 31.3.2005, s. 1).«