5.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 291/4


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1809/2005

af 4. november 2005

om åbning af licitation over nedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som følge af Fællesskabets internationale forpligtigelser som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden (2), er det nødvendigt at skabe muligheder for en indførsel til Portugal af en vis mængde majs.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal (3), indeholder de særlige supplerende bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse.

(3)

Under hensyn til det eksisterende behov på markedet i Portugal bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for majs.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der afholdes en licitation over nedsættelsen af importtolden i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1784/2003 for majs, der importeres til Portugal.

2.   Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1839/95 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

Licitationen er åben indtil den 30. marts 2006. Så længe den varer, afholdes der en ugentlig licitation, for hvilken mængderne og datoerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

Artikel 3

De importlicenser, der udstedes i forbindelse med disse licitationer, er gyldige i 50 dage gældende fra datoen for deres udstedelse, jf. artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1839/95.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. november 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

(2)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

(3)  EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1558/2005 (EUT L 249 af 24.9.2005, s. 6).