28.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1567/2005

af 20. september 2005

om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 11, stk. 6, litra a), i forordning (EØF) nr. 2092/91 (1) kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til, at der indtil den 31. december 2005 markedsføres importerede produkter fra et tredjeland, som ikke er opført på den liste, der er nævnt i stk. 1, litra a), i samme artikel.

(2)

Kommissionen har i sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 10. juni 2004 om en EU-aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug oplyst, at den vil foreslå en ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 for at erstatte de nuværende nationale importundtagelser med et nyt permanent system, der er baseret på tekniske ligestillingsvurderinger foretaget af organer, som Fællesskabet har udvalgt hertil.

(3)

Det kræver en vis tid at udvikle og indføre dette nye permanente system.

(4)

I mellemtiden bør handelen med økologiske produkter ikke afbrydes unødigt, og de gældende overgangsforanstaltninger bør derfor forlænges med yderligere et år.

(5)

Forordning (EØF) nr. 2092/91 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 11, stk. 6, litra a), første afsnit, i forordning (EØF) nr. 2092/91 ændres »31. december 2005« til »31. december 2006«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2005.

På Rådets vegne

M. BECKETT

Formand


(1)  EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1336/2005 (EUT L 211 af 13.8.2005, s. 11).