26.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 194/8


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 1195/2005

af 25. juli 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 214/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for skummetmælkspulver

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 21 i Kommissionens forordning (EF) nr. 214/2001 (2) er mængden af skummetmælkspulver, der udbydes til salg af medlemsstaternes interventionsorganer, begrænset til den mængde, der var indlagret inden den 1. september 2004.

(2)

På grund af den stadig disponible mængde og markedssituationen bør ovennævnte dato erstattes med den 1. juli 2005.

(3)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 21 i forordning (EF) nr. 214/2001 ændres datoen »den 1. september 2004« til »den 1. juli 2005«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2)  EFT L 37 af 7.2.2001, s. 100. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2250/2004 (EUT L 381 af 28.12.2004, s. 25).