5.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 374/2005

af 28. februar 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2007/2000 (1) udvidede Fællesskabet den toldfri adgang til Fællesskabets marked for de fleste landbrugsprodukter, inkl. sukker, fra de pågældende lande.

(2)

Med hensyn til sukker har den toldfrie adgang for ubegrænsede mængder tilskyndet de vestlige Balkanlande til at øge produktionen til et niveau, der ikke er bæredygtigt i det lange løb som følge af den forventede udvikling.

(3)

Ændringen af importordningen for hvert af de vestlige Balkanlande vil, samtidig med at de nuværende handelsindrømmelser respekteres, forberede deres sektor på de tilpasninger, der er påkrævet for, at den kan fungere i et realistisk og økonomisk bæredygtigt miljø.

(4)

Forordning (EF) nr. 2007/2000 bør ændres for at præcisere, at Fællesskabets præferencevinimport fra de vestlige Balkanlande er underlagt toldkontingenter og ikke er ubegrænset toldfri i henhold til de autonome foranstaltninger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 2007/2000 ændres således:

1)

Artikel 1 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Produkter med oprindelse i Albanien, Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro, herunder Kosovo, bortset fra produkter henhørende under KN-kode 0102, 0201, 0202, 1604, 1701, 1702 og 2204, kan indføres i Fællesskabet uden kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning og er fritaget for told og afgifter med tilsvarende virkning, jf. dog de særlige bestemmelser i artikel 3 og 4.«

b)

Følgende stykke tilføjes:

»3.   Indrømmelserne i artikel 4 gælder for indførsel af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Albanien, Bosnien og Hercegovina samt Serbien og Montenegro, herunder Kosovo.«

2)

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

»4.   Indførsel af sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 med oprindelse i Albanien, Bosnien og Hercegovina samt Serbien og Montenegro, herunder Kosovo, er omfattet af følgende toldfrie toldkontingenter:

a)

1 000 t (nettovægt) for sukkerprodukter med oprindelse i Albanien

b)

12 000 t (nettovægt) for sukkerprodukter med oprindelse i Bosnien og Hercegovina

c)

180 000 t (nettovægt) for sukkerprodukter med oprindelse i Serbien og Montenegro, herunder Kosovo.«

3)

Artikel 6 ændres således:

a)

Titlen affattes således:

»Anvendelse af toldkontingenter for spædkalveprodukter og sukker«.

b)

Følgende stykke tilføjes:

»Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 42, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (2) detaljerede bestemmelser for, hvordan toldkontingenterne for sukkerprodukter henhørende under KN-kode 1701 og 1702 skal anvendes.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2005.

På Rådets vegne

F. BODEN

Formand


(1)  EFT L 240 af 23.9.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 607/2003 (EUT L 86 af 3.4.2003, s. 18).

(2)  EFT L 178 af 30.6.2001 s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).