5.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 33/8

(1)

Den 6. februar 2004 underrettede Irland og Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at udviklingen i importen af opdrættede atlanterhavslaks synes at kræve beskyttelsesforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 3285/94 og (EF) nr. 519/94; de afgav oplysninger, der indeholder de foreliggende beviser som fastsat på grundlag af artikel 10 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 519/94, og anmodede Kommissionen om at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til disse instrumenter.

(2)

Irland og Det Forenede Kongerige fremlagde bevis for, at importen til Det Europæiske Fællesskab af opdrættede atlanterhavslaks er stærkt stigende både i absolutte tal og i forhold til produktionen og forbruget i Fællesskabet.

(3)

De hævdede, at væksten i importen af opdrættede atlanterhavslaks blandt andet har haft negative følger for priserne på tilsvarende og direkte konkurrerende varer i Fællesskabet og for EF-producenternes markedsandel, hvilket har ført til skade for producenterne i Fællesskabet.

(4)

Irland og Det Forenede Kongerige advarede endvidere om, at der ifølge oplysninger fra producenterne i Fællesskabet vil blive forvoldt skade, som vil være vanskelig at afhjælpe, hvis Det Europæiske Fællesskab tøver med at indføre beskyttelsesforanstaltninger, og at der derfor bør vedtages sådanne foranstaltninger hurtigst muligt.

(5)

Kommissionen underrettede alle medlemsstaterne om situationen og konsulterede dem vedrørende vilkårene og betingelserne for importen, udviklingen i importen og beviserne for, at der forelå alvorlig skade, samt om de forskellige aspekter af den økonomiske og handelsmæssige situation med hensyn til den pågældende fællesskabsvare.

(6)

Den 6. marts 2004 indledte Kommissionen en undersøgelse af, hvorvidt der forekom alvorlig skade eller trussel herom for fællesskabsproducenterne af varer, der svarer til eller direkte konkurrerer med den importerede vare, der er defineret som opdrættede laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset (»den pågældende vare«) (5), jævnfør nedenstående. Undersøgelsesperioden er 2003, og den undersøgte periode løber fra begyndelsen af 2000 til udgangen af 2003.

(7)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importørerne og de repræsentative sammenslutninger af importører eller eksportører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene og producenterne i Fællesskabet om undersøgelsen. Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle disse parter, til repræsentative sammenslutninger af lakseopdrættere i Fællesskabet samt til de parter, som gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 519/94 og artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 gav Kommissionen også de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

(8)

Den 13. august 2004 indførte Kommissionen midlertidige beskyttelsesforanstaltninger. Disse blev forelagt for Rådet i henhold til artikel 15, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 519/94 og artikel 16, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 og udløb den 6. december 2004.

(9)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger fortsatte Kommissionen sin undersøgelse med henblik på endelige resultater. Visse regeringer, visse eksporterende producenter og deres repræsentative sammenslutninger samt producenterne, leverandørerne, forarbejdningsvirksomhederne og importørerne i Fællesskabet og deres repræsentative sammenslutninger fremsatte skriftlige bemærkninger. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på en endelig afgørelse. Der blev aflagt kontrolbesøg hos otte producenter i Fællesskabet.

(10)

Alle samarbejdsvillige parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre endelige beskyttelsesforanstaltninger, og om formen af de foreslåede foranstaltninger. De fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, og hvor det var relevant, blev der taget hensyn til disse bemærkninger i de endelige konklusioner.

(11)

Den vare, for hvilken der ifølge meddelelsen til Kommissionen er sket en udvikling i importen, der synes at gøre beskyttelsesforanstaltninger nødvendige, er opdrættede atlanterhavslaks, også som filet, fersk, kølet eller frosset.

(12)

Det er imidlertid opfattelsen, at den pågældende vare bør omfatte alle opdrættede laks. En begrænsning af den pågældende vare til opdrættede atlanterhavslaks vil være en for snæver definition af den pågældende vare. På grundlag af de fysiske egenskaber ved forskellige laksearter (størrelse, form, smag osv.), produktionsprocessen og det forhold, at kunderne anser alle former for opdrættede laks for at være indbyrdes udskiftelige, betragtes alle opdrættede laks som en enkelt vare. Selv om opdrættede laks sælges i forskellige fremtrædelsesformer (hele rensede fisk, hele rensede fisk uden hoved, fileter), har alle disse fremtrædelsesformer også samme endelige anvendelsesformål og kan let udskiftes indbyrdes.

(13)

Flere parter fremførte, at frosset laks er en anden vare end fersk laks og ikke bør betragtes som en del af den pågældende vare. En part bemærkede, at frosset laks har en anden tarifering for toldmæssige formål, og hævdede, at denne vare er bestemt til og foretrækkes af industrielle fødevareforarbejdningsvirksomheder og røgerier, mens forbrugerne foretrækker fersk laks. En anden hævdede, at varen ikke egner sig som råmateriale for røget laks. Forarbejdningsvirksomhederne skulle også have behov for forskellig infrastruktur svarende til forskellen mellem fersk og frosset laks. Det blev også påstået, at der var helt adskilte markeder for fersk og frosset laks, hvilket fremgik af den manglende sammenhæng mellem priserne på fersk og frosset laks, og der blev fremført eksempler på særlige tilfælde med detailhandlere, forarbejdningsvirksomheder og forbrugerprofiler, som krævede den ene fremtrædelsesform, men ikke den anden. En part hævdede, at de normale fremtrædelsesformer for frosset laks (dvs. hel fisk, fileter osv.) var forskellige fra dem for fersk laks.

(14)

Det blev imidlertid fastslået, at disse påstande ikke var underbygget. Forskellig tarifering for toldmæssige formål er en enkelt faktor blandt andre, som skal tages i betragtning, men som ikke er afgørende i sig selv. Forarbejdningsvirksomhederne bruger både fersk og frosset laks. Både ferske og frosne fremtrædelsesformer sælges almindeligvis i detailhandelen og normalt i samme forretninger (selv om nogle forretninger kun sælger enten fersk eller frosset laks), også selv om der foreligger bevis for mindre prisforskelle. Både fersk og frosset laks er til rådighed i forskellige fremtrædelsesformer og anvendes direkte af forbrugerne. Selv om nogle forbrugere måske foretrækker varen i fersk/kølet stand og andre i frosset stand, og nogle fremtrædelsesformer opfattes som værende af højere kvalitet end andre, har disse præferencer og opfattelser ingen betydning. Begge fremtrædelsesformer har samme endelige anvendelsesformål og konkurrerer på samme marked.

(15)

En part hævdede, at der ikke er nogen gensidig elasticitet i forbindelse med efterspørgslen efter fersk og frosset laks, og henviste til resultaterne i Rådets forordning (EF) nr. 930/2003 som støtte for sin påstand. Imidlertid fastslås det faktisk i den pågældende forordning, at der er priskonkurrence mellem de to varer.

(16)

Påstanden om, at frosset laks er en anden vare end fersk laks, måtte derfor afvises.

(17)

Opdrættede (ikke vilde) laks (både fersk, kølet eller frosset) i forskellige fremtrædelsesformer anses derfor for at være en enkelt vare. Den tariferes i øjeblikket under KN kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 10 13 og ex 0304 20 13.

(18)

Der er foretaget en undersøgelse for at fastslå, om den vare, der fremstilles af producenterne i Fællesskabet, dvs. opdrættede laks (i det følgende benævnt »tilsvarende vare«), svarer til eller konkurrerer direkte med den pågældende importerede vare.

(19)

Med henblik på en afgørelse blev der især taget hensyn til følgende resultater af undersøgelsen.

(20)

Det konkluderes derfor, at den importerede vare og fællesskabsvaren er »tilsvarende eller direkte konkurrerende varer«.

(21)

På grundlag af importen i den seneste periode, for hvilken der foreligger pålidelige oplysninger, og data for perioden 2000 til 2003 er der foretaget en undersøgelse af, hvorvidt den pågældende vare importeres til Fællesskabet i så væsentligt øgede mængder (i absolutte tal eller i forhold til den samlede produktion i Fællesskabet) og/eller på vilkår eller betingelser, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for producenterne i Fællesskabet. En part hævdede, at stigningen i importen skyldtes, at importen af vildlaks var medtaget i de pågældende tal. Undersøgelsen viste imidlertid, at selv om der ikke skelnes mellem vildlaks og opdrætslaks i Eurostat, fremgår det af de foreliggende oplysninger (eksportstatistikker fra USA og Canada), at importen af vildlaks til Fællesskabet faktisk er faldet siden 2001. Importstigningen i de pågældende oplysninger skyldtes således ikke, at Eurostat medtog alle laks. En part hævdede også, at 2000 ikke var et egnet basisår til undersøgelsen, fordi laksepriserne var usædvanligt høje netop det år. Analysen fokuserer imidlertid på den vigtigste udvikling i den seneste periode, og en ændring af basisåret til 1999 eller 2001 ville ikke ændre resultatet af den pågældende analyse.

(22)

De nedenstående endelige undersøgelsesresultater er således baseret på oplysningerne fra 2000 til 2003.

(23)

Importen steg fra 372 789 tons i 2000 til 455 948 tons i 2003, svarende til 22 %. Mellem 2002 og 2003 steg importen med 15 %.

(24)

I forhold til produktionen i Fællesskabet faldt importen fra 254 % i 2000 til 235 % i 2001, men er derefter igen steget til 239 % i 2003. Dette udgør et fald i sammenligning med 2000, men efter et dyk i 2001 har der hvert år siden været en stigning i importen i forhold til produktionen. I 2003 var der endvidere en absolut stigning i importen på 15 %, en meget større stigning end i tidligere år.

(25)

Kvartalstal for 2002 og 2003 viser, at den kvartalsvise import i 2003 var højere end i samme kvartal i 2002, og at de største stigninger (op til 20,8 %) fandt sted i anden halvdel af 2003.

(26)

På grundlag af oplysningerne om importen fra 2000 til 2003 konkluderes det, at importen for nylig er steget pludseligt, kraftigt og betydeligt, både i absolutte tal og i forhold til produktionen.

(27)

De forhold, hvorunder importen har fundet sted, er også blevet taget i betragtning under henvisning til Eurostat-oplysninger. Selv om oplysningerne omfatter en lille mængde vildlaks, anses det for ikke at have haft nogen særlig indflydelse på priserne.

(28)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at en betydelig del af importen af opdrættede atlanterhavslaks fra Norge (der tegner sig for omkring 55 % af fællesskabsmarkedet) mellem september 1997 og maj 2003 var genstand for tilsagn vedrørende de antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, der fandtes på det pågældende tidspunkt. I løbet af 2002 begyndte visse norske eksporterende producenters misligholdelse af disse pristilsagn at undergrave dette instruments effektivitet, hvilket forvoldte prisfald. I december 2002 blev der derefter givet meddelelse om den foreslåede ophævelse af antidumping- og udligningsforanstaltningerne mod importen fra Norge, og disse foranstaltninger blev ophævet i maj 2003. Importpriserne faldt i 2002 og første halvdel af 2003, til en vis grad fordi nogle norske eksportører misligholdt pristilsagnene eller trak sig tilbage fra disse.

(29)

Importpriserne faldt med 28,5 % mellem 2000 og 2003. Dette anses for at ligge uden for det normale prisudsving på markedet på grund af faldets størrelse i absolutte tal, og fordi eksporterende producenter ikke havde større fortjeneste end normalt i 2000, og produktionsomkostningerne ikke er faldet væsentligt mellem 2000 og 2003.

(30)

Prisudviklingen i den seneste tid fremgår klarere af kvartalsvise oplysninger. Importpriserne, der i 2002 lå forholdsvis stabilt mellem 2,83 EUR og 2,93 EUR, faldt fra 2,87 EUR i første kvartal 2003 til 2,24 EUR i tredje kvartal 2003, før de igen steg til 2,48 EUR i fjerde kvartal 2003.

(31)

Eurostat-oplysninger for første kvartal 2004 viser, at priserne først var stigende, men alligevel stadig lå under gennemsnittet i 2003, og så fulgte en faldende tendens. De seneste foreliggende oplysninger tyder på, at priserne fortsætter med at falde og er meget lave. Til trods for at nogle hævder, at der vil ske prisstigninger, er dette ikke underbygget, og de aktuelle meget lave priser bekræftes af industrielle kilder i eksportlandene.

(32)

Importens markedsandel faldt fra 73,5 % i 2000 til 71,9 % i 2001 og lå nogenlunde stabilt på dette niveau i 2002 (72 %). I 2003 øgedes importens markedsandel fra 72,0 % i 2002 til 73,9 %, hvilket var en stigning på 1,9 procentpoint til det højeste niveau i den betragtede periode.

(33)

Næsten hele produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet fandt sted i Skotland og Irland, idet der dog også er to producenter i Frankrig og mindst en i Letland.

(34)

I 2003 udgjorde den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare 190 903 tons, hvoraf de producenter, som samarbejdede fuldt ud i undersøgelsens foreløbige fase, tegnede sig for 85 231 tons, svarende til 47 % af den samlede produktion i Fællesskabet. De tegner sig derfor for hovedparten af den samlede produktion i Fællesskabet, jf. artikel 5, stk. 3, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 519/94. De betragtes derfor som producenter i Fællesskabet.

(35)

Mod slutningen af 2002 var de norske prognoser for den samlede lakseproduktion i 2003 på omkring 446 000 tons. I februar 2003 forudså Kontali Analyse (et informationsinstitut for erhvervslivet) en fiskehøst på 475 000 tons. Dette var 30 000 tons over den norske produktion i 2002, men det forventedes, at hovedparten af denne stigning ville gå til nye markeder såsom Rusland og Polen og til markeder i Fjernøsten, f.eks. Japan, Hongkong, Taiwan og Kina. Væksten i Fjernøsten havde været negativ siden 2000, men Norge forventede, at dette fald ville blive vendt i 2003 gennem åbning af det kinesiske marked.

(36)

Den faktiske norske produktion i 2003 lå på 509 000 tons (ca. 63 000 højere end forventet af den norske regering), og fiskehøsten var 6 % højere end Kontalis prognose. Produktionen var også 64 000 tons (eller 14 %) større end den norske produktion i 2002. Samtidig blev faldet i salget i Fjernøsten langtfra vendt; tværtimod voksede faldet faktisk til – 6,0 %. Desuden faldt væksten på de nye markeder også, nemlig fra 47 % til 32 % for Rusland og fra 50 % til 30 % for europæiske lande uden for Fællesskabet. Det samlede globale forbrug steg kun med 6 % mod 9 % i 2002 og 14 % i 2001. Denne — som det viste sig — fejlagtige produktionsprognose kombineret med udviklingen i forbruget på verdensplan var uforudset.

(37)

Norge havde derfor alvorlige problemer med overproduktion, hvilket landet syntes at erkende. I august 2003 overvejede visse norske producenter faktisk at fryse 30 000 tons opdrættede laks i et forsøg på at fjerne overskudsvarer fra markedet. Denne ide blev imidlertid opgivet, og markedet vedblev med at være overforsynet.

(38)

Desuden havde Kommissionen i december 2002 bekendtgjort sit forslag om at afskaffe antidumping- og antisubsidieforanstaltningerne mod Norge. De blev efterfølgende ophævet i maj 2003. Foranstaltningerne havde i vidt omfang haft form af mindsteimportpriser, der garanterede mindstepriser for eksporterende producenter. Efter meddelelsen om den foreslåede ophævelse af foranstaltningerne trak mange norske eksporterende producenter enten frivilligt deres tilsagn tilbage eller ophørte simpelthen med at overholde dem. De norske lakseproducenter er som helhed stærkt gældssatte hos de norske banker. Da priserne faldt og mindstepristilsagnene forsvandt, begyndte de banker, der havde lånt de norske producenter penge, at tage skridt til at reducere deres risiko ved at anmode om tilbagebetaling. Dette skabte en ond cirkel, der førte til stigende fiskehøst, yderligere pristryk og øget pres for at eksportere. Selv om en vis midlertidig og mindre justering af importpriserne kunne forventes som følge af ophævelsen af foranstaltningerne mod Norge, var størrelsen af prisfaldet (forværret af problemet med overproduktion) og den onde cirkel, der fulgte af det ovenfor beskrevne banksystems funktionsmåde, uforudset.

(39)

I 2003 faldt den norske krones værdi med 13 % i forhold til euroen, med 12 % i forhold til den danske krone og med 14 % i forhold til den svenske krone. Selv om valutabevægelser kan forventes, var der her tale om forholdsvis store og vedvarende udsving, der lå uden for det normale interval for sådanne valutabevægelser. Selv om euroen også blev stærkere i forhold til det britiske pund, faldt pundet med kun 6 %, hvilket gjorde opdrættede laks fremstillet i Det Forenede Kongerige dyrere i eurozonen i forhold til den fra Norge importerede vare, end de havde været ved årets begyndelse. De vigtigste importører af norske opdrættede laks i Fællesskabet er Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. En stor del af denne import videresendes imidlertid direkte i Fællesskabet til lande i eurozonen såsom Frankrig og Spanien. Desuden videresælges over halvdelen af de opdrættede laks, der importeres til Danmark, og næsten hele den del af varen, der importeres til Polen og andre nye medlemsstater, i eurozonen efter forarbejdning. Faldet i den norske krones værdi i forhold til euroen havde derfor ikke blot følger for den norske import direkte til eurozonen, men også for importen til de lande, såsom Danmark og Polen, der forarbejder opdrættede laks med henblik på salg til eurozonen. Disse valutabevægelser havde til virkning, at fællesskabsmarkedet som helhed blev mere attraktivt for norske eksporterende producenter, der til en vis grad blev beskyttet mod virkningerne af et fald i deres priser i euro og kroner og hjulpet til at bevare deres eksportindtægter i deres egen valuta. Ikke desto mindre faldt enhedspriserne også i norske kroner. Samtidig gjorde disse valutabevægelser importeret laks billigere i Det Europæiske Fællesskab og gjorde import mere tiltrækkende for importørerne og brugerne, f.eks. forarbejdningsindustrien. En stor del af den norske overproduktion blev følgelig eksporteret til Det Europæiske Fællesskab.

(40)

En part hævdede, at overproduktion i udlandet ikke nødvendigvis fører til øget import til Fællesskabet. Dette er rigtigt teoretisk set, men undersøgelsen viser, at overproduktionen i dette særlige tilfælde førte til en stigning i importen til Fællesskabet.

(41)

Det blev også fremført, at både ophævelse af handelsforanstaltninger og valutakursudsving er faktorer, der kan forventes. Det var imidlertid ikke muligt at have forudset de stærke følger af handelsforanstaltningernes ophævelse kombineret med forholdsvis store og vedvarende udsving i valutakurserne.

(42)

Det konkluderes derfor, at den uforudsete udvikling, der forårsagede stigningen i importen, var en betydelig overproduktion i Norge (trods lavere produktionsprognoser), forværret af den norske erhvervsgrens manglende evne til at opnå den forventede vækst i eksporten til markeder uden for Fællesskabet, de uventede følger af ophævelsen af handelsforsvarsforanstaltningerne mod Norge og det norske banksystems reaktion som beskrevet ovenfor, sammen med en stigning i euroens værdi, hvilket gjorde fællesskabsmarkedet til et usædvanligt tiltrækkende bestemmelsessted for norsk eksport.

(43)

For at afgøre, om der er forvoldt fællesskabsproducenterne af den tilsvarende vare alvorlig skade, er der foretaget en evaluering af alle relevante objektive og målelige faktorer, der har indvirkning på deres situation. Navnlig er der for den pågældende vare foretaget en undersøgelse af udviklingen i de samlede oplysninger for Fællesskabet vedrørende forbrug, produktionskapacitet, produktion, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse, produktivitet, samlet salg og markedsandel. Disse samlede oplysninger er baseret på statistiske oplysninger, der er indhentet af Det Forenede Kongerige og Irland gennem omfattende undersøgelser i erhvervsgrenen. De selskabsspecifikke oplysninger er baseret på oplysninger fra de samarbejdsvillige EF-producenter om likviditet, afkast af den anvendte kapital, lagre, priser, underbud og rentabilitet for årene fra 2000 til 2003.

(44)

Det skal først bemærkes, at lakseopdrætsindustri i Fællesskabet og andre steder har en lang og forholdsvis ufleksibel produktionscyklus, indtil fiskene indfanges, og at de opdrættede laks skal sælges omgående, når de først er indfanget, da de kun kan oplagres i få dage, hvis de ikke fryses ned. Nedfrysning er dyrt, og der er under alle omstændigheder kun begrænset frysningskapacitet i Fællesskabet. Produktionsniveauet må derfor planlægges mindst to år i forvejen og kan derefter kun ændres marginalt. Overforsyning har derfor en forsinket virkning på produktionen, men en umiddelbar og alvorlig effekt på priserne.

(45)

Forbruget af den pågældende vare i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af det samlede salg for alle producenter i Fællesskabet og den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet som oplyst af Eurostat minus eksporten fra Fællesskabet.

(46)

Mellem 2000 og 2003 steg forbruget i Fællesskabet med 21,7 % fra 507 705 tons til 618 038 tons.

(47)

Det skal bemærkes, at laks har en forholdsvis høj priselasticitet, og den markant højere stigning i forbruget i 2003 kan derfor i det mindste delvist forklares ved prisfaldet i engrosleddet.

(48)

Produktionen af opdrættede laks i Fællesskabet er reelt begrænset af statslige licenser, der angiver det maksimale antal levende fisk, der på ethvert tidspunkt og ethvert sted kan findes i vandet. De opgivne kapacitetstal er baseret på den samlede mængde i licenserne og ikke på den fysiske kapacitet for fiskehold i de bassiner, der benyttes af producenterne i Fællesskabet. Omkostningerne ved at ansøge om og opretholde licenser er ret små, og omkostningerne til at bevare en overskydende kapacitet er derfor også lave.

(49)

Det fremgik af undersøgelsen, at den teoretiske produktionskapacitet efter at have været stabil mellem 2000 and 2002 steg med 2,2 % mellem 2002 og 2003.

(50)

Kapacitetsudnyttelsen (dvs. mængden af fisk i vandet i forhold til den mængde, hvortil der var givet licens) steg fra 43 % i 2000 til 48 % i 2001 og steg derefter yderligere i 2003, hvor den nåede 55 %. Dette afspejler, at produktionen mellem 2000 og 2003 steg hurtigere end licenskapaciteten, som kun steg med 2,2 %.

(51)

Produktionen (set som indfangede fisk) voksede med 30 % fra 146 664 tons i 2000 til 190 903 tons i 2003 efter en stigning på 13,7 % i et enkelt år.

(52)

Det skal bemærkes, at produktionen planlægges mindst to år i forvejen på grund af den lange produktionscyklus, og at produktionsniveauet kun kan justeres marginalt, når først produktionsprocessen er indledt.

(53)

Beskæftigelsen i forbindelse med den pågældende vare faldt med 6 % fra 1 269 ansatte i 2000 til 1 193 ansatte i 2003, skønt tendensen var ujævn med en delvis stigning i 2002.

(54)

Produktiviteten er løbende steget i den betragtede periode, nemlig fra 115 tons i 2000 til 160 tons i 2003. Dette afspejler den øgede brug af automatiske fodringssystemer og andre arbejdskraftbesparende anordninger og det stærke pres for at nedbringe omkostningerne i en situation med voksende finansielle tab.

(55)

Mellem 2000 og 2002 steg fællesskabsproducenternes salg af den tilsvarende vare med 14,3 % fra 134 916 tons til 154 171 tons. Denne stigning fandt sted på baggrund af en stigning i forbruget på 8,5 % i samme periode. Mellem 2002 og 2003 øgedes fællesskabsproducenternes salg med 5,1 % fra 154 171 tons til 162 090 tons, til trods for en stigning i forbruget på 10,3 % mellem 2002 og 2003.

(56)

Fællesskabsproducenternes markedsandel steg fra 26,5 % i 2000 til 28,1 % i 2001 og forblev stort set på dette niveau i 2002, men faldt derefter med 1,9 procentpoint (eller 6,7 %) til 26,1 % i 2003, hvilket var det laveste niveau i den betragtede periode. Dette afspejler det forhold, at importen i 2003 ikke blot steg i absolutte tal, men også i forhold til forbruget.

(57)

Likviditeten kunne kun undersøges for de samarbejdsvillige selskaber, der fremstillede den pågældende vare, og ikke for selve den pågældende vare. Denne indikator blev derfor opfattet som mindre relevant end de øvrige angivne indikatorer. Det kan dog ses, at der var en stærkt negativ likviditet i 2001, 2002 og 2003.

(58)

Afkastet af den anvendte kapital kunne også kun undersøges for de samarbejdsvillige selskaber, der fremstillede den pågældende vare, og ikke for selve den pågældende vare. Denne indikator blev derfor også opfattet som mindre relevant end de øvrige indikatorer. Det kan dog ses, at afkastet af den anvendte kapital faldt fra 34 % i 2000 til næsten nul i 2001 og 2002, før det faldt til – 20 % i 2003.

(59)

Gennemsnitsprisen på den tilsvarende vare faldt med 20,3 % mellem 2000 og 2003, idet priserne faldt støt i løbet af denne periode. Priserne nåede deres laveste niveau (2,79 EUR/kg) i 2003.

(60)

I første halvår 2004 tyder de foreliggende oplysninger på, at den gennemsnitlige enhedspris for fællesskabsproducenternes salg steg svagt på linje med den svage stigning i de gennemsnitlige importpriser, men fulgte så en nedadgående tendens. De seneste oplysninger tyder på, at priserne nu igen er på vej nedad, og at de er meget lave.

(61)

En part hævdede (under henvisning til gennemsnittet af de årlige valutakurser), at prisfaldene ikke var så store i britiske pund. Det er imidlertid Kommissionens faste praksis at anvende euro som valutaenhed i handelsbeskyttelsessager.

(62)

Ud over prisudviklingen er omkostningsudviklingen også blevet taget i betragtning. Omkostningerne har svinget mellem 3,0 EUR/kg og 3,2 EUR/kg i perioden fra 2000 til 2003.

(63)

Rentabiliteten af fællesskabsproducenternes salg i Fællesskabet faldt fra 7,3 % i 2000 til – 3,3 % i 2001. Tabene blev mindre udtalte i 2002 (– 2,5 %), men steg derefter til – 17,1 % i 2003. I 2003, hvor importen nåede sit højeste niveau og dens gennemsnitspris faldt til sit laveste niveau (2,54 EUR/kg), faldt gennemsnitsprisen på fællesskabsvaren også til sit laveste niveau (2,79 EUR/kg). Faldet i fællesskabsproducenternes rentabilitet mellem 2000 og 2003 fandt sted samtidig med, at kiloprisen på deres vare faldt fra 3,50 EUR til 2,79 EUR.

(64)

Ved lagre forstås i denne forbindelse levende fisk i vandet. Fællesskabsproducenterne har i lighed med alle andre producenter kun ubetydelige lagre af fangede fisk, da de skal sælges omgående. Et fald i ultimolagrene er derfor tegn på et fald i mængden af levende fisk, der opdrættes med henblik på fremtidig fangst. Faldende lagerbeholdninger er derfor i dette tilfælde et tegn på voksende skade.

(65)

Lagerbeholdningerne steg fra 36 332 tons i 2000 til 53 178 tons i 2002 og faldt derefter til 43 024 tons i 2003. Dette repræsenterer et fald i lagerbeholdningerne på 19,1 % mellem 2002 og 2003.

(66)

Det fremgår af undersøgelsen, at der mellem 2000 og 2003 — og især mellem 2002 og 2003 — er sket en stigning i importmængden af den pågældende vare til fællesskabsmarkedet.

(67)

For så vidt angår fællesskabsproducenternes situation var den teoretiske produktionskapacitet stort set stabil mellem 2000 og 2002, mens produktionen steg med 14,8 %. Kapacitetsudnyttelsen voksede derfor fra 43 % til 50 % i denne periode. Beholdningerne af levende fisk i vandet steg også. Der var et vist tab af arbejdspladser, mens produktiviteten steg, hovedsagelig som følge af øget automatisering.

(68)

Salgsmængden steg med 14,3 % mellem 2000 og 2002 (sammenlignet med en vækst på 8,5 % i forbruget), og fællesskabsproducenternes markedsandel steg fra 26,5 % til 28,0 %.

(69)

Selv i denne periode faldt priserne imidlertid med 13,7 % mellem 2000 og 2002, og til trods for et mindre fald i omkostningerne i 2002 (delvis som følge af højere kapacitetsudnyttelse og bedre produktivitet) synes dette at have ført til et fald i rentabiliteten fra 7,3 % i 2000 til tab på 3,3 % og 2,5 % i 2001 og 2002. Afkastet af den anvendte kapital og likviditeten udviklede sig også negativt i denne periode.

(70)

Fællesskabsproducenternes situation forværredes betydeligt mellem 2002 og 2003. Selv om produktionskapaciteten og produktionen steg, var stigningen i produktionskapaciteten ikke særlig stor (2,2 %) sammenlignet med stigningen i forbruget det pågældende år. I betragtning af den lange produktionscyklus fastsættes produktionsniveauet mindst to år forinden, og produktionsstigningen var i overensstemmelse med tidligere udarbejdede produktionsplaner. Den øgede produktion skal således ikke betragtes som et tegn på, at fællesskabsproducenterne befandt sig i en gunstig situation i 2003. Større produktion førte til højere kapacitetsudnyttelse og forbedret produktivitet.

(71)

Alle andre indikatorer udviklede sig negativt. Lagrene af fisk i vandet faldt med 19,1 %. Trods en stigning i forbruget på 10,3 % steg fællesskabsproducenternes salg kun med 5,1 %, og de tabte markedsandele, som faldt med 6,7 %. Desuden skete dette tab af markedsandele på baggrund af faldende priser, hvor fællesskabsproducenterne var tvunget til at sænke priserne for at sælge deres varer. Priserne faldt yderligere med 7,6 % sammenlignet med 2002 (og var 20,3 % lavere end i 2000), mens omkostningerne steg til det gennemsnitlige niveau for fireårsperioden. Dette førte til et kraftigt fald i rentabiliteten, og fællesskabsproducenterne havde tab på 17,1 %. Disse tab afspejledes i et samlet afkast af den anvendte kapital på – 20 %. Likviditeten forbedredes tilsyneladende, men dette var i virkeligheden udtryk for en reduktion af lagrene af fisk i vandet og manglende evne til at foretage geninvesteringer.

(72)

Det er blevet fremført, at de større producenter ikke led skade. Det skal dog nævnes, at flere store producenter er blandt de fællesskabsproducenter, i forbindelse med hvilke der er fastslået alvorlig skade.

(73)

Under hensyntagen til alle disse faktorer konkluderes det, at producenterne i Fællesskabet har lidt alvorlig skade, idet deres samlede situation er blevet væsentligt forværret.

(74)

For at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import og den alvorlige skade, og for at sikre, at skade forvoldt af andre faktorer ikke tilskrives den forøgede import, er de skadelige virkninger af skadevoldende faktorer blevet isoleret fra hinanden, og de skadelige virkninger er blevet tilskrevet de faktorer, der har forvoldt dem, hvorefter det er blevet afgjort, om den forøgede import er en »reel og betydelig« årsag til alvorlig skade.

(75)

Som det fremgår af ovenstående, er den pågældende vare blevet importeret til Fællesskabet i øgede og store mængder mellem 2000 og 2003, og især mellem 2002 og 2003.

(76)

Opdrættede laks er hovedsagelig en råvare, og den pågældende vare og den tilsvarende vare konkurrerer især på prisen. Selv om en part hævdede, at importen fra Chile er prisførende, er det generelt accepteret, at særlig importen fra Norge har en markeds- og prisførende position. Selv et mindre underbud fører derfor til pres på fællesskabsproducenternes priser.

(77)

I dette tilfælde var den vigtigste skadelige følge af den øgede import fællesskabsproducenternes store finansielle tab. På grund af importens markeds- og prisførende rolle tvang den øgede import priserne ned i hele Fællesskabet. Hvis importen var steget mindre, ville dette pristryk også have været mindre. Hvis efterspørgselen på fællesskabsmarkedet havde kunnet bære en sådan vækst i importen til væsentligt højere priser, er det muligt, at fællesskabsproducenterne ikke ville have lidt alvorlig skade, selv om en sådan stigning ville have ført til lavere salg og markedsandel for disse producenter.

(78)

Mellem 2000 og 2002 faldt prisen på den importerede vare med 19 %, hvilket nøje fulgtes af fællesskabsproducenternes priser. Selv om fællesskabsproducenternes markedsandel i Fællesskabet steg i denne periode, afspejlede dette produktionsbeslutninger truffet i tidligere år, og både i 2001 og 2002 fandt fællesskabsproducenternes salg sted til tabsgivende priser.

(79)

Mellem 2002 og 2003 steg importen med 15 %. Importens markedsandel steg fra 72 % til 73,9 %, mens fællesskabsproducenternes markedsandel faldt fra 28 % til 26,1 %. I samme periode voksede importen fra 236 % til 239 % af produktionen i Fællesskabet. Importen synes således at være steget i forhold til både produktionen og forbruget i Fællesskabet på fællesskabsproducenternes bekostning.

(80)

Det vigtigste aspekt i forbindelse med stigningen i importen var imidlertid dens virkning på fællesskabsproducenternes priser og rentabilitet. Som ovenfor nævnt er det generelt accepteret, at importen (især fra Norge) er prisførende på fællesskabsmarkedet for opdrættede laks. For at fastslå, om lavprisimporten rent faktisk har trykket fællesskabsproducenternes priser, er det blevet undersøgt, om der forekommer underbud.

(81)

Med henblik på en afgørelse med hensyn til underbuddets størrelse blev der undersøgt prisoplysninger for sammenlignelige tidsperioder, på samme handelstrin og for salg til tilsvarende kunder. Det fremgik af en sammenligning af fællesskabsproducenternes gennemsnitlige priser ab Glasgow og de eksporterende producenters gennemsnitlige priser ved salg til importørerne i Fællesskabet (cif, Fællesskabets grænse, fortoldet), at hjemmemarkedspriserne i de tre seneste år er blevet underbudt med mellem 3,1 % og 7,1 %. Dette synes at have ført til et pristryk for fællesskabsproducenterne, fordi importen som følge af dens store markedsandel er prisfastsættende. Navnlig kan det ses, at stigningen i importen til endnu lavere priser indtil tredje kvartal 2003 tvang fællesskabsproducenterne til løbende at sænke deres priser indtil dette kvartal, hvilket førte til de tab, de pådrog sig i det pågældende år.

(82)

En direkte sammenligning mellem importpriserne og fællesskabsproducenternes priser bekræfter denne analyse. Importpriserne faldt med 28,5 % mellem 2000 og 2003, nemlig fra 3,62 EUR/kg til 2,59 EUR/kg inklusive told. I samme periode faldt gennemsnitsprisen på den tilsvarende vare støt med 20 % fra 3,50 EUR/kg til 2,79 EUR/kg.

(83)

Mellem 2002 og 2003 faldt den gennemsnitlige enhedspris på den importerede vare fra 2,93 EUR/kg til 2,59 EUR/kg inklusive told. Idet importen steg til dens højeste niveau og dens gennemsnitspriser faldt til det laveste niveau (2,59 EUR/kg inklusive told), førte importpriserne fællesskabsproducenternes priser nedad, og fællesskabsvarens gennemsnitspris faldt til det laveste niveau (2,79 EUR/kg). Fællesskabsvarens gennemsnitlige enhedspris (ab Glasgow) faldt fra 3,02 EUR/kg til 2,79 EUR/kg, dvs. med 8 %.

(84)

Faldet i fællesskabsproducenternes priser synes at have været den vigtigste årsag til et betydeligt fald i deres rentabilitet. I 2002, hvor deres omkostninger pr. kg udgjorde 3,1 EUR, og deres salgspris (justeret til niveauet ab Glasgow) var 3,50 EUR, havde fællesskabsproducenterne en fortjeneste på 7,3 %. Selv om deres kapacitetsudnyttelse, produktion, produktivitet, lagre af levende fisk, salg og markedsandel alle steg, havde de i 2001 og 2002 finansielle tab, et samlet faldende afkast af den anvendte kapital og en samlet negativ likviditet, idet deres salgspriser (ab Glasgow) faldt til henholdsvis 3,23 EUR og 3,02 EUR, og deres omkostninger først steg svagt og derefter faldt til 3,2 EUR i 2001 og 3,0 EUR i 2002. Beskæftigelsen faldt også.

(85)

I 2003, hvor priserne (ab Glasgow) faldt til 2,79 EUR under pres fra lavprisimporten, og hvor omkostningerne lå på 2000-niveauet på 3,1 EUR, havde fællesskabsproducenterne et tab på 17,1 %. Dette afspejledes i det samlede afkast af den anvendte kapital og likviditeten, der var negativ. Samtidig steg deres salgsmængde kun med 5,1 % sammenlignet med en stigning i forbruget på 10,3 %, og deres markedsandel faldt med 1,9 procentpoint, samtidig med at importens mængde og markedsandel steg. Selv om kapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, produktionen og produktiviteten steg, og beskæftigelsen forblev stabil, er virkningen af stigningen i lavprisimporten på kapacitetsudnyttelsen, produktionen og beskæftigelsen forsinket. At produktionen kan forventes at falde som følge af væksten i importen, fremgår af faldet i beholdningerne af levende fisk i 2003.

(86)

Af ovenstående årsager konkluderes det, at der er en forbindelse mellem væksten i importen og den alvorlige skade, som fællesskabsproducenterne har lidt, og at stigningen i lavprisimporten har haft skadelige følger for fællesskabsproducenterne, især i form af trykkede priser på fællesskabsmarkedet, hvilket har ført til store finansielle tab for producenterne i Fællesskabet.

(87)

En part fremførte, at der angiveligt havde været et fald i forbruget i Det Forenede Kongerige i 2003, og at dette havde forvoldt fællesskabsproducenterne skade. Markedet i Det Forenede Kongerige kan imidlertid ikke adskilles fra det samlede fællesskabsmarked, og forbruget i Det Europæiske Fællesskab steg med 21,7 % mellem 2000 og 2003 og med 12,2 % mellem 2002 og 2003. Den vigtigste årsag til fællesskabsproducenternes betydelige tab i 2003 er derfor snarere de lave priser og ikke et påstået fald i forbruget.

(88)

Virkningerne af udsving i eksporten er også blevet undersøgt. Eksporten steg i hele den betragtede periode og fordobledes endda mellem 2002 og 2003, idet fællesskabsproducenterne forsøgte at øge eksporten på baggrund af den dårlige situation på markedet i Fællesskabet. Det konkluderes derfor trods påstand fra en part om det modsatte, at ændringerne i eksportens størrelse ikke var en årsag til den alvorlige skade, som fællesskabsproducenterne har lidt. Under alle omstændigheder er oplysninger vedrørende rentabiliteten kun baseret på oplysninger vedrørende salget i Fællesskabet.

(89)

Det blev også undersøgt, om en overskudskapacitet hos fællesskabsproducenterne kan have haft skadelige virkninger. Den teoretiske kapacitet steg i den af undersøgelsen omfattede periode med 2,2 % mellem 2000 og 2003, hvilket var betydeligt mindre end produktionen og forbruget. Desuden er den teoretiske kapacitet som tidligere nævnt den samlede mængde levende fisk, for hvilke der er udstedt statslige licenser. Omkostningerne til at ansøge om og opretholde licenser er lave. De vigtigste omkostningsfaktorer er omkostningerne til unglaks, foder og arbejdskraft. Det konkluderes derfor, at stigningen i den teoretiske kapacitet ikke forvoldte fællesskabsproducenterne alvorlig skade.

(90)

Nogle eksportører fremførte, at årsagen til faldet i laksepriserne på fællesskabsmarkedet var overforsyning fra fællesskabsproducenternes side. Importen steg imidlertid med 15 % i 2003, hvorimod fællesskabsproducenternes salg i Fællesskabet kun steg med 5,1 %. Endvidere er det importen, der bestemmer priserne på dette marked, og ikke producenterne i Fællesskabet. En undersøgelse af alle parters prisadfærd i 2002 og 2003 viser faktisk klart, at importerede varer konsekvent solgtes til lavere priser end EF-producenternes varer, og at fællesskabsproducenternes priser fulgte de importerede varers priser nedad. Virkningerne af konkurrencen mellem fællesskabsproducenterne udligner sig selv blandt disse producenter indbyrdes — tab hos en virksomhed opvejes alt andet lige af gevinst hos en anden. Det konkluderes derfor, at konkurrencen blandt fællesskabsproducenterne ikke var en af årsagerne til den konstaterede alvorlige skade.

(91)

En part fremførte, at en højere fiskedødelighed end normalt i Irland og udbrud af sygdomme i Det Forenede Kongerige og Irland i 2002 og 2003 kunne have øget produktionsomkostningerne og forstyrret den normale produktionscyklus for visse producenter. Disse fænomener var imidlertid begrænset til et lille antal brug. Som det fremgår af nedenstående tabel, faldt fællesskabsproducenternes produktionsomkostninger desuden i 2002 og lå tæt på fireårsgennemsnittet i 2003. Det konkluderes derfor, at en højere fiskedødelighed end normalt ikke var årsag til væsentlige skade.

(92)

Det blev fremført, at den norske erhvervsgren har lavere produktionsomkostninger end fællesskabsproducenterne, og at dette — og fællesskabsproducenternes manglende nedsættelse af deres produktionsomkostninger — er en årsag til øget import og alvorlig skade. De foreliggende oplysninger tyder på, at selv om Norge har fordele med hensyn til visse omkostninger, har fællesskabsproducenterne fordele i forbindelse med andre omkostninger. Overordnet set bemærkes det, at selv om fællesskabsproducenterne har betydelige tab på det nuværende markedet, er dette også tilfældet for de norske producenter. Som bemærket i afsnit 8.2.12 havde fællesskabsproducenterne et tab på 17,1 % i 2003. Oplysninger fra den norske regering viser, at tabene i 2003 udgjorde 12,1 % for en stikprøve på 148 opdrættere af laks og regnbueørred. Desuden havde de norske producenter en stor gældsbyrde, der repræsenterede en betydelig andel af deres samlede omkostninger. Deres samlede gæld (eksklusive egenkapital og hensættelser) udgjorde 6,3 mia. NOK, hvilket skal sammenlignes med en samlet omsætning på 5,6 mia. NOK (9) (lig med henholdsvis ca. 750 mio. EUR og 670 mio. EUR). Denne situation har i flere tilfælde ført til, at norske banker reelt har overtaget norske producenter. Det konkluderes derfor, at selv om der kan være små forskelle, var en forskel mellem fællesskabsproducenternes og de norske producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ikke en væsentlig årsag til den konstaterede alvorlige skade.

(93)

En part fremførte, at der er en mindre veludviklet infrastruktur i afsides egne af Skotland, og at dette øger omkostningerne og kan forvolde skade for fællesskabsproducenterne. I denne forbindelse bemærkes det, at fiskeopdrætning i Norge, der er førende på fællesskabsmarkedet, ofte finder sted i afsides lokaliteter med forholdsvis dårlig transportinfrastruktur.

(94)

Transportomkostningerne udgør ikke en større del af de samlede omkostninger ved produktion af opdrættede laks og varierer efter varernes oprindelsessted og det sted, hvortil de skal leveres. Samlet set er det Kommissionens opfattelse, at der ikke er væsentlige forskelle mellem Norge, Det Forenede Kongerige og Irland med hensyn til omkostningerne til transport til fællesskabsmarkedet. Endvidere har eksporterende producenter (der pr. definition er beliggende uden for Det Europæiske Fællesskab) generelt sandsynligvis højere transportomkostninger, når de sælger til fællesskabsmarkedet. Kommissionen finder derfor ikke, at højere transportomkostninger i Skotland har bidraget til den skade, der er forvoldt fællesskabsproducenterne.

(95)

Desuden fandtes der under alle omstændigheder ingen beviser for, at transportomkostningerne i Skotland er steget i de seneste år, og højere transportomkostninger kan derfor ikke forklare fællesskabsproducenternes nylige øgede finansielle tab.

(96)

Det blev fremført, at strengere miljø- og sundhedsmæssige bestemmelser i Fællesskabet, importrestriktioner i tredjelande, videnskabelige rapporter om laks og negativ omtale i pressen havde bidraget til den skade, som fællesskabsproducenterne har lidt. Der blev imidlertid ikke forelagt bevis for disse påstande, og de blev heller ikke udbygget. Under disse omstændigheder er det således ikke muligt at tage betragte disse faktorer som relevante årsagsfaktorer i forbindelse med den alvorlige skade, der er forvoldt producenterne i Fællesskabet. Der blev ikke konstateret andre relevante årsagsfaktorer i undersøgelsens endelige fase.

(97)

Stigningen i importen havde kun en begrænset negativ effekt på de mængder, der solgtes af EF-producenterne, selv om deres salg og markedsandel faldt noget i 2003. Det vigtigste er imidlertid, at den betydelige stigning i importen tilsyneladende havde en katastrofal effekt på fællesskabsproducenternes rentabilitet i betragtning af det dermed forbundne fald i priserne. Da importen (med omkring 70 % til 75 % af markedet) er prisdannende, havde faldet i importpriserne en betydelig pristrykkende virkning på fællesskabsproducenternes priser. Dette førte til betydelige tab for producenterne i Fællesskabet. Der blev i denne fase ikke identificeret andre faktorer end væksten i lavprisimporten, der kunne have bidraget til skaden.

(98)

Efter at have fastslået, at de øvrige kendte faktorer ikke havde væsentlige skadelige følger, konkluderes det, at der er en reel og betydelig forbindelse mellem den forøgede lavprisimport og den alvorlige skade, der er forvoldt producenterne i Fællesskabet.

(99)

En analyse af undersøgelsesresultaterne bekræfter, at der forekommer alvorlig skade, og at der er behov for endelige beskyttelsesforanstaltninger til at afhjælpe den alvorlige skade, fællesskabsproducenterne har lidt, og til at forhindre, at disse producenter lider yderligere skade.

(100)

Produktionen i Fællesskabet af opdrættede laks er ikke tilstrækkelig stor til at dække efterspørgslen, og det er derfor nødvendigt at sikre, at de trufne foranstaltninger ikke er af en sådan art, at de hindrer eksporterende producenter i at få adgang til fællesskabsmarkedet. Da den vigtigste årsag til skade for fællesskabsproducenterne er den store importmængde, som fører til lave priser og skaber pristryk, skal foranstaltningerne have en sådan form, at de afhjælper den alvorlige skade og letter tilpasningen. For at opnå dette skal foranstaltningerne føre til midlertidig prisstabilitet, som ikke begrænser udbuddet unødvendigt, og skabe en periode, hvori fællesskabsproducenterne har mulighed for at tilpasse sig til fremtidige omstændigheder med øget konkurrence fra billige importerede varer.

(101)

De midlertidige beskyttelsesforanstaltninger havde form af toldkontingenter. Selv i den periode, hvor de midlertidige foranstaltninger var gældende, fortsatte importen af opdrættede laks til Fællesskabet til priser, som lå langt under fællesskabsproducenternes produktionsomkostninger. Det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger, som bevirker, at priserne stiger til et niveau, hvor fællesskabsproducenterne mindst kan opnå fuld dækning for deres omkostninger. Dette skulle gøre tilpasningen lettere og sikre, at fællesskabsproducenterne ikke fortsat lider tab i perioden med foranstaltninger, da dette ville hindre dem i at rejse kapital til de nødvendige tilpasnings- og omstruktureringsforanstaltninger. For at skabe en opadgående tendens i priserne blev det vurderet, om der bør indføres toldkontingenter, men med meget små toldfrie mængder. Mens dette angiveligt ville påvirke priserne, blev en sådan fremgangsmåde imidlertid betragtet som uegnet for ikke at begrænse det voksende marked for opdrættede laks unødvendigt. Der fastsættes derfor et priselement for al import af opdrættede laks til Fællesskabet. Fællesskabsproducenternes gennemsnitlige produktionsomkostninger blev fastsat til 3,10 EUR pr. kg i 2003. Fællesskabsproducenternes vare kræver normalt en pris, som er omkring 10 % højere, end den importerede vare. Det konkluderes derfor, at importprisen skal fastsættes til 2 850 EUR pr. ton fersk laks. Det vil give fællesskabsproducenterne mulighed for at sælge til priser omkring omkostningsnulpunktet, trods lavpriselementet. Det blev nævnt, at tilsagnene om mindstepriser ikke var blevet overholdt i tidligere tilfælde. Det er muligt, men disse foranstaltninger omfatter ikke tilsagn, men fastsættelse af et niveau for importpriser, hvor der skal betales told, hvis priserne ligger under niveauet, og der er tale om svig, hvis niveauet omgås. Desuden gav flere parter udtryk for, at de foretrak en specifik told eller en værditold i stedet for en mindsteimportpris. Men hvis der indføres en sådan told, vil der blive trukket penge ud af markedet, og fastsættelse af en mindsteimportpris anses derfor for at være en bedre løsning på mellemlang sigt. For at gøre tilpasningen lettere anses det dog for bedst at anvende en specifik told i den indkøringsperiode, der er beskrevet nedenfor.

(102)

Det er fremført, at frosset laks vil blive holdt ude fra fællesskabsmarkedet, hvis der anvendes samme importprisniveau for de to varer, idet frosset laks sælges til en lavere pris end fersk laks på grund af en mindre forskel i produktionsomkostningernes struktur. Der bør derfor fastsættes et lavere importprisniveau for frosset laks under hensyntagen til disse forskellige omkostningselementer, og ethvert priselement skal være lavere for frosset laks end for fersk laks. Da der tilsyneladende er en prisforskel på omkring 4 % på markedet, skal der fastsættes et lavere importprisniveau for frosset laks, som afspejler denne forskel. Importprisniveauet for frosset opdrættet laks fastsættes derfor til 2 736 EUR.

(103)

En part hævdede, at to prisniveauer ville give myndighederne vanskeligheder og øge sandsynligheden for svig ved import, men disse påstande er ikke understøttet med praksis, da der findes sanktioner for toldsvig. På den anden side blev det fremført, at der burde gælde forskellige prisordninger for opdrættede laks afhængigt af varens endelige anvendelsesformål (forarbejdning eller detailhandel). Dette ville være endnu vanskeligere at kontrollere, og af praktiske grunde blev det derfor anset for ikke at være muligt under de foreliggende omstændigheder.

(104)

Markedspriserne er lave i øjeblikket, og for at forhindre forstyrrelser på markedet, særlig for forarbejdningsindustrien, skal priselementet indkøres over en bestemt periode. Markedet vil således få mulighed for at tilpasse sig gradvist til den importpris, der bliver fastsat. Det blev fremført, at det var nødvendigt både at fastsætte en lang periode for at give forarbejdningsvirksomhederne mulighed for at tilpasse sig til prisstigningen og en kort periode på grund af fællesskabsproducenternes vanskelige situation. Indkøringsperioden skal derfor løbe fra datoen for de endelige beskyttelsesforanstaltningers ikrafttræden indtil 15. april 2005, og i den periode skal der anvendes en mindsteimportpris på 2 700 EUR pr. ton for fersk laks og på 2 592 EUR pr. ton for frosset laks.

(105)

Priselementet skal i den endelige fase have form af en variabel told. Hvis varen importeres til en cif-pris, frit Fællesskabets grænse, som er lig med eller højere end den fastsatte importpris, skal der ikke betales told. Hvis varen importeres til en lavere pris, skal der betales told svarende til forskellen mellem den faktiske pris og den fastsatte importpris. Dette mindstepriselement skal gælde i alle tilfælde, både inden for toldkontingentet som anført nedenfor, og når tærskelen for toldkontingentet er nået.

(106)

For at sikre, at importørerne overholder priselementet, skal de inden for en bestemt frist for de nationale toldmyndigheder forelægge tilfredsstillende bevis for den importpris pr. ton, der faktisk er betalt for importen af opdrættede laks. For at sikre, at alle importører overholder betingelsen om forelæggelse af tilfredsstillende bevis, og dette inden for fristen, kræves det, at de stiller tilstrækkelig sikkerhed hos de nationale toldmyndigheder ved importen af opdrættede laks. For fersk og frosset laks anses i betragtning af det foreslåede priselements niveau både i indkøringsfasen og endeligt en sikkerhed på 290 EUR pr. ton (hele fiskeækvivalenter) importerede opdrættede laks (gruppe 1 — 320 EUR pr. ton, gruppe 2 — 450 EUR pr. ton) for passende. Det hævdes, at et sådant niveau for sikkerhedsstillelse er for dyrt og for besværligt for importørerne. Et lavere niveau vil imidlertid ikke opfylde sit formål i betragtning af forskellen mellem de løbende markedspriser og det importprisniveau, der skal fastsættes. På baggrund af arten af de oplysninger, der skal indgives, og af hensyn til administrationen bør fristen for forelæggelse af tilfredsstillende bevis fastsættes til 1 år fra den dato, hvor den relevante toldangivelse er antaget. Den stillede sikkerhed frigives det øjeblik, hvor importøren forelægger tilfredsstillende bevis for, at dette er gjort inden for den fastsatte frist. Hvis en importør ikke indgiver tilfredsstillende bevis inden for den fastsatte frist, opkræves den stillede sikkerhed endeligt som importtold.

(107)

For at sikre, at fællesskabsproducenterne i forbindelse med import ud over det traditionelle omfang kan drive virksomhed med en rimelig rentabilitet, og samtidig holde Fællesskabets marked åbent og sikre, at udbuddet kan dække efterspørgslen, anses det også for nødvendigt at fastsætte toldkontingenter, som afspejler de traditionelle importniveauer. Overstiges disse kontingenter, skal importen pålægges en tillægstold. Importen af opdrættede laks, som overholder det fastsatte priselement, kan derefter fortsætte i traditionelt omfang uden betaling af tillægstold, og der kan importeres ubegrænsede mængder, om end efter betaling af tillægstolden.

(108)

For at bevare traditionelle handelsstrømme og sikre, at fællesskabsmarkedet også forbliver åbent for mindre aktører, bør toldkontingentet fordeles mellem de lande og regioner, der har en væsentlig interesse i at levere den pågældende vare, og der bør afsættes en del til andre lande. Efter konsultationer med Norge, Chile og Færøerne, der har en sådan væsentlig interesse og tegner sig for betydelige andele af importen, findes det passende at tildele hvert af disse lande et specifikt toldkontingent. I princippet bør toldkontingentet fordeles på grundlag af de andele af den samlede mængde af varen, som blev leveret af det pågældende land i treårsperioden fra 2001 til 2003. Importen fra Chile faldt imidlertid betydeligt (til under 3 % af importen til Fællesskabet) i andet halvår af 2003 af tekniske årsager i forbindelse med grænsekontrol, og det er ca. halvdelen af landets normale andel af importen til Fællesskabet. Derfor er importen fra Chile i 2003 ikke repræsentativ, og det specifikke kontingent for Chile skal i stedet fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige import i 2001, 2002 og et justeret tal for 2003 (baseret på 2002 plus gennemsnitlige importvækstrater i 2003 eksklusive Chile) for ikke at forstyrre den traditionelle handelsstrøm. For at undgå unødvendige administrative byrder bør toldkontingenterne forvaltes efter »først til mølle«-princippet.

(109)

Under normale omstændigheder øgedes forbruget i Fællesskabet af opdrættede laks med mellem 4 % og 5 % om året, idet der er taget hensyn til vækstraterne i de nye medlemsstater. Af oplysninger om første halvår 2004 fremgår det imidlertid, at væksten på fællesskabsmarkedet for laks faktisk var stigende, og at mens markedet i de nye medlemsstater ikke er stort i forhold til markedet i EU-15, er der bevis for, at den årlige vækst i de nye medlemsstater (af en størrelsesorden på 30 %) er steget som følge af udvidelsen, og nu er væsentlig højere (ca. 50 %). For at tage hensyn til denne vækst skal toldkontingenterne (der er baseret på den gennemsnitlige import i 2001 til 2003) forhøjes med 10 %. Da laksemarkedet er sæsonpræget med højere import og salg i andet halvår end i første halvår, bør toldkontingenterne sæsonjusteres. Kontingenterne er blevet beregnet på grundlag af hele fiskeækvivalenter, og omregningssatserne for fileter og ikke-fileteret fisk, der rent faktisk importeres, er henholdsvis 1:0,65 og 1:0,9. Hvis det i den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, viser sig, at omregningssatserne for ikke-fileteret fisk ikke længere er passende i betragtning af fremtrædelsesformen af importeret opdrættet laks, der i øjeblikket fortrinsvis er renset fisk, med hoved, kan foranstaltningerne tages op til ny overvejelse.

(110)

Tillægstolden skal fastsættes på et niveau, der lemper fællesskabsproducenternes situation tilstrækkeligt, men som samtidig ikke udgør en unødvendig stor byrde for importører og brugere. En værditold anses for uegnet, da den vil tilskynde til lavere ufortoldede importpriser, og da den vil stige i reelle tal, hvis priserne stiger. Der bør derfor fastsættes et fast toldbeløb.

(111)

En mindstepris som skitseret ovenfor vil altid være gældende for at sætte fællesskabsproducenterne i stand til at sælge til omkostningsdækkende priser. Som nævnt ovenfor fastsættes mindsteprisen til et niveau under fællesskabsproducenternes produktionsomkostninger, men da de tidligere har været i stand til at sælge med en forhøjelse på omkring 10 %, forventes det, at de fortsat vil være i stand til dette og således få dækning for deres produktionsomkostninger. Hvis det traditionelle handelsniveau bliver overskredet, og der således skal betales tillægstold, fastsættes denne tillægstold efter EF-institutionernes traditionelle praksis med »målprisunderbud« på grundlag af forskellen mellem fællesskabsproducenternes ikke-skadevoldende målpris og mindsteprisen. Denne forskel, der er udtryk for den udstrækning, hvori prisen på den importerede vare er lavere end den pris, som fællesskabsproducenterne kunne forvente at opnå i en situation uden skade, anses efter justering for prisforskelle mellem den importerede vare og fællesskabsvaren således for at være et rimeligt grundlag for fastsættelsen af toldens størrelse. Denne forskel blev beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris pr. ton af fællesskabsvaren, baseret på denne vares produktionsomkostninger plus en fortjeneste af omsætningen på 14 %. Dette er i overensstemmelse med det niveau for fortjeneste, der er fastslået som nødvendigt i tidligere handelsbeskyttelsessager vedrørende laks og afspejler de meteorologiske, biologiske og udslipsmæssige risici, som erhvervsgrenen løber. Denne ikke-skadevoldende pris blev sammenlignet med mindsteprisen. Forskellen mellem disse to priser giver en oprindelig told på 330 EUR pr. ton (hele fiskeækvivalenter); ved anvendelse af de ovennævnte omregningssatser svarer dette til 366 EUR pr. ton for anden fisk end fileter og 508 EUR pr. ton for fileter.

(112)

Der bør fastlægges bestemmelser om, at Kommissionen kan revidere foranstaltningerne, hvis omstændighederne ændrer sig. For at tage hensyn til markedsudviklingen efter indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger skal der foretages en overvågning af markedet og prisudviklingen. Hvis data eller andre oplysninger tyder på, at en endelig importpris på 2 850 EUR eller 2 736 EUR ikke er egnet, vil der blive foretaget en tidlig revision for at ændre denne endelige importpris, inden den træder i kraft. Der skal afholdes regelmæssige møder med interesserede parter hvert halve år eller som ønsket af interesserede parter på basis af relevant dokumentation.

(113)

I overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og Fællesskabets internationale forpligtelser bør de endelige beskyttelsesforanstaltninger ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Fællesskabet ikke overstiger 3 %. I denne forbindelse er der i forordning (EF) nr. 1447/2004 taget specielt hensyn til Chiles særlige situation som et udviklingsland, idet import fra Chile ikke var omfattet af de midlertidige foranstaltninger, da importen af varer med oprindelse i Chile i andet halvår af 2003 ikke oversteg tærskelen på 3 %. I henhold til forordningen blev det fastslået, at udviklingen i denne import skulle følges nøje for at sikre, om den konstaterede nedadgående tendens viste sig at være et varigt fænomen. Efter en yderligere undersøgelse viser det sig imidlertid, at importen fra Chile nu igen ligger på omkring 6 % af Fællesskabets import, og at det lavere importniveau i andet halvår af 2003 kun var et midlertidigt fænomen. Af den grund og under hensyntagen til, at den samlede import af varer med oprindelse i Chile i 2003 oversteg nævnte niveau på 3 %, skal beskyttelsesforanstaltninger også gælde for import fra Chile. De udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger ikke finder anvendelse, er specificeret i bilag 2.

(114)

De endelige foranstaltninger bør ikke vare mere end fire år, heri medregnet perioden med midlertidige foranstaltninger. Foranstaltningerne bør træde i kraft 6. februar 2005 og vare indtil 13. august 2008.

(115)

For at anspore til tilpasning skal foranstaltningerne, når de først er indført, regelmæssigt liberaliseres for at sikre fællesskabsproducenterne et stærkt incitament til gradvis at fortage den nødvendige omstrukturering og tilpasning. Liberaliseringen skal starte et år efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og foretages hvert år derefter.

(116)

Foranstaltningerne liberaliseres på en sådan måde, at der er mulighed for importere stigende mængder opdrættede laks, som overholder priselementet uden betaling af tillægstold, og derved øge konkurrencepresset på fællesskabsproducenterne, så længe foranstaltningerne gælder. På samme måde skal tillægstoldsatsen gradvis sættes ned, således at tolden for al import over toldkontingentniveauet efterhånden bliver lavere. Liberaliseringen skal også tage hensyn til den forventede vækst på markedet. Liberaliseringen skal derfor have form af en forhøjelse af toldkontingentet sammen med et fald i niveauet for den tillægstold, der skal betales for import ud over toldkontingentniveauet. Hver gang skal toldkontingentet forhøjes med 10 % og tillægstolden nedsættes med 5 %, men dette kan tages op til ny overvejelse, hvis omstændighederne skulle ændre sig.

(117)

Formålet med beskyttelsesforanstaltninger er at give fællesskabsproducenterne en begrænset periode til omstrukturering, så de kan konkurrere mere effektivt med de importerede varer. I den forbindelse henvises der til artikel 20, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 3285/94, som forbyder enhver form for forlængelse af foranstaltningerne, medmindre det findes godtgjort, at fællesskabsproducenterne tilpasser sig.

(118)

Fællesskabsproducenterne befinder sig allerede i en proces med omstrukturering efter kraftige tab, som har betydet, at flere aktører har forladt erhvervet, såvel som konkurser og bobehandlinger, der har tvunget andre til at lukke. Der er også foretaget omfattende forbedringer i produktivitet og effektivitet i de senere år. Men hvis erhvervsgrenen skal kunne udvikle sig og være så konkurrencedygtig og effektiv som muligt, både nu og i fremtiden, kræver det en periode, hvor den har mulighed for at gennemføre en fastlagt plan for omstrukturering.

(119)

De vigtigste elementer i den omstruktureringsstrategi, som de relevante nationale myndigheder har udformet i samarbejde med erhvervsgrenen, er 1) bedre planer for beliggenhed med henblik på at flytte fiskebrug eller slå dem sammen for at øge deres størrelse i løbet af de næste to-tre år og således øge effektiviteten og reducere omkostningerne, 2) diversificering i andre arter med fiskeopdræt af torsk og hellefisk på steder med bestande af hvide fiskearter og øget opdræt af skaldyr (sådanne ændringer hæmmes alvorligt på grund af producenternes nuværende finansielle situation), 3) udvikling af mere sofistikerede miljørigtige redskaber, som giver mulighed for bedre at vurdere det maksimale niveau af tilladt biomasse i fiskeopdræt, samtidig med at man bevarer et sundt marint økosystem, og derved lette udviklingen henimod større enkeltbrug og større stordriftsfordele, 4) større anvendelse af sammenfaldende braklægning i fiskebrug inden for hydrologisk forbundne områder sammen med samordnet behandling af fiskelus, hvorved opdrætsfisk beskyttes bedre mod inficering med fiskelus og sygdomme, overlevelsesraterne for unglaks øges, og omkostningerne reduceres, og 5) koordinering mellem producentorganisationer i Irland, Det Forenede Kongerige og Norge med henblik på at undgå problemer med alvorlig overproduktion i fremtiden.

(120)

Der er allerede gjort visse fremskridt med at gennemføre dele af denne strategi, navnlig i forbindelse med sammenfaldende braklægning og samordnet behandling af fiskelus, og der forventes yderligere store fremskridt i perioden med disse foranstaltninger. Hvis der ikke sker en tilstrækkelig udvikling i tilpasningen i den periode, hvor disse foranstaltninger gælder, kan Kommissionen betragte det som en ændring i omstændighederne som omhandlet i artikel 1, stk. 6, i denne forordning og kræve en fornyet undersøgelse af, om der fortsat er behov for foranstaltningerne.

(121)

Ud over spørgsmålene om en uforudset udvikling, øget import, alvorlig skade, årsagssammenhæng og kritiske omstændigheder er det blevet undersøgt, om der fandtes tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre endelige foranstaltninger. Med henblik herpå blev virkningerne af endelige foranstaltninger på alle parter, der var berørt af proceduren, og de sandsynlige konsekvenser af en eventuel indførelse af sådanne foranstaltninger overvejet på grundlag af de foreliggende faktiske kendsgerninger, efter at der var taget kontakt med fællesskabsproducenterne, andre producenter af opdrættede laks i Fællesskabet, importører og forarbejdningsvirksomheder.

(122)

Fællesskabsproducenterne har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. EUR og beskæftiger direkte 1 450 personer, hvortil kommer, at de skønnes indirekte at støtte yderligere 8 000 arbejdspladser i forarbejdningssektoren og andre sektorer. De er en del af en vigtig vækstindustri, hvis produktion er fordoblet mellem 1995 og 2001. De har en stadig mere effektiv produktion af en vare, for hvilken der er et voksende marked både i Fællesskabet og på verdensplan. De er levedygtige og konkurrencedygtige under normale markedsvilkår og udviser stigende produktivitet.

(123)

Fællesskabsproducenternes stilling er klart i fare, medmindre omfanget af den nuværende lavprisimport ændres. Dette er bevist ved vedvarende rapportering om konkurser. De foreslåede foranstaltninger vil finde anvendelse på al import af den pågældende vare undtagen varer fra udviklingslande, hvis eksport til Det Europæiske Fællesskab ikke overstiger 3 % af importen til dette. De vil derfor finde anvendelse på omkring 95 % af denne import. Selv om det er fremført, at det kan blive vanskeligt at håndhæve priselementet i foranstaltningerne på baggrund af tidligere erfaringer med pristilsagn i forbindelse med opdrættede laks, skal det nævnes, at priselementet ikke er baseret på tilsagn, men på en variabel told, som opkræves af de nationale myndigheder. Det kan derfor forventes, at foranstaltningerne vil være effektive og gøre det muligt for fællesskabsproducenternes priser at stige til et rimeligt niveau.

(124)

De områder, hvor der foretages lakseopdrætning, er som regel afsides beliggende — hovedsagelig i kystområderne ved Vest- og Nordskotland og på Irlands vestkyst. Der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder, og den økonomiske aktivitet, der tilvejebringes af lakseopdrætning, udgør en vigtigt bidrag til disse lokale økonomier. Uden dette bidrag ville mange af de små lokale virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til fællesskabsproducenterne og deres ansatte, ikke længere være levedygtige. Det er derfor i de afhængige erhvervsgrenes interesse, at der træffes effektive endelige foranstaltninger.

(125)

Selv om en part hævdede det modsatte, er det klart at fællesskabsproducenternes vigtigste leverandører (såsom producenter af unglaks og foder) har en interesse i at have en stærk og forudsigelig efterspørgsel efter deres varer til en pris, der gør det muligt for dem at opnå en rimelig fortjeneste.

(126)

Med henblik på at vurdere virkningerne for importørerne, forarbejdningsvirksomhederne og brugerne af, om der indføres eller ikke indføres foranstaltninger, blev der sendt spørgeskemaer til de kendte importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere på markedet i Fællesskabet. Importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere er normalt samme virksomhed, og mange er faktisk forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter uden for Fællesskabet, særlig i Norge. Der blev modtager svar fra 6 importører, forarbejdningsvirksomheder og brugere og fra en sammenslutning af forarbejdningsvirksomheder. Desuden fremsatte en række sammenslutninger af forarbejdningsvirksomheder bemærkninger til Kommissionen, og der blev taget kontakt til visse forarbejdningsvirksomheder og deres sammenslutninger.

(127)

Nogle fremførte, at der ikke burde træffes foranstaltninger, da der kun havde været et kortvarigt midlertidigt fald i priserne på opdrættede laks i to til tre måneder efter ophævelsen af antidumpingforanstaltningerne mod Norge i maj 2003, og priserne var siden vendt tilbage til det normale niveau. Forarbejdningsvirksomhederne understregede, at enhver prisstigning ville øge deres omkostningsgrundlag, reducere deres salg og rentabilitet og muligvis føre til tab af arbejdspladser og endda udflytning, og de fremhævede, at beskæftigelsen i fiskeforarbejdningssektoren er langt større end i fiskeopdrætningsindustrien og i flere tilfælde giver beskæftigelse i områder med lav beskæftigelse.

(128)

Det er klart, at priserne ikke har indhentet niveauet i første halvår af 2004. Importpriserne steg mellem fjerde kvartal i 2003 og i begyndelsen af første kvartal i 2004, men faldt så i sidste del af første kvartal i 2004 og i andet kvartal 2004, og fællesskabsproducenternes priser fulgte samme tendens. Fællesskabsproducenternes priser ligger dog stadig væsentligt under den ikke-skadevoldende pris. De seneste oplysninger tyder desuden på, at priserne stadig er på vej nedad.

(129)

Forarbejdningsvirksomhedernes vigtigste omkostninger er til råmaterialer og personaleomkostninger, og det er korrekt, at en stigning i råvarepriserne vil forøge forarbejdningsvirksomhedernes omkostninger. Ifølge de oplysninger, der er afgivet af forarbejdningsvirksomhederne, faldt deres omkostninger til råmaterialer imidlertid med 10 % mellem 2002 og 2003 efter allerede at være faldet med 18 % mellem 2000 og 2002. I 2003 var råvaren 26 % billigere end i 2000. Samtidig viser oplysningerne fra disse virksomheder, at deres salgspriser stort set var uændrede i 2002 og 2003. Alle forarbejdningsvirksomheder, som afgav oplysninger om rentabiliteten i forbindelse med deres forarbejdning af laks, har en rentabel lakseforarbejdning, og det ser ud til, at de er i stand til at absorbere en beskeden omkostningsstigning uden tab af arbejdspladser eller udflytning. Under alle omstændigheder er det klart, at de nuværende priser ikke er holdbare på mellemlang til lang sigt. Forarbejdningsindustrien vil således under alle omstændigheder stå over for en stigning i omkostningerne til råmaterialer på mellemlang til lang sigt.

(130)

Henved 100 000 arbejdere er beskæftiget i fiskeforarbejdningssektoren i Fællesskabet, og kun en lille del af disse er ansat i forbindelse med forarbejdning af opdrættede laks. Der blev ikke fundet bevis for, at eventuelle foranstaltninger vil føre til et fald i beskæftigelsen i Fællesskabet.

(131)

Forarbejdningsvirksomhederne understregede også behovet for, at kunderne og forhandlerne på de vigtigste europæiske markeder fortsat har adgang til varer af god kvalitet til lave priser. De udtrykte særlig bekymring over muligheden for opkøb i spekulationsøjemed umiddelbart efter indførelsen af et toldkontingent og hævdede, at de muligvis vil være nødt til at indstille produktionen, hvis kontingentet nås. Endelig erklærede de, at hvis der blev truffet foranstaltninger, burde de have en sådan karakter, at de fortsat sikrer tilstrækkelige leverancer og medvirker til at skabe prisstabilitet på markedet, så omkostningerne bedre kan forudsiges. Nogle selskaber var fortsat direkte modstandere af foranstaltninger af enhver art, mens andre i denne forbindelse tilkendegav, at hvis der blev indført foranstaltninger, ville de foretrække en toldkontingentordning, idet visse selskaber foretrak et licenssystem.

(132)

Det skal bemærkes, at foranstaltningerne består af et priselement, som afspejler omkostningsdækning for fællesskabsproducenterne, og toldkontingenter baseret på den gennemsnitlige import til Fællesskabet (inkl. de nye medlemsstater) i perioden 2001 til 2003 plus 10 %, hvorefter en tillægstold finder anvendelse. Forarbejdningsindustrien i hele Fællesskabet vil derfor fortsat have adgang til tilstrækkelige forsyninger af råmaterialer. Selv om flere parter hævdede, at foranstaltningerne vil udgøre en tung administrativ byrde for forarbejdningsvirksomhederne i Fællesskabet, blev påstanden ikke underbygget, og det fastslås, at foranstaltningerne udgør den letteste administrative byrde, som det er muligt at forene med en effektiv anvendelse.

(133)

De ulemper, der eventuelt vil blive påført forarbejdningsvirksomhederne, brugerne og importørerne, anses derfor ikke for at veje tungere end de fordele, der forventes for producenterne i Fællesskabet som følge af de endelige foranstaltninger, som anses for at være det nødvendige minimum for at afhjælpe den alvorlige skade, der er forvoldt, og forhindre en yderligere alvorlig forværring af fællesskabsproducenternes situation.

(134)

Da den pågældende vare er en forbrugsvare, underrettede Kommissionen forskellige forbrugerorganisationer om indledningen af undersøgelsen. Der blev modtaget svar fra en part om, at de fordelagtige virkninger af laks er anerkendt i vidt omgang, og at forhøje priserne kunstigt vil gøre det vanskeligere for forbrugerne at vælge en god ernæringsmæssig vare og skade den økonomiske levedygtighed hos importører, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere af opdrættede laks. En anden hævdede, at foranstaltninger kan forhindre dem i at importere og fortsat sælge frosset opdrættet laks. Der blev også givet udtryk for bekymring for, at prisstigninger vil gøre opdrættede laks dyrere og kvæle væksten på markedet i de medlemsstater, hvor BNP er lavere end gennemsnittet.

(135)

Som anført ovenfor er den nuværende markedspris så lav at den ikke er holdbar på mellemlang til lang sigt, og økonomiske aktører vil fortsat have adgang til ubegrænsede importmængder, som er omfattet af priselementet, og også tillægstold, når det er mængder over toldkontingentets niveau. I betragtning af omfanget af margenerne mellem hele fisk ex brug og detailprisen på forarbejdede lakseprodukter er det usandsynligt, at foranstaltningerne vil have væsentlige virkninger på detailpriserne, og indvirkningen på forbrugerne vil derfor være minimal. Kommissionen vil dog omhyggeligt overvåge følgerne af foranstaltningerne for tilgængeligheden og markedsvæksten i de medlemsstater, hvor BNP er lavere end gennemsnittet —

a)

at der fremlægges et oprindelsescertifikat udstedt af de kompetente nationale myndigheder i det pågældende land, der opfylder betingelserne i artikel 47 i forordning (EØF) nr. 2454/93, og

b)

at varen er blevet transporteret direkte fra det pågældende land til Fællesskabet, jf. artikel 46.

a)

varer, der er transporteret uden at passere gennem noget tredjelands område

b)

varer, der er transporteret gennem andre tredjelandes område undtagen oprindelseslandet med eller uden omladning eller midlertidig oplagring i disse lande, hvis transporten gennem disse lande har været nødvendig af geografiske grunde eller udelukkende af hensyn til transportvilkårene, og hvis varerne

a)

et gennemgående transportdokument udstedt i oprindelseslandet for forsendelse gennem transitlandet eller -landene

b)

en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet eller -landene, der indeholder:

—

forlod oprindelseslandet inden anvendelsesdatoen for nærværende forordning, og

—

transporteres fra pålæsningsstedet i oprindelseslandet til aflæsningsstedet i Fællesskabet i henhold til et gyldigt transportdokument, som er udstedt inden anvendelsen af nærværende forordning.

—

i tilfælde af søtransport, konnossementet, hvoraf det fremgår, at lastningen fandt sted inden ikrafttrædelsen

—

i tilfælde af jernbanetransport, fragtbrevet, der blev antaget af jernbanemyndighederne i oprindelseslandet inden ikrafttrædelsen

—

i tilfælde af vejtransport, kontrakten om godsbefordring ad landevej (CMR) eller et andet transportdokument, der er udstedt i oprindelseslandet inden ikrafttrædelsen

—

i tilfælde af lufttransport, luftfragtbrevet, hvoraf det fremgår, at luftfartsselskabet antog varerne inden ikrafttrædelsen.