2.2.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 29/3 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 173/2005
af 24. januar 2005
om ændring af forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, hvad angår forlængelse af Peace-programmets varighed og tildeling af nye forpligtelsesbevillinger
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 161,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I medfør af artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om generelle bestemmelser for strukturfondene (3) iværksættes der under mål 1 et program til støtte for fredsprocessen i Nordirland (Peace) for en indledende periode på fire år, fra 2000 til 2004, til fordel for Nordirland og grænseområderne i Irland. |
(2) |
På Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 17. og 18. juni 2004 blev Kommissionen opfordret til at undersøge mulighederne for at samordne foranstaltningerne under Peace-programmet og Den Internationale Fond for Irland med de foranstaltninger under andre strukturfondsprogrammer, som afsluttes i 2006, herunder for så vidt angår de finansielle konsekvenser. |
(3) |
Konsolideringen af fredsprocessen i Nordirland, hvortil der med Peace-programmet indtil nu er ydet et originalt og vigtigt bidrag, kræver fortsat finansiel EF-støtte til de berørte regioner og forlængelse af Peace-programmet for yderligere to år. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1260/1999 bør derfor ændres, således at Peace-programmets varighed forlænges med to år og dermed bliver sammenfaldende med programmeringsperioden for strukturfondene — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1260/1999 ændres således:
1) |
Artikel 7, stk. 4, første afsnit, affattes således: »4. Under mål 1 udarbejdes der for årene 2000-2006 et Peace-program til støtte for fredsprocessen i Nordirland, til fordel for Nordirland og grænseområderne i Irland.« |
2) |
Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2005.
På Rådets vegne
F. BODEN
Formand
(1) Samstemmende udtalelse af 11.1.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Udtalelse af 16.12.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1105/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 3).
BILAG
»BILAG I
STRUKTURFONDENE
Årlig fordeling af forpligtelsesbevillinger for 2000-2006
(jf. artikel 7, stk. 1)
(mio. EUR i 1999-priser) |
||||||
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
29 430 |
28 840 |
28 250 |
27 670 |
27 080 |
27 120 |
26 660« |