22.3.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 75/44

(1)

Ved brev af 16. juli 2001 anmeldte Grækenland i henhold til forordning (EF) nr. 1540/98 en række statsstøtteforanstaltninger til fordel for Hellenic Shipyards AE til Kommissionen. Anmeldelsen blev modtaget efter en række brevvekslinger med de græske myndigheder, efter at Kommissionen var blevet opmærksom på de pågældende foranstaltninger.

(2)

Ved brev af 5. juni 2002 (3), der er gengivet på det autentiske sprog i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (4), underrettede Kommissionen Grækenland om sin beslutning om at godkende nogle af de pågældende statsstøtteforanstaltninger og om at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, i EF-traktaten vedrørende nogle af de andre foranstaltninger (de »omstridte foranstaltninger«), især de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 2, i lov nr. 2941/2001, der regulerer spørgsmål med hensyn til Hellenic Shipyards.

(3)

De græske myndigheder svarede Kommissionen ved brev af 16. september 2002 og brev af 13. december 2002. Kommissionen modtog også bemærkninger fra en interesseret tredjepart ved brev af 6. september 2002. Disse bemærkninger blev sendt til de græske myndigheder ved brev af 2. oktober 2002.

(4)

I deres brev af 16. september 2002 anmodede de græske myndigheder om en forlængelse af fristen for at svare på interesserede parters bemærkninger og underrettede Kommissionen om, at den græske regering overvejede at ophæve de omstridte statsstøtteforanstaltninger ved lov. De anmodede imidlertid om en forlængelse på tre måneder af fristen for deres reaktion på Kommissionens undersøgelsesprocedure.

(5)

Ved brev af 30. januar 2003 meddelte de græske myndigheder Kommissionen, at den græske regering havde besluttet at ophæve de to omstridte foranstaltninger og anmodede om en yderligere forlængelse på tre måneder af fristen for gennemførelsen af denne beslutning. Ved brev af 3. april 2003 meddelte de græske myndigheder Kommissionen, at ophævelsen af de to foranstaltninger ville komme til at indgå i et »kommende« lovforslag.

(6)

Ved brev af 1. august 2003 anmodede Kommissionen de græske myndigheder om at sende teksten til loven om ophævelse af foranstaltningerne og oplyse, hvornår den forventedes at blive vedtaget af det græske parlament. Ved brev af 1. oktober 2003 svarede de græske myndigheder Kommissionen, at de omstridte foranstaltninger ville blive ophævet ved lov.

(7)

Ved brev af 11. november 2003 gentog Kommissionen sin anmodning til de græske myndigheder om at få tilsendt teksten til loven om ophævelse af de to foranstaltninger og om at få oplyst om datoen for lovens vedtagelse. Ved brev af 24. januar 2004 meddelte de græske myndigheder Kommissionen, at ophævelsen af de to foranstaltninger indgik i en lov, der forventedes at blive forelagt det græske parlament den 13. februar 2004.

(8)

Ved brev af 17. marts 2004 anmodede Kommissionen Grækenland om at give oplysninger om, hvor langt man var nået med ophævelsen af foranstaltningerne. De græske myndigheder meddelte ved brev af 29. april 2004, at det var »den nye administrations hensigt« at ophæve de to foranstaltninger. Kommissionen benyttede også lejligheden til at minde de græske myndigheder om deres tilsagn om at ophæve de omstridte foranstaltninger i forbindelse med et møde mellem Kommissionens tjenestemænd og de græske myndigheder, som fandt sted i Athen den 28. juni 2004.

(9)

Ifølge Kommissionens oplysninger har de græske myndigheder imidlertid ikke hidtil taget nogen skridt til at ophæve de omstridte foranstaltninger. Af denne grund har Kommissionen besluttet at afslutte denne procedure ved at vedtage en negativ beslutning vedrørende de to omstridte foranstaltninger, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

(10)

Lov nr. 2941/2001 (i det følgende benævnt »loven«), som bl.a. regulerede spørgsmålene med hensyn til Hellenic Shipyards. Loven blev vedtaget i august 2001 og offentliggjort i bind A til den græske statstidende den 12. september 2001.

(11)

Ved brev af 5. juni 2002 (5), godkendte Kommissionen et støttebeløb på 29,5 mio. EUR, som Grækenland havde til hensigt at yde i overensstemmelse med ovennævnte lov for at anspore ansatte inden for civil skibsbygning til at forlade Hellenic Shipyards ad frivillighedens vej. Kommissionen fandt, at denne støtte opfyldte betingelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1540/98 og derfor var forenelig med fællesmarkedet.

(12)

Samtidig besluttede Kommissionen at indlede proceduren i artikel 88, stk. 2, i EF-traktaten og opfordrede i overensstemmelse med artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (6) interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger (7). Kommissionen udtrykte tvivl med hensyn til de to støtteforanstaltningers forenelighed med forordning (EF) nr. 1540/98.

(13)

Med hensyn til anvendelsen af forordning (EF) nr. 1540/98 på vurderingen af de omstridte foranstaltninger bemærker Kommissionen, at disse ikke kan betragtes som anmeldt støtte. Eftersom de omstridte foranstaltninger er bestemmelser i en lov, som allerede trådte i kraft den 12. september 2001, og for så vidt foranstaltningerne ikke i mellemtiden er blevet ophævet, skal de betragtes som ulovlig støtte.

(14)

Selv om forordning (EF) nr. 1540/98 udløb den 31. december 2003, og selv om denne ikke er berørt af Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (8) vil Kommissionen af hensyn til en konsekvent praksis anvende denne forordning i denne sag. Under alle omstændigheder ville Kommissionen være nået frem til de samme konklusioner, selv om foranstaltningerne var blevet vurderet på grundlag af de aktuelle rammebestemmelser for statsstøtte til skibsbygning (9).

(15)

Ifølge lovens artikel 5, stk. 2, vil staten dække nogle af selskabets fremtidige pensionsforpligtelser. I henhold til græsk lovgivning modtager en person, der går på pension, et engangsbeløb svarende til 40 % af det beløb, der udbetales, når en person afskediges. I henhold til denne bestemmelse vil staten dække en del af disse omkostninger i forhold til det antal år, den ansatte har arbejdet for Hellenic Shipyards, før værftet sælges til de nye aktionærer. Det relevante beløb udbetales til selskabet efter anmodning fra dette. Denne bestemmelse sikrer således, at en del af dette engangsbeløb betales af staten indtil 2035, når de sidste ansatte fra tiden før overførslen til de nye aktionærer, kan gå på pension.

(16)

Artikel 6, stk. 4, i loven vedrører tre poster i selskabets status pr. 31. december 1999: »skattefrie reserver«, »særlige reserver« og »beløb bestemt til forøgelse af aktiekapitalen«. Disse beløb er skatte- og afgiftsfrie, så de kan modregnes i tab fra tidligere år.

(17)

Ifølge de græske myndigheder ligger skatteprocenten på 10 % for ikke-børsnoterede aktieselskabers kapitalisering af skattefrie reserver. Dette betyder, at modregning af skattefrie reserver i gamle tab udløste en skat på 10 % på det pågældende beløb. Ifølge de græske myndigheder beløb de skattefrie reserver sig til 112 mio. EUR, og den relevante skat ville derfor beløbe sig til 11,2 mio. EUR.

(18)

Ved brev af 16. september 2002 forelagde de græske myndigheder deres første bemærkninger med hensyn til de omstridte foranstaltninger (10). De græske myndigheder forklarede især, at særlige reserver, der kapitaliseres, i henhold til græsk lovgivning (11), beskattes særskilt med en skatteprocent på 5 % (i det omfang de på det tidspunkt, hvor de blev etableret, allerede var blevet beskattet) og ikke med en skatteprocent på 10 % som angivet af Kommissionen. Derfor var det omstridte beløb 171 282 EUR og ikke 342 564 EUR.

(19)

Desuden bemærkede de græske myndigheder, at de beløb, der er bestemt til forøgelse af aktiekapitalen, ved kapitalisering kun beskattes med en kapitalafgift på 1 % og således ikke beskattes med 10 % som angivet i Kommissionens brev. Derfor var det relevante beløb 255 906 EUR og ikke 2,55 mio. EUR som beregnet af Kommissionen ved indledningen af undersøgelsesproceduren.

(20)

De græske myndigheder konkluderede således, at det samlede beløb på 11,2 mio. EUR, der var nævnt i Kommissionens brev vedrørende de skattefrie reserver, skulle korrigeres til 8,69 mio. EUR på grundlag af følgende beregning:

(21)

Trods indvendingerne mod beregningen af det relevante beløb meddelte de græske myndigheder i det samme brev Kommissionen, at den græske regering overvejede at ophæve de lovbestemmelser, over for hvilke Kommissionen indledte proceduren i EF-traktatens artikel 88, stk. 2. I deres brev af 30. januar 2003 underrettede de græske myndigheder formelt Kommissionen om deres beslutning om at ophæve de to bestemmelser. Disse oplysninger blev bekræftet i al senere korrespondance fra de græske myndigheder, henholdsvis den 3. april 2003, den 1. oktober 2003, den 24. januar 2004 og den 29. april 2004.

(22)

Kommissionen udleder heraf, at de græske myndigheder er enige i den konklusion, at de omstridte foranstaltninger udgjorde statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

(23)

Den 9. september 2002 modtog Kommissionen bemærkninger fra repræsentanter for Elefsis Shipbuilding and Industrial Enterprises SA, en direkte konkurrent til Hellenic Shipyards, som reaktion på Kommissionens opfordring til interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de støtteforanstaltninger, over for hvilke Kommissionen indledte denne procedure. Disse bemærkninger blev sendt til de græske myndigheder ved brev af 2. oktober 2002.

(24)

Elefsis Shipyards var af den opfattelse, at Kommissionens undersøgelsesresultater krævede en yderligere undersøgelse med særlig opmærksomhed på en mere præcis angivelse af Hellenic Shipyards’ kapitalreserver og værftets kapacitet med hensyn til orlogsfartøjer (75 %) og civile fartøjer (25 %) samt skibsreparation.

(25)

Med hensyn til kapitalreserverne, som er genstanden for Kommissionens undersøgelse i denne sag, bemærkede Elefsis Shipyards, at Kommissionen burde undersøge, om den skatteprocent, som under normal græsk lovgivning skulle have været anvendt ved modregning af kapitalreserver i tab, hvis lov nr. 2941/2001 ikke var blevet vedtaget, svarer til 10 %.

(26)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er enhver støtte, som ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge EF-Domstolens og Førsteinstansrettens retspraksis er kriteriet vedrørende samhandelen opfyldt, hvis støttemodtageren udøver økonomiske aktiviteter, der involverer samhandel mellem medlemsstaterne.

(27)

Kommissionen bemærker, at skibsbygning er en økonomisk aktivitet, der involverer handel mellem medlemsstater. Derfor falder den pågældende støtte inden for rammerne af EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(28)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra e), kan former for støtte, hvorom Rådet på forslag af Kommissionen træffer beslutning med kvalificeret flertal, betragtes som forenelige med fællesmarkedet. Kommissionen bemærker, at Rådet på dette grundlag udstedte forordning (EF) nr. 1540/98.

(29)

I henhold til Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte bør ulovlig statsstøttes forenelighed med fællesmarkedet vurderes på grundlag af dens retsakt, der var i kraft på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Selv om denne meddelelse ikke finder anvendelse i denne sag, vil Kommissionen af hensyn til en konsekvent praksis anvende denne forordning i denne sag, især eftersom dens vurdering ikke ville blive ændret, selv om den var baseret på de nugældende rammebestemmelser for statsstøtte til skibsbygning (13).

(30)

Kommissionen bemærker, at »skibsbygning« i henhold til forordning (EF) nr. 1540/98 betyder »skibsbygning (nybygning)« af selvdrevne, søgående handelsskibe. Kommissionen bemærker desuden, at Hellenic Shipyards bygger disse skibe, og at værftet følgelig er en virksomhed, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1540/98.

(31)

Kommissionen skulle derfor vurdere de omstridte foranstaltninger på baggrund af forordning (EF) nr. 1540/98, for så vidt de fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen inden for civil skibsbygning og civil skibsreparation. Som angivet ovenfor vedrører 75 % af Hellenic Shipyards’ skibsbygningsaktiviteter ifølge de græske myndigheder militære aktiviteter, og dette har konsekvenser med hensyn til statsstøtte, der falder ind under lovens artikel 5, stk. 2.

(32)

I henhold til denne bestemmelse vil staten dække en del af omkostningerne i forbindelse med udbetaling af pension som engangsbeløb i forhold til det antal år, den ansatte har arbejdet for Hellenic Shipyards, før værftet sælges, sammenlignet med det antal år, vedkommende arbejder efter salget. Bestemmelsen sikrer, at en del af det engangsbeløb, der udbetales til ansatte, der går på pension, vil blive betalt af staten indtil 2035, hvor de sidste af de nuværende ansatte forventes at gå på pension.

(33)

Ifølge oplysningerne fra de græske myndigheder skulle denne foranstaltning højst komme til at koste omkring 7 mio. EUR, men da nogle ansatte ikke forbliver i ansættelse indtil pensionsalderen, skønnes omkostningerne at beløbe sig til 4 mio. EUR. I betragtning af at de græske myndigheder har udtalt, at 75 % af de ansatte, der er berørt af foranstaltningen, er involveret i militær skibsbygning, har man skønnet, at den samlede statsstøtte i forbindelse med denne foranstaltning for civil skibsbygning og skibsreparation skulle beløbe sig til omkring 1 mio. EUR (svarende til 25 % af de ansatte, der er berørt af foranstaltningen).

(34)

Kommissionen er af den opfattelse, at denne foranstaltning udgør driftsstøtte, da den vil kunne mindske selskabets omkostninger til driften. Da forordning (EF) nr. 1540/98 ikke hjemler sådan støtte, konkluderer Kommissionen, at denne støtte ikke er forenelig med fællesmarkedet.

(35)

Kommissionen bemærker, at henvisningen til forholdet 75 %-25 % mellem henholdsvis militær og civil skibsbygning er baseret på erklæringer fra de græske myndigheder. Dette forholdstal var ikke omfattet af den formelle undersøgelsesprocedure i denne sag. Ikke desto mindre foregriber denne beslutning, hvad dette aspekt angår, ikke de eventuelle konklusioner, som Kommissionen måtte komme frem til i forbindelse med andre procedurer.

(36)

I henhold til denne bestemmelse kan selskabet overføre en række skattefrie reserver til aktiekapitalen uden at betale den obligatoriske skat på 10 %, hvis de modregnes i tab fra tidligere år. Disse beløb er skatte- og afgiftsfrie, så de kan modregnes i tab fra tidligere år.

(37)

Artikel 6, stk. 4, i loven vedrører tre poster i selskabets status: »skattefrie reserver«, »særlige reserver« og »beløb bestemt til forøgelse af aktiekapitalen«. Ifølge de græske myndigheder ligger skatteprocenten på 10 for ikke-børsnoterede aktieselskabers kapitalisering af skattefrie reserver. Dette betyder, at modregning af skattefrie reserver i gamle tab udløste en skat på 10 % på det pågældende beløb. Ifølge de græske myndigheder beløb de skattefrie reserver sig til 112 mio. EUR, og den relevante skat beløb sig til 11,2 mio. EUR i overensstemmelse med de normale græske skatteregler.

(38)

De foreslåede skattefritagelser for modregning af de pågældende reserver i gamle tab kommer selskabet til gode og må derfor betragtes som statsstøtte. Forordning (EF) nr. 1540/98 hjemlede ikke sådan støtte, og Kommissionen konkluderer derfor, at denne bestemmelse ikke er forenelig med fællesmarkedet. Det gælder navnlig følgende:

(39)

De græske myndigheder finder, at skattefritagelsen af en del af Hellenic Shipyards’ skattefrie reserver (omkring 43 mio. EUR) ikke kan siges at skabe et overskud på 10 % af de beløb, der er afskrevet for selskabet. Grunden hertil er, at lov 2367/95 om delvis privatisering og reform af selskaber, hvorpå en tidligere kommissionsbeslutning (14) fra 1997 om afskrivninger var baseret, indeholdt en bestemmelse om afskrivning af 99 % af al selskabets eksisterende gæld. Bestemmelsen fandt anvendelse, uanset om gælden var nævnt i regnskaberne eller ej, og den gjaldt også for gæld, der måtte blive stiftet indtil den 31. januar 1996.

(40)

De græske myndigheder hævder, at hvis Hellenic Shipyards pr. 31. januar 1996 havde afskrevet tabene fra tidligere med de skattefrie reserver, ville den hermed udløste skat på 10 % på de pågældende 43 mio. EUR betyde et skattetilsvar, som ville have været afskrevet til 99 % på grundlag af lov nr. 2367/95. De hævder endvidere, at selskabet selv nu kunne fremlægge regulariseringsdokumenterne baseret på denne bestemmelse. Følgelig er den eneste fordel, som selskabet nu modtager ved at modregne 100 % af de skattefrie reserver i tabene fra tidligere år, 43 000 EUR (1 % af 10 % af 43 mio. EUR).

(41)

Ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure nævnte Kommissionen to problemer med denne argumentation. For det første siges det i Kommissionens beslutning fra 1997, nøjagtigt hvor stort et beløb i gældsafskrivning der kan godkendes for Hellenic Shipyards. Kommissionen kunne ikke godkende yderligere gældsafskrivning baseret på Kommissionens beslutning fra 1997, eftersom det maksimale beløb, der var angivet i beslutningen, ikke må overskrides. Desuden siges der i beslutningen fra 1997 ikke noget om, at eventuel yderligere gæld kunne afskrives senere, selv om denne gæld kunne henføres til perioden før udgangen af 1996.

(42)

Kommissionen konkluderer derfor på grundlag af de oplysninger, den ligger inde med, at de foreslåede skattefritagelser for modregning af de pågældende reserver i gamle tab, har en værdi på 4,3 mio. EUR, som kommer selskabet til gode og derfor udgør statsstøtte. Forordning (EF) nr. 1540/98 hjemler ikke sådan støtte, og Kommissionen konkluderer derfor, at den ikke kan erklæres for forenelig med fællesmarkedet.

(43)

For den anden halvdel af de »skattefrie reserver« på omkring 39 mio. EUR hævdede de græske myndigheder, at de stammer fra hotelsalg i 1956 og ikke blev beskattet i overensstemmelse med daværende lovgivning. Skattefritagelsen på 3,9 mio. EUR i forbindelse med dette beløb forekommer også at være støtte, som ikke er forenelig med fællesmarkedet.

(44)

Kommissionens formelle undersøgelsesprocedure henviste også til en anden post på 0,2 mio. EUR, som vedrører udstedelse af aktier over pari. De græske myndigheder har over for Kommissionen oplyst, at disse bidrag, som også er tiltænkt kapitalforhøjelsen, ikke beskattes på normal vis.

(45)

Med hensyn til de særlige reserver på 3,4 mio. EUR hævder de græske myndigheder, at disse er blevet beskattet i overensstemmelse med de skattelove, der var gældende på det tidspunkt, hvor reserverne blev oprettet, så der ikke vil opnås nogen skattefordel, når de modregnes i gamle tab. Kommissionen bemærker imidlertid, at de særlige reserver er medtaget i status under reserver. Kommissionen formoder derfor, at modregningen af dette beløb i gamle tab også bør beskattes med 10 % i overensstemmelse med normale skattelove.

(46)

Kommissionen konkluderer, at skattefritagelsen i forbindelse med de ekstraordinære reserver, til en værdi af 340 000 EUR, er støtte, og finder derfor af samme grunde som de ovenfor anførte, at den er uforenelig med fællesmarkedet.

(47)

»Beløbene bestemt til forøgelse af aktiekapitalen« på 25,6 mio. EUR udgør ifølge de græske myndigheder det beløb, som den græske stat betalte for at kompensere Hellenic Shipyards for omkostningerne ved at beskære arbejdsstyrken med omkring 1 000 personer mellem 1996 og 1997. Ifølge de græske myndigheder er dette beløb fritaget for skat, da det benyttes til modregning i gamle tab.

(48)

For så vidt selskabet skulle have være beskattet med 10 % af ovennævnte beløb, konkluderer Kommissionen, at støttebeløbet på 2,56 mio. EUR i form af en skattefritagelse for modregning af det pågældende beløb i gamle tab ikke er foreneligt med fællesmarkedet.

(49)

Kommissionen bemærker, at der i lovens artikel 6, stk. 4, er hjemmel for at benytte gamle tab til regnskabsformål uden tidsbegrænsning. Da Kommissionen indledte undersøgelsesproceduren i denne sag, anmodede den om oplysninger om, hvorvidt dette element i sig selv giver Hellenic Shipyards en fordel i forhold til de normale græske skattelove.

(50)

De græske myndigheder har ikke sendt relevante oplysninger. Det forhold, at Grækenland gentagne gange har erklæret over for Kommissionen, at landet forpligter sig til at ophæve artikel 6, stk. 4, i sin helhed, er imidlertid tilstrækkeligt bevis på, at denne foranstaltning også bør betragtes som statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet.

(51)

Generelt er Kommissionens vurdering af de omstridte foranstaltninger som beskrevet i brevet til Grækenland af 5. juni 2002 ikke påvirket af de oplysninger, Grækenland har sendt. Desuden synes Grækenland at have erklæret sig enig i Kommissionens analyse af de omstridte foranstaltningers uforenelighed med fællesmarkedet og har af denne grund gentagne gange (15) forpligtet sig til at ophæve de to omstridte foranstaltninger ved lov.

(52)

Kommissionen har modtaget en formel klage med påstand om, at den græske regering kan have ydet støtte til Hellenic Shipyards. De påstande, der fremsættes i denne klage, er for tiden genstand for en undersøgelse. Kommissionen bemærker, at denne beslutning ikke foregriber resultatet af denne eller eventuelle andre undersøgelser, som den måtte have i gang eller måtte iværksætte med hensyn til den påståede statsstøtte til Hellenic Shipyards.

(53)

Med hensyn til klagerens påstande vedrørende beregningen af de støttebeløb, der kunne ydes i henhold til lovens artikel 6, stk. 4 (16), bemærker Kommissionen, at disse påstande ikke længere er relevante, da det fastsættes i nærværende beslutning, at denne bestemmelse skal ophæves.

(54)

De græske myndigheder har implicit erklæret sig enige i Kommissionens vurdering om, at de to omstridte foranstaltninger udgør statsstøtte, som er uforenelig med traktaten. Trods tilsagnet fra de græske myndigheder om at ophæve de to bestemmelser ved at forelægge en ændringslov herom for det græske parlament, har de endnu ikke gjort dette. Kommissionen må derfor afslutte proceduren, som blev indledt ved brev af 5. juni 2002, og vedtage en beslutning, som pålægger Grækenland at ophæve de to foranstaltninger og kræve tilbagebetaling af enhver støtte, som måtte være ydet på grundlag heraf.

(55)

Kommissionen ønsker at understrege, at disse foranstaltninger bør ophæves, så ethvert element af statsstøtte heri fjernes. I det omfang de fordele, der kunne tildeles Hellenic Shipyards i henhold til lovens artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 4, også måtte kunne tildeles i henhold til andre retlige instrumenter, bør Grækenland især sikre, at de også ophæves, og at eventuel støtte, der er ydet på grundlag heraf, kræves tilbagebetalt af støttemodtagerne.

(56)

De græske myndigheder har ladet Kommissionen vide, at der ikke er ydet nogen støtte i henhold til de omstridte foranstaltninger. Kommissionen ønsker imidlertid at henlede deres opmærksomhed på, at hvis der er udbetalt nogen støtte i henhold til de omstridte foranstaltninger, bør denne straks kræves tilbagebetalt i fuldt omfang.

(57)

Artikel 7, stk. 7, i forordning (EF) nr. 659/1999 giver Kommissionen mulighed for på grundlag af de oplysninger, som den har til sin rådighed at vedtage en negativ beslutning, når først fristen i artikel 7, stk. 6, er udløbet. De oplysninger, som de græske myndigheder har givet, har ikke ændret Kommissionens konklusion om, at de omstridte bestemmelser fører til statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet.

(58)

Kommissionen indstiller derfor den undersøgelsesprocedure, der blev indledt den 5. juni 2002 over for de foranstaltninger, hvorved Hellenic Shipyards fritages for skatter i overensstemmelse med lovens artikel 6, stk. 4, og hvor staten dækker en del af pensionsomkostningerne for ansatte med tilknytning til civil skibsbygning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2. Disse foranstaltninger udgør statsstøtte, der ikke er forenelig med forordning (EF) nr. 1540/98 og dermed fællesmarkedet —