19.8.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 271/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1467/2004
af 13. august 2004
om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af poly(ethylenterephthalat) med oprindelse i Australien og Folkerepublikken Kina og om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af poly(ethylenterephthalat) med oprindelse i Pakistan og frigivelse af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9,
under henvisning til forslag fremsat af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER
(1) |
Den 19. februar 2004 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 306/2004 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af poly(ethylenterephthalat) (»PET«) med oprindelse i Australien, Folkerepublikken Kina og Pakistan (»de pågældende lande«). |
(2) |
Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). |
2. SIDELØBENDE UNDERSØGELSESPROCEDURE
(3) |
Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 22. maj 2003 (3) indledte Kommissionen en interimsundersøgelse af importen af PET med oprindelse i Republikken Korea og Taiwan. |
3. EFTERFØLGENDE PROCEDURE
(4) |
Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af PET fra de pågældende lande blev alle parter underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for forordningen om midlertidig told. Parterne fik også en tidsfrist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. |
(5) |
Nogle af de interesserede parter fremsatte skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige. Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de midlertidige afgørelser blev i påkommende tilfælde ændret i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Kommissionen underrettede parterne om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De interesserede parter fik også en tidsfrist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og forslaget til en endelig antidumpingtold er i påkommende tilfælde blevet ændret i overensstemmelse hermed. |
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
(7) |
I betragtning 14 i forordningen om midlertidig told blev den pågældende vare defineret som poly(ethylenterephthalat) med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5, der i øjeblikket henhører under KN-kode 3907 60 20 og har oprindelse i de pågældende lande. |
(8) |
I betragtning 18 i forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen endvidere, at PET fremstillet af EF-erhvervsgrenen og solgt på EF-markedet var samme vare som PET fremstillet i de pågældende lande og eksporteret til Fællesskabet, da der ikke var nogen forskelle i de grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål for de forskellige PET-typer. |
(9) |
Da der ikke er modtaget bemærkninger til definitionen af den pågældende vare og samme vare, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 14-18 i forordningen om midlertidig told. |
C. DUMPING
1. GENEREL METODE
(10) |
Den generelle metode, der blev anvendt til at fastlægge, om importen til Fællesskabet af den pågældende vare fandt sted til dumpingpriser, er beskrevet i betragtning 19-34 i forordningen om midlertidig told. |
1.1. Normal værdi
(11) |
I mangel af bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende den normale værdi i betragtning 20-27 i forordningen om midlertidig told. |
1.2. Eksportpris
(12) |
En række selskaber hævdede, at de vekselkurser, som Kommissionen havde anvendt til at nå frem til de foreløbige undersøgelsesresultater, var fejlagtige og ikke, som de burde, var kommet fra en pålidelig offentlig og kontrollerbar kilde. |
(13) |
Disse påstande blev grundigt undersøgt og efterprøvet, og det kunne konstateres, at de vekselkurser, som Kommissionen havde lagt til grund for sine foreløbige undersøgelsesresultater, var behæftet med visse fejl. Der blev derfor foretaget nye beregninger på grundlag af de månedlige gennemsnitlige vekselkurser, der offentliggøres af i) Kommissionen for alle omregninger, der involverer euro (EUR), ii) den amerikanske centralbank for alle omregninger mellem amerikanske dollar (USD), kinesiske yuan (CNY) og hongkongske dollar (HKD) og iii) den kinesiske centralbank for omregninger mellem HKD og CNY. Som det var tilfældet i de foreløbige beregninger, blev disse vekselkurser fastsat på grundlag af de månedlige gennemsnitlige vekselkurser for den måned, hvor salgsfakturaen blev udstedt. |
1.3. Sammenligning
(14) |
Da der ikke er fremsat bemærkninger til det niveau, som den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet på, bekræftes betragtning 30 i forordningen om midlertidig told. |
1.4. Dumpingmargen
(15) |
I mangel af bemærkninger bekræftes betragtning 31-34 i forordningen om midlertidig told vedrørende den metode, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenen. |
2. AUSTRALIEN
(16) |
Kun én af de to samarbejdsvillige eksporterende producenter fremsatte bemærkninger efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. |
2.1. Normal værdi
(17) |
I mangel af bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende den normale værdi i betragtning 36 i forordningen om midlertidig told. |
2.2. Eksportpris
(18) |
Da der ikke er modtaget andre bemærkninger end dem, der er nævnt i betragtning 12 og 13, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told. |
2.3. Sammenligning
(19) |
En eksporterende producent hævdede, at Kommissionen i sine foreløbige afgørelser ikke havde foretaget justeringer for forskellige omkostninger i forbindelse med teknisk bistand efter salget og markedsføring. Påstanden vedrørende teknisk bistand blev efterprøvet og godtaget i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra h), i grundforordningen. Påstanden vedrørende markedsføringsomkostninger blev efterprøvet og godtaget i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra k), i grundforordningen. |
2.4. Dumpingmargen
(20) |
I mangel af bemærkninger bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 39-41 i forordningen om midlertidig told vedrørende den metode, der blev anvendt til at beregne dumpingmargenen. |
(21) |
Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, udgør de endelige dumpingmargener følgende:
|
3. PAKISTAN
(22) |
De to samarbejdsvillige eksporterende producenter fremsatte bemærkninger efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, hvori de hævdede, at de ikke burde være blevet anset som to særskilte om end forbundne parter, men snarere som en og samme eksporterende producent på grund af deres indbyrdes forbindelser, og at der derfor kun burde foretages en enkelt dumpingberegning. |
(23) |
Denne anmodning blev grundigt gennemgået på grundlag af de argumenter, som de eksporterende producenter fremsatte, efter de var blevet underrettet om de foreløbige undersøgelsesresultater. |
(24) |
Det blev konstateret, at forbindelserne mellem de to pågældende selskaber var af en sådan art, og deres drift så tæt forbundet, at der burde skelnes mellem deres situation og det typiske forhold mellem to forretningsmæssigt forbundne selskaber. Der blev navnlig taget hensyn til, at de to eksporterende producenter har meget tætte finansielle og andre forbindelser til hinanden, at de sælger den pågældende vare under det samme varemærke, og at de har samme administrative lokaler, samme organisation og samme markedsføringsafdeling. Desuden har de stort set de samme medarbejdere og direktører og en fælles produktionsplan. Alle disse faktorer anses samlet set for at være tilstrækkelige til at konstatere, at de to eksporterende producenter under disse særlige omstændigheder bør behandles som en og samme eksporterende producent i den pakistanske PET-branche og ikke som to særskilte selskaber. På baggrund af alle disse faktorer blev påstanden derfor godtaget. |
3.1. Normal værdi
(25) |
På baggrund af ovenstående blev den generelle metode, der er beskrevet i betragtning 20-34 i forordningen om midlertidig told, anvendt for den eneste eksporterende producent, og metoden fra betragtning 43 og 44 i forordningen om midlertidig told blev revideret. |
(26) |
Kommissionen undersøgte først, om den eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt i forhold til selskabets samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den mængde, som hver eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, udgjorde mindst 5 % af det pågældende selskabs samlede eksportsalg til Fællesskabet. |
(27) |
Kommissionen identificerede efterfølgende de PET-typer, som solgtes på hjemmemarkedet af den eksporterende producent med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. |
(28) |
For hver type, som den eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type PET, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt PET-type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige PET-type, der eksporteredes til Fællesskabet. |
(29) |
Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget for hver PET-type kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet andelen af rentable salg af den pågældende type til uafhængige kunder blev fastsat i overensstemmelse med betragtning 23 og 24 i forordningen om midlertidig told. |
(30) |
Når det ikke var muligt at anvende hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der solgtes af den eksporterende producent, måtte der gøres brug af en beregnet normal værdi. |
(31) |
I overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om de SA&G og den fortjeneste, som den eksporterende producent havde haft på hjemmemarkedet, kunne anses for at udgøre pålidelige oplysninger. |
(32) |
De faktiske SA&G-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for pålidelige, hvis den eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg kunne anses for repræsentativt i forhold til eksportsalget til Fællesskabet. Den indenlandske fortjenstmargen blev fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalget af de typer, der solgtes i normal handel. Med henblik herpå blev den i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told beskrevne metode anvendt. |
(33) |
For to typer af PET, der eksporteredes af den eksporterende producent, kunne Kommissionen fastsætte den normale værdi på grundlag af de priser, der i normal handel var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1. For de tre PET-typer, hvor hjemmemarkedssalget ikke var repræsentativt, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. |
3.2. Eksportpris
(34) |
Hele det salg af den pågældende vare, som den eksporterende producent foretog til EF-markedet, fandt sted til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen. |
3.3. Sammenligning
(35) |
For at sikre en rimelig sammenligning blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der er på dette grundlag foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering, provisioner, kreditter og andre faktorer. |
3.4. Dumpingmargen
(36) |
Som fastsat i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare, som den eksporterende producent eksporterede til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare. |
(37) |
Dumpingmargenen, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, blev undersøgt igen på baggrund af de ovenfor beskrevne spørgsmål og fastsat til 1,6 %, dvs. under den minimumsgrænse, der er anført i artikel 9, stk. 3, i grundforordningen. |
4. FOLKEREPUBLIKKEN KINA (»KINA«)
4.1. Markedsøkonomisk behandling
(38) |
De fire selskaber, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, fremsatte bemærkninger, hvori de gentog de anmodninger, der er nævnt i betragtning 57-73 i forordningen om midlertidig told. Ingen af selskaberne fremlagde imidlertid dokumentation, der modbeviste konklusionerne i forordningen om midlertidig told. Derfor bekræftes beslutningen om ikke at indrømme disse fire samarbejdsvillige eksporterende producenter markedsøkonomisk behandling og de undersøgelsesresultater, der fremgår af ovennævnte betragtninger i forordningen om midlertidig told. |
(39) |
På baggrund af de modtagne bemærkninger var det ikke muligt at beregne en individuel margen for et af de selskaber, der kun blev indrømmet individuel behandling, da dets eksport af den pågældende vare til EU i undersøgelsesperioden ikke kunne anses for at udgøre kommercielt signifikante mængder. Det andet selskab, der kun blev indrømmet individuel behandling, og hvis anmodning om markedsøkonomisk behandling blev afvist, da det andet kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen ikke var opfyldt, fremsatte også bemærkninger, hvori det igen anmodede om markedsøkonomisk behandling. Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere dokumentation, der modbeviste konklusionerne i forordningen om midlertidig told. Derfor bekræftes konklusionen i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told for sidstnævnte selskab. |
4.2. Individuel behandling
(40) |
Et af de fire selskaber, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, hævdede ikke desto mindre, at alle betingelser for at indrømme individuel behandling var opfyldt. Da der imidlertid ikke blev fremlagt nogen ny dokumentation, bekræftes konklusionerne i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told, og påstanden afvises. |
4.3. Normal værdi
4.3.1. Fastsættelse af den normale værdi for alle eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling
a) Referenceland
(41) |
De eksporterende producenter modsatte sig igen valget af Amerikas Forenede Stater (»USA«) som referenceland. Som begrundelse herfor anførte de navnlig forskellen i den kulturelle og økonomiske udvikling, omkostningsforskellene og det faktum, at andre lande som Pakistan og Republikken Korea (»Korea«) ville være langt mere egnede end USA. |
(42) |
For det første er forskellene i den kulturelle udvikling ikke relevante for valget af referenceland, da et referenceland skal afspejle markedsøkonomiske vilkår og ikke et sammenligneligt kulturelt udviklingsniveau. |
(43) |
Hvad angår anvendelsen af et land på et andet økonomisk udviklingstrin, skal det nævnes, at et land uden markedsøkonomi eller en overgangsøkonomi pr. definition ikke har de samme økonomiske karakteristika som et land med markedsøkonomi. Det er ikke usædvanligt, at der er en sådan forskel i den økonomiske udvikling mellem et referenceland og et land uden markedsøkonomi eller en overgangsøkonomi. Dette er imidlertid ikke en hindring for at vælge USA som referenceland, så længe det anses for at være bedre egnet. |
(44) |
Med hensyn til omkostningsforskellene blev der ikke konstateret nogen væsentlig forskel mellem de priser, som producenterne betaler i USA og i Kina for råmaterialet (PTA), der udgør hovedparten af produktionsomkostningerne for PET. |
(45) |
Visse eksporterende producenter påpegede, at arbejdskraftomkostningerne er højere i USA end i Kina, hvorimod de i Pakistan og Korea bedre kan sammenlignes med de kinesiske arbejdsomkostninger. Under disse omstændigheder anså producenterne Pakistan eller Korea for et bedre egnet referenceland end USA. |
(46) |
Som nævnt i betragtning 43 kan et land på et andet økonomisk udviklingstrin vælges som referenceland for et land uden markedsøkonomi eller en overgangsøkonomi. På samme vis anses arbejdskraftomkostninger, der er udtryk for et lands økonomiske udviklingstrin, ikke i sig selv for et relevant kriterium. I dette tilfælde ansås dette kriterium ikke for at være tilstrækkelig væsentligt til at vælge Pakistan eller Korea som referenceland i stedet for USA, da arbejdskraftomkostningerne udgør en meget lille del af de samlede produktionsomkostninger (mindre end 3 % af de samlede produktionsomkostninger) i forhold til omkostningerne til PTA (mere end 60 % af de samlede produktionsomkostninger). Set på baggrund af konkurrenceniveauet i referencelandet og dets repræsentative hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder set i forhold til Kinas PET-eksport blev Pakistan og Korea anset for mindre egnede end USA som beskrevet i betragtning 78-86 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
(47) |
I mangel af yderligere bemærkninger bekræftes valget af USA som referenceland. |
b) Fastsættelse af den normale værdi
(48) |
I mangel af bemærkninger til fastsættelsen af den normale værdi bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 87 og 88 i forordningen om midlertidig told. |
4.3.2. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling
(49) |
To eksporterende producenter påstod og fremlagde dokumentation for, at Kommissionen havde medtaget toldgodtgørelsen to gange i beregningen af produktionsomkostningerne. På grundlag af disse nye beviser blev de to pågældende selskabers påstande godtaget, og beregningen af produktionsomkostningerne blev justeret i overensstemmelse hermed. En af disse eksporterende producenter hævdede også, at visse justeringer enten var udeladt eller ukorrekt foretaget. Denne påstand blev efterprøvet og godtaget, undtagen i forbindelse med kreditomkostningerne. I sidstnævnte tilfælde bekræftes den metode, der blev anvendt af Kommissionen på det foreløbige trin, og som er beskrevet i betragtning 89-91 i forordningen om midlertidig told. |
4.4. Eksportpriser
(50) |
To eksporterende producenter anfægtede de vekselkurser, der var anvendt af Kommissionen. Som nævnt i betragtning 12 og 13 blev denne påstand godtaget. |
4.5. Sammenligning
(51) |
Da der ikke er modtaget bemærkninger til grundlaget for sammenligningen af den normale værdi og eksportpriserne og de justeringer, der blev foretaget for at sikre en rimelig sammenligning, bekræftes den foreløbige konklusion i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told. |
4.6. Dumpingmargen
4.6.1. For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling
(52) |
Dumpingmargenerne blev revideret på baggrund af de ovenfor beskrevne spørgsmål og udgør nu følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse:
|
4.6.2. For alle andre eksporterende producenter
(53) |
En eksporterende producent påstod, at beregningen af antidumpingtolden for alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, havde ført til en individuel told for hvert enkelt af disse selskaber. Den pågældende eksporterende producent hævdede navnlig, at alle samarbejdsvillige eksporterende producenter, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, burde betale den samme told. |
(54) |
På det foreløbige trin havde disse selskaber den samme dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-værdien. Den specifikke told, der blev beregnet pr. ton på basis af cif-værdien af importen for hvert enkelt selskab, førte imidlertid til forskellige toldbeløb. For to eksporterende producenter blev der f.eks. fastsat en specifik told på henholdsvis 188 EUR pr. ton og 191 EUR pr. ton. Den specifikke told pr. ton blev korrigeret således ved beregningen af den endelige told: Den individuelle dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, der blev fastsat for referencelandet, med den vejede gennemsnitlige eksportpris, der var oplyst af de pågældende eksporterende producenter. Den gennemsnitlige dumpingmargen blev derefter beregnet som et vejet gennemsnit af de individuelle dumpingmargener, der var fastsat for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling. Den specifikke told pr. ton blev beregnet ved at anvende denne fælles dumpingmargen på den vejede gennemsnitlige cif-værdi pr. ton for disse selskaber. Hvis den ovennævnte metode var blevet anvendt på det foreløbige trin, ville den foreløbige specifikke told pr. ton for alle eksporterende producenter, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, have været på 183 EUR. I de tilfælde, hvor den told der blev indført ved forordningen om midlertidig told, er højere end dette beløb, bør forskellen ikke opkræves endeligt. |
(55) |
Graden af dumping for landet som helhed blev på dette grundlag endeligt fastsat til 22,9 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse. |
D. SKADE
1. PRODUKTIONEN I FÆLLESSKABET
(56) |
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes beregningsgrundlaget for den samlede produktion i Fællesskabet, jf. betragtning 100-101 i forordningen om midlertidig told. |
2. DEFINITION AF ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET
(57) |
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes definitionen af EF-erhvervsgrenen, jf. betragtning 102 i forordningen om midlertidig told. |
3. FORBRUGET I FÆLLESSKABET
(58) |
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes beregningen af forbruget i Fællesskabet, jf. betragtning 103-106 i forordningen om midlertidig told. |
4. IMPORTEN TIL FÆLLESSKABET FRA DE PÅGÆLDENDE LANDE
4.1. Kumulativ vurdering af virkningerne af den pågældende dumpingimport — dumpingimportens markedsandel
(59) |
Som anført i betragtning 52 blev det konstateret, at en af de eksporterende producenter i Kina ikke havde foretaget salg til dumpingpriser i undersøgelsesperioden. Desuden var den dumpingmargen, der blev konstateret for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Pakistan, lavere end minimumsgrænsen som nævnt i betragtning 37. Eksportmængden fra disse eksporterende producenter bør derfor ikke kumuleres med den samlede importmængde fra de pågældende lande. Udviklingen i dumpingimporten fra de pågældende lande, som anført i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told, bør derfor være følgende:
|
(60) |
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, kan det udledes af ovenstående data, at selv om den import, der ikke blev solgt til dumpingpriser, ikke medtages i den kumulative vurdering i overensstemmelse med betragtning 59, er betingelserne for at kumulere importen med oprindelse i Kina og Australien stadig opfyldt i henhold til artikel 3, stk. 4, i grundforordningen. Selv om den import, der ikke blev solgt til dumpingpriser, ikke medtages i kumuleringen, påvirker det således ikke konklusionen om, at der bør foretages en kumulativ vurdering af virkningerne af den pågældende dumpingimport, jf. forordningen om midlertidig told, navnlig ikke med tanke på, at det underbudsniveau, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told, svarer til det underbudsniveau, der kan konstateres for de eksporterende producenter, der er tilbage, når der ses bort fra den import, der ikke blev solgt til dumpingpriser. Endelig bekræftes markedsandelen for dumpingimporten fra Australien, jf. betragtning 107-111 i forordningen om midlertidig told. |
(61) |
Da der ikke er fremkommet andre oplysninger end de ovenstående, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende den kumulative vurdering af virkningerne af den pågældende dumpingimport og denne imports markedsandel i betragtning 107-111 i forordningen om midlertidig told. |
4.2. De importerede varers pris og underbud
(62) |
På det foreløbige trin sammenlignede Kommissionen som anført i betragtning 112-114 i forordningen om midlertidig told EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik med de pågældende eksporterende producenters cif-priser, Fællesskabets grænse, plus told, idet der blev foretaget justeringer for håndteringsomkostninger og forskelle i handelsled. |
(63) |
Der blev beregnet nye underbudsmargener på grundlag af de nye cif-priser, Fællesskabets grænse, der var beregnet for de eksporterende producenter i Australien (jf. betragtning 21) og Kina (jf. betragtning 52), og de nye vekselkurser (jf. betragtning 12-13). |
(64) |
De nye underbudsmargener for importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser, udgør følgende:
|
(65) |
Forskellen i forhold til det underbudsniveau for de eksporterende producenter i Australien og Kina, der er anført i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told, anses ikke for væsentlig. Derfor bekræftes konklusionen om underbudsniveauet i forordningen om midlertidig told. |
(66) |
Nogle af de eksporterende producenter mente ikke, at der var foretaget tilstrækkelige justeringer for håndteringsomkostninger og forskelle i handelsled (1 %). Ifølge disse eksporterende producenter var justeringerne ikke tilstrækkelige til at dække de reelle omkostninger, der er forbundet med importen af de pågældende varer. |
(67) |
Justeringerne blev imidlertid foretaget på basis af faktiske oplysninger, der blev indhentet i løbet af undersøgelsen. Da der ikke er fremlagt nye beviser for, at de foretagne justeringer ikke var tilstrækkelige, dvs. at de ikke var baseret på de indhentede faktiske oplysninger, afvises argumenterne fra disse eksporterende producenter. Derfor bekræftes de justeringer, der blev foretaget i forordningen om midlertidig told. |
(68) |
Da der ikke er fremkommet andre oplysninger end de ovenstående, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende importpriser og underbud i betragtning 112-114 i forordningen om midlertidig told. |
5. EF-ERHVERVSGRENENS SITUATION
(69) |
I betragtning 147 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen. |
(70) |
Mange eksporterende producenter satte spørgsmålstegn ved fortolkningen af de tal, der var angivet vedrørende EF-erhvervsgrenens situation i betragtning 117-144 i forordningen om midlertidig told. Disse eksporterende producenter mente ikke, at tallene viste nogen væsentlig skade. De hævdede, at tallene tværtimod viste en kraftig vækst i produktionsmængde, produktionskapacitet, salgsmængde og gennemsnitspriser siden begyndelsen af den betragtede periode (1999), og at det derfor bør konkluderes, at EF-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade. |
(71) |
De eksporterende producenter henviste også til, at forbruget var steget med 37 % i den betragtede periode (betragtning 106 i forordningen om midlertidig told). De fremførte, at når EF-erhvervsgrenen under disse fordelagtige omstændigheder ikke var tilstrækkelig effektiv til at sikre en bæredygtig fortjenstmargen, måtte de dårlige resultater, selv om der tages højde for importen fra tredjelande, snarere tilskrives faktorer inden for EF-erhvervsgrenen selv end konkurrencen fra de indførte varer. |
(72) |
Det skal bemærkes, at ingen af de eksporterende producenter har anfægtet selve de tal, der er angivet vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, kun måden de blev fortolket på. |
(73) |
Når udviklingen i EF-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer mellem 1999 og undersøgelsesperioden analyseres, skal der tages hensyn til, at EF-erhvervsgrenen befandt sig i en alvorlig økonomisk situation i 1999, hvor den led tab på 16,4 % som følge af dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand. |
(74) |
Som anført i betragtning 129 i forordningen om midlertidig told blev der i 2000 indført antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra Indien, Indonesien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand (4). |
(75) |
Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2000 blev fællesskabsmarkedet stabiliseret, og de økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen blev forbedret som følge af de indførte foranstaltninger. Kommissionen fremhævede denne særlige udvikling i betragtning 143 i forordningen om midlertidig told, hvori den konkluderede, at EF-erhvervsgrenen i 2001 havde overvundet følgerne af den tidligere dumping. |
(76) |
For at måle virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande bør de relevante økonomiske indikatorer derfor først og fremmest undersøges fra det tidspunkt, hvor EF-erhvervsgrenen havde overvundet alle følgerne af den tidligere dumping, hvilket i dette tilfælde vil sige i 2001. Det fremgår ved at undersøge de relevante økonomiske faktorer fra og med 2001, at i modsætning til de ovennævnte bemærkninger, men som Kommissionen allerede konstaterede det i sine foreløbige konklusioner (betragtning 135 og 146 i forordningen om midlertidig told), faldt EF-erhvervsgrenens fortjeneste betydeligt, dens priser blev trykket, og dens markedsandel blev væsentlig formindsket, især fra og med 2002 og i undersøgelsesperioden. |
(77) |
Da der ikke er fremkommet andre oplysninger end de ovennævnte, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende EF-erhvervsgrenens situation i betragtning 117-144 i forordningen om midlertidig told. |
6. KONKLUSION
(78) |
På denne baggrund kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen. |
E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
1. DUMPINGIMPORTENS FØLGEVIRKNINGER
(79) |
I betragtning 150-153 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen. |
(80) |
Da det blev konstateret, at en af de eksporterende producenter i Kina ikke havde solgt til dumpingpriser i undersøgelsesperioden, og at dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Pakistan var under minimumsgrænsen, bør eksportmængden fra disse eksporterende producenter ikke indgå i vurderingen af dumpingimportens følgevirkninger. |
(81) |
Eksporten til Fællesskabet fra den kinesiske eksporterende producent udgjorde mindre end 5 % af den varemængde, der blev indført fra Kina i undersøgelsesperioden (dvs. en markedsandel på under 1 % af forbruget i Fællesskabet). Det vil derfor kun få marginale virkninger for den årsagssammenhæng, der blev konstateret i undersøgelsen, som førte til forordningen om midlertidig told, hvis eksporten fra denne eksportør ikke medtages i den kumulerede vurdering. |
(82) |
Eksporten til Fællesskabet fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Pakistan tegnede sig for en markedsandel på 4 % af forbruget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden og blev derfor anset for betydelig. Eksporten med oprindelse i Pakistan udgjorde imidlertid kun 33,4 % af den samlede import fra de pågældende lande, hvilket vil sige, at 66,7 % af importen fra de pågældende lande stadig blev solgt til priser med en dumpingmargen, der lå over minimumsgrænsen. Der er derfor stadig en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Australien og Kina og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. |
(83) |
Visse eksporterende producenter hævdede, at der var en positiv korrelation mellem EF-erhvervsgrenens og de eksporterende producenters priser, eftersom stigninger og fald skete samtidigt. Ifølge disse eksporterende producenter tydede dette på, at nedgangen i EF-erhvervsgrenens priser gennem de sidste to år ikke skyldtes konkurrence fra dumpingimporten, men justeringer som følge af ændringer i råmaterialeomkostningerne. |
(84) |
Råmaterialer udgør ca. to tredjedele af produktionsomkostningerne (jf. betragtning 162 i forordningen om midlertidig told). Da både de eksporterende producenter og EF-erhvervsgrenen benytter sig af det samme råmateriale, anses spørgsmålet om, hvorvidt priserne reagerer samtidigt på ændringer i den underliggende omkostningsstruktur, ikke for at være relevant i sig selv. Som det er beskrevet nedenfor, kunne det under alle omstændigheder ikke bekræftes ved en analyse af de faktiske priser, at der var en sådan positiv korrelation. |
(85) |
I betragtning 162-172 i forordningen om midlertidig told beskriver Kommissionen, hvordan råmaterialeomkostningerne kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Desuden fremgik det af en analyse af priserne på dumpingimporten fra de pågældende lande efter 2001, hvor EF-erhvervsgrenen havde overvundet virkningerne af den tidligere dumping, at:
|
(86) |
Stigningen i priserne på importen fra Kina (4,5 %) faldt sammen med prisudviklingen i den samme periode for det vigtigste råmateriale, PTA (stigning på 5,1 %, jf. betragtning 168 i forordningen om midlertidig told), hvorimod priserne på importen med oprindelse i Australien faldt i den samme periode. EF-erhvervsgrenens priser steg med mindre end 1 % i denne periode. Det kan derfor ikke konkluderes, at der var en positiv korrelation mellem EF-erhvervsgrenens og de eksporterende producenters priser, da prisudviklingen ikke var den samme i de tre lande. I den forbindelse skal det påpeges, at Kommissionen konstaterede, at alle de eksporterende producenters priser lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden. |
(87) |
Da der ikke er fremkommet andre oplysninger end de ovennævnte, bekræftes konklusionerne vedrørende dumpingimportens følgevirkninger i betragtning 150-153 i forordningen om midlertidig told. Det skal imidlertid bemærkes, at det med hensyn til eksporten fra en af de eksporterende producenter i Kina, som ifølge forordningen om midlertidig told foretog dumpingeksport, er konstateret, at den ikke blev solgt til dumpingpriser. Desuden lå dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Pakistan, som blev konstateret at foretage dumpingeksport i forordningen om midlertidig told, under minimumsgrænsen. Virkningerne af denne eksport bør derfor ikke vurderes som virkninger af dumpingimporten, men som virkninger af andre faktorer. |
2. ANDRE FAKTORERS INDVIRKNING
(88) |
Da en af de eksporterende producenter i Kina ikke havde solgt til dumpingpriser i undersøgelsesperioden, og dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Pakistan var under minimumsgrænsen, bør eksportmængden fra disse eksporterende producenter ikke indgå i vurderingen af dumpingimportens samlede omfang. Det blev imidlertid konstateret, at disse eksporterende producenters priser lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Som nævnt i betragtning 81 og 82 udgjorde de varer, der ikke blev indført til dumpingpriser fra de pågældende lande, mellem 4 % og 5 % af forbruget i Fællesskabet. Det kan derfor ikke udelukkes, at eksporten til Fællesskabet fra denne eksporterende producent i Kina og de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Pakistan også har bidraget betydeligt til den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. |
(89) |
Visse eksportører hævdede, at Kommissionen ikke havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af, hvilke virkninger det havde haft, at USD og RMB var blevet nedskrevet i forhold til EUR. Disse eksportører hævdede, at eksportørerne som følge af denne nedskrivning af USD og RMB i forhold til EUR i undersøgelsesperioden havde vundet markedsandele i Fællesskabet ved at beholde deres priser i USD, hvilket medførte et fald i prisen udtrykt i EUR. På denne baggrund udtrykte de eksporterende producenter tvivl om, hvorvidt den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldtes dumpingimporten eller lavere importpriser som følge af valutanedskrivningen. |
(90) |
Der tages normalt ikke højde for valutaudsving i sig selv i antidumpingundersøgelser, fordi de ikke kan anses for at være af varig art. Virkningerne af valutaudsving indgår ikke desto mindre i analysen, i det omfang de har indvirket på EF-erhvervsgrenens råvareomkostninger (betragtning 162-173 i forordningen om midlertidig told) og på dumpingimportens priser (betragtning 150-153 i forordningen om midlertidig told). |
(91) |
I undersøgelsen blev der konstateret en betydelig grad af dumping fra eksportørerne i Australien og Kina (jf. betragtning 21 og 52). Desuden blev det konstateret, at de eksporterende producenter fra Australien og Kina i høj grad underbød EF-erhvervsgrenens priser (jf. betragtning 64). |
(92) |
Det kan ikke udelukkes, at de varer, der ikke indførtes til dumpingpriser fra Kina, og de varer, der indførtes fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Pakistan, for hvilke dumpingmargenen lå under minimumsgrænsen, kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Denne virkning kan imidlertid ikke bryde den årsagssammenhæng, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes konklusionerne vedrørende dumpingimportens følgevirkninger i betragtning 150-153 og andre faktorers indvirkning i betragtning 154-178 i forordningen om midlertidig told. |
F. FÆLLESSKABETS INTERESSER
1. EF-ERHVERVSGRENENS INTERESSER
(93) |
Da der ikke er fremkommet oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 183-184 i forordningen om midlertidig told. |
2. UAFHÆNGIGE IMPORTØRERS INTERESSER
(94) |
Der blev modtaget bemærkninger fra en uafhængig importør. Desuden blev der afholdt en høring med en anden importør (agent). Argumenterne fra den første importør lå på linje med de eksporterende producenters argumenter og er gennemgået i betragtning 70. Argumenterne fra den anden importør (agenten) gennemgås i betragtning 102, da de er i overensstemmelse med argumenterne fra to mineralvandsproducenter. |
(95) |
Da der ikke er fremkommet andre oplysninger vedrørende uafhængige importørers interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 185-187 i forordningen om midlertidig told. |
3. LEVERANDØRERNES INTERESSER
(96) |
Da der ikke er fremkommet oplysninger vedrørende EF-leverandørernes interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 188-189 i forordningen om midlertidig told. |
4. BRUGERNES INTERESSER
4.1. Indledende bemærkninger
(97) |
Under de »indledende bemærkninger« i betragtning 190-192 i forordningen om midlertidig told blev det beskrevet, hvordan forbruget af den pågældende vare var fordelt på de forskellige typer af brugere. Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes denne beskrivelse. |
4.2. Omdannere af præforme til flasker
(98) |
Kommissionen kunne i sine foreløbige undersøgelsesresultater (betragtning 196 i forordningen om midlertidig told) ikke fastslå, om det vil være i omdannernes interesse at indføre antidumpingtold. Baggrunden for denne konklusionen var, at to samarbejdsvillige omdannere af præforme til flasker støttede indførelsen af antidumpingforanstaltninger, mens sammenslutningen af plastomdannere var imod. |
(99) |
Sammenslutningen af plastomdannere indgav hverken bemærkninger eller anmodede om at blive hørt efter indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger. På dette grundlag kan det ikke konkluderes, at omdannernes interesser kan anses for en tvingende årsag til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger. Undersøgelsesresultaterne i betragtning 193-195 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. |
4.3. Producenter af mineral- og kildevand
(100) |
Efter offentliggørelsen af grundlaget for de midlertidige foranstaltninger blev der rettet op på en skrivefejl ved at tilføje L’Européenne d’Embouteillage til listen over samarbejdsvillige brugere. Denne bruger var imod indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Der var således snarere to producenter af mineral og kildevand end en, der var imod indførelsen af antidumpingtold, mens to andre fortsat var positivt indstillede. |
(101) |
I undersøgelsen, der førte til indførelsen af midlertidig told, drog Kommissionen følgende konklusioner vedrørende fyldte mineralvandsflasker:
|
(102) |
Efter offentliggørelsen af de foreløbige undersøgelsesresultater indgav to mineral- og kildevandsproducenter og en importør (»gruppen«) fælles bemærkninger. Gruppen hævdede følgende:
|
(103) |
Med hensyn til gruppens påstand om, at stigninger i PET-priserne ikke kunne overvæltes på det næste brugerniveau (dvs. detailhandlere, endelige forbrugere og, hvad angår omdannere af præforme til flasker, producenter af læskedrikke), blev der ikke fremlagt dokumentation herfor. Desuden har hverken detailhandlere eller forbrugerorganisationer givet sig til kende i løbet af undersøgelsen. Denne påstand blev derfor afvist. |
(104) |
Hvad angår påstanden om, at Kommissionen fastsatte detailhandelsprisen for højt i forordningen om midlertidig told (hvilket ville medføre en undervurdering af de virkninger, som stigninger i PET-priserne ville få for aftagerindustrien), er detailhandelspriserne blevet undersøgt igen. De blev imidlertid konstateret at ligge inden for den størrelsesorden, der er angivet i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist. |
(105) |
Med hensyn til risikoen for outsourcing kræver sundhedsbestemmelserne for aftapning af mineralvand på flasker, at præforme til flasker principielt produceres på det sted, hvor de påfyldes. De præforme, der bruges af vandproducenter, er derfor selvfremstillede i faciliteter tæt på oppustnings- og påfyldningslinjerne. Risikoen for outsourcing af omdannelses- og aftapningskapacitet ville således være begrænset til præforme, der anvendes af producenter af læskedrikke, som kun tegner sig for ca. 40 % af det samlede forbrug af den pågældende vare. Som anført i betragtning 99 kan det desuden ikke konkluderes, at omdannernes interesser kan anses for en tvingende årsag til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger. Under disse omstændigheder afvises gruppens påstand om risikoen for outsourcing af aftapnings- og omdannelseskapaciteten. |
(106) |
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 197-202 i forordningen om midlertidig told. |
4.4. Producenterne af læskedrikke
(107) |
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger vedrørende læskedrikproducenternes interesser, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 203-206 i forordningen om midlertidig told. |
4.5. Mangel på PET på fællesskabsmarkedet
(108) |
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger vedrørende den påståede mangel på PET på fællesskabsmarkedet, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 207-209 i forordningen om midlertidig told. |
5. KONKLUSION OM FÆLLESSKABETS INTERESSER
(109) |
På baggrund af konklusionerne i forordningen om midlertidig told og under hensyntagen til bemærkningerne fra de forskellige parter kan det konkluderes, at der ikke er nogen tvingende årsager til ikke at indføre endelige antidumpingforanstaltninger over for dumpingimporten af PET med oprindelse i de pågældende lande. |
G. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(110) |
På grundlag af den metode, der er beskrevet i betragtning 212-215 i forordningen om midlertidig told, blev der beregnet en skadestærskel med henblik på at fastsætte niveauet for de foranstaltninger, der skal indføres. |
(111) |
Ved beregningen af skadestærsklen i forordningen om midlertidig told blev der som mål fastsat en fortjeneste for EF-erhvervsgrenen på 7 %, hvilket stammede fra den undersøgelse, der førte til indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Indien i 2000. Dette mål var på daværende tidspunkt baseret på en vurdering af, hvilken fortjeneste EF-erhvervsgrenen kunne forventes at opnå, hvis der ikke forekom dumping, og hvilken fortjeneste der ansås for nødvendig for at sikre erhvervsgrenens levedygtighed. |
(112) |
I den foreliggende undersøgelse blev der imidlertid fremlagt beviser for, at der kunne opnås en fortjeneste på 7,6 %, hvis der ikke forekom dumping. En fortjeneste på 7,6 % er således et mere passende mål med henblik på beregningen af skadestærsklen end de 7 %, der blev anvendt i forordningen om midlertidig told. |
(113) |
Da der ikke er fremsat nye bemærkninger til dette spørgsmål, bortset fra den ovennævnte ændring, bekræftes metoden i betragtning 212-215 i forordningen om midlertidig told. |
1. ENDELIGE FORANSTALTNINGER
(114) |
På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til de beregnede dumpingmargener, da de i alle tilfælde var lavere end skadestærsklerne. |
(115) |
På grundlag af ovenstående bør den endelige told fastsættes til følgende:
|
(116) |
De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af de specifikt nævnte selskaber. Importerede varer fremstillet af alle andre selskaber, der ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i den relevante del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af satsen for »alle andre selskaber«. |
(117) |
Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told. |
(118) |
Som nævnt i betragtning 162 i forordningen om midlertidig told kan PET-priserne svinge i overensstemmelse med svingningerne i råoliepriserne, men dette bør ikke i sig selv medføre en højere told. Det ansås derfor for passende at indføre told i form af et specifikt beløb pr. ton. Dette beløb følger af den anvendelse af antidumpingtolden på cif-eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen af skadestærsklen. |
2. TILSAGN
(119) |
Efter vedtagelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger afgav en samarbejdsvillig eksporterende producent i Australien et pristilsagn i henhold til artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. I dette tilsagn tilbød den pågældende eksporterende producent at sælge den pågældende vare til eller over priser, som kan fjerne de skadelige virkninger af dumping. |
(120) |
Ved afgørelse 2004/600/EF (6) godtog Kommissionen tilsagnet fra den pågældende eksporterende producent. Begrundelsen for godtagelsen er angivet i afgørelsen. |
3. OPKRÆVNING AF MIDLERTIDIG TOLD
(121) |
På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordning (EF) nr. 306/2004, opkræves med et beløb svarende til den endelige told. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af poly(ethylenterephthalat) med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628-5 henhørende under KN-kode 3907 60 20 og med oprindelse i Australien, Folkerepublikken Kina og Pakistan.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, for varer fremstillet af følgende selskaber:
Land |
Selskab |
Antidumpingtold (EUR/ton) |
Taric-tillægskode |
Australien |
Leading Synthetics Pty Ltd |
66 |
A503 |
Novapex Australia Pty Ltd |
128 |
A504 |
|
Alle andre selskaber |
128 |
A999 |
|
Kina |
Sinopec Yizheng Chemical Fibre Company Ltd |
184 |
A505 |
Changzhou Worldbest Radici Co. Ltd |
0 |
A506 |
|
Jiangyin Xingye Plastic Co. Ltd |
157 |
A507 |
|
Far Eastern Industries Shanghai Ltd |
22 |
A508 |
|
Yuhua Polyester Co. Ltd. of Zhuhai |
184 |
A509 |
|
Guangdong Kaiping Polyester Enterprises Group Co. and Guangdong Kaiping Chunhui Co. Ltd |
184 |
A511 |
|
Yibin Wuliangye Group Push Co., Ltd. (Sichuan) and Yibin Wuliangye Group Import & Export Co., Ltd (Sichuan) |
184 |
A512 |
|
Hubei Changfeng Chemical Fibres Industry Co. Ltd |
151 |
A513 |
|
Alle andre selskaber |
184 |
A999 |
|
Pakistan |
Gatron (Industries) Ltd |
0 |
A514 |
Novatex Ltd |
0 |
A515 |
|
Alle andre selskaber |
0 |
A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for de 16 selskaber i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der opfylder kravene i bilag 1. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre selskaber.
4. I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelsen af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (7), bør den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af stk. 2, nedsættes med en procentdel svarende pro rata til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.
5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 finder den endelige told ikke anvendelse på importerede varer, der er angivet til overgang til fri omsætning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.
6. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.
Artikel 2
Importerede varer, der er angivet til fri omsætning af selskaber, som afgav tilsagn, der er godtaget ved og nævnt i Kommissionens afgørelse 2004/600/EF, undtages fra den antidumpingtold, der er indført ved artikel 1, forudsat at de er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte selskaber til den første uafhængige køber i Fællesskabet, og forudsat at sådan import ledsages af en handelsfaktura med mindst de oplysninger, der opført i bilag 2. Toldfritagelsen er yderligere betinget af, at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtig til beskrivelsen i handelsfakturaen.
Artikel 3
Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold indført ved forordning (EF) nr. 306/2004 på importen af poly(ethylenterephthalat) henhørende under KN-kode 3907 60 20 og med oprindelse i Australien, Folkerepublikken Kina og Pakistan, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.
Den midlertidige antidumpingtold på importen af poly(ethylenterephthalat) henhørende under KN-kode 3907 60 20 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina korrigeres for følgende selskaber, da den korrigerede told ville have været lavere end den indførte midlertidige told:
Land |
Selskab |
Midlertidig antidumpingtold indført ved forordning (EF) nr. 306/2004 (EUR/ton) |
Korrigeret midlertidig antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
Kina |
Yuhua Polyester Co., Ltd of Zhuhai |
188 |
183 |
A509 |
Guangdong Kaiping Polyester Enterprises Group Co. and Guangdong Kaiping Chunhui Co. Ltd |
191 |
183 |
A511 |
Den midlertidige antidumpingtold for disse selskaber opkræves kun endeligt med et beløb svarende til den korrigerede midlertidige antidumpingtold.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004
På Rådets vegne
B. BOT
Formand
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) EUT L 52 af 21.2.2004, s. 5.
(3) EUT C 120 af 22.5.2003, s. 13.
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1742/2000 (EFT L 199 af 5.8.2000, s. 48) og Rådets forordning (EF) nr. 2604/2000 (EFT L 301 af 30.11.2000, s. 21).
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Handel |
Direktorat B |
Kontor J-79, 5/16 |
B-1049 Bruxelles. |
(6) Se side 38 i denne EUT.
(7) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).
BILAG 1
Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, i denne forordning, skal omfatte en erklæring, der er underskrevet af en funktionær i selskabet, og have følgende form:
1) |
Navn og stilling for den funktionær i selskabet, der har udstedt handelsfakturaen. |
2) |
Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at de [mængde] poly(ethylenterephthalat), der er solgt til eksport til Det Europæiske Fællesskab, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [selskabets navn og adresse] [Taric-tillægskode] i [land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« |
3) |
Dato og underskrift. |
BILAG 2
Oplysninger, der skal fremgå af den i artikel 2 omhandlede handelsfaktura
Følgende oplysninger skal fremgå af den handelsfaktura, der ledsager selskabets salg af den pågældende vare, der er omfattet af tilsagnet, og for hvilken der anmodes om en undtagelse fra antidumpingtolden:
1) |
Overskriften »HANDELSFAKTURA FOR VARER, DER ER OMFATTET AF ET TILSAGN«. |
2) |
Navnet på det i artikel 2 nævnte selskab, der udsteder handelsfakturaen. |
3) |
Handelsfakturaens nummer. |
4) |
Handelsfakturaens udstedelsesdato. |
5) |
Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer skal toldangives ved Fællesskabets grænse. |
6) |
En nøjagtig varebeskrivelse, herunder angivelse af:
|
7) |
En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:
|
8) |
Navnet på det selskab, der handler som importør, og til hvilket fakturaen er udstedt direkte af selskabet. |
9) |
Navnet på den funktionær i selskabet, der har udstedt handelsfakturaen, og følgende underskrevne erklæring: »Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [selskabets navn og adresse], [Taric-tillægskode], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved afgørelse 2004/600/EF. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« |