Rådets forordning (EF) nr. 871/2004

af 29. april 2004

om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 66,

under henvisning til Kongeriget Spaniens initiativ(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Schengen-informationssystemet, i det følgende benævnt "SIS", der er oprettet i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i Schengen-konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser(3), i det følgende benævnt "Schengen-konventionen af 1990", er et vigtigt instrument for anvendelsen af bestemmelserne i Schengen-reglerne, således som de er integreret i Den Europæiske Union.

(2) Det erkendes, at det er nødvendigt at udvikle en ny, andengenerationsudgave af SIS, i det følgende benævnt "SIS II", med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union og for at give mulighed for at indføre nye funktioner med udgangspunkt i den seneste udvikling inden for informationsteknologien, og de første skridt er taget til at udvikle dette nye system.

(3) Der kan allerede gennemføres visse tilpasninger af eksisterende bestemmelser og indføres visse nye funktioner i den nuværende udgave af SIS, navnlig for så vidt angår bestemmelsen om adgang til visse typer oplysninger i SIS for myndigheder, for hvem muligheden for at søge i disse oplysninger vil lette udøvelsen af deres arbejde, herunder Europol og de nationale medlemmer af Eurojust, udvidelse af kategorierne af eftersøgte genstande, som kan indberettes, og registrering af videregivelse af personoplysninger. De nødvendige tekniske faciliteter skal først være på plads i de enkelte medlemsstater.

(4) Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og navnlig konklusion 17 (samarbejde mellem specialiserede tjenester vedrørende bekæmpelse af terrorisme) og 43 (Eurojust og politisamarbejde med hensyn til Europol) samt handlingsplanen af 21. september 2001 til bekæmpelse af terrorisme omtaler behovet for at styrke SIS og øge dets muligheder.

(5) Desuden bør der vedtages bestemmelser om udveksling af supplerende oplysninger gennem de myndigheder, der i alle medlemsstaterne er udpeget til dette formål (Supplementary Information REquest at National Entry) (anmodning om supplerende oplysninger ved det nationale grænseovergangssted), og fastlægges et fælles retsgrundlag for disse myndigheder inden for rammerne af Schengen-konventionen af 1990 samt regler om sletning af oplysninger, der opbevares af disse myndigheder.

(6) De ændringer, der med henblik herpå skal foretages i de bestemmelser i Schengen-reglerne, som vedrører SIS, består af to dele: Denne forordning og en rådsafgørelse baseret på artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union. Årsagen hertil er, som det er anført i artikel 93 i Schengen-konventionen af 1990, at SIS har til formål at bevare den offentlige orden og sikkerhed, herunder også statens sikkerhed, og sikre anvendelsen af denne konventions bestemmelser om persontrafik på medlemsstaternes område ved hjælp af bestemmelserne i SIS og i overensstemmelse med konventionen. Da nogle af bestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990 skal anvendes til begge formål samtidig, er det hensigtsmæssigt at affatte disse bestemmelser ens ved hjælp af parallelle retsakter på grundlag af hver af traktaterne.

(7) Denne forordning foregriber ikke den senere vedtagelse af den nødvendige lovgivning, som i detaljer beskriver den retlige struktur, formålene, driften og anvendelsen af SIS II, som f.eks., men ikke kun, regler om, hvilke kategorier af oplysninger der skal registreres i systemet, formålet med registreringen og kriterierne herfor, regler vedrørende SIS-registrenes indhold, sammenkædning af indberetninger, kompatibilitet mellem indberetningerne og yderligere regler om adgang til SIS-oplysninger og beskyttelse af personoplysninger samt kontrollen hermed.

(8) For så vidt angår Island og Norge, er denne forordning en udbygning af de bestemmelser i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i anvendelsen, gennemførelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne, som hører under det område, der henvises til i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF(4) om visse gennemførelsesbestemmelser til denne aftale.

(9) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har vedtaget denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling.

(10) Denne forordning er en udbygning af SIS med henblik på dets anvendelse på bestemmelserne i Schengen-reglerne om persontrafik. Det Forenede Kongerige har ikke ansøgt om at deltage og deltager i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(5) ikke i SIS for så vidt angår disse formål. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(11) Denne forordning er en udbygning af SIS med henblik på dets anvendelse i tilknytning til bestemmelserne i Schengen-reglerne om fri bevægelighed for personer. Irland har ikke tilsluttet sig og deltager ikke i Schengen-informationssystemet i denne henseende i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(6). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, og forordningen er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

(12) Denne forordning udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på andre måder forbindelse til dem i henhold til artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bestemmelserne i Schengen-konventionen af 1990 ændres hermed således:

1) I artikel 92 tilføjes følgende stykke:

"4. Medlemsstaterne udveksler i henhold til national lovgivning og gennem de myndigheder, der er udpeget til dette formål (Sirene), alle supplerende oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med indberetninger, og som giver mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af, at personer og genstande, hvorom der er optaget oplysninger i Schengen-informationssystemet, findes som følge af søgninger i dette system. Sådanne oplysninger anvendes kun til det formål, de blev meddelt til."

2) Artikel 94, stk. 3, første afsnit, litra a) til j), affattes således:

"a) efternavn og fornavne, med henvisning til et eventuelt særskilt registreret kaldenavn

b) særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c) (...)

d) fødested og fødselsdato

e) køn

f) nationalitet

g) om vedkommende er bevæbnet, voldelig eller er flygtet

h) indberetningsgrund

i) forholdsregler"

3) I slutningen af artikel 101, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

"Imidlertid har de nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, også adgang til oplysninger, der er optaget i SIS, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, således som de er fastsat i den nationale lovgivning."

4) Artikel 101, stk. 2, affattes således:

"2. Endvidere har myndigheder med ansvar for udstedelse af visum, centrale myndigheder med ansvar for behandling af visumansøgninger samt myndigheder med ansvar for udstedelse af opholdstilladelser og forvaltning af udlændingelovgivningen adgang til de oplysninger, der er optaget i systemet i henhold til artikel 96, og oplysninger vedrørende personrelaterede dokumenter, der er optaget i henhold til artikel 100, stk. 3, litra d) og e), samt ret til direkte søgning i disse oplysninger som led i gennemførelsen af denne konventions bestemmelser om persontrafik. Adgangen til disse oplysninger er underlagt bestemmelserne i den enkelte medlemsstats lovgivning."

5) Artikel 102, stk. 4, andet punktum, affattes således:

"Som en undtagelse kan data, der er optaget i henhold til artikel 96, og oplysninger vedrørende personrelaterede dokumenter, der er optaget i henhold til artikel 100, stk. 3, litra d) og e), under iagttagelse af national lov kun anvendes til de i artikel 101, stk. 2, omhandlede formål."

6) Artikel 103 affattes således:

"Artikel 103

Hver enkelt medlemsstat påser, at den instans, der forvalter databasen, registrerer hver enkelt overførsel af personoplysninger i den nationale del af Schengen-informationssystemet for at kontrollere, om søgningen er tilladt. Registreringen må kun anvendes til dette formål og slettes tidligst efter ét år og senest efter tre år."

7) Følgende artikel indsættes:

"Artikel 112 A

1. Personoplysninger, der opbevares af de i artikel 92, stk. 4, omhandlede myndigheder som følge af en udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, bevares kun så længe, som det er nødvendigt for at tjene de formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen eller indberetningerne om den pågældende person eller genstand er slettet i Schengen-informationssystemet.

2. Stk. 1 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale registre at bevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må bevares i disse databaser, er underlagt den nationale lovgivning."

8) Følgende artikel indsættes:

"Artikel 113 A

1. Andre oplysninger end personoplysninger, der opbevares af de i artikel 92, stk. 4, omhandlede myndigheder som følge af en udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, bevares kun så længe, det er nødvendigt for at tjene de formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen eller indberetningerne om den pågældende person eller genstand er slettet i Schengen-informationssystemet.

2. Stk. 1 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale registre at bevare oplysninger om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må bevares i disse databaser, er underlagt den nationale lovgivning."

Artikel 2

1. Denne forordning træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den anvendes fra en dato, der fastsættes af Rådet med enstemmighed, så snart de nødvendige forudgående betingelser er opfyldt. Rådet kan beslutte at fastsætte forskellige datoer for forskellige bestemmelsers anvendelse.

3. Enhver beslutning, der træffes af Rådet i medfør af stk. 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. april 2004.

På Rådets vegne

M. McDowell

Formand

(1) EFT C 160 af 4.7.2002, s. 5.

(2) C 31 E af 5.2.2004, s. 122.

(3) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.

(4) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(5) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(6) EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.