32004R0842

Kommissionens forordning (EF) nr. 842/2004 af 28. april 2004 om ændring af restitutionerne ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren

EU-Tidende nr. L 127 af 29/04/2004 s. 0063 - 0064


Kommissionens forordning (EF) nr. 842/2004

af 28. april 2004

om ændring af restitutionerne ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. Juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1)

ud fra følgende betragtninger:

(1) De restitutioner, der skal anvendes ved udførsel i uforarbejdet stand af sirup og visse andre produkter inden for sukkersektoren, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 511/2004(2).

(2) Anvendelsen af de regler, kriterier og gennemførelsesbestemmelser, der er nævnt i forordning (EF) nr. 511/2004 på de oplysninger, som Kommissionen for øjeblikket råder over, fører til en ændring af de gældende eksportrestitutioner i overensstemmelse med bilaget til denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den restitution, som skal ydes ved udførsel i uforarbejdet stand af de varer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra d), f) og g), i forordning (EF) nr. 1260/2001, og som er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 511/2004 i overensstemmelse med de beløb, der nævnes i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. april 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2004.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EFT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2) EUT L 81 af 19.3.2004, s. 26.

BILAG

RESTITUTIONER VED EKSPORT I UFORARBEJDET STAND AF SIRUP OG VISSE ANDRE PRODUKTER INDEN FOR SUKKERSEKTOREN, GÆLDENDE FRA DEN 29. APRIL 2004

>TABELPOSITION>

NB:

Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie "A" er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EFT L 313 af 28.11.2003, s. 11).

De øvrige destinationer fastsættes som følger:

S00: Alle bestemmelsessteder (tredjelande, andre områder, proviantering og bestemmelsessteder, som er ligestillet med eksport fra EU) undtagen Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro (inklusive Kosovo som defineret i resolution 1244 vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 10. juni 1999), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, bortset fra sukker, der er tilsat de produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29).