32004R0783

Kommissionens forordning (EF) nr. 783/2004 af 26. april 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær

EU-Tidende nr. L 123 af 27/04/2004 s. 0098 - 0099


Kommissionens forordning (EF) nr. 783/2004

af 26. april 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 for så vidt angår de mængder, der udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), særlig artikel 33, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager(2) er der fastsat tilsyn med importen af de i bilaget anførte produkter. Tilsynet sker efter de bestemmelser, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(3).

(2) I forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 4, i den landbrugsaftale(4), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, bør der på grundlag af de seneste disponible oplysninger for 2000, 2001 og 2002 foretages ændringer af de mængder, som udløser tillægstold for agurker og kirsebær, undtagen surkirsebær, idet der tages hensyn til den nye situation som følge af udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004.

(3) Forordning (EF) nr. 1555/96 bør derfor ændres.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1555/96 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2004.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Forordning senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

(2) EFT L 193 af 3.8.1996, s. 1. Forordning senest ændret ved forordning (EF) nr. 555/2004 (EUT L 89 af 26.3.2004, s. 6).

(3) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordning senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).

(4) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

BILAG

"BILAG

Varebeskrivelsen anses kun for at være vejledende, jf. dog reglerne for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur. Tillægstoldens anvendelsesområde bestemmes inden for rammerne af dette bilag af KN-koderne, således som disse er affattet på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. Hvis der er et "ex" foran koden, bestemmes tillægstoldens anvendelsesområde både af KN-koden og af den tilsvarende anvendelsesperiode.

>TABELPOSITION>"