30.4.2004

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/114

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV Nr. 2004/18/EF

af 31. marts 2004

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og artikel 55 og 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 9. december 2003, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med de nye ændringer af Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (5), 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (6) og 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (7), som er nødvendige for at imødekomme de krav om forenkling og modernisering, der er fremsat af både de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører i forbindelse med deres reaktion på den grønbog, der blev vedtaget af Kommissionen den 27. november 1996, bør direktiverne for klarhedens skyld omarbejdes til én samlet tekst. Det foreliggende direktiv er baseret på Domstolens retspraksis, navnlig retspraksis vedrørende tildelingskriterier, som klarlægger de ordregivende myndigheders muligheder for at opfylde den relevante offentligheds behov, herunder på det miljømæssige og sociale område, forudsat at sådanne kriterier er knyttet til kontraktens genstand, ikke giver den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed, udtrykkeligt er omtalt og opfylder de grundlæggende principper i betragtning 2.

(2)

Indgåelse af kontrakter i medlemsstaterne på vegne af staten, regionale eller lokale myndigheder og andre offentligretlige organer er underlagt traktatens principper og navnlig principperne om fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri bevægelighed for tjenesteydelser og de principper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. For offentlige kontrakter over en vis værdi er det dog tilrådeligt at udarbejde bestemmelser om fællesskabssamordning af nationale procedurer for indgåelse af sådanne kontrakter, der bygger på disse principper, for at sikre deres virkninger og garantere en effektiv konkurrence ved tildeling af offentlige kontrakter. Disse samordningsbestemmelser bør derfor fortolkes i overensstemmelse med såvel ovennævnte regler og principper — som traktatens øvrige bestemmelser.

(3)	Disse samordningsbestemmelser bør, så vidt det er muligt, tilpasses til de fremgangsmåder og sædvaner, der er gældende i de enkelte medlemsstater.

(4)	Medlemsstaterne bør sørge for, at det forhold, at et offentligretligt organ afgiver tilbud i forbindelse med en udbudsprocedure, ikke forårsager konkurrenceforvridning i forhold til private tilbudsgivere.

(5)

I henhold til artikel 6 i traktaten skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner som nævnt i traktatens artikel 3, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor præciseres det i dette direktiv, hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne.

(6)

Dette direktiv er ikke til hinder for, at der indføres eller anvendes foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed og den offentlige sikkerhed, sundheden, menneskers og dyrs liv og plantesundheden, navnlig med henblik på en bæredygtig udvikling, forudsat at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med traktaten.

(7)

Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (8), godkendte bl.a. aftalen om offentlige indkøb, i det følgende benævnt »WTO-aftalen«, der har til formål at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen.

Under hensyn til Fællesskabets internationale rettigheder og forpligtelser som følge af godkendelsen af WTO-aftalen, er det den ordning, der er fastsat i WTO-aftalen, der skal anvendes over for tilbudsgivere og på varer fra tredjelande, der har undertegnet aftalen. WTO-aftalen har ingen direkte virkning. De ordregivende myndigheder, der er omfattet af WTO-aftalen, og som efterkommer nærværende direktiv og anvender dette over for økonomiske aktører fra tredjelande, der har undertegnet WTO-aftalen, overholder således denne. Disse samordningsbestemmelser bør tillige sikre økonomiske aktører fra Fællesskabet betingelser for deltagelse i offentlige indkøb, der er lige så gunstige som de betingelser, der gives økonomiske aktører fra de tredjelande, der har tiltrådt WTO-aftalen.

(8)	Inden de ordregivende myndigheder indleder en udbudsprocedure, kan de ved hjælp af en »teknisk dialog« søge eller modtage rådgivning, der kan benyttes til at udarbejde udbudsbetingelserne, dog forudsat at en sådan rådgivning ikke har til følge, at konkurrence forhindres.

(9)

I betragtning af offentlige bygge- og anlægskontrakters forskelligartethed, bør de ordregivende myndigheder kunne anvende såvel separat som fælles udbud for arbejdets udførelse og projektering. Dette direktiv foreskriver hverken separat eller fælles udbud. Beslutningen om enten separat eller fælles tildeling af en kontrakt skal træffes ud fra kvalitative og økonomiske kriterier, der kan fastsættes i den nationale lovgivning.

(10)

En kontrakt kan kun betragtes som en offentlig bygge- og anlægskontrakt, hvis dens genstand specifikt omfatter udførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, selv om kontrakten kan omfatte andre tjenesteydelser, der er nødvendige for udførelsen af sådanne aktiviteter. Offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder vedrørende forvaltning af ejendomme, kan under visse omstændigheder omfatte bygge- og anlægsarbejde. Hvis et sådant bygge- og anlægsarbejde imidlertid er accessorisk i forhold til kontraktens hovedformål og derfor udgør en mulig følge heraf eller et supplement hertil, berettiger det forhold, at kontrakten omfatter sådant bygge- og anlægsarbejde, ikke til at betragte den som en offentlig bygge- og anlægskontrakt.

(11)

Der bør fastlægges en fællesskabsdefinition af rammeaftaler samt specifikke regler for rammeaftaler vedrørende kontrakter, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde. Når en ordregivende myndighed i henhold til dette direktivs bestemmelser indgår en rammeaftale, kan den ifølge disse regler inden for rammeaftalens gyldighedsperiode indgå kontrakter, der er baseret på rammeaftalen, enten ved at anvende vilkårene i rammeaftalen eller, hvis ikke alle vilkårene allerede er fastsat heri, ved at iværksætte en fornyet konkurrence mellem rammeaftalens parter om de ikke fastsatte vilkår. Den fornyede konkurrence bør overholde visse regler, der har til formål at sikre den nødvendige fleksibilitet og overholdelsen af de generelle principper, herunder især princippet om ligebehandling. Af denne grund bør rammeaftalers gyldighed være begrænset, og de bør ikke kunne gælde for perioder på over fire år undtagen i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder behørigt begrunder, at det er nødvendigt med en længere periode.

(12)

En række nye elektroniske indkøbsteknikker er under stadig udvikling. Disse teknikker gør det muligt at øge konkurrencen og forbedre effektiviteten af de offentlige indkøb, navnlig fordi deres anvendelse sparer både tid og penge. De ordregivende myndigheder kan anvende elektroniske indkøbsteknikker, forudsat at det sker i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. I den forbindelse kan en tilbudsgivers afgivelse af tilbud, især i forbindelse med en fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller ved indførelsen af et dynamisk indkøbssystem, antage form af tilbudsgiverens elektroniske katalog, hvis denne anvender de kommunikationsmidler, som den ordregivende myndighed har valgt i overensstemmelse med artikel 42.

(13)

Under hensyn til de elektroniske indkøbssystemers hurtige udbredelse bør der allerede på nuværende tidspunkt fastsættes passende regler, så de ordregivende myndigheder fuldt ud kan udnytte systemernes muligheder. Derfor bør et fuldt elektronisk dynamisk indkøbssystem til sædvanlige indkøb defineres, og der bør fastsættes særlige regler for et sådant systems indførelse og funktion for at sikre en korrekt behandling af enhver økonomisk aktør, som ønsker at deltage deri. Enhver økonomisk aktør, der afgiver et vejledende tilbud i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, og som opfylder udvælgelseskriterierne, bør kunne tilslutte sig et sådant system. Denne indkøbsteknik gør det muligt for de ordregivende myndigheder ved oprettelse af en liste over allerede valgte tilbudsgivere og ved, at nye tilbudsgivere får mulighed for at tilslutte sig, at råde over et særlig bredt udvalg af tilbud — takket være de anvendte elektroniske midler — og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler på grundlag af omfattende konkurrence.

(14)

Elektroniske auktioner er en teknik, der vil brede sig, og der bør derfor fastlægges en fællesskabsdefinition af disse auktioner, som bør være omfattet af specifikke regler for at sikre, at de afvikles i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og gennemsigtighed. De elektroniske auktioner bør derfor kun omfatte bygge- og anlægs- samt indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, for hvilke der kan fastsættes nøjagtige specifikationer. Dette kan navnlig være tilfældet i forbindelse med tilbagevendende indkøbs-, bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter. Af samme grund er det nødvendigt, at det på et hvilket som helst tidspunkt af den elektroniske auktion skal kunne fastslås, hvordan tilbudsgiveren er klassificeret. Anvendelse af elektroniske auktioner gør det muligt for de ordregivende myndigheder at anmode tilbudsgiverne om at fremlægge nye og lavere priser og, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ligeledes at forbedre andre elementer i tilbuddet end prisen. For at sikre at gennemsigtighedsprincippet overholdes, må kun elementer, der kan vurderes automatisk ad elektronisk vej, uden at den ordregivende myndighed deltager heri og/eller har mulighed for at foretage en vurdering heraf, dvs. kun elementer, der er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller i procent, gøres til genstand for elektroniske auktioner. Derimod bør de aspekter af tilbuddene, der indebærer en vurdering af ikke-kvantificerbare elementer, ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner. Visse bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter, der involverer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af bygge- og anlægsarbejder, bør derfor ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner.

(15)

I medlemsstaterne har der udviklet sig visse centrale indkøbsteknikker. Flere ordregivende myndigheder har til opgave at forestå indkøb eller indgå offentlige kontrakter/rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder. På grund af de store mængder, der indkøbes, vil disse teknikker bidrage til at øge konkurrencen og forenkle de offentlige indkøb. Der bør derfor indføres en fællesskabsdefinition af indkøbscentraler til brug for de ordregivende myndigheder. Det bør ligeledes fastlægges, på hvilke betingelser under iagttagelse af principperne om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling de ordregivende myndigheder, der anskaffer sig bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, kan anses for at have overholdt bestemmelserne i dette direktiv.

(16)

For at tage hensyn til de forskellige forhold i medlemsstaterne skal det overlades til medlemsstaterne at give de ordregivende myndigheder mulighed for at anvende rammeaftaler, indkøbscentraler, dynamiske indkøbssystemer, elektroniske auktioner og konkurrencepræget dialog som defineret og reguleret i dette direktiv.

(17)

For mange tærskelværdier for anvendelse af samordningsbestemmelserne er en kilde til komplikationer for de ordregivende myndigheder. Sådanne tærskelværdier bør endvidere af hensyn til Den Monetære Union fastsættes i euro. Følgelig bør der fastsættes tærskelværdier i euro på en sådan måde, at det bliver lettere at anvende disse bestemmelser, samtidig med at tærskelværdierne i WTO-aftalen, som er udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR), overholdes. Set i denne sammenhæng vil det også være hensigtsmæssigt at foretage en regelmæssig justering af tærskelværdierne i euro for i nødvendigt omfang at tilpasse dem til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til de særlige trækningsrettigheder (SDR).

(18)

For at anvende bestemmelserne i dette direktiv og under hensyn til overvågningen beskrives tjenesteydelsesområdet bedst ved at inddele det i kategorier, der svarer til bestemte positioner i en fælles nomenklatur, og ved at samle dem i to bilag, bilag II A og bilag II B, alt efter hvilken ordning de falder ind under. For så vidt angår tjenesteydelserne i bilag II B berører bestemmelserne i dette direktiv ikke anvendelsen af specifikke fællesskabsregler på de pågældende tjenesteydelser.

(19)

For så vidt angår offentlige tjenesteydelseskontrakter bør dette direktiv i en overgangsperiode kun finde fuld anvendelse på kontrakter, for hvilke dets bestemmelser vil gøre det muligt at udnytte alle muligheder for en øget samhandel ud over landegrænserne. Kontrakter om udførelse af andre tjenesteydelser bør overvåges i en overgangsperiode, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt dette direktiv skal finde fuld anvendelse på dem. Med henblik herpå bør der defineres en overvågningsmekanisme. Denne overvågningsmekanisme skal samtidig give alle interesserede kredse mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger.

(20)

De offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for sektorerne vand- og energiforsyning samt transport og posttjenester, og som indgår i aktiviteterne på disse områder, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (9). Kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for rammerne af deres drift af sø- og flodtransport og kystnær transport, er dog omfattet af det foreliggende direktivs anvendelsesområde.

(21)

I betragtning af den reelle konkurrence på markedet for telekommunikation efter gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne om liberalisering af sektoren bør offentlige kontrakter inden for dette område udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, for så vidt de indgås med det hovedformål, at de ordregivende myndigheder skal kunne udøve bestemte aktiviteter inden for telekommunikationssektoren. Disse aktiviteter fastlægges med udgangspunkt i definitionerne i artikel 1, 2 og 8 i Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (10), således at nærværende direktiv ikke finder anvendelse på kontrakter, der er udelukket fra direktiv 93/38/EØF's anvendelsesområde i henhold til dettes artikel 8.

(22)

Det er vigtigt at tage højde for de tilfælde, hvor det er muligt at undlade at anvende foranstaltningerne til samordning af fremgangsmåderne ikke kan anvendes af hensyn til statens sikkerhed eller statshemmeligheder, eller fordi der gælder specifikke regler om indgåelse af kontrakter, som bygger på internationale aftaler eller vedrører troppestationering eller internationale organisationer.

(23)

I henhold til traktatens artikel 163 udgør fremme af forskning og teknologisk udvikling et af midlerne til at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri, og den frie adgang til offentlige kontrakter bidrager til at nå dette mål. Samfinansiering af forskningsprogrammer bør ikke være omfattet af dette direktiv. Derfor gælder direktivet ikke for tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling, bortset fra sådanne, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, forudsat at tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

(24)	I forbindelse med tjenesteydelser er kontrakter om erhvervelse eller leje af fast ejendom eller rettigheder til fast ejendom af en sådan karakter, at det er uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde anvendelse på dem.

(25)

Ved indgåelse af offentlige kontrakter om visse audiovisuelle tjenesteydelser på TV- og radiospredningsområdet bør der tages hensyn til forhold af en sådan kulturel og samfundsmæssig betydning, at det er uhensigtsmæssigt at lade udbudsreglerne finde anvendelse på dem. Der skal derfor gælde en undtagelse for offentlige tjenesteydelseskontrakter med henblik på køb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmer, der er klar til brug, og andre forberedende tjenester, f.eks. vedrørende manuskripter eller kunstneroptræden, der er nødvendige for programmets tilblivelse, samt kontrakter vedrørende sendetid for udsendelse. Denne undtagelse bør dog ikke gælde for levering af teknisk materiel til produktion, samproduktion og udsendelse af disse programmer. Ved udsendelse forstås transmission og distribution via ethvert elektronisk netværk.

(26)	Voldgifts- og mæglingstjenesteydelser udføres sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges reglerne om indgåelse af offentlige kontrakter.

(27)

I overensstemmelse med WTO-aftalen om offentlige indkøb omfatter de finansielle tjenesteydelser, som er omhandlet i dette direktiv, ikke instrumenterne i valutapolitikken, vekselkurserne, statsgælden, forvaltningen af reserverne eller andre politikker, der indebærer handel med værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, navnlig transaktioner med henblik på den ordregivende myndigheds penge- eller kapitalanskaffelse. Derfor er kontrakter vedrørende udstedelse, køb, salg eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter ikke omfattet. Centralbankernes tjenesteydelser er ligeledes udelukket.

(28)

Beskæftigelse og erhverv er nøgleelementer for sikringen af lige muligheder for alle og bidrager til integration i samfundet. I så henseende bidrager beskyttede værksteder og programmer for beskyttet beskæftigelse effektivt til integration eller reintegration på arbejdsmarkedet af handicappede. Men sådanne værksteder er måske ikke i stand til at få kontrakter på normale konkurrencevilkår. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte, at medlemsstaterne kan forbeholde retten til at deltage i procedurerne om tildeling af offentlige kontrakter for sådanne værksteder eller forbeholde udførelsen af sådanne kontrakter for programmer for beskyttet beskæftigelse.

(29)

Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber, sikrer, at der skabes muligheder for en konkurrencesituation ved tildeling af offentlige kontrakter. Derfor skal det være muligt at afgive tilbud, så de afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal det dels være muligt at fastsætte de tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed og funktionelle krav, dels skal de ordregivende myndigheder, hvis der refereres til en europæisk standard — eller, hvor en sådan ikke findes, til en national standard — tage tilbud i betragtning, der er baseret på tilsvarende løsningsmuligheder. Tilbudsgiverne bør kunne benytte ethvert bevismiddel for at godtgøre, at der er tale om en tilsvarende løsning. De ordregivende myndigheder skal kunne begrunde enhver beslutning om, at der i et givet tilfælde ikke er tale om en tilsvarende løsning. Ordregivende myndigheder, der ønsker at fastlægge miljøkrav i forbindelse med de tekniske specifikationer i en given kontrakt, kan fastsætte de specifikke miljømæssige karakteristika, som f.eks. en given produktionsmetode, og/eller virkninger af varegrupper eller tjenesteydelser. De kan, men er ikke forpligtet til at anvende de relevante specifikationer, der er fastlagt i forbindelse med miljømærkning, som f.eks. EF-miljømærket, (multi)nationale miljømærker eller eventuelle andre miljømærker, hvis kravene til mærket udvikles og vedtages på grundlag af videnskabeligt baseret information gennem en proces, i hvilken interessenter, såsom regeringsorganer, forbrugere, fabrikanter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage, og hvis mærket er tilgængeligt og til rådighed for alle interesserede parter. Ordregivende myndigheder bør, hvor det er muligt, fastlægge tekniske specifikationer, således at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere. De tekniske specifikationer bør være klart angivet, således at alle tilbudsgivere er klar over, hvad de krav, som de ordregivende myndigheder har stillet, omfatter.

(30)	De supplerende oplysninger vedrørende kontrakterne skal, således som det er almindeligt i medlemsstaterne, indgå i udbudsbetingelserne for hver enkelt kontrakt eller i et tilsvarende dokument.

(31)

Ordregivende myndigheder, som udfører særligt komplekse projekter, kan uden egen skyld befinde sig i en situation, hvor det er umuligt objektivt at fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov, eller at vurdere, hvad markedet kan tilbyde af tekniske og/eller finansielle og juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med udførelsen af vigtige integrerede transportinfrastrukturprojekter, store edb-net og projekter, der indebærer en kompleks, struktureret finansiering, hvis finansielle og juridiske forhold ikke kan fastsættes i forvejen. I det omfang offentligt eller begrænset udbud ikke måtte muliggøre indgåelse af sådanne kontrakter, bør der derfor indføres en fleksibel procedure, som både tilgodeser konkurrencen mellem økonomiske aktører og de ordregivende myndigheders behov for at drøfte alle kontraktens aspekter med hver ansøger. Denne procedure må dog ikke anvendes på en sådan måde, at konkurrencen begrænses eller fordrejes, navnlig ikke ved at ændre grundlæggende elementer i tilbuddene, ved at pålægge den valgte tilbudsgiver væsentlige nye elementer eller ved at inddrage en anden tilbudsgiver end den, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

(32)	For at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at deltage i offentlige udbud bør der fastsættes bestemmelser om underentreprise.

(33)

Vilkårene for udførelse af en kontrakt er i overensstemmelse med dette direktiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende, og hvis de er anført i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Vilkårene kan bl.a. have til formål at fremme efteruddannelse på arbejdspladsen, skaffe beskæftigelse til personer med særlige integrationsproblemer, bekæmpe arbejdsløshed eller beskytte miljøet. Som eksempler kan bl.a. nævnes krav om — ved udførelsen af kontrakten — at ansætte langtidsledige eller iværksætte uddannelsesinitiativer for ledige eller for unge, at overholde substansen i de grundlæggende ILO-konventioner, hvis de ikke er gennemført i national ret, og at ansætte flere handicappede, end den nationale lovgivning kræver.

(34)

De love, administrative bestemmelser og kollektive overenskomster, der gælder i de enkelte medlemsstater eller i Fællesskabet for så vidt angår arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, finder anvendelse ved udførelsen af en offentlig kontrakt, hvis sådanne bestemmelser og deres anvendelse er i overensstemmelse med fællesskabsretten. I tilfælde af grænseoverskridende aktiviteter, hvor en medlemsstats arbejdstagere leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat for at udføre en offentlig kontrakt, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (11) de mindstekrav, der skal opfyldes i modtagerlandet over for de udstationerede arbejdstagere. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af sådanne forpligtelser betragtes som en alvorlig fejl eller som en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældende økonomiske aktørs faglige hæderlighed, og som kan medføre, at denne udelukkes fra udbudsproceduren.

(35)

I betragtning af, hvordan de nye informations- og kommunikationsteknologier kan lette offentliggørelsen af udbud, rationalisere udbudsprocedurerne og gøre dem mere gennemsigtige, bør elektroniske midler ligestilles med traditionelle kommunikations- og informationsudvekslingsmidler. Der skal i størst muligt omfang vælges midler og teknologi, som er forenelig med de teknologier, der anvendes i de øvrige medlemsstater.

(36)

Udviklingen af effektive konkurrenceforhold inden for offentlige indkøb nødvendiggør offentliggørelse på fællesskabsplan af de udbudsbekendtgørelser, som medlemsstaternes ordregivende myndigheder udsteder. De oplysninger, som indeholdes i disse bekendtgørelser, skal gøre det muligt for Fællesskabets økonomiske aktører at vurdere, om de udbudte indkøb er af interesse for dem. Der bør med henblik herpå gives dem tilstrækkeligt kendskab til kontraktens genstand og til de betingelser, der er knyttet til den. Det er derfor vigtigt at gøre udbudsbekendtgørelserne mere synlige ved at bruge de dertil egnede instrumenter, som f.eks. standardformularerne for udbudsbekendtgørelser og det fælles glossar for offentlige indkøbskontrakter (CPV-glossaret »Common Procurement Vocabulary«), der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 (12), som referencenomenklatur for offentlige kontrakter. Ved begrænset udbud skal offentliggørelsen især have til formål at give medlemsstaternes økonomiske aktører mulighed for at vise deres interesse for kontrakterne ved at anmode de ordregivende myndigheder om en opfordring til at afgive bud på de foreskrevne betingelser.

(37)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (13) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (14) bør finde anvendelse på fremsendelse af oplysninger ad elektronisk vej i forbindelse med nærværende direktiv. Procedurerne for offentlige indkøb og de regler, der gælder for projektkonkurrencer om tjenesteydelser, kræver et højere sikkerhedsniveau og strengere fortrolighed end det niveau, der er fastsat i disse direktiver. Derfor bør systemerne til elektronisk modtagelse af tilbud, ansøgninger om deltagelse samt planer og projekter opfylde yderligere specifikke krav. Med henblik herpå bør anvendelsen af elektroniske signaturer, navnlig avancerede elektroniske signaturer, så vidt som muligt tilskyndes. Desuden kan eksistensen af frivillige akkrediteringsordninger udgøre en gunstig ramme for at øge niveauet for certificeringstjenesteydelser for disse anordninger.

(38)	Anvendelsen af elektroniske midler er tidsbesparende. Der bør derfor indføres bestemmelser om reduktion af minimumsfristerne, når der bruges elektroniske midler, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på fællesskabsplan.

(39)

Undersøgelsen af tilbudsgivernes egnethed ved offentligt udbud og ansøgernes egnethed ved begrænset udbud, udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse og konkurrencepræget dialog samt udvælgelsen skal foretages under iagttagelse af gennemsigtighed. Der skal derfor anføres ikke-diskriminerende kriterier, som de ordregivende myndigheder kan anvende til at udvælge konkurrenterne og de midler, som de økonomiske aktører kan anvende til at bevise, at de opfylder kriterierne. Af hensyn til gennemsigtigheden skal den ordregivende myndighed, så snart en kontrakt udbydes, meddele, hvilke udvælgelseskriterier der vil blive anvendt, og hvilke specifikke kvalifikationer der eventuelt kræves af de økonomiske aktører, for at de kan deltage i udbuddet.

(40)

En ordregivende myndighed kan begrænse antallet af ansøgere ved begrænset udbud, udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse og konkurrencepræget dialog. En sådan begrænsning af antallet af ansøgere skal foretages på basis af objektive kriterier, der angives i udbudsbekendtgørelsen. Disse objektive kriterier indebærer ikke nødvendigvis nogen vægtning. Hvad angår kriterierne vedrørende de økonomiske aktørers personlige forhold kan en generel henvisning i udbudsbekendtgørelsen til tilfældene i artikel 45 være tilstrækkelig.

(41)

I den konkurrenceprægede dialog og i udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse bør de ordregivende myndigheder under hensyntagen til den smidighed, som kan være nødvendig, og til de store omkostninger, der er forbundet med sådanne former for udbud, kunne tilrettelægge udbudsproceduren i flere på hinanden følgende faser, så antallet af tilbud, som stadig drøftes eller forhandles, gradvis begrænses på grundlag af forud meddelte tildelingskriterier. En sådan begrænsning skal, hvor antallet af egnede løsninger eller kandidater tillader det, sikre en reel konkurrence.

(42)

I forbindelse med krav om dokumentation af særlige kvalifikationer for at kunne deltage i en udbudsprocedure eller i en projektkonkurrence om tjenesteydelser anvendes de relevante fællesskabsbestemmelser om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller anden dokumentation for formelle kvalifikationer.

(43)

Det skal undgås, at offentlige kontrakter tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel organisation, eller som er blevet fundet skyldige i bestikkelse eller svig til skade for De Europæiske Fællesskabers økonomiske interesser eller i hvidvaskning af penge. De ordregivende myndigheder kan eventuelt anmode ansøgerne/tilbudsgiverne om passende dokumentation og kan, når de er i tvivl om disse ansøgeres/tilbudsgiveres personlige forhold, anmode de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat om samarbejde. Sådanne økonomiske aktører bør udelukkes, når den ordregivende myndighed har fået kendskab til en dom vedrørende sådanne strafbare handlinger, der er afsagt i overensstemmelse med gældende national lovgivning og er endelig og dermed retskraftig. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af miljølovgivningen eller af lovgivningen om offentlige kontrakter i forbindelse med ulovlige aftaler, for hvilken der er afsagt en endelig dom eller truffet en afgørelse med tilsvarende virkning, betragtes som en strafbar handling, der rejser tvivl om den økonomiske aktørs faglige hæderlighed, eller som en alvorlig fejl.

Tilsidesættelse af nationale bestemmelser om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF (15) og 76/207/EØF (16) vedrørende ligebehandling af arbejdstagere, som har været genstand for en endelig dom eller afgørelse med tilsvarende virkning, kan betragtes som en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældende økonomiske aktørs faglige hæderlighed, eller som en alvorlig fejl.

(44)

I relevante tilfælde, hvor bygge- og anlægsarbejdernes eller tjenesteydelsernes art gør det berettiget at anvende miljøstyringsforanstaltninger eller -systemer i forbindelse med udførelsen af en offentlig kontrakt, kan det kræves, at der anvendes sådanne foranstaltninger eller systemer. Miljøstyringssystemerne kan, uanset om de er registreret i overensstemmelse med fællesskabsinstrumenterne, f.eks. forordning (EF) nr. 761/2001 (EMAS) (17), vise, om den økonomiske aktør har teknisk formåen til at udføre kontrakten. Desuden bør en beskrivelse af de foranstaltninger, som den økonomiske aktør anvender for at sikre det samme miljøbeskyttelsesniveau, accepteres som alternativ dokumentation i stedet for de registrerede miljøstyringssystemer.

(45)

Dette direktiv giver medlemsstaterne mulighed for at indføre enten officielle lister over entreprenører, leverandører eller tjenesteydere eller attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer, og sådanne lister og sådan attestering har virkninger i forbindelse med tilbudsgivning i en anden medlemsstat. Der skal i forbindelse med de officielle lister over godkendte økonomiske aktører tages hensyn til Domstolens praksis, hvis en økonomisk aktør, der indgår i en koncern, påberåber sig økonomisk, finansiel eller teknisk formåen, der er til stede hos andre virksomheder i koncernen, til støtte for sin anmodning om optagelse på en liste. Det påhviler i så fald den økonomiske aktør at bevise, at han rent faktisk råder over sådanne midler i hele den periode, hvor optagelsen er gyldig. En medlemsstat kan således med henblik på en sådan optagelse fastsætte de krav, der skal opfyldes, og kan navnlig, f.eks. hvis aktøren påberåber sig finansiel formåen, der er til stede hos en anden virksomhed i koncernen, kræve, at denne virksomhed om nødvendigt hæfter solidarisk.

(46)

Tildelingen af kontrakter skal foretages på grundlag af objektive kriterier, der sikrer, at principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling og ligebehandling overholdes, og at tilbuddene vurderes på reelle konkurrencevilkår. Derfor bør der kun tillades anvendelse af to tildelingskriterier, nemlig »den laveste pris« og »det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.

For at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling ved tildelingen af kontrakter bør der indføres pligt — i overensstemmelse med retspraksis — til at fastholde den nødvendige gennemsigtighed, for at alle tilbudsgivere kan være rimeligt informeret om de kriterier og regler, der anvendes til afdækning af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. De ordregivende myndigheder skal derfor oplyse, hvilke tildelingskriterier de anvender, og hvordan de vægter kriterierne, på et så tidligt tidspunkt, at tilbudsgiverne har disse oplysninger, når de udarbejder deres tilbud. De ordregivende myndigheder kan i særlige tilfælde undlade at oplyse, hvordan de vægter tildelingskriterierne, når en sådan vægtning ikke kan fastsættes i forvejen, især på grund af kontraktens kompleksitet, men de bør kunne begrunde dette. I disse tilfælde bør de oplyse kriteriernes prioriterede rækkefølge med de vigtigste først.

Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele kontrakten til den, der har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vurderer de tilbuddene for at fastslå, hvilket der indebærer det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Med henblik herpå fastsætter de økonomiske og kvalitative kriterier, der tilsammen skal gøre det muligt at fastslå, hvilket tilbud er det økonomisk mest fordelagtigt for den ordregivende myndighed. Disse kriterier fastsættes ud fra kontraktsgenstanden, idet de skal gøre det muligt at vurdere de enkelte tilbuds resultatniveau i forhold til kontraktsgenstanden som defineret i de tekniske specifikationer og at måle forholdet mellem kvalitet og pris for hvert tilbud.

For at sikre ligebehandling skal tildelingskriterierne gøre det muligt at sammenligne tilbuddene og vurdere dem objektivt. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan økonomiske og kvalitative tildelingskriterier, f.eks. dem, der vedrører opfyldelsen af miljøkrav, give den ordregivende myndighed mulighed for at opfylde den berørte almenheds behov som anført i kontraktspecifikationerne. Under samme omstændigheder kan en ordregivende myndighed anvende kriterier, der skal opfylde sociale krav, navnlig svarende til behov — som defineret i kontraktspecifikationerne — hos særligt ugunstigt stillede befolkningsgrupper, hvortil hører modtagerne/brugerne af de bygge- og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser, der er omfattet af kontrakten.

(47)

I forbindelse med offentlige tjenesteydelseskontrakter må tildelingskriterierne ikke berøre anvendelsen af nationale bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser, f.eks. arkitekt-, ingeniør- og advokatydelser, samt for offentlige vareindkøbskontrakters vedkommende anvendelsen af nationale bestemmelser om fastsættelse af en fast pris for skolebøger.

(48)

Det er nødvendigt, at nogle af de tekniske betingelser navnlig vedrørende bekendtgørelser, statistiske rapporter samt anvendt nomenklatur og betingelser for henvisning til denne nomenklatur ændres, fordi de tekniske krav ændrer sig. De lister over ordregivende myndigheder, der er nævnt i bilagene, skal også ajourføres. Med henblik herpå bør der derfor fastsættes en smidig og hurtig vedtagelsesmåde.

(49)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (18).

(50)	Fristerne i nærværende direktiv beregnes som omhandlet i Rådets forordning (EØF,Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastlæggelse af regler for tidsfrister, datoer og tidspunkter (19).

(51)	Dette direktiv må ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår de i bilag XI anførte frister for medlemsstaternes overholdelse af direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

Definitioner og almindelige principper

Artikel 1

—	Definitioner

Artikel 2

—	Principper for indgåelse af kontrakter

Artikel 3

—	Tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder — Ikke-forskelsbehandlingsklausul

AFSNIT II

Regler for offentlige kontrakter

KAPITEL I

Artikel 4

—	Økonomiske aktører

Artikel 5

—	Vilkår på baggrund af aftaler vedtaget af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Artikel 6

—	Fortrolighed

KAPITEL II

Anvendelsesområde

Afdeling 1 — Tærskelværdier

Artikel 7

—	Tærskelværdier for offentlige kontrakter

Artikel 8

—	Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et tilskud på mere end 50%

Artikel 9

—	Metoder til beregning af offentlige kontrakters samt rammeaftalers og dynamiske systemers anslåede værdi

Afdeling 2 — Særlige situationer

Artikel 10

—	Kontrakter inden for forsvarsområdet

Artikel 11

—	Offentlige kontrakter og rammeaftaler indgået af indkøbscentraler

Afdeling 3 — Kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet

Artikel 12

—	Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester

Artikel 13

—	Særlige undtagelser på telekommunikationsområdet

Artikel 14

—	Hemmelige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger

Artikel 15

—	Kontrakter indgået i henhold til internationale regler

Artikel 16

—	Særlige undtagelser

Artikel 17

—	Koncessionskontrakter om tjenesteydelser

Artikel 18

—	Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed

Afdeling 4 — Særlig ordning

Artikel 19

—	Reserverede kontrakter

KAPITEL III

Ordninger gældende for offentlige tjenesteydelseskontrakter

Artikel 20

—	Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II A

Artikel 21

—	Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II B

Artikel 22

—	Tjenesteydelseskontrakter, der omfatter tjenesteydelser fra både bilag II A og II B

KAPITEL IV

Særlige regler vedrørende udbudsbetingelserne og udbudsmaterialet

Artikel 23

—	Tekniske specifikationer

Artikel 24

—	Alternative tilbud

Artikel 25

—	Underentreprise

Artikel 26

—	Betingelser vedrørende kontraktens udførelse

Artikel 27

—	Forpligtelser vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse, bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

KAPITEL V

Udbudsprocedurer

Artikel 28

—	Anvendelse af offentligt udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling samt konkurrencepræget dialog

Artikel 29

—	Konkurrencepræget dialog

Artikel 30

—	Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse

Artikel 31

—	Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse

Artikel 32

—	Rammeaftaler

Artikel 33

—	Dynamiske indkøbssystemer

Artikel 34

—	Offentlige bygge- og anlægskontrakter: særlige regler vedrørende socialt boligbyggeri

KAPITEL VI

Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

Afdeling 1 — Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

Artikel 35

—	Bekendtgørelser

Artikel 36

—	Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

Artikel 37

—	Ikke-obligatorisk offentliggørelse

Afdeling 2 — Frister

Artikel 38

—	Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for modtagelse af tilbud

Artikel 39

—	Offentligt udbud: Udbudsbetingelser, supplerende dokumenter og oplysninger

Afdeling 3 — Hvilke oplysninger der skal fremsendes, og hvordan de skal fremsendes

Artikel 40

—	Opfordringer til at afgive tilbud, til at deltage i dialogen eller til at forhandle

Artikel 41

—	Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere

Afdeling 4 — Kommunikation

Artikel 42

—	Regler for kommunikation

Afdeling 5 — Rapporter

Artikel 43

—	Rapporternes indhold

KAPITEL VII

Udbudsprocedurens afvikling

Afdeling 1 — Almindelige bestemmelser

Artikel 44

—	Egnethedsundersøgelse og udvælgelse af deltagere, tildeling af kontrakter

Afdeling 2 — Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Artikel 45

—	Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold

Artikel 46

—	Retten til at udøve det pågældende erhverv

Artikel 47

—	Økonomisk og finansiel formåen

Artikel 48

—	Teknisk og/eller faglig formåen

Artikel 49

—	Kvalitetssikringsstandarder

Artikel 50

—	Miljøledelsesstandarder

Artikel 51

—	Supplerende dokumenter og oplysninger

Artikel 52

—	Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer

Afdeling 3 — Kontrakttildeling

Artikel 53

—	Kriterier for tildeling af kontrakter

Artikel 54

—	Anvendelse af elektronisk auktion

Artikel 55

—	Unormalt lave tilbud

AFSNIT III

Regler vedrørende koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder

KAPITEL I

Regler for koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder

Artikel 56

—	Anvendelsesområde

Artikel 57

—	Koncessionstraktater, der ikke er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit

Artikel 58

—	Offentliggørelse af bekendtgørelsen om koncession om offentlige bygge- og anlægsarbejder

Artikel 59

—

Frister

Artikel 60

—	Underentreprise

Artikel 61

—	Tildeling af supplerende arbejder til koncessionshavere

KAPITEL II

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der ikke er ordregivende myndigheder

Artikel 62

—	Gældende regler

KAPITEL III

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der er ordregivende myndigheder

Artikel 63

—	Bestemmelser om offentliggørelse: tærskelværdi og undtagelser

Artikel 64

—	Offentliggørelse af bekendtgørelsen

Artikel 65

—	Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og modtagelse af tilbud

AFSNIT IV

Regler for projektkonkurrencer om tjenesteydelser

Artikel 66

—	Almindelige bestemmelser

Artikel 67

—	Anvendelsesområde

Artikel 68

—	Undtagelser til anvendelsesområdet

Artikel 69

—	Bekendtgørelser

Artikel 70

—	Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser om projektkonkurrencer

Artikel 71

—	Kommunikationsmidler

Artikel 72

—	Udvælgelse af deltagere i projektkonkurrencer

Artikel 73

—	Bedømmelseskomitéens sammensætning

Artikel 74

—	Bedømmelseskomitéens afgørelser

AFSNIT V

Indberetning af statistiske oplysninger, gennemførelsesbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 75

—	Forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger

Artikel 76

—	Indhold af den statistiske opgørelse

Artikel 77

—	Udvalgsprocedure

Artikel 78

—	Justering af tærskelværdierne

Artikel 79

—

Ændringer

Artikel 80

—	Gennemførelse

Artikel 81

—	Overvågningsmekanismer

Artikel 82

—

Ophævelse

Artikel 83

—	Ikrafttræden

Artikel 84

—	Adressater

BILAG

Bilag I

—	Liste over de i artikel 1, stk. 2, litra b), omhandlede aktiviteter

Bilag II

—	Tjenesteydelser omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d)

Bilag II A

—

Bilag II B

—

Bilag III

—	Fortegnelse over over offentligretlige organer og kategorier af organer, jf. artikel 1, stk. 9, andet afsnit

Bilag IV

—	Centrale regeringsmyndigheder

Bilag V

—	Liste over de i artikel 7 omhandlede varer vedrørende indkøb, der foretages af de ordregivende myndigheder inden for forsvarsområdet

Bilag VI

—	Definition af visse tekniske specifikationer

Bilag VII

—	Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser

Bilag VII A

—	Oplysninger, der skal angives i udbudsbekendtgørelser

Bilag VII B

—	Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelsen om koncession på offentlige bygge- og anlægsarbejder

Bilag VII C

—	Oplysninger, der skal angives i koncessionshaverens bekendtgørelser om bygge- og anlægskontrakter, hvor denne ikke er ordregivende myndighed

Bilag VII D

—	Oplysninger, der skal angives i bekendtgørelser om projektkonkurrencer om tjenesteydelser

Bilag VIII

—	Karakteristika vedrørende offentliggørelse

Bilag IX

—

Registre

Bilag IX A

—	Offentlige bygge- og anlægskontrakter

Bilag IX B

—	Offentlige vareindkøbskontrakter

Bilag IX C

—	Offentlige tjenesteydelseskontrakter

Bilag X

—	Krav til anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud/ansøgninger om deltagelse eller af planer og projekter i forbindelse med konkurrencer

Bilag XI

—	Gennemførelses- og anvendelsesfrister (artikel 80)

Bilag XII

—	Sammenligningstabel

AFSNIT I

DEFINITIONER OG ALMINDELIGE PRINCIPPER

Artikel 1

Definitioner

1. I dette direktiv gælder definitionerne i stk. 2-15.

a)	Ved »offentlige kontrakter« forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af arbejde, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv.
b)	Ved »offentlige bygge- og anlægskontrakter« forstås offentlige kontrakter om enten udførelse eller både projektering og udførelse af arbejder vedrørende en af de i bilag I omhandlede aktiviteter eller af bygge- og anlægsarbejde eller om udførelsen ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed. Ved »bygge- og anlægsarbejde« forstås resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion.
c)	Ved »offentlige vareindkøbskontrakter« forstås andre offentlige kontrakter end dem, der er omhandlet i litra b), og som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. En offentlig kontrakt, der vedrører levering af varer, og som også accessorisk omfatter monterings- og installationsarbejde, betragtes som en »offentlig vareindkøbskontrakt«.
d)	Ved »offentlige tjenesteydelseskontrakter« forstås offentlige kontrakter, bortset fra offentlige bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbskontrakter, der vedrører tjenesteydelser nævnt i bilag II. En offentlig kontrakt, der vedrører både varer og tjenesteydelser som defineret i bilag II, betragtes som en »offentlig tjenesteydelseskontrakt«, hvis værdien af de pågældende tjenesteydelser overstiger værdien af de varer, kontrakten omfatter. En offentlig kontrakt, der vedrører tjenesteydelser som defineret i bilag II og kun som accessoriske aktiviteter i forhold til kontraktens hovedgenstand omfatter de aktiviteter, der er defineret i bilag I, betragtes som en offentlig tjenesteydelseskontrakt.

3. Ved »koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder« forstås en kontrakt med samme karakteristika som offentlige bygge- og anlægskontrakter bortset fra, at vederlaget for det arbejde, der skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejdet eller i denne ret sammen med betaling af en pris.

4. Ved »koncessionskontrakt om tjenesteydelser« forstås en kontrakt med samme karakteristika som offentlige tjenesteydelseskontrakter bortset fra, at vederlaget for den tjenesteydelse, der skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte tjenesteydelsen eller i denne ret sammen med betaling af en pris.

5. Ved »rammeaftale« forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder.

6. Ved »dynamisk indkøbssystem« forstås en fuldt elektronisk indkøbsproces for almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder den ordregivende myndigheds krav; processen er endvidere tidsbegrænset og under hele sin varighed åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne og har afgivet et vejledende tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne.

7. Ved »elektronisk auktion« forstås en gentagen proces, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres ad elektronisk vej efter den første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassificeres på grundlag af automatisk behandling.Visse bygge- og anlægs- samt tjenesteydelseskontrakter, der involverer en intellektuel indsats som f.eks. projektering af arbejder, kan derfor ikke gøres til genstand for elektroniske auktioner.

8. Begreberne »entreprenør«, »leverandør« og »tjenesteyder« dækker enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne personer og/eller organer, som på markedet tilbyder henholdsvis udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.

Begrebet »økonomisk aktør«, dækker både en entreprenør, en leverandør og en tjenesteyder. Det anvendes udelukkende for at forenkle teksten.

En økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud, betegnes »tilbudsgiver«. Enhver, der har anmodet om en opfordring til at deltage i et begrænset udbud eller et udbud med forhandling eller en konkurrencepræget dialog, betegnes »ansøger«.

9. Som »ordregivende myndigheder« betragtes staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.

Ved »offentligretligt organ« forstås ethvert organ:

a)	der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter,

b)	som er en juridisk person og

hvis drift enten for størstedelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

Ikke-udtømmende fortegnelser over de offentligretlige organer eller kategorier af organer, der opfylder kriterierne i andet afsnit, litra a), b) og c), findes i bilag III. Medlemsstaterne underretter jævnligt Kommissionen om ændringer, der er foretaget i deres fortegnelser over organer og sammenslutninger af organer.

10. Ved »indkøbscentral« forstås en ordregivende myndighed, der:

—	indkøber varer og/eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder, eller

—	indgår offentlige kontrakter eller rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for andre ordregivende myndigheder.

11.

Ved »offentligt udbud« forstås procedurer, hvor alle interesserede økonomiske aktører kan afgive tilbud.

Ved »begrænset udbud« forstås procedurer, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, kan afgive tilbud.

Ved »konkurrencepræget dialog« forstås en procedure, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om at deltage i, men hvor den ordregivende myndighed fører en dialog med de ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren, med henblik på at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde dens behov, og som skal være grundlag for de tilbud, de valgte ansøgere dernæst opfordres til at afgive.

Med henblik på anvendelsen af proceduren i første afsnit anses en offentlig kontrakt for at være »særligt kompleks«, når den ordregivende myndighed

—	ikke er i stand til i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, litra b), c) eller d) objektivt at præcisere de tekniske vilkår, der kan opfylde deres behov og formål, og/eller

—	ikke er i stand til objektivt at præcisere de retlige og/eller finansielle forhold i forbindelse med et projekt.

Ved »udbud med forhandling« forstås procedurer, hvor de ordregivende myndigheder henvender sig til økonomiske aktører, som de selv udvælger, og forhandler kontraktens vilkår med en eller flere af disse.

Ved »projektkonkurrencer« forstås procedurer, hvorved den ordregivende myndighed, navnlig inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan forskaffe sig et planlægnings- eller projekteringsarbejde, der udvælges af en bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling.

12. Ved »skriftlig(t)« forstås ethvert udtryk bestående af en helhed af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter videresendes. Denne helhed kan omfatte informationer overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler.

13. Ved »elektronisk middel« forstås et middel, der anvender elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler.

14. Ved »Det fælles glossar for offentlige kontrakter«, i det følgende benævnt »CPV« (Common Procurement Vocabulary), forstås den referencenomenklatur, der er gældende for offentlige kontrakter, og som er fastlagt ved forordning (EF) nr. 2195/2002, idet der sikres overensstemmelse med andre gældende nomenklaturer.

I tilfælde af forskellige fortolkninger af direktivets anvendelsesområde som følge af eventuelle uoverensstemmelser mellem CPV-nomenklaturen og NACE-nomenklaturen, der er omhandlet i bilag I, eller mellem CPV-nomenklaturen og CPC-nomenklaturen (den foreløbige udgave), der er omhandlet i bilag II, gælder henholdsvis NACE-nomenklaturen og CPC-nomenklaturen.

15. For så vidt angår artikel 13, artikel 57, litra a), og artikel 68, litra b), forstås ved:

a)	»offentligt telenet«: den offentlige telekommunikationsinfrastruktur, der giver mulighed for at overføre signaler mellem bestemte nettermineringspunkter ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

b)	»nettermineringspunkter«: hele det kompleks af fysiske forbindelser og tekniske adgangsspecifikationer, der hører til det offentlige telenet, og som er nødvendige for tilslutning til det offentlige net og effektiv kommunikation gennem dette

c)	»offentlige teletjenester«: teletjenester, som medlemsstaterne udtrykkeligt har overdraget til især et eller flere teleselskaber at udbyde

d)	»teletjenester«: de tjenesteydelser, der helt eller delvis består i transmission og rutning af signaler gennem et offentligt telenet ved hjælp af telekommunikationsteknik, med undtagelse af radio- og tv-spredning.

Artikel 2

Principper for indgåelse af kontrakter

De ordregivende myndigheder overholder principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af økonomiske aktører og handler på en gennemsigtig måde.

Artikel 3

Tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder — Ikke-forskelsbehandlingsklausul

Hvis en ordregivende myndighed tildeler en enhed, der ikke er en ordregivende myndighed, særlige eller eksklusive rettigheder til at udføre en offentlig servicefunktion, skal det ved den retsakt, hvorved denne rettighed tildeles, fastsættes, at den pågældende enhed ved indgåelse af vareindkøbskontrakter med tredjemand i forbindelse med denne servicefunktion skal overholde princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.

AFSNIT II

REGLER FOR OFFENTLIGE KONTRAKTER

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 4

Økonomiske aktører

1. Ansøgere eller tilbudsgivere, der i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at levere den pågældende ydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, kunne kræves, at de skal være enten en fysisk eller en juridisk person.

Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter samt om offentlige vareindkøbskontrakter, der tillige omfatter tjenesteydelser og/eller monterings- og installationsarbejde, kan det imidlertid forlanges af juridiske personer, at de i tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifikationer for de personer, der skal levere den pågældende ydelse.

2. Grupper af økonomiske aktører kan være tilbudsgivere eller ansøgere. I forbindelse med afgivelse af et tilbud eller indgivelse af en ansøgning om deltagelse kan de ordregivende myndigheder ikke kræve, at grupper af økonomiske aktører antager en bestemt retlig form, men den udvalgte gruppe kan være nødsaget til at antage en bestemt retlig form, når den har fået tildelt kontrakten, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af denne.

Artikel 5

Vilkår på baggrund af aftaler vedtaget af Verdenshandelsorganisationen (WTO)

Med henblik på de ordregivende myndigheders tildeling af kontrakter skal medlemsstaterne i deres indbyrdes forbindelser anvende lige så gunstige vilkår som dem, de giver økonomiske aktører fra tredjelande i forbindelse med gennemførelsen af den aftale om offentlige indkøb, der blev indgået i forbindelse med de multilaterale forhandlinger under Uruguay-runden (i det følgende benævnt »WTO-aftalen«). Med henblik herpå rådfører medlemsstaterne sig med hinanden i Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, jf. artikel 77, om, hvilke foranstaltninger der skal træffes til gennemførelse af WTO-aftalen.

Artikel 6

Fortrolighed

Med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv, navnlig bestemmelserne vedrørende de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere, som er omhandlet i artikel 35, stk. 4, og artikel 41, og i overensstemmelse med den nationale lovgivning, som den ordregivende myndighed er underlagt, må den ordregivende myndighed ikke offentliggøre oplysninger, som de økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige. Sådanne oplysninger omfatter navnlig tekniske hemmeligheder, forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af tilbud.

KAPITEL II

Anvendelsesområde

Afdeling 1

Tærskelværdier

Artikel 7

Tærskelværdier for offentlige kontrakter

Dette direktiv gælder for offentlige kontrakter, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 10 og 11 og artikel 12-18, og hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger følgende tærskelværdier:

162 000 EUR for offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter bortset fra de i litra b), tredje led, nævnte, som indgås af ordregivende myndigheder, der er statslige myndigheder som omhandlet i bilag IV; for så vidt angår offentlige vareindkøbskontrakter, som indgås af ordregivende myndigheder, der opererer på forsvarsområdet, gælder dette kun for kontrakter vedrørende varer omfattet af bilag V.

249 000 EUR

—	for offentlige vareindkøbskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af andre ordregivende myndigheder end dem, der er omfattet af bilag IV

—	for offentlige vareindkøbskontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder som omhandlet i bilag IV, der opererer på forsvarsområdet, når disse kontrakter vedrører varer, der ikke er omfattet af bilag V

—

for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af en ordregivende myndighed, når disse kontrakter vedrører tjenesteydelserne i kategori 8 i bilag II A, de teletjenester i kategori 5, hvis CPV-positioner svarer til referencenumrene CPC 7524, 7525 og 7526, og/eller de tjenesteydelser, der er nævnt i bilag II B.

c)	6 242 000 EUR for offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Artikel 8

Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et tilskud på mere end 50 %

Dette direktiv gælder for indgåelse af:

kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 6 242 000 EUR,

—	såfremt disse kontrakter vedrører anlægsarbejder som omhandlet i bilag I

—	såfremt disse kontrakter vedrører opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitetsbygninger og bygninger til administrative formål

b)	tjenesteydelseskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 249 000 EUR, såfremt disse kontrakter har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt som omhandlet i litra a).

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de ordregivende myndigheder, som bevilger disse tilskud, sørger for, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, når kontrakterne indgås af en eller flere andre enheder end dem selv, og overholder bestemmelserne i dette direktiv, når de selv indgår kontrakterne i disse andre enheders navn og for deres regning.

Artikel 9

Metoder til beregning af offentlige kontrakters, rammeaftalers og dynamiske indkøbssystemers anslåede værdi

1. Den anslåede værdi af en offentlig kontrakt beregnes på grundlag af det samlede beløb eksklusive moms, som den ordregivende myndighed som anslået kan komme til at betale. I denne beregning tages der hensyn til det anslåede samlede beløb, herunder enhver form for optioner og eventuelle forlængelser af kontrakten.

Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af kontraktens anslåede værdi.

2. Den anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet for afsendelsen af den i artikel 35, stk. 2, omhandlede udbudsbekendtgørelse eller, såfremt der ikke kræves en sådan bekendtgørelse, på det tidspunkt, hvor den ordregivende myndighed indleder tildelingsproceduren.

3. Et bygge- og anlægsprojekt eller et projekt til indkøb af en vis mængde varer og/eller tjenesteydelser må ikke opdeles med henblik på at udelukke det fra dette direktivs anvendelsesområde.

4. Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede værdi tages hensyn til bygge- og anlægskontraktens værdi samt den anslåede værdi af de til arbejdets udførelse nødvendige materialer og materiel, som stilles til entreprenørens rådighed af de ordregivende myndigheder.

Når et påtænkt bygge- og anlægsarbejde eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan opdeles på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund.

Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelen i artikel 7, finder dette direktiv anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.

De ordregivende myndigheder kan dog undlade at anvende direktivet på delkontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms er under 80 000 EUR for tjenesteydelser og 1 mio. EUR for bygge- og anlægsarbejder, forudsat at den samlede værdi af disse delkontrakter ikke overstiger 20 % af delkontrakternes samlede værdi.

Når et projekt, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give anledning til opdeling på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund for anvendelsen af artikel 7, litra a) og b).

Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelen i artikel 7, litra c, finder direktivet anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.

De ordregivende myndigheder kan dog undlade at anvende direktivet på delkontrakter, hvis anslåede værdi eksklusive moms er under 80 000 EUR, forudsat at den samlede værdi af disse delkontrakter ikke overstiger 20 % af delkontrakternes samlede værdi.

6. Ved offentlige kontrakter om leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi:

a)	den offentlige kontrakts anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er tolv måneder eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er over tolv måneder, inklusive den anslåede overskydende værdi

b)	den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kontrakter eller offentlige kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.

7. For offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes kontraktens anslåede værdi på grundlag af:

enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt

b)	eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af kontraktperioden, hvis denne er over tolv måneder.

Metoden til beregning af en offentlig kontrakts anslåede værdi må ikke vælges med det formål at udelukke kontrakten fra dette direktivs anvendelsesområde.

8. Ved beregningen af den anslåede værdi af offentlige tjenesteydelseskontrakter skal der tages hensyn til følgende:

i forbindelse med følgende typer tjenesteydelser:

i)	forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag

ii)	banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner og renter samt andre former for vederlag

iii)	kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provision samt andre former for vederlag.

i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter, hvori der ikke er fastsat en samlet pris:

i)	for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den anslåede samlede værdi for hele løbetiden

ii)	for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige værdi multipliceret med 48.

9. I forbindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid.

Afdeling 2

Særlige situationer

Artikel 10

Kontrakter inden for forsvarsområdet

Dette direktiv finder anvendelse på offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder på forsvarsområdet, jf. dog bestemmelserne i traktatens artikel 296.

Artikel 11

Offentlige kontrakter og rammeaftaler indgået af indkøbscentraler

1. Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser, der giver de ordregivende myndigheder mulighed for at anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem indkøbscentraler.

2. De ordregivende myndigheder, der anskaffer bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral under de i artikel 1, stk. 10, nævnte forudsætninger, anses for at have overholdt bestemmelserne i dette direktiv, forudsat at indkøbscentralen har overholdt dette.

Afdeling 3

Kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet

Artikel 12

Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester

Dette direktiv gælder ikke for offentlige kontrakter, som falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF, og som indgås af ordregivende myndigheder, der udfører en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3-7 i nævnte direktiv, og vedrører sådanne aktiviteter; det gælder heller ikke for offentlige kontrakter, som falder uden for nævnte direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 19, 26 og 30 i nævnte direktiv.

Dette direktiv gælder dog fortsat for offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 6 i direktiv 2004/17/EF, og som indgås i forbindelse med disse aktiviteter, når den pågældende medlemsstat benytter sig af muligheden i nævnte direktivs artikel 71, andet afsnit, for at udsætte anvendelsen.

Artikel 13

Særlige undtagelser på telekommunikationsområdet

Dette direktiv gælder ikke offentlige kontrakter, som hovedsageligt har til formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et offentligt telenet til rådighed eller drive et sådant net eller til at levere en eller flere teletjenester til offentligheden.

Artikel 14

Hemmelige kontrakter og kontrakter, der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter, der er erklæret hemmelige, eller hvis udførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af væsentlige interesser i denne medlemsstat kræver det.

Artikel 15

Kontrakter indgået i henhold til internationale regler

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige kontrakter, som er omfattet af andre procedureregler, og som indgås i henhold til:

en i overensstemmelse med traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer eller bygge- og anlægsarbejder med henblik på signatarstaternes fælles udførelse eller udnyttelse af et bygge- og anlægsarbejde, eller om tjenesteydelser med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt; alle aftaler meddeles Kommissionen, der kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, jf. artikel 77.

b)	en international aftale, der er indgået i forbindelse med troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

c)	en international organisations særlige procedure.

Artikel 16

Særlige undtagelser

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter:

om erhvervelse eller leje — uanset finansieringsform — af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil; dog er kontrakter i en hvilken som helst form om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter aftalen om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

b)	om radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til udsendelse, og aftaler om sendetid.

c)	om voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

d)	om finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, navnlig transaktioner med henblik på den ordregivende myndigheds penge- eller kapitalanskaffelse samt tjenesteydelser leveret af centralbanker

e)	om arbejdsaftaler

f)	om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

Artikel 17

Koncessionskontrakter om tjenesteydelser

Dette direktiv finder ikke anvendelse på koncessionskontrakter om tjenesteydelser som defineret i artikel 1, stk. 4, jf. dog artikel 3.

Artikel 18

Tjenesteydelseskontrakter tildelt på grundlag af en eksklusiv rettighed

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter, som en ordregivende myndighed tildeler en anden ordregivende myndighed eller en sammenslutning af ordregivende myndigheder, på grundlag af en eksklusiv rettighed, der er tildelt dem i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, der er forenelige med traktaten.

Afdeling 4

Særlig ordning

Artikel 19

Reserverede kontrakter

Medlemsstaterne kan lade kontrakter være forbeholdt beskyttede værksteder eller beslutte, at de udføres i forbindelse med programmer for beskyttet beskæftigelse, når flertallet af de berørte arbejdstagere er handicappede, som på grund af arten eller omfanget af deres handicap ikke kan udøve erhvervsmæssig beskæftigelse på normale vilkår.

Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysning herom.

KAPITEL III

Ordninger gældende for offentlige tjenesteydelseskontrakter

Artikel 20

Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II A

Kontrakter, der vedrører de i bilag II A opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-55.

Artikel 21

Tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II B

Kontrakter, der vedrører de i bilag II B anførte tjenesteydelser, er udelukkende underlagt artikel 23 og artikel 35, stk. 4.

Artikel 22

Tjenesteydelseskontrakter, der omfatter tjenesteydelser fra både bilag II A og bilag II B

Kontrakter, der samtidig vedrører tjenesteydelser, der er anført i bilag II A, og tjenesteydelser, der er anført i bilag II B, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 23-55, hvis værdien af de i bilag II A anførte tjenesteydelser er større end værdien af de i bilag II B anførte tjenesteydelser. I andre tilfælde indgås kontrakterne i henhold til artikel 23 og artikel 35, stk. 4.

KAPITEL IV

Særlige regler vedrørende udbudsbetingelserne og udbudsmaterialet

Artikel 23

Tekniske specifikationer

1. De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1 i bilag VI anføres i udbudsdokumenterne, f.eks. udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller de supplerende udbudsdokumenter. Når det er muligt, bør disse tekniske specifikationer defineres således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere.

2. De tekniske specifikationer skal give tilbudsgiverne lige muligheder, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige kontrakter.

3. For så vidt andet ikke er fastsat i de retligt bindende nationale tekniske forskrifter, forudsat at de er forenelige med fællesskabsretten, skal de tekniske specifikationer affattes:

enten ved henvisning til tekniske specifikationer som angivet i bilag VI og, i nævnte rækkefølge, ved henvisning til nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer eller — når sådanne ikke eksisterer — nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af produkterne. Hver henvisning skal efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«

b)	eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav: sådanne angivelser kan omfatte miljøegenskaber. De skal imidlertid være så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og de ordregivende myndigheder tildele kontrakten

c)	eller som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra b), idet der som et middel til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvises til specifikationerne i litra a)

d)	eller ved henvisning til specifikationerne i litra a) for så vidt angår visse karakteristika og til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra b) for så vidt angår andre karakteristika.

4. Når de ordregivende myndigheder benytter muligheden for at henvise til de specifikationer, der er omhandlet i stk. 3, litra a), kan de ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de tilbudte varer og tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med de specifikationer, som de har henvist til, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør på passende måde til den ordregivende myndigheds tilfredshed, at de løsninger, han tilbyder, på tilsvarende måde opfylder de krav, der er fastsat i den pågældende tekniske specifikation.

En »passende måde« kan være teknisk dokumentation fra producenten eller en afprøvningsrapport fra et anerkendt organ.

5. Når de ordregivende myndigheder benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, for at fastsætte specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan de ikke afvise et tilbud om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er i overensstemmelse med en national standard til gennemførelse af en europæisk standard, en europæisk teknisk godkendelse, en fælles teknisk specifikation, en international standard eller en teknisk reference udarbejdet af et europæisk standardiseringsorgan, hvis disse specifikationer tager sigte på at dække de funktionelle krav eller krav til funktionsdygtighed, som de har fastsat.

Tilbudsgiveren skal i sit tilbud på en passende måde godtgøre til den ordregivende myndigheds tilfredshed, at bygge- og anlægsarbejdet, varen eller tjenesteydelsen i overensstemmelse med standarden opfylder den ordregivende myndigheds krav til funktionsdygtighed og funktionelle krav.

En »passende måde« kan være teknisk dokumentation fra producenten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ.

6. Når de ordregivende myndigheder fastsætter miljøegenskaber i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav som omhandlet i stk. 3, litra b), kan de anvende detaljerede specifikationer eller om nødvendigt dele heraf som fastlagt i de europæiske og (multi)nationale miljømærker eller ethvert andet miljømærke, forudsat:

—	at de er egnede til at definere egenskaberne ved de varer eller ydelser, som kontrakten handler om

—	at kravene til mærket er udviklet på grundlag af videnskabelig information

—	at miljømærkerne vedtages gennem en proces, i hvilken alle interessenter, såsom statslige institutioner, forbrugere, fabrikanter, detailhandlere og miljøorganisationer, kan deltage, og

—	at de er tilgængelige for alle interesserede parter.

De ordregivende myndigheder kan angive, at de varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med et miljømærke, anses for at opfylde de tekniske specifikationer, der er fastlagt i udbudsbetingelserne; de skal acceptere enhver anden passende dokumentation, såsom teknisk dokumentation fra fabrikanten eller en prøvningsrapport fra et anerkendt organ.

7. Ved »anerkendte organer« som omhandlet i denne artikel forstås prøvningslaboratorier, kalibreringslaboratorier og inspektions- og certificeringsorganer, som opfylder gældende europæiske standarder.

De ordregivende myndigheder accepterer attester fra anerkendte organer i andre medlemsstater.

8. Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller produkter favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3 og 4; en sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges af udtrykket »eller tilsvarende«.

Artikel 24

Alternative tilbud

1. Når kriteriet for tildeling er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kan de ordregivende myndigheder give tilbudsgiverne tilladelse til at præsentere alternative tilbud.

2. De ordregivende myndigheder skal i udbudsbekendtgørelsen angive, om de tillader alternative tilbud eller ej; hvis dette ikke er angivet, vil alternative tilbud ikke være tilladt.

3. De ordregivende myndigheder, der tillader alternative tilbud, angiver i udbudsbetingelserne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der eventuelt stilles til deres udformning.

4. De tager kun de alternative tilbud i betragtning, som opfylder de krævede minimumskrav.

I udbudsprocedurerne for offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter kan ordregivende myndigheder, der har givet tilladelse til alternative tilbud, ikke afvise et alternativt tilbud alene med den begrundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om en tjenesteydelseskontrakt i stedet for en offentlig vareindkøbskontrakt eller omvendt.

Artikel 25

Underentreprise

I udbudsbetingelserne kan den ordregivende myndighed anmode eller kan af en medlemsstat forpligtes til at anmode tilbudsgiveren om i tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår.

Denne angivelse berører ikke den økonomiske aktørs ansvar som hovedmand.

Artikel 26

Betingelser vedrørende kontraktens udførelse

De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser vedrørende kontraktens udførelse, hvis disse er forenelige med fællesskabsretten og de er nævnt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Betingelserne vedrørende kontraktens udførelse kan navnlig handle om sociale hensyn eller miljøhensyn.

Artikel 27

Forpligtelser vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse, bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt

1. Den ordregivende myndighed kan i udbudsbetingelserne oplyse eller af en medlemsstat forpligtes til at oplyse, hos hvilket eller hvilke organer ansøgerne eller tilbudsgiverne kan få relevante oplysninger om forpligtelser vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse og forpligtelser i henhold til gældende bestemmelser med hensyn til beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt i den medlemsstat eller region eller på det sted, hvor ydelserne skal præsteres, og som finder anvendelse på arbejdets udførelse på byggepladsen eller på de leverede tjenesteydelser under kontraktens opfyldelse.

2. Den ordregivende myndighed, der giver de i stk. 1 nævnte oplysninger, anmoder tilbudsgiverne eller de ansøgere, der deltager i en udbudsprocedure, om at angive, at de ved udarbejdelsen af deres tilbud har taget hensyn til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres.

Første afsnit er ikke til hinder for anvendelse af bestemmelserne i artikel 55 om undersøgelse af unormalt lave tilbud.

KAPITEL V

Udbudsprocedurer

Artikel 28

Anvendelse af offentligt udbud, begrænset udbud og udbud med forhandling samt konkurrencepræget dialog

For at indgå offentlige kontrakter anvender de ordregivende myndigheder de nationale procedurer, der er tilpasset til brug i forbindelse med dette direktiv.

De indgår disse offentlige kontrakter ved anvendelse af offentlige eller begrænsede udbud. På de særlige betingelser, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 29, kan de ordregivende myndigheder indgå offentlige kontrakter ved hjælp af konkurrencepræget dialog. I de tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30 og 31, kan de anvende udbud med forhandling, med eller uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

Artikel 29

Konkurrencepræget dialog

1. I tilfælde af særligt komplekse kontrakter kan medlemsstaterne fastsætte, at de ordregivende myndigheder, i den udstrækning de mener, at anvendelse af et offentligt eller af et begrænset udbud ikke gør det muligt at indgå en kontrakt, kan gøre brug af konkurrencepræget dialog i overensstemmelse med denne artikel.

Tildelingen af en offentlig kontrakt sker udelukkende på grundlag af kriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

2. De ordregivende myndigheder offentliggør en udbudsbekendtgørelse, hvori de meddeler deres behov og krav, som de definerer i denne bekendtgørelse og/eller i et beskrivende dokument.

3. De ordregivende myndigheder indleder med de ansøgere, som er udvalgt i henhold til relevante bestemmelser i artikel 44-52, en dialog, hvis formål er at indkredse og fastslå, hvorledes deres behov bedst kan opfyldes. Under denne dialog kan de drøfte alle aspekter ved kontrakten med de udvalgte ansøgere.

Under dialogen sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver især ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.

De ordregivende myndigheder må ikke over for de andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har meddelt, uden dennes samtykke.

4. De ordregivende myndigheder kan bestemme, at udbuddet skal forløbe i flere faser for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres under dialogen, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument. Muligheden for at gøre brug af denne fremgangsmåde skal være anført i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument.

5. Den ordregivende myndighed fortsætter denne dialog, indtil den har indkredset den eller de løsninger, der kan opfylde dens behov, efter om nødvendigt at have sammenlignet dem.

6. Efter at have erklæret dialogen for afsluttet og efter at have underrettet deltagerne herom opfordrer de ordregivende myndigheder deltagerne til at afgive deres endelige tilbud på grundlag af de løsninger, der er forelagt og præciseret under dialogen. Disse tilbud skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for projektets udførelse.

På den ordregivende myndigheds anmodning kan disse tilbud afklares, præciseres og tilpasses. Imidlertid kan disse præciseringer, afklaringer og tilpasninger eller supplerende oplysninger ikke medføre, at der ændres ved grundlæggende elementer i tilbuddet eller i indkaldelsen af tilbud, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.

7. De ordregivende myndigheder vurderer tilbuddene som afgivet på grundlag af de i udbudsbekendtgørelsen eller det beskrivende dokument fastsatte tildelingskriterier og vælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud i overensstemmelse med artikel 53.

Efter anmodning fra den ordregivende myndighed kan den tilbudsgiver, hvis tilbud er valgt som det økonomisk mest fordelagtige, blive bedt om at præcisere visse aspekter af tilbuddet eller bekræfte forpligtelser, som er indeholdt i tilbuddet, forudsat at dette ikke bevirker, at væsentlige aspekter af tilbuddet eller udbuddet ændres, og at det ikke fører til konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.

8. De ordregivende myndigheder kan træffe bestemmelse om priser eller betalinger til deltagerne i dialogen.

Artikel 30

Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse

1. De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med forhandling efter forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i følgende tilfælde:

når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud eller en konkurrencepræget dialog er afgivet tilbud, som ikke er forskriftsmæssige, eller er afgivet tilbud, som er uantagelige efter nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med artikel 4, 24, 25 og 27 samt bestemmelserne i kapitel VII, forudsat at de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt.

De ordregivende myndigheder behøver ikke at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvis udbuddet med forhandling omfatter alle tilbudsgivere, og kun de tilbudsgivere, der opfylder de i artikel 45-52 omhandlede kriterier, og som under de forudgående offentlige eller begrænsede udbud eller den konkurrenceprægede dialog har afgivet tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav

b)	i undtagelsestilfælde, når bygge- og anlægsarbejdernes, vareindkøbenes eller tjenesteydelsernes art eller de hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående samlet prisfastsættelse

i det omfang, hvor den tjenesteydelse, der skal præsteres, især hvis det drejer sig om tjenesteydelser i kategori 6 i bilag II A og intellektuelle tjenesteydelser, som for eksempel tjenesteydelser vedrørende projektering af arbejder, er af en sådan art, at kontrakten ikke kan specificeres tilstrækkelig nøjagtigt til, at den kan indgås ved at vælge det bedste tilbud i henhold til reglerne for offentligt eller begrænset udbud

d)	når der er tale om offentlige bygge- og anlægskontrakter, der udelukkende udføres med henblik på forsøg, forskning eller videreudvikling, og som ikke skal sikre rentabiliteten af forsknings- og udviklingsomkostningerne eller dækning af disse.

2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde forhandler de ordregivende myndigheder med tilbudsgiverne om de tilbud, de har afgivet, med henblik på at tilpasse dem til de krav, de har stillet i udbudsbekendtgørelsen, i udbudsbetingelserne og i eventuelle supplerende dokumenter, og for at finde frem til det bedste tilbud i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.

3. Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver især ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.

4. De ordregivende myndigheder kan bestemme, at udbuddet med forhandling skal forløbe i flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Muligheden for at gøre brug af denne fremgangsmåde skal være anført i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne.

Artikel 31

Tilfælde, der kan begrunde anvendelsen af udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse

De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige kontrakter ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i følgende tilfælde:

For så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter:

a)	når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke afgives egnede tilbud eller der ikke er modtaget nogen ansøgninger, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt, og forudsat at der på Kommissionens anmodning forelægges denne en rapport

b)	når kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder, kun kan overdrages til en bestemt økonomisk aktør

såfremt det er strengt nødvendigt, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som de ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt at overholde de tidsfrister, der gælder ved offentlige eller begrænsede udbud eller ved udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 30. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder.

For så vidt angår offentlige vareindkøbskontrakter:

a)	når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling; denne bestemmelse omfatter ikke serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udviklingsomkostninger

ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installationer, når et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse. Løbetiden for disse kontrakter samt for kontrakter, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre år

c)	når der er tale om varer, der noteres og købes på en varebørs

d)	ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller -likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til nationale love og forskrifter.

For så vidt angår offentlige tjenesteydelseskontrakter, når den pågældende kontrakt er et led i en projektkonkurrence og i henhold til de herfor gældende regler skal indgås med vinderen eller en af vinderne af konkurrencen; i så fald skal alle vinderne af konkurrencen opfordres til at deltage i forhandlingerne.

For så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter:

ved supplerende arbejder eller tjenesteydelser, som ikke er omfattet af de oprindelige udbud eller den oprindelige kontrakt, og som på grund af uforudsete forhold er blevet nødvendige for udførelsen af tjenesteydelserne eller bygge- og anlægsarbejderne som deri beskrevet, forudsat at kontrakten tildeles den økonomiske aktør, som udfører disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser:

—	når disse supplerende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige kontrakt uden væsentlige ulemper for de ordregivende myndigheder eller

—	når disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, til trods for at de kan adskilles fra den oprindelige kontrakt, er absolut nødvendige af hensyn til dennes fuldstændige gennemførelse.

Den samlede værdi af kontrakter, som indgås om supplerende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, må dog ikke overstige 50% af værdien af den oprindelige kontrakt

ved nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, og som overdrages til den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kontrakt af de samme ordregivende myndigheder, forudsat at disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med et basisprojekt, og at den oprindelige kontrakt om dette arbejde er indgået i henhold til procedurerne for offentlige eller begrænsede udbud.

Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde skal anføres allerede ved det oprindelige udbud, og de ordregivende myndigheder skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af artikel 7.

Denne fremgangsmåde kan kun benyttes inden for en periode på tre år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt.

Artikel 32

Rammeaftaler

1. Medlemsstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at indgå rammeaftaler.

2. Med henblik på indgåelse af en rammeaftale følger de ordregivende myndigheder de procedureregler, der er omhandlet i dette direktiv, i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der er baseret på denne aftale. Valget af parter i rammeaftalen sker på grundlag af de tildelingskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 53.

Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås efter procedurerne i stk. 3 og 4. Disse procedurer finder kun anvendelse mellem de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører, der oprindelig var parter i rammeaftalen.

Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, kan parterne under ingen omstændigheder foretage væsentlige ændringer i aftalevilkårene, navnlig ikke i det i stk. 3 omhandlede tilfælde.

Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire år, undtagen i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål.

De ordregivende myndigheder må ikke misbruge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.

3. Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.

De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med indgåelsen af sådanne kontrakter skriftligt konsultere den aktør, der er part i rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at komplettere sit tilbud.

4. Når en rammeaftale indgås med flere økonomiske aktører, skal der være mindst tre, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal økonomiske aktører, der opfylder udvælgelseskriterierne, og/eller et tilstrækkeligt antal antagelige tilbud, der opfylder tildelingskriterierne.

Tildeling af kontrakter baseret på en rammeaftale, der er indgået med flere økonomiske aktører, kan ske:

—	enten på grundlag af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence

—

eller, hvis ikke alle vilkårene er fastsat i rammeaftalen, efter at der er iværksat en fornyet konkurrence mellem parterne på grundlag af de samme vilkår, der om nødvendigt præciseres, og i givet fald på andre vilkår, der anføres i udbudsbetingelserne i rammeaftalen, på følgende måde:

a)	for hver kontrakt, som skal indgås, konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de økonomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten

b)	de ordregivende myndigheder fastsætter en tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de enkelte kontrakter under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og den tid, der medgår til fremsendelse af tilbud

c)	tilbuddene indsendes skriftligt, og deres indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsatte svarfrist

d)	de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen.

Artikel 33

Dynamiske indkøbssystemer

1. Medlemsstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at anvende dynamiske indkøbssystemer.

2. Med henblik på iværksættelsen af et dynamisk indkøbssystem følger de ordregivende myndigheder reglerne for offentligt udbud i alle faser indtil tildelingen af de kontrakter, der skal indgås inden for dette system. Alle tilbudsgivere, som opfylder udvælgelseskriterierne og har afgivet et vejledende tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne og de eventuelle supplerende dokumenter, optages i systemet; de vejledende tilbud kan til enhver tid forbedres, forudsat de stadig er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne. Med henblik på indførelsen af systemet og indgåelsen af kontrakterne inden for systemet anvender de ordregivende myndigheder udelukkende elektroniske midler i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2-5.

3. Med henblik på indførelsen af det dynamiske indkøbssystem træffer de ordregivende myndigheder følgende foranstaltninger:

a)	de offentliggør en udbudsbekendtgørelse, hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk indkøbssystem

b)	de præciserer i udbudsbetingelserne blandt andet, hvilken art indkøb der er omfattet af systemet, samt anfører alle de nødvendige oplysninger om indkøbssystemet, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning

c)	de tilbyder ad elektronisk vej fra offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen og indtil systemets udløb fri, direkte og fuld adgang til udbudsbetingelserne og til alle supplerende dokumenter og angiver i udbudsbekendtgørelsen den internetadresse, hvor disse dokumenter kan konsulteres.

4. De ordregivende myndigheder giver under hele det dynamiske indkøbssystems varighed alle økonomiske aktører mulighed for at afgive et vejledende tilbud med henblik på at blive optaget i systemet på de betingelser, der er omhandlet i stk. 2. De afslutter vurderingen senest 15 dage efter, at det vejledende tilbud er afgivet. De kan dog forlænge vurderingsperioden, forudsat at der ikke i mellemtiden foretages noget udbud.

Den ordregivende myndighed underretter snarest muligt de i første afsnit omhandlede tilbudsgivere om, hvorvidt de er blevet optaget i det dynamiske indkøbssystem, eller hvorvidt deres vejledende tilbud er blevet afslået.

5. Hver enkelt kontrakt skal udbydes. Inden dette udbud iværksættes, offentliggør de ordregivende myndigheder en forenklet udbudsbekendtgørelse, hvori alle de berørte økonomiske aktører opfordres til at afgive et vejledende tilbud i henhold til stk. 4 inden for en frist på mindst 15 dage fra datoen for afsendelsen af den forenklede udbudsbekendtgørelse. De ordregivende myndigheder iværksætter først et udbud, når de har afsluttet vurderingen af alle de vejledende tilbud, der er afgivet inden for denne frist.

6. De ordregivende myndigheder opfordrer alle de tilbudsgivere, der er optaget i systemet, til at afgive et tilbud med henblik på hver enkelt kontrakt, der skal indgås inden for systemet. I den forbindelse fastsætter de en tilstrækkelig frist for afgivelse af tilbud.

De tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud, på grundlag af de tildelingskriterier, der er angivet i den udbudsbekendtgørelse, der anvendes ved indførelsen af det dynamiske indkøbssystem. Disse kriterier kan eventuelt præciseres i den opfordring, der er omhandlet i foregående afsnit.

7. Varigheden af et dynamisk indkøbssystem kan ikke være på over fire år undtagen i særlige behørigt begrundede tilfælde.

De ordregivende myndigheder kan ikke anvende dette system på en måde, der kan forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.

Der kan ikke pålægges interesserede økonomiske aktører eller parterne i systemet noget administrationsgebyr.

Artikel 34

Offentlige bygge- og anlægskontrakter: særlige regler vedrørende socialt boligbyggeri

I de tilfælde, hvor offentlige kontrakter vedrører planlægning og opførelse af et socialt boligkompleks, hvor det på grund af det pågældende arbejdes omfang, komplicerede karakter og formodede varighed er nødvendigt helt fra begyndelsen at lægge en plan på basis af et snævert samarbejde inden for en gruppe, der omfatter repræsentanter for de ordregivende myndigheder, sagkyndige og den entreprenør, som det påhviler at udføre arbejdet, kan der vælges en særlig fremgangsmåde med hensyn til tildeling af kontrakten med henblik på at udpege den entreprenør, som er bedst egnet til at indgå i gruppen.

Specielt skal de ordregivende myndigheder i udbudsbekendtgørelsen give en så nøjagtig beskrivelse af arbejdet som muligt for at sætte de entreprenører, der måtte være interesseret i arbejdet, i stand til effektivt at vurdere det projekt, der skal udføres. Endvidere skal de ordregivende myndigheder i denne bekendtgørelse i henhold til de kvalitative udvælgelseskriterier, der er omhandlet i artikel 45-52, anføre de personlige, tekniske og økonomiske betingelser, som ansøgerne skal opfylde.

Når de ordregivende myndigheder benytter en sådan fremgangsmåde, skal de anvende bestemmelserne i artikel 2, 35, 36, 38, 39, 41, 42, 43 og 45-52.

KAPITEL VI

Bestemmelser om offentliggørelse og gennemsigtighed

Afdeling 1

Offentliggørelse af bekendtgørelser

Artikel 35

Bekendtgørelser

1. Ordregivende myndigheder bekendtgør ved en vejledende forhåndsmeddelelse, der offentliggøres af Kommissionen eller af dem selv, i deres køberprofil, som defineret i bilag VIII, nr. 2, litra b):

for vareindkøb: for hvert vareområde den anslåede samlede værdi for de kontrakter eller rammeaftaler, som de agter at indgå i løbet af de næste tolv måneder, når den anslåede samlede værdi, jf. artikel 7 og 9, er 750 000 EUR eller derover.

Vareområderne fastsættes af de ordregivende myndigheder ved henvisning til CPV-nomenklaturen

b)	for tjenesteydelser: den anslåede samlede værdi af de kontrakter eller rammeaftaler inden for hver af de i bilag II A anførte kategorier af tjenesteydelser, som de agter at indgå i løbet af de næste tolv måneder, når denne anslåede samlede værdi, jf. artikel 7 og 9, er på 750 000 EUR eller derover

c)	for bygge- og anlægsarbejder: de væsentlige karakteristika ved de kontrakter eller rammeaftaler, som de agter at indgå, og hvis anslåede værdi mindst er på den tærskelværdi, der er anført i artikel 7, jf. artikel 9.

De i litra a) og b) omhandlede meddelelser fremsendes snarest muligt efter begyndelsen af regnskabsåret til Kommissionen eller offentliggøres i køberprofilen.

Den i litra c) omhandlede meddelelse fremsendes til Kommissionen eller offentliggøres i køberprofilen hurtigst muligt efter godkendelsen af det program, der omfatter de bygge- og anlægskontrakter eller rammeaftaler, som de ordregivende myndigheder agter at indgå.

Ordregivende myndigheder, der offentliggør forhåndsmeddelelsen i deres køberprofil, sender elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, en meddelelse til Kommissionen om, at der offentliggøres en forhåndsmeddelelse i en køberprofil.

Offentliggørelse af de forhåndsmeddelelser, der er nævnt i litra a), b) og c), er kun obligatorisk, når de ordregivende myndigheder benytter muligheden for at afkorte fristen for modtagelse af tilbud, jf. artikel 38, stk. 4.

Dette stykke finder ikke anvendelse på udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

2. Ordregivende myndigheder, der ønsker at indgå en offentlig kontrakt eller en rammeaftale ved offentligt eller begrænset udbud eller, på de betingelser der er anført i artikel 30, ved udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller, på de betingelser der er anført i artikel 29, ved konkurrencepræget dialog, tilkendegiver deres hensigt herom ved en udbudsbekendtgørelse.

3. Ordregivende myndigheder, der ønsker at indføre et dynamisk indkøbssystem, tilkendegiver deres hensigt herom ved en udbudsbekendtgørelse.

Ordregivende myndigheder, der ønsker at indgå en offentlig kontrakt, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, tilkendegiver deres hensigt herom ved en forenklet udbudsbekendtgørelse.

4. Ordregivende myndigheder, der har indgået en offentlig kontrakt eller en rammeaftale, fremsender en meddelelse om resultaterne af udbudsproceduren senest 48 dage efter indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen.

Når der er tale om en rammeaftale indgået i overensstemmelse med artikel 32, er de ordregivende myndigheder fritaget for at skulle sende en meddelelse om hver af de kontrakter, der indgås på grundlag af denne aftale.

De ordregivende myndigheder fremsender en meddelelse om resultatet af indgåelsen af de kontrakter, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, senest 48 dage efter indgåelsen af hver kontrakt. De har dog mulighed for at fremsende disse meddelelser samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse samlede meddelelser senest 48 dage efter udgangen af hver kvartal.

Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter vedrørende de i bilag II B opførte tjenesteydelser, angiver de ordregivende myndigheder i meddelelsen, om de indvilliger i, at den offentliggøres. For disse tjenesteydelseskontrakter udfærdiger Kommissionen efter den i artikel 77, stk. 2, nævnte procedure reglerne for udarbejdelse af statistiske opgørelser på grundlag af meddelelserne og for offentliggørelse af disse opgørelser.

Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen kan undlades, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse.

Artikel 36

Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

1. Bekendtgørelser skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VII A, og eventuelle andre oplysninger, som den ordregivende myndighed måtte finde hensigtsmæssige, i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

2. De bekendtgørelser, som de ordregivende myndigheder sender til Kommissionen, fremsendes enten elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, eller på anden måde. Når der er tale om den i artikel 38, stk. 8, omhandlede hasteprocedure, sendes bekendtgørelser enten pr. telefax eller elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3.

Bekendtgørelser offentliggøres i overensstemmelse med de tekniske offentliggørelseskarakteristika i bilag VIII, nr. 1, litra a) og b).

3. Bekendtgørelser, der udarbejdes og fremsendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, offentliggøres senest 5 dage efter afsendelsen.

Bekendtgørelser, der ikke fremsendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, offentliggøres senest 12 dage efter afsendelsen, eller i forbindelse med den i artikel 38, stk. 8, omhandlede hasteprocedure senest 5 dage efter afsendelsen.

4. Udbudsbekendtgørelser offentliggøres i deres helhed på et af Det Europæiske Fællesskabs officielle sprog, som den ordregivende myndighed vælger, og kun denne udgave på originalsproget er autentisk. Et resumé af hver bekendtgørelses hovedpunkter offentliggøres på de øvrige officielle sprog.

Omkostningerne ved Kommissionens offentliggørelse af sådanne bekendtgørelser afholdes af Fællesskabet.

5. Bekendtgørelserne og deres indhold må ikke offentliggøres på nationalt plan, inden den dato, hvor de er sendt til Kommissionen.

De bekendtgørelser, der offentliggøres på nationalt plan, må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i de bekendtgørelser, der er sendt til Kommissionen eller offentliggjort i en køberprofil i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, første afsnit, og afsendelsesdatoen for meddelelsen til Kommissionen eller offentliggørelsen i køberprofilen skal fremgå af offentliggørelsen.

Forhåndsmeddelelserne må ikke offentliggøres i en køberprofil, inden bekendtgørelsen om offentliggørelse i denne form er sendt til Kommissionen, og meddelelserne skal anføre denne afsendelsesdato.

6. Bekendtgørelser, der ikke sendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, må kun være på ca. 650 ord.

7. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgørelserne.

8. Kommissionen sender den ordregivende myndighed en bekræftelse på offentliggørelsen af de fremsendte oplysninger med angivelse af datoen for offentliggørelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for offentliggørelsen.

Artikel 37

Ikke-obligatorisk offentliggørelse

De ordregivende myndigheder kan i overensstemmelse med artikel 36 offentliggøre bekendtgørelser vedrørende offentlige kontrakter, som ikke er omfattet af dette direktivs bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse.

Afdeling 2

Frister

Artikel 38

Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og for modtagelse af tilbud

1. Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse tager de ordregivende myndigheder især hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat i denne artikel.

2. Ved offentlige udbud er fristen for modtagelse af tilbud mindst 52 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

3. Ved begrænsede udbud og de i artikel 30 omhandlede udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse og ved konkurrencepræget dialog

a)	er fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse mindst 37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen

b)	ved begrænsede udbud er fristen for modtagelse af tilbud mindst 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen.

4. Hvis de ordregivende myndigheder har offentliggjort en forhåndsmeddelelse, kan fristen for modtagelse af tilbud i henhold til stk. 2 og stk. 3, litra b), som hovedregel afkortes til 36 dage, men under ingen omstændigheder til under 22 dage.

Denne frist løber fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen ved offentlige udbud og fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud ved begrænsede udbud.

Den i første afsnit omhandlede kortere frist er tilladt, forudsat at forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelse i bilag VII A, i det omfang disse oplysninger foreligger ved bekendtgørelsens offentliggørelse, og at denne forhåndsmeddelelse er blevet sendt til offentliggørelse mindst 52 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

5. Hvis bekendtgørelserne udarbejdes og fremsendes elektronisk i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3, kan de i stk. 2 og 4 omhandlede frister for modtagelse af tilbud ved offentlige udbud og den i stk. 3, litra a), omhandlede frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse ved begrænsede udbud og udbud med forhandling og ved konkurrencepræget dialog afkortes med 7 dage.

6. Fristerne for modtagelse af tilbud i stk. 2 og stk. 3, litra b), kan afkortes med 5 dage, hvis den ordregivende myndighed fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i overensstemmelse med bilag VIII giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne og ethvert supplerende dokument, idet det angives i teksten til bekendtgørelsen, på hvilken internetadresse denne dokumentation kan findes.

Denne afkortning kan kumuleres med den i stk. 5 omhandlede afkortning.

7. Hvis udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter eller oplysninger, uanset af hvilken grund, ikke er fremsendt inden for de i artikel 39 og 40 fastsatte frister, selv om der er anmodet om dem i tide, eller hvis der kun kan afgives tilbud efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal fristerne for modtagelse af tilbud forlænges, således at alle de berørte økonomiske aktører kan få kendskab til samtlige de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud.

8. Når det ved begrænsede udbud og udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse som omhandlet i artikel 30 i hastende tilfælde ikke er muligt at overholde de i denne artikel omhandlede minimumsfrister, kan de ordregivende myndigheder fastsætte:

a)	en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse på mindst 15 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen og mindst 10 dage, hvis bekendtgørelsen sendes elektronisk, i det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag VIII, nr. 3

b)	og ved begrænset udbud en frist for modtagelse af tilbud på mindst 10 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

Artikel 39

Offentligt udbud: Udbudsbetingelser, supplerende dokumenter og oplysninger

1. Hvis de ordregivende myndigheder ikke, når det drejer sig om offentlige udbud, giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang i overensstemmelse med artikel 38, stk. 6, til udbudsbetingelserne og ethvert supplerende dokument, sendes udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter til de økonomiske aktører senest 6 dage efter modtagelsen af anmodningen herom, forudsat at denne er fremsat i tide inden udløbet af fristen for afgivelse af tilbud.

2. Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter meddeles af de ordregivende myndigheder eller de kompetente tjenester senest 6 dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud, forudsat at der er anmodet om dem i tide.

Afdeling 3

Hvilke oplysninger der skal fremsendes, og hvordan de skal fremsendes

Artikel 40

Opfordringer til at afgive tilbud, til at deltage i dialogen eller til at forhandle

1. Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse som omhandlet i artikel 30 opfordrer de ordregivende myndigheder samtidigt og skriftligt de udvalgte ansøgere til at afgive tilbud eller til at forhandle eller ved konkurrencepræget dialog til at deltage i dialogen.

2. Opfordringen til ansøgerne indeholder:

—	enten et eksemplar af udbudsbetingelserne eller af det beskrivende dokument og af ethvert supplerende dokument

—	eller meddelelse om, at de har adgang til udbudsbetingelserne eller til de øvrige dokumenter, jf. første led, når de er stillet direkte til elektronisk rådighed i overensstemmelse med artikel 38, stk. 6.

3. Når en anden enhed end den ordregivende myndighed, der er ansvarlig for tildelingsproceduren, ligger inde med udbudsbetingelserne, det beskrivende dokument og/eller de supplerende dokumenter, anføres på opfordringen adressen på den tjeneste, ved hvilken disse udbudsbetingelser, dette beskrivende dokument og disse bilag kan fås, og i givet fald fristen for anmodning herom samt prisen og betalingsbetingelserne for at få disse dokumenter udleveret. De kompetente myndigheder sender denne dokumentation til de økonomiske aktører umiddelbart efter modtagelsen af deres anmodning.

4. Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne, meddeles af de ordregivende myndigheder eller de kompetente tjenester senest 6 dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af tilbud, forudsat at der er anmodet om dem i tide. Ved begrænset udbud eller udbud med forhandling efter hasteproceduren er fristen 4 dage.

5. Desuden skal opfordringen til at afgive et tilbud, til at deltage i dialogen eller til at forhandle mindst omfatte følgende oplysninger:

a)	en henvisning til den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse

b)	fristen for modtagelse af tilbud, den adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det eller de sprog, de skal være udfærdiget på

c)	ved konkurrencepræget dialog den dato og den adresse, der er fastsat for indledningen af høringen samt det eller de sprog, der anvendes

en angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 44, eller som supplement til de oplysninger, der kræves i samme artikel, på de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 47 og 48

e)	vægtningen af kriterierne for tildeling af kontrakten eller, i givet fald, den prioriterede rækkefølge, disse kriterier tillægges, med det vigtigste først, hvis de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument.

Hvis der imidlertid er tale om kontrakter indgået efter reglerne i artikel 29, anføres oplysningerne i dette stykkes litra b) ikke i opfordringen til at deltage i dialogen, men angives i opfordringen til at afgive et tilbud.

Artikel 41

Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere

1. De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt ansøgere og tilbudsgivere om, hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem, herunder bl.a. begrundelsen for, at de har besluttet ikke at indgå en rammeaftale eller tildele en kontrakt, som har været udbudt, men at påbegynde proceduren på ny eller at indføre et dynamisk indkøbssystem; underretningen sker skriftligt, hvis de ordregivende myndigheder modtager anmodning herom.

2. På anmodning af den berørte part meddeler den ordregivende myndighed hurtigst muligt

—	alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres ansøgning er forkastet

—

alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4 og 5, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægs- samt indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion

—	alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis bud er antaget, eller parterne i rammeaftalen.

Den tid, der anvendes, må under ingen omstændigheder overskride 15 dage fra modtagelsen af en skriftlig anmodning.

3. De ordregivende myndigheder kan dog beslutte ikke at meddele visse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger om kontrakttildelingen, indgåelsen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk indkøbssystem, hvis en sådan videregivelse vil hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse.

Afdeling 4

Kommunikation

Artikel 42

Regler for kommunikation

1. Den i dette afsnit nævnte kommunikation og informationsudveksling kan efter den ordregivende myndigheds valg ske pr. brev, pr. telefax eller elektronisk i overensstemmelse med stk. 4 og 5, telefonisk i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i stk. 6, eller ved en kombination af disse midler.

2. Det valgte kommunikationsmiddel skal være alment tilgængeligt og må således ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til tildelingsproceduren.

3. Den pågældende kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sker på en måde, der sikrer, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse beskyttes, samt at de ordregivende myndigheder ikke får kendskab til indholdet af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for afgivelse af tilbud.

4. De redskaber, der bruges til elektronisk kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være ikke-diskriminerende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi.

5. Følgende regler gælder for systemer til elektronisk fremsendelse og modtagelse af tilbud og for systemer til elektronisk modtagelse af ansøgninger om deltagelse:

Oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelse, herunder kryptering, skal være tilgængelige for de berørte parter. Endvidere skal systemer til elektronisk modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse være i overensstemmelse med kravene i bilag X.

b)	Medlemsstaterne kan under overholdelse af artikel 5 i direktiv 1999/93/EF kræve, at elektroniske tilbud forsynes med en avanceret elektronisk signatur i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.

c)	Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde frivillige akkrediteringsordninger med henblik på at øge niveauerne for certificeringstjenesteydelser for disse systemer.

d)	Tilbudsgiverne eller ansøgerne forpligter sig til at forelægge de i artikel 45-50 og artikel 52 omhandlede dokumenter, attester og erklæringer inden udløbet af den frist, der er fastsat for afgivelse af tilbud eller indgivelse af ansøgning om deltagelse, hvis de ikke findes i elektronisk form.

6. Følgende regler gælder for fremsendelse af ansøgninger om deltagelse:

a)	Ansøgninger om deltagelse i udbudsproceduren for offentlige kontrakter kan indgives skriftligt eller telefonisk.

b)	Hvis ansøgninger om deltagelse indgives telefonisk, skal der sendes en skriftlig bekræftelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse.

De ordregivende myndigheder kan kræve, at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, bekræftes pr. post eller elektronisk, hvis det er nødvendigt af hensyn til det juridiske bevismiddel. De ordregivende myndigheder angiver alle sådanne krav samt fristen for fremsendelse af en bekræftelse pr. post eller elektronisk i udbudsbekendtgørelsen.

Afdeling 5

Rapporter

Artikel 43

Rapporternes indhold

For hver kontrakt, hver rammeaftale og hver indførelse af et dynamisk indkøbssystem udarbejder de ordregivende myndigheder en rapport, der mindst skal omfatte følgende oplysninger:

a)	den ordregivende myndigheds navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems genstand og værdi

b)	navnet på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for valget af dem

c)	navnet på de forbigåede ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem

d)	begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der anses for at være unormalt lave

e)	navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand

f)	ved udbud med forhandling angivelse af, hvilke af de i artikel 30 og 31 anførte omstændigheder der begrunder anvendelsen af denne form for udbud

g)	ved konkurrencepræget dialog de omstændigheder, der berettiger til anvendelse af denne procedure, jf. artikel 29

h)	i givet fald begrundelsen for, at den ordregivende myndighed har besluttet ikke at indgå en kontrakt eller en rammeaftale eller indføre et dynamisk indkøbssystem.

De ordregivende myndigheder træffer passende foranstaltninger for at dokumentere afviklingen af de udbudsprocedurer, der er foregået elektronisk.

Rapporten eller hovedelementerne heri skal meddeles Kommissionen, hvis den anmoder om det.

KAPITEL VII

Udbudsprocedurens afvikling

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 44

Egnethedsundersøgelse og udvælgelse af deltagere, tildeling af kontrakter

1. Kontrakter tildeles på grundlag af kriterierne i artikel 53 og 55 under hensyn til artikel 24, efter at de ordregivende myndigheder har undersøgt, om de økonomiske aktører, der ikke er udelukket i henhold til artikel 45 og 46, er egnede; en sådan egnethedsundersøgelse udføres i overensstemmelse med kriterierne om økonomisk og finansiel formåen, faglig og teknisk viden eller evne som omhandlet i artikel 47-52 og om nødvendigt i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende regler og kriterier, der er nævnt i stk. 3.

2. De ordregivende myndigheder kan kræve minimumskriterier for egnethed, som ansøgere og tilbudsgivere i overensstemmelse med artikel 47 og 48 skal opfylde.

Omfanget af de i artikel 47 og 48 omhandlede oplysninger samt de minimumskriterier for egnethed, der kræves i forbindelse med en bestemt kontrakt, skal hænge sammen med og stå i forhold til kontraktens genstand.

Disse minimumskriterier anføres i udbudsbetingelserne.

3. Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse og ved konkurrencepræget dialog kan de ordregivende myndigheder begrænse antallet af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud, til at forhandle eller til at deltage, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal egnede ansøgere. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen de objektive og ikke-diskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende, det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt et største antal ansøgere.

Ved begrænsede udbud er dette mindsteantal på fem. I udbud med forhandling med forudgående udbudsbekendtgørelse og ved konkurrencepræget dialog er mindsteantallet på tre. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være tilstrækkelig stort til at sikre reel konkurrence.

De ordregivende myndigheder opfordrer et antal ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte mindsteantal ansøgere, til at afgive tilbud. Hvis antallet af ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne eller minimumskravene, er lavere end minimumsantallet, kan den ordregivende myndighed gå videre med proceduren ved at opfordre den eller de ansøgere, der er i besiddelse af den krævede formåen, til at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed må ikke lade proceduren omfatte andre økonomiske aktører, som ikke har ansøgt om deltagelse, eller ansøgere, som ikke er i besiddelse af den krævede formåen.

4. Når de ordregivende myndigheder anvender muligheden for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres, eller tilbud, der skal forhandles, jf. artikel 29, stk. 4, og artikel 30, stk. 4, gennemfører de denne begrænsning på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument. I den afsluttende fase må der være et antal, som kan sikre en reel konkurrence, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal passende løsninger eller ansøgere.

Afdeling 2

Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Artikel 45

Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold

1. Fra deltagelse i en udbudsprocedure udelukkes enhver ansøger eller tilbudsgiver, mod hvem der er afsagt en endelig dom, som den ordregivende myndighed har kendskab til, af en eller flere af følgende grunde:

a)	deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/773/RIA (20)

b)	bestikkelse som defineret i henholdsvis artikel 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 (21) og artikel 3, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/742/RIA (22)

c)	svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (23)

d)	hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (24).

Medlemsstaterne fastsætter på grundlag af deres nationale ret og under overholdelse af fællesskabsretten gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke.

De kan fastsætte en undtagelse fra pligten i første afsnit ud fra bydende hensyn til almenvellet.

Med henblik på anvendelsen af dette stykke anmoder de ordregivende myndigheder, hvis det er relevant, ansøgerne eller tilbudsgiverne om at fremsende den i stk. 3 nævnte dokumentation, ligesom de, hvis de er i tvivl om ansøgernes/tilbudsgivernes personlige forhold, kan henvende sig til de kompetente myndigheder for at indhente de oplysninger om disse ansøgeres eller tilbudsgiveres personlige forhold, som de finder nødvendige. Hvis oplysningerne vedrører en ansøger eller en tilbudsgiver, der er etableret i et andet land end den ordregivende myndigheds land, kan den ordregivende myndighed anmode de kompetente myndigheder om samarbejde. Afhængigt af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor ansøgerne eller tilbudsgiverne er etableret, vedrører sådanne anmodninger juridiske personer og/eller fysiske personer, herunder eventuelt virksomhedsledere eller andre med beslutnings- eller kontrolbeføjelser i en virksomhed, der er bemyndigede til at repræsentere, træffe beslutninger vedrørende eller kontrollere ansøgeren eller tilbudsgiveren.

2. Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver økonomisk aktør:

a)	hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning

b)	hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning

c)	som ved en retskraftig dom ifølge landets retsforskrifter er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed

d)	som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

e)	som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land

f)	som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land

g)	som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til denne afdeling, eller som har undladt at give disse oplysninger.

Medlemsstaterne fastsætter på grundlag af deres nationale ret og under overholdelse af fællesskabsretten gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke.

3. De ordregivende myndigheder godkender som tilstrækkeligt bevis for, at den økonomiske aktør ikke befinder sig i nogen af de i stk. 1 og i stk. 2, litra a), b), c), e) og f), nævnte situationer:

a)	i de i stk. 1 og i stk. 2, litra a), b) og c), nævnte tilfælde fremlæggelse af en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller et senere opholdsland, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt

b)	i de i stk. 2, litra e) eller f), nævnte tilfælde en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Hvis dokumenter eller attester ikke udstedes af det pågældende land eller ikke dækker alle de i stk. 1 og i stk. 2, litra a), b) eller c), nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed eller, i de medlemsstater, hvor edsaflæggelse ikke anvendes, af en højtidelig erklæring, der af vedkommende afgives for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i hjemlandet eller et senere opholdsland.

4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organisationer, der er kompetente til at udstede de i stk. 3 omhandlede dokumenter, attester eller erklæringer, og underretter Kommissionen herom. Dette berører ikke de gældende bestemmelser om databeskyttelse.

Artikel 46

Retten til at udøve det pågældende erhverv

Økonomiske aktører, der ønsker at deltage i en offentlig kontrakt, kan anmodes om at godtgøre, at de er optaget i det faglige register eller handelsregistret, eller om at afgive en erklæring under ed eller at fremlægge en attest som angivet i bilag IX A for offentlige bygge- og anlægskontrakter, i bilag IX B for offentlige vareindkøbskontrakter og i bilag IX C for offentlige tjenesteydelseskontrakter, og som foreskrevet i den medlemsstat, hvor de er etableret.

Hvis ansøgere eller tilbudsgivere i forbindelse med indgåelsen af offentlige tjenesteydelseskontrakter skal have en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed kræve bevis for denne autorisation eller dette medlemskab.

Artikel 47

Økonomisk og finansiel formåen

1. Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen kan almindeligvis føres ved en eller flere af følgende oplysninger:

a)	relevante erklæringer fra en bank eller i givet fald bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring

b)	fremlæggelse af virksomhedens balance eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret

en erklæring om den økonomiske aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde omsætningen inden for det aktivitetsområde, kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.

2. En økonomisk aktør kan i givet fald og for en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders formåen uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem aktøren selv og disse enheder. Aktøren skal i så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende.

3. En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 4 kan på samme vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders deltageres formåen.

4. De ordregivende myndigheder anfører i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud, hvilken eller hvilke af de i stk. 1 nævnte former for dokumentation de har valgt, samt hvilken anden dokumentation der skal fremlægges.

5. Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af den ordregivende myndighed krævede dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet.

Artikel 48

Teknisk og/eller faglig formåen

1. De økonomiske aktørers tekniske og/eller faglige formåen vurderes og efterprøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2. De økonomiske aktørers tekniske formåen kan godtgøres på en eller flere af følgende måder, afhængigt af arten, mængden eller betydningen og anvendelsen af bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne:

forelæggelse af en liste over de arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år, ledsaget af attester for tilfredsstillende udførelse af de betydeligste arbejder. Disse attester skal angive arbejdernes værdi samt tidspunkt og sted for udførelsen, og om arbejdet er gennemført fagmæssigt og afsluttet korrekt. Den kompetente myndighed sender eventuelt disse attester direkte til den ordregivende myndighed

ii)

forelæggelse af en liste over de betydeligste leveringer eller tjenesteydelser, der er udført i løbet af de sidste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige eller private modtager. Der er belæg for leveringerne og tjenesteydelserne i følgende tilfælde:

—	hvis modtageren er en ordregivende myndighed, skal de være godtgjort ved attester, der er udstedt eller påtegnet af den kompetente myndighed

—	hvis modtageren er en privat køber, skal de være attesteret af denne eller, hvis dette ikke er muligt, blot ved en erklæring fra den økonomiske aktør

oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, og især om dem, der er ansvarlige for kvalitetskontrollen, uanset om de hører til i den økonomiske aktørs virksomhed eller ej, og, hvis det drejer sig om offentlige bygge- og anlægskontrakter, om dem, entreprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet

c)	beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltninger, leverandøren eller tjenesteyderen har truffet til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter

hvis de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tjene et særligt formål, en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed eller på dennes vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren eller tjenesteyderen er etableret, med forbehold af dette organs samtykke; denne kontrol vedrører leverandørens produktionskapacitet eller tjenesteyderens tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, denne træffer til kontrol af kvaliteten

e)	oplysning om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren og/eller virksomhedens medarbejdere og især hos den eller de personer, der er ansvarlige for udførelsen af tjenesteydelserne eller arbejdet

f)	angivelse, men udelukkende i relevante tilfælde, af de miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved udførelsen af kontrakten, når der er tale om offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter

g)	erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledere gennem de seneste tre år

h)	erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer over til opfyldelse af kontrakten

i)	oplysning om, hvor stor en del af kontrakten tjenesteyderen eventuelt agter at give i underentreprise

for så vidt angår de varer, der skal leveres:

i)	prøver, beskrivelser og/eller fotografier, hvis autenticitet skal kunne attesteres på den ordregivende myndigheds anmodning

ii)	attester udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er anerkendt, og som attesterer, at varer, der er klart identificeret ved henvisning til visse specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse.

3. En økonomisk aktør kan i givet fald og for en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders formåen uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem aktøren selv og disse enheder. Den skal i så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han råder over de ressourcer, der er nødvendige for kontraktens udførelse, f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for den økonomiske aktør.

4. En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 4 kan på samme vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders formåen.

5. I forbindelse med offentlige kontrakter vedrørende leverancer, der kræver monterings- eller installationsarbejder, vedrørende tjenesteydelser og/eller bygge- og anlægsarbejder, kan de økonomiske aktørers formåen med hensyn til at udføre disse tjenesteydelser, installationsarbejder eller bygge- og anlægsarbejder især vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, deres effektivitet, deres erfaring og deres pålidelighed.

6. Den ordregivende myndighed anfører i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud, hvilke af de i stk. 2 omhandlede former for dokumentation der skal fremlægges.

Artikel 49

Kvalitetssikringsstandarder

Hvis de ordregivende myndigheder kræver, at der skal fremlægges attester udstedt af uafhængige organer til attestering af de økonomiske aktørers overholdelse af bestemte kvalitetsstandarder, henviser de til kvalitetssikringssystemer, der bygger på de europæiske standarder på området og er certificeret af organer, som opfylder de europæiske standarder for certificering. De anerkender tilsvarende attester fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre former for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger, der forelægges af økonomiske aktører.

Artikel 50

Miljøledelsesstandarder

Kræver de ordregivende myndigheder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 48, stk. 2, litra f), forelæggelse af attester udstedt af uafhængige organer, hvorved det godtgøres, at den økonomiske aktør opfylder visse miljøstyringsnormer, henviser de til fællesskabsordningen for miljøstyring- og miljørevision (EMAS) eller til miljøledelsesnormer baseret på de relevante europæiske eller internationale normer certificeret af organer i overensstemmelse med EF-lovgivningen eller de europæiske eller internationale normer vedrørende certificering. De anerkender tilsvarende attester fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre former for dokumentation for tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger, der forelægges af økonomiske aktører.

Artikel 51

Supplerende dokumenter og oplysninger

Den ordregivende myndighed kan anmode de økonomiske aktører om at supplere eller uddybe den i medfør af artikel 45-50 forelagte dokumentation.

Artikel 52

Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer

1. Medlemsstaterne kan enten indføre officielle lister over godkendte entreprenører, leverandører eller tjenesteydere eller indføre attestering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer.

Medlemsstaterne tilpasser betingelserne for optagelse på disse lister og for attesteringsorganernes udstedelse af attester til bestemmelserne i artikel 45, stk. 1 og stk. 2, litra a)-d) og g), artikel 46, artikel 47, stk. 1, 4 og 5, artikel 48, stk. 1, 2, 5 og 6, artikel 49 og eventuelt artikel 50.

Medlemsstaterne tilpasser dem ligeledes til bestemmelserne i artikel 47, stk. 2, og artikel 48, stk. 3, for så vidt angår anmodning om optagelse fra økonomiske aktører, der indgår i en koncern og kan gøre gældende, at de har fået stillet midler til rådighed af andre virksomheder, der indgår i koncernen. I et sådant tilfælde fremlægger aktørerne over for den myndighed, der fører den officielle liste, bevis for, at de råder over disse midler under hele den periode, hvor attesten for optagelsen på den officielle liste er gyldig, og for, at disse virksomheder under den samme periode fortsat opfylder kravene med hensyn til kvalitativ udvælgelse, der er fastsat i de artikler, der er nævnt i foregående afsnit, og som disse aktører gør gældende ved deres optagelse.

2. Økonomiske aktører, der er optaget på en officiel liste, eller som har en attest, kan for hver kontrakt forelægge den ordregivende myndighed en attest for optagelse udstedt af den kompetente myndighed eller den attest, der er udstedt af det kompetente attesteringsorgan. Det skal af fremgå af disse attester, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelsen på listen/attesten, og hvilken klassifikation der følger af listen.

3. En af et kompetent organ attesteret optagelse på en officiel liste eller attesten udstedt af attesteringsorganet udgør kun en formodning om kvalifikation for andre medlemsstaters ordregivende myndigheder i forhold til artikel 45, stk. 1 og stk. 2, litra a)-d) og g), artikel 46, artikel 47, stk. 1, litra b) og c), og artikel 48, stk. 2, litra a), i), litra b), e), g) og h), for entreprenører, artikel 48, stk. 2, litra a), ii), litra b), c) d) og j), for leverandører, og artikel 49, stk. 2, litra a) ii), og litra c), i), for tjenesteydere.

4. De oplysninger, der kan udledes af optagelsen på de officielle lister eller attesteringen, kan ikke drages i tvivl uden begrundelse. For så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger og betaling af skatter og afgifter kan der afkræves økonomiske aktører supplerende dokumentation i forbindelse med hver enkelt kontrakt.

De ordregivende myndigheder i andre medlemsstater anvender kun stk. 3 og første afsnit i nærværende stykke på økonomiske aktører, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.

5. I forbindelse med optagelse af økonomiske aktører fra andre medlemsstater på en officiel liste eller attestering af sådanne foretaget af de organer, der er omhandlet i stk. 1, kan der ikke kræves andre beviser eller erklæringer end dem, der kræves af nationale leverandører, og i intet tilfælde andre end dem, der er fastsat i artikel 45-49 og eventuelt artikel 50.

En sådan optagelse eller attestering kan dog ikke pålægges de økonomiske aktører fra andre medlemsstater med henblik på deres deltagelse i en udbudsprocedure. De ordregivende myndigheder anerkender tilsvarende attester fra organer i andre medlemsstater. De accepterer ligeledes andre tilsvarende former for bevis.

6. Økonomiske aktører kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel liste eller om attestering. De skal inden for en rimelig kort frist oplyses om den afgørelse, som træffes af den myndighed, der udarbejder listen, eller det kompetente attesteringsorgan.

7. De attesteringsorganer, der er omhandlet i stk. 1, er organer, der opfylder de europæiske normer for attestering.

8. Medlemsstater, der har officielle lister eller attesteringsorganer som omhandlet i stk. 1, skal over for Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplyse adressen på det organ, hvortil anmodninger kan rettes.

Afdeling 3

Kontrakttildeling

Artikel 53

Kriterier for tildeling af kontrakter

1. Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser lægger de ordregivende myndigheder følgende kriterier til grund for tildelingen af offentlige kontrakter:

enten, når tildelingen sker på grundlag af det set ud fra ordregiverens synspunkt økonomisk mest fordelagtige tilbud, forskellige kriterier i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt, f.eks. kvalitet, pris, teknisk værdi, æstetik og funktionsmæssig karakter, miljøegenskaber, driftsomkostninger, rentabilitet, kundeservice og teknisk bistand, leveringsdato og leveringstid eller færdiggørelsestid

b)	eller udelukkende den laveste pris.

2. Den ordregivende myndighed angiver i det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne eller ved konkurrencepræget dialog i det beskrivende dokument, hvordan den relativt vil vægte de kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, jf. dog tredje afsnit.

Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving.

Når den ordregivende myndighed ikke mener, at der kan foretages en vægtning, og kan påvise dette, angiver den ordregivende myndighed i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne eller, ved konkurrencepræget dialog, i det beskrivende dokument kriteriernes prioriterede rækkefølge med det vigtigste først.

Artikel 54

Anvendelse af elektronisk auktion

1. Medlemsstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at gøre brug af elektroniske auktioner.

2. Ved offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling i de i artikel 30, stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde kan de ordregivende myndigheder beslutte, at der anvendes elektronisk auktion inden tildelingen af en offentlig kontrakt, når kontraktspecifikationerne kan fastsættes nøjagtigt.

Elektronisk auktion kan anvendes på samme betingelser ved en fornyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale, jf. artikel 32, stk. 4, andet afsnit, andet led, og ved udbud af kontrakter, der skal indgås inden for det dynamiske indkøbssystem, der er omhandlet i artikel 33.

Den elektroniske auktion vedrører:

—	enten priserne alene, når kontrakten tildeles på grundlag af den laveste pris

—	eller priserne og/eller værdien af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsbetingelserne, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

3. De ordregivende myndigheder, der beslutter at anvende elektronisk auktion, anfører dette i udbudsbekendtgørelsen.

Udbudsbetingelserne indeholder blandt andet følgende oplysninger:

a)	de elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele

b)	de eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer af kontraktens genstand

c)	de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed

d)	de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den elektroniske auktion

e)	de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, og især de mindste udsving mellem budene, som i givet fald kræves for at byde

f)	de relevante oplysninger om det elektroniske system, der anvendes, og om betingelser og tekniske specifikationer for tilslutning.

4. Før de ordregivende myndigheder afholder den elektroniske auktion, foretager de en første fuldstændig vurdering af tilbuddene efter det eller de tildelingskriterier og den vægtning heraf, der er fastlagt.

Alle de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, opfordres samtidig elektronisk til at fremlægge nye priser og/eller nye værdier; opfordringen indeholder alle de oplysninger, der er relevante for den individuelle tilslutning til det anvendte elektroniske system og præciserer datoen og begyndelsestidspunktet for auktionen. Den elektroniske auktion kan finde sted i løbet af flere på hinanden følgende faser. Elektronisk auktion kan tidligst indledes to hverdage efter afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

5. Når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ledsages opfordringen af resultatet af den fulde vurdering af den berørte tilbudsgivers tilbud udført i overensstemmelse med den vægtning, der er fastsat i artikel 53, stk. 2, første afsnit.

Opfordringen indeholder ligeledes den matematiske formel, der ved elektronisk auktion bestemmer den automatiske omklassificering på grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Denne formel indarbejder vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat, med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, således som angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne; med henblik herpå skal eventuelle rammer for vægtningens udsving imidlertid forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi.

Såfremt varianter er tilladt, skal en formel angives særskilt for hver variant.

6. Under hver fase af den elektroniske auktion giver de ordregivende myndigheder omgående alle tilbudsgiverne i det mindste de oplysninger, der giver dem mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at kende deres respektive klassificering. De kan ligeledes give andre oplysninger om andre afgivne priser eller værdier, hvis dette er angivet i udbudsbetingelserne. De kan ligeledes på et hvilket som helst tidspunkt give meddelelse om antallet af deltagere i auktionen. De må imidlertid under ingen omstændigheder give oplysning om tilbudsgivernes identitet under afviklingen af auktionens forskellige faser.

7. De ordregivende myndigheder afslutter den elektroniske auktion i overensstemmelse med en eller flere af følgende fremgangsmåder:

a)	i opfordringen til at deltage i auktionen angiver de den dato og det tidspunkt, der er fastsat på forhånd

når de ikke modtager flere nye priser eller nye værdier, der imødekommer kravene om mindsteudsving. I så fald præciserer de ordregivende myndigheder i opfordringen til at deltage i auktionen den frist, de vil overholde fra modtagelsen af den sidst afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion

c)	når antallet af auktionsfaser, der er fastsat i opfordringen, er gennemført.

Når de ordregivende myndigheder har besluttet, at den elektroniske auktion skal afsluttes i overensstemmelse med litra c), eventuelt kombineret med fremgangsmåden i litra b), indeholder opfordringen til at deltage i auktionen tidsplanen for hver auktionsfase.

8. Efter afslutningen af den elektroniske auktion tildeler de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med artikel 53 kontrakten på baggrund af resultaterne af den elektroniske auktion.

De ordregivende myndigheder må ikke misbruge en elektronisk auktion eller anvende den på en måde, der kan forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, eller på en måde, der kan ændre kontraktens genstand, således som den er udbudt ved offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen og fastlagt i udbudsbetingelserne.

Artikel 55

Unormalt lave tilbud

1. Hvis tilbud vedrørende en bestemt kontrakt forekommer at være unormalt lave i forhold til ydelsen, skal den ordregivende myndighed, inden den kan afvise sådanne tilbud, skriftligt anmode om sådanne oplysninger om de pågældende tilbuds sammensætning, som den anser for relevante.

Disse oplysninger kan især omhandle

a)	besparelser i forbindelse med byggemetoden, produktionsmetoden for varerne eller udførelsen af tjenesteydelserne

b)	de anvendte tekniske løsninger og/eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at udføre arbejdet eller for at levere varerne eller tjenesteydelserne

c)	originaliteten af de af tilbudsgiverens tilbudte arbejder, varer eller tjenesteydelser

d)	overholdelsen af bestemmelser vedrørende beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforhold i øvrigt, der gælder på det sted, hvor ydelsen skal præsteres

e)	eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.

2. Den ordregivende myndighed undersøger, efter at have konsulteret tilbudsgiveren, tilbuddets sammensætning under hensyntagen til de begrundelser, der er givet.

3. Hvis en ordregivende myndighed fastslår, at et tilbud er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren har modtaget statsstøtte, kan tilbuddet kun afvises med denne ene begrundelse, hvis den ordregivende myndighed konsulterer tilbudsgiveren og denne inden for en tilstrækkelig frist, som fastsættes af den ordregivende myndighed, ikke kan godtgøre, at den pågældende støtte er tildelt på lovlig vis. Hvis den ordregivende myndighed afviser et tilbud under disse omstændigheder, underretter den Kommissionen herom.

AFSNIT III

REGLER VEDRØRENDE KONCESSIONER PÅ OFFENTLIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER

KAPITEL I

Regler for koncessioner på offentlige bygge- og anlægsarbejder

Artikel 56

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på alle koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der indgås af de ordregivende myndigheder, når kontrakternes værdi er på 6 242 000 EUR eller derover.

Denne værdi beregnes i henhold til reglerne for kontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder i artikel 9.

Artikel 57

Koncessionskontrakter, der ikke er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit

Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder:

a)	der tildeles i tilfælde, der for offentlige bygge- og anlægsarbejders vedkommende er omhandlet i dette direktivs artikel 13, 14 eller 15

der tildeles af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 3-7 i direktiv 2004/17/EF.

Dette direktiv gælder dog fortsat for koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der indgås af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 6 i direktiv 2004/17/EF, og som indgås i forbindelse med disse aktiviteter, når den pågældende medlemsstat benytter sig af muligheden i nævnte direktivs artikel 71, andet afsnit, for at udsætte anvendelsen.

Artikel 58

Offentliggørelse af bekendtgørelsen om koncession om offentlige bygge- og anlægsarbejder

1. Ordregivende myndigheder, der ønsker at anvende en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

2. Bekendtgørelserne om koncession på offentlige bygge- og anlægsarbejder skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VII C, og eventuelle andre oplysninger, som den ordregivende myndighed måtte finde hensigtsmæssige, i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

3. Disse bekendtgørelser offentliggøres i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2-8.

4. Artikel 37 om offentliggørelse af bekendtgørelser finder ligeledes anvendelse på koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Artikel 59

Frister

Når de ordregivende myndigheder anvender en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, må fristen for indsendelse af ansøgninger om kontrakten ikke være under 52 dage at regne fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen, bortset fra de tilfælde, hvor artikel 38, stk. 5, finder anvendelse.

Artikel 38, stk. 7, finder anvendelse.

Artikel 60

Underentreprise

De ordregivende myndigheder kan:

enten pålægge indehavere af koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder at overdrage kontrakter, der udgør mindst 30% af den samlede værdi af det arbejde, der omfattes af koncessionskontrakten, til tredjemand, samtidig med at den giver ansøgerne mulighed for at øge denne procentdel. Denne minimumsprocent skal angives i koncessionskontrakten om bygge- og anlægsarbejdet

b)	eller opfordre ansøgerne om koncessionskontrakter til selv i deres tilbud at anføre den eventuelle procentdel af den samlede værdi af det arbejde, der omfattes af koncessionskontrakten, som de påregner at overdrage til tredjemand.

Artikel 61

Tildeling af supplerende arbejder til koncessionshavere

Dette direktiv finder ikke anvendelse på supplerende arbejder, der hverken er nævnt i det oprindeligt planlagte koncessionsprojekt eller i den oprindelige kontrakt, men som på grund af uforudsete omstændigheder er blevet nødvendige for udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, sådan som det er beskrevet heri, og som den ordregivende myndighed tildeler koncessionshaveren, forudsat at kontrakterne tildeles den økonomiske aktør, som udfører bygge- og anlægsarbejdet:

—	når disse supplerende tjenesteydelser eller arbejder ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige kontrakt uden store ulemper for de ordregivende myndigheder, eller

—	når disse tjenesteydelser eller arbejder ganske vist kan adskilles fra udførelsen af den oprindelige kontrakt, men er strengt nødvendige for dennes fuldstændige gennemførelse.

Den samlede værdi af kontrakter, som indgås om supplerende arbejder, må dog ikke overstige 50% af værdien af det oprindelige bygge- og anlægsarbejde, der er genstand for koncessionen.

KAPITEL II

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der er ordregivende myndigheder

Artikel 62

Gældende regler

Hvis koncessionshaveren er en ordregivende myndighed som defineret i artikel 1, stk. 9, er denne, hvad angår arbejde, som skal udføres af tredjemand, forpligtet til at overholde de i dette direktiv fastsatte bestemmelser om indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter.

KAPITEL III

Regler for kontrakter, der indgås af koncessionshavere, der ikke er ordregivende myndigheder

Artikel 63

Bestemmelser om offentliggørelse: tærskelværdi og undtagelser

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at indehavere af en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der ikke er ordregivende myndigheder, anvender reglerne om offentliggørelse i artikel 64 ved indgåelsen af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder med tredjemand, når værdien af disse kontrakter er på 6 242 000 EUR eller derover.

Der kræves dog ikke offentliggørelse, når bygge- og anlægskontrakten opfylder betingelserne i de i artikel 31 anførte tilfælde.

Værdien af kontrakterne beregnes ud fra reglerne for offentlige bygge- og anlægskontrakter som defineret i artikel 9.

2. Som tredjemand betragtes ikke virksomheder, der har dannet en gruppe med henblik på at opnå koncessionskontrakten, eller deres tilknyttede virksomheder.

Ved »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, på hvilke koncessionshaveren direkte eller indirekte kan øve bestemmende indflydelse, eller virksomheder, der kan øve bestemmende indflydelse på koncessionshaveren, eller som ligesom koncessionshaveren er underlagt en anden virksomheds bestemmende indflydelse i kraft af ejendomsret, kapitalinteresser eller reglerne for virksomheden. Der foreligger en formodning om bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, når en virksomhed direkte eller indirekte:

a)	besidder majoriteten af den ansvarlige kapital i denne virksomhed, eller

b)	besidder majoriteten af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandele i virksomheden, eller

c)	kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.

En udtømmende fortegnelse over disse virksomheder vedlægges ansøgningen om koncessionskontrakten. Denne fortegnelse ajourføres, efterhånden som der sker senere ændringer i forbindelserne mellem virksomhederne.

Artikel 64

Offentliggørelse af bekendtgørelsen

1. Indehavere af en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der ikke er ordregivende myndigheder, som ønsker at indgå en kontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder med tredjemand, skal tilkendegive deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

2. Bekendtgørelserne skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VII C, og eventuelle andre oplysninger, som den ordregivende myndighed måtte finde hensigtsmæssige, i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

3. Bekendtgørelsen offentliggøres i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2-8.

4. Artikel 37 om frivillig offentliggørelse af bekendtgørelser finder ligeledes anvendelse.

Artikel 65

Frister for modtagelse af ansøgninger om deltagelse og modtagelse af tilbud

For bygge- og anlægsarbejder, der udbydes af indehavere af koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder, der ikke er ordregivende myndigheder, fastsætter koncessionsindehaveren en frist for modtagelse af ansøgninger om deltagelse, der ikke må være kortere end 37 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen, og en frist for modtagelse af tilbud, der ikke må være kortere end 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at indgive tilbud.

Artikel 38, stk. 5, 6 og 7, finder anvendelse.

AFSNIT IV

REGLER FOR PROJEKTKONKURRENCER OM TJENESTEYDELSER

Artikel 66

Almindelige bestemmelser

1. Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence fastsættes i overensstemmelse med artikel 66-74 og stilles til rådighed for dem, der er interesserede i at deltage i konkurrencen.

2. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses:

a)	til en medlemsstats område eller en del heraf

b)	af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.

Artikel 67

Anvendelsesområde

1. Projektkonkurrencer afholdes efter bestemmelserne i dette afsnit:

a)	af ordregivende myndigheder, der er statslige myndigheder som omhandlet i bilag IV, fra en tærskelværdi på 162 000 EUR eller derover

b)	af andre ordregivende myndigheder end dem, der er omfattet af bilag IV, fra en tærskelværdi på 249 000 EUR eller derover

af alle ordregivende myndigheder fra en tærskelværdi på 249 000 EUR eller derover, hvis projektkonkurrencerne vedrører tjenesteydelser i kategori 8 i bilag II A, teletjenester i kategori 5, hvis CPV-positioner svarer til CPC-referencenumrene 7524, 7525 og 7526, og/eller tjenesteydelser i bilag II B.

2. Dette afsnit finder anvendelse på:

a)	projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på indgåelse af en offentlig tjenesteydelseskontrakt

b)	projektkonkurrencer med konkurrencepræmier og/eller betalinger til deltagerne.

I de i litra a) omhandlede tilfælde forstås ved tærskelværdi den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrencepræmier og/eller betalinger til deltagerne.

I de i litra b) omhandlede tilfælde forstås ved tærskelværdi det samlede præmie- og betalingsbeløb, herunder den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, som senere vil kunne indgås i henhold til artikel 31, stk. 3, hvis den ordregivende myndighed ikke udelukker en sådan indgåelse i bekendtgørelsen.

Artikel 68

Undtagelser til anvendelsesområdet

Dette afsnit finder ikke anvendelse på:

projektkonkurrencer om tjenesteydelser som omhandlet i direktiv 2004/17/EF, der afholdes af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de i nævnte direktivs artikel 3-7 omhandlede former for virksomhed, med henblik på fortsat udøvelse af sådan virksomhed; projektkonkurrencer, der ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde.

Dette direktiv gælder dog fortsat for koncessionskontrakter om offentlige projektkonkurrencer om tjenesteydelser, der indgås af ordregivende myndigheder, som udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i artikel 6 i direktiv 2004/17/EF, og som indgås i forbindelse med disse aktiviteter, når den pågældende medlemsstat benytter sig af muligheden i nævnte direktivs artikel 71, andet afsnit, for at udsætte anvendelsen

b)	projektkonkurrencer, der afholdes i de samme tilfælde som dem, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 13, 14 og 15, for offentlige tjenesteydelseskontrakter.

Artikel 69

Bekendtgørelser

1. Ordregivende myndigheder, der ønsker at udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

2. Ordregivende myndigheder, der har afholdt en projektkonkurrence, fremsender i overensstemmelse med artikel 36 en meddelelse om resultaterne af projektkonkurrencen, og de skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.

Det kan undlades at offentliggøre visse oplysninger om tildelingen af projektet, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenesteydere.

3. Artikel 37 om offentliggørelse af bekendtgørelser finder ligeledes anvendelse på projektkonkurrencer.

Artikel 70

Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser om projektkonkurrencer

1. De i artikel 69 omhandlede bekendtgørelser indeholder de oplysninger, der er nævnt i bilag VII D i de standardformularer, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

2. Disse bekendtgørelser offentliggøres i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2-8.

Artikel 71

Kommunikationsmidler

1. Artikel 42, stk. 1, 2 og 4, finder anvendelse på al kommunikation vedrørende projektkonkurrencer.

2. Den pågældende kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sker på en måde, der sikrer, at integriteten og fortroligheden af konkurrencedeltagernes oplysninger af enhver art beskyttes, samt at bedømmelseskomitéen ikke stifter bekendtskab men får kendskab til indholdet af de indsendte planlægnings- og projekteringsarbejder inden udløbet af den frist, der er fastsat for forelæggelse heraf.

3. Følgende regler gælder for systemer til elektronisk modtagelse af planlægnings- og projekteringsarbejder:

oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk indsendelse af planlægnings- og projekteringsarbejder, herunder kryptering, skal være tilgængelige for de berørte parter. Endvidere skal systemer til elektronisk modtagelse af planlægnings- og projekteringsarbejder være i overensstemmelse med kravene i bilag X

b)	medlemsstaterne kan indføre eller opretholde frivillige akkrediteringsordninger med henblik på at forbedre certificeringstjenesteydelserne for disse anordninger.

Artikel 72

Udvælgelse af deltagere i projektkonkurrencer

Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregivende myndigheder klare og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencer, fastsættes således, at der sikres en reel konkurrence.

Artikel 73

Bedømmelseskomitéens sammensætning

Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen. Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer.

Artikel 74

Bedømmelseskomitéens afgørelser

1. Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser.

2. Den behandler planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne forelægger anonymt, og alene ud fra de kriterier, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.

3. På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter registrerer den projekternes rangfølge og sine bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.

4. Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse eller afgørelse foreligger.

5. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.

6. Der udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelseskomitéens medlemmer og ansøgerne.

AFSNIT V

INDBERETNING AF STATISTISKE OPLYSNINGER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 75

Forpligtelser med hensyn til indberetning af statistiske oplysninger

For at resultatet af direktivets anvendelse kan bedømmes, sender medlemsstaterne senest den 31. oktober hvert år Kommissionen en statistisk opgørelse udarbejdet i overensstemmelse med artikel 76, hvori de offentlige vareindkøbskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og bygge- og anlægskontrakter, de ordregivende myndigheder har indgået det foregående år, behandles separat.

Artikel 76

Indhold af den statistiske opgørelse

1. For hver ordregivende myndighed, der er anført i bilag IV, skal den statistiske opgørelse mindst indeholde:

a)	antallet og værdien af de kontrakter, der er indgået i henhold til dette direktiv

b)	antallet og den samlede værdi af kontrakter, der er indgået i medfør af undtagelserne i WTO-aftalen.

De i første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger skal så vidt muligt opdeles efter:

a)	de anvendte udbudsprocedurer

b)	og for hver af disse procedurer, bygge- og anlægsarbejder som anført i bilag I og varer og tjenesteydelser som anført i bilag II og som kategoriseret i CPV-nomenklaturen

c)	nationaliteten af den økonomiske aktør, der har fået tildelt kontrakten.

Når kontrakter er indgået ved udbud med forhandling, skal de i første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger endvidere opdeles efter de forhold, der er nævnt i artikel 30 og 31, med angivelse af antallet og værdien af de tildelte kontrakter efter den medlemsstat og det tredjeland, som den, der har fået tildelt kontrakten, er hjemmehørende i.

2. For hver kategori af ordregivende myndigheder bortset fra dem, der er anført i bilag IV, skal den statistiske opgørelse mindst indeholde:

a)	antallet og værdien af de kontrakter, der er indgået, opdelt i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit

b)	den samlede værdi af kontrakter, der er indgået i medfør af undtagelserne i WTO-aftalen.

3. Den statistiske opgørelse skal indeholde alle andre statistiske oplysninger, som kræves i henhold til WTO-aftalen.

De i første afsnit omhandlede oplysninger fastlægges efter den i artikel 77, stk. 2, nævnte procedure.

Artikel 77

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er nedsat ved artikel 1 i afgørelse 71/306/EØF (25), herefter benævnt »udvalget«.

2. Når der henvises til proceduren i dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 78

Justering af tærskelværdierne

1. Kommissionen kontrollerer de i artikel 7 fastsatte tærskelværdier hvert andet år fra direktivets ikrafttræden og justerer dem om nødvendigt efter proceduren i artikel 77, stk. 2.

Beregningen af tærskelværdierne baseres på euroens gennemsnitlige dagskurs udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR) i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. Tærskelværdier, der justeres således, afrundes om nødvendigt ned til nærmeste tusinde euro for at sikre overholdelsen af de tærskelværdier, der er fastsat i WTO-aftalen, og som er udtrykt i SDR.

2. I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede justering tilpasser Kommissionen efter den i artikel 77, stk. 2, nævnte procedure:

a)	de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 8, første afsnit, litra a), artikel 56 og artikel 63, stk. 1, første afsnit, til den justerede tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter

b)	de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 8, første afsnit, litra b). og artikel 67, stk. 1, litra a), til den justerede tærskelværdi for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af de i bilag IV anførte ordregivende myndigheder

c)	den tærskelværdi, der er fastsat i artikel 67, stk. 1, litra b) og c), til den justerede tærskelværdi for offentlige tjenesteydelseskontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder, der ikke er anført i bilag IV.

3. For medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, justeres modværdierne i den nationale valuta af de tærskelværdier, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, i princippet hvert andet år med virkning fra 1. januar 2004. Beregningen af denne modværdi baseres på disse valutaers gennemsnitlige dagskurs i forhold til euroen i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar.

4. De justerede tærskelværdier, der er omhandlet i stk. 1, og modværdien af tærskelbeløbene i national valuta, jf. stk. 3, offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende ved begyndelsen af den november måned, der følger efter justeringen.

Artikel 79

Ændringer

1. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 77, stk. 2, ændre:

a)	de tekniske bestemmelser vedrørende beregningsmetoderne i artikel 77, stk. 1, andet afsnit, og artikel 78, stk. 3

de nærmere regler for udarbejdelse, fremsendelse, modtagelse, oversættelse, indsamling og distribution af de i artikel 35 og 63, stk. 1, første afsnit, og artikel 69 omhandlede bekendtgørelser samt af de statistiske opgørelser, der er omhandlet i artikel 35, stk. 4, tredje afsnit, og artikel 75 og 76

c)	de særlige regler for henvisning til bestemte positioner i bekendtgørelserne til CPV-nomenklaturen

d)	fortegnelserne i bilag III over de offentligretlige organer eller kategorier af offentligretlige organer, hvis dette på baggrund af meddelelser fra medlemsstaterne viser sig at være nødvendigt

e)	fortegnelserne over statslige myndigheder, der er anført i bilag IV, alt efter de tilpasninger, der er nødvendige som følge af WTO-aftalen

f)	referencenummeret i nomenklaturen i bilag I, for så vidt det ikke ændrer direktivets materielle anvendelsesområde, og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte nomenklaturpositioner

g)	referencenummeret i nomenklaturen i bilag II, for så vidt det ikke ændrer direktivets materielle anvendelsesområde, og reglerne for henvisning i bekendtgørelserne til bestemte nomenklaturpositioner inden for de kategorier af tjenesteydelser, der er anført i det nævnte bilag

h)	fremsendelsesreglerne og reglerne for offentliggørelse af data i bilag VIII på grund af den tekniske udvikling eller af administrative hensyn

i)	reglerne og de tekniske bestemmelser for systemerne til elektronisk modtagelse i bilag X, litra a), f) og g).

Artikel 80

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 31. januar 2006. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste love og administrative bestemmelser, som vedrører gennemførelsen af dette direktiv.

Artikel 81

Overvågningsmekanismer

I overensstemmelse med Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs-, samt bygge- og anlægskontrakter (26) sikrer medlemsstaterne gennemførelsen af nærværende direktiv ved hjælp af effektive, tilgængelige og gennemskuelige mekanismer.

Med henblik herpå kan de bl.a. udpege eller oprette et uafhængigt organ.

Artikel 82

Ophævelse

Direktiv 92/50/EØF, med undtagelse af artikel 41, og direktiverne 93/36/EØF og 93/37/EØF, ophæves med virkning fra den i artikel 80 fastsatte dato, dog uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XI anførte gennemførelses- og anvendelsesfrister.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i henhold til sammenligningstabellen i bilag XII.

Artikel 83

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 84

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 31. marts 2004.

På Europa-Parlamentets vegne

P. COX

Formand

På Rådets vegne

D. ROCHE

Formand

(1) EFT C 29 E af 30.1.2001, s. 11, og EFT C 203 E af 27.8.2002, s. 210.

(2) EFT C 193 af 10.7.2001, s. 7.

(3) EFT C 144 af 16.5.2001, s. 23.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 17.1.2002 (EFT C 271 E af 7.11.2002, s. 176), Rådets fælles holdning af 20.3.2003 (EUT C 147 E af 24.6.2003, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 2.7.2003 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29.1.2004 og Rådets afgørelse af 2.2.2004.

(5) EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/78/EF (EFT L 285 af 29.10.2001, s. 1).

(6) EFT L 199 af 9.8.1993, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2001/78/EF.

(7) EFT L 199 af 9.8.1993, s. 54. Senest ændret ved direktiv 2001/78/EF.

(8) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

(9) Se s. 1 i denne Tidende.

(10) EFT L 199 af 9.8.1993, s. 84. Senest ændret ved direktiv 2001/78/EF.

(11) EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

(12) EFT L 340 af 16.12.2002, s. 1.

(13) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.

(14) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

(15) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

(16) Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40). Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1).

(18) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(19) EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(20) EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.

(21) EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.

(22) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 2.

(23) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.

(24) EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/97/EF (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 76).

(25) EFT L 185 af 16.8.1971, s. 15. Ændret ved afgørelse 77/63/EØF (EFT L 13 af 15.1.1977, s. 15).

(26) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33. Ændret ved direktiv 92/50/EØF.

BILAG I

LISTE OVER DE I ARTIKEL 1, STK. 2, LITRA b), OMHANDLEDE AKTIVITETER (1)

NACE (2)

Hovedafdeling F

BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

CPV-kode

Hovedgruppe

Gruppe

Undergruppe

Beskrivelse

Bemærkninger

Bygge- og anlægsvirksomhed

Omfatter:

Opførelse af nye bygninger og bygværker, restaurering og almindelige reparationer

45000000

45.1

Forberedende byggepladsarbejder

45100000

45.11

Nedrivning af bygninger

Omfatter:

—	Nedrivning af bygninger og andre bygværker

—	Rydning af byggepladser

—	Jordarbejder: afgravning, påfyldning, nivellering og planering af byggepladser, grøftegravning, fjernelse af klippe og sten, sprængning etc.

—

Klargøring til minedrift:

—	Fjernelse af overjord og anden klargøring samt andet forberedende arbejde i forbindelse med mineanlæg

Omfatter også:

—	Byggepladsafvanding

—	Afvanding af landbrugs- og skovbrugsarealer

45110000

45.12

Prøveboringer og andre former for boringer

Omfatter:

—	Prøveboringer og udtagning af prøver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, geofysiske og geologiske undersøgelser eller til lignende formål

Omfatter ikke:

—	Boring af olie- og gasproduktionsbrønde, jf. 11.20

—	Brøndboring, jf. 45.25

—	Skaktsænkning, jf. 45.25

—	Olie- og gasprospektering, geofysiske, geologiske og seismiske undersøgelser, jf. 74.20

45120000

45.2

Opførelse af bygninger eller dele heraf; anlægsarbejder

45200000

45.21

Almindelige byggearbejder

Omfatter ikke:

Servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding, jf. 11.20

Opførelse af komplette, præfabrikerede bygninger af dele — ikke af beton — som er af egen produktion, jf. hovedgruppe 20, 26 og 28

Bygge- og anlægsarbejder, undtagen opførelse af bygninger, i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg, jf. 45.23

Installationsvirksomhed, jf. 45.3

Færdiggørelse af bygninger, jf. 45.4

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed, jf. 74.20

Byggeledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, jf. 74.20

45210000

45.22

Udførelse af tagdækning og tagkonstruktioner

Omfatter:

Udførelse af tagkonstruktioner

Udførelse af tagdækning

Fugtisolering

45220000

45.23

Anlæg af veje

Omfatter:

Anlæg af motorveje, veje, gader og andre køreveje og gangstier

Anlæg af jernbaner

Anlæg af start- og landingsbaner til fly

Anlægsarbejder i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg

Vejafstribning og afmærkning af parkeringsbåse

Omfatter ikke:

Forberedende jordarbejder, jf. 45.11

45230000

45.24

Udførelse af vandbygningsanlæg

Omfatter:

Anlæg af:

sejlløb, havne- og flodbygningsværker, lystbådehavne, sluser etc.

dæmninger og diger

Opmudring

Arbejder under vand

45240000

45.25

Anden bygge- og anlægsvirksomhed

Omfatter:

Bygge- og anlægsaktiviteter inden for et område, som er fælles for forskellige byggearbejder, og som kræver specialisering eller specialudstyr:

udførelse af fundamenter, herunder nedramning af pæle

brøndboring, skaktsænkning

opstilling af stålprofiler, som ikke er af egen produktion

bøjning af stålprofiler

opmuring og stensætning

opstilling og demontering af stilladser og arbejdsplatforme, herunder også udlejning heraf

opførelse/opstilling af skorstene og montering af industriovne

Omfatter ikke:

Udlejning af stilladser uden opstilling og demontering, jf. 71.32

45250000

45.3

Bygningsinstallationsvirksomhed

45300000

45.31

El-installationsvirksomhed

Omfatter:

Installation i bygninger eller andre bygværker af:

elkabler og elarmaturer

telekommunikationsanlæg

elektriske varmeanlæg

lokale antenneanlæg og radioantenner

brandalarmer

tyverialarmer

elevatorer og rullende trapper

lynafledere etc.

45310000

45.32

Isoleringsarbejder

Omfatter:

Udførelse af varme-, lyd- eller vibrationsisolering i bygninger eller andre bygværker

Omfatter ikke:

Fugtisolering, jf. 45.22

45320000

45.33

VVS-installatører og blikkenslagerforretninger

Omfatter:

Installation i bygninger eller andre bygværker af:

rør- og sanitetsudstyr

gasarmaturer

varme-, ventilations-, køle- eller airconditionudstyr og -kanaler

installation af sprinkleranlæg

Omfatter ikke:

Installation og reparation af elektriske varmeanlæg, jf. 45.31

45330000

45.34

Anden installationsvirksomhed

Omfatter:

Installation af belysning og signalanlæg til veje, jernbaner, lufthavne og havne

Installation af armaturer og komponenter ikke andetsteds nævnt i bygninger eller andre bygværker

45340000

45.4

Færdiggørelse af bygninger

45400000

45.41

Stukkatørvirksomhed

Omfatter:

Udførelse i bygninger eller andre bygværker af indvendige og udvendige pudse- og stukkatørarbejder, herunder også af det underliggende pudslag

45410000

45.42

Tømrer- og bygningssnedkerforretninger

Omfatter:

I- og opsætning af udstyr, som ikke er af egen produktion: døre, vinduer, dør- og vinduesrammer, elementkøkkener, trapper, butikstilbehør o.l. af træ eller andre materialer

Indvendige færdiggørelsesarbejder som f.eks. lofter, vægbeklædning af træ, flytbare skillevægge etc.

Omfatter ikke:

Lægning af parketgulve og andre gulve af træ, jf. 45.43

45420000

45.43

Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning

Omfatter:

Udførelse i bygninger eller andre bygværker af arbejder vedrørende:

væg- eller gulvfliser af keramik, beton eller tilhuggede sten

parket og anden gulvbelægning af træ

tæpper og linoleum til gulvbelægninger, herunder også af gummi eller plast

gulvbelægninger eller vægbeklædninger af terrazzo, marmor, granit eller skifer

tapet

45430000

45.44

Maler- og glarmesterforretninger

Omfatter:

Indvendig og udvendig maling af bygninger

Maling af broer

Isætning af glas, spejle etc.

Omfatter ikke:

Isætning af vinduer, jf. 45.42

45440000

45.45

Andet færdiggørelsesarbejde

Omfatter:

Anlæg af private svømmebassiner

Damprensning, sandblæsning o.l. af facader

Andet færdiggørelsesarbejde i og på bygninger i.a.n.

Omfatter ikke:

Indvendig rengøring af bygninger og andre bygværkerkonstruktioner, jf. 74.70

45450000

45.5

Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale

45500000

45.50

Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale

Omfatter ikke:

Udlejning af entreprenørmateriel uden betjeningspersonale, jf. 71.32

(1) I tilfælde af forskellige fortolkninger mellem CPV og NACE gælder NACE-nomenklaturen.

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90/EØF af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1). Ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts 1993 (EFT L 83 af 3.4.1993, s. 1).

BILAG II

TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 2, LITRA d)

BILAG II A (1)

Kategorier

Beskrivelse

CPC-referencenummer (2)

CPV-referencenummer

Vedligeholdelse og reparation

6112, 6122, 633, 886

50100000-6 - 50982000-2 (undt. 50310000 -1 - 50324200-4 og 50116510-9, 50190000-3, 50229000-6, 50243000-0)

Landtransport (3), herunder sikkerhedstransport og kurérvirksomhed, undtagen postbesørgelse

712 (undt. 71235), 7512, 87304

60112000-6 - 60129300-1 (undt. 60121000-2 - 60121600-8, 60122200-1, 60122230-0) og 64120000-3 - 64121200-2

Lufttransport: Transport af personer og gods, undtagen postbesørgelse

73 (undtagen 7321)

62100000-3 - 62300000-5 (undt. 62121000-6, 62221000-7)

Postbesørgelse på land (4) og i luften

71235, 7321

60122200-1, 60122230-0

62121000-6, 62221000-7

Teletjenester

752

64200000-8 - 64228200-2, 72318000-7 og 72530000-9 - 72532000-3

Finansielle tjenesteydelser:

a)	Forsikring

b)	Bank- og investeringstjenesteydelser (5)

ex 81, 812, 814

66100000-1 - 66430000-3 og 67110000-1 - 67262000-1 (5)

Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser

50300000-8 - 50324200-4, 72100000-6 - 72591000-4 (undt. 72318000-7 og 72530000-9 - 72532000-3)

FoU-tjenesteydelser (6)

73000000-2 - 73300000-5 (undt. 73200000-4, 73210000-7, 7322000-0)

Regnskab, revision og bogholderi

862

74121000-3 - 74121250-0

Markeds- og opinionsundersøgelser

864

74130000-9 - 74133000-0 og 74423100-1, 74423110-4

Managementkonsulentvirksomhed (7) og hermed beslægtede tjenesteydelser

865, 866

73200000-4 - 73220000-0, 74140000-2 - 74150000-5 (undt. 74142200-8) og 74420000-9, 74421000-6, 74423000-0, 74423200-2, 74423210-5, 74871000-5, 93620000-0

Arkitektvirksomhed: Rådgivende ingeniørvirksomhed og integreret ingeniørvirksomhed, byplanlægning og landskabsarkitektur, hermed beslægtet teknisk-videnskabelig konsulentvirksomhed, teknisk afprøvning og analyse

867

74200000-1 - 74276400-8 og 74310000-5 - 74323100-0 og 74874000-6

Reklamevirksomhed

871

74400000-3 - 74422000-3 (undt. 74420000-9 og 74421000-6)

Bygningsrengøring og ejendomsadministration

874, 82201 til 82206

70300000-4 - 70340000-6 og 74710000-9 - 74760000-4

Forlags- og trykkerivirksomhed på honorar- eller kontraktbasis

88442

78000000-7 - 78400000-1

Kloakering og affaldsbortskaffelse: rensning og lignende tjenesteydelser

90100000-8 - 90320000-6 og 50190000-3, 50229000-6, 50243000-0

(1) I tilfælde af forskellige fortolkninger mellem CPV og CPC finder CPC-nomenklaturen anvendelse.

(2) CPC-nomenklaturen (den midlertidige udgave), som bruges ved fastlæggelse af anvendelsesområdet for direktiv 92/50/EØF.

(3) Undtagen de i kategori 18 omhandlede jernbanetransportydelser.

(4) Undtagen de i kategori 18 omhandlede jernbanetransportydelser.

(5) Undtagen finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overdragelse af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter samt centralbankers tjenesteydelser.

Tjenesteydelser, der består i erhvervelse eller leje — uanset de finansielle betingelser — af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom, eller som vedrører rettigheder hertil, er også udelukket; dog er aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med eller før eller efter aftalen om erhvervelse eller leje, uanset form, omfattet af dette direktiv.

(6) Undtagen tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang aflønnes af den ordregivende myndighed.

(7) Undtagen voldgiftsafgørelser og mægling.

BILAG II B

Kategorier	Beskrivelse	CPC-referencenummer	CPV-referencenummer
17	Hotel- og restaurationsvirksomhed	64	55000000-0 - 55524000-9 og 93400000-2 - 93411000-2
18	Jernbanetransport	711	60111000-9 og 60121000-2 - 60121600-8
19	Transport ad vandveje	72	61000000-5 - 61530000-9 og 63370000-3 - 63372000-7
20	Støtte- og hjælpetransporttjenesteydelser	74	62400000-6, 62440000-8, 62441000-5, 62450000-1, 63000000-9 - 63600000-5 (undt. 63370000-3, 63371000-0, 63372000-7) og 74322000-2, 93610000-7
21	Juridiske tjenesteydelser	861	74110000-3 - 74114000-1
22	Personaleudvælgelse og - rekruttering (1)	872	74500000-4 - 74540000-6 (undt. 74511000-4) og 95000000-2 - 95140000-5
23	Efterforsknings- og sikkerhedstjenesteydelser, undtagen sikkerhedstransport	873 (undtagen 87304)	74600000-5 - 74620000-1
24	Undervisning og erhvervsuddannelse	92	80100000-5 - 80430000-7
25	Sundheds- og socialvæsen	93	74511000-4 og 85000000-9 - 85323000-9 (undt. 85321000-5 og 85322000-2)
26	Fritids- og sportsaktiviteter samt kulturelle aktiviteter	96	74875000-3 - 74875200-5 og 92000000-1 - 92622000-7 (undt. 92230000-2)
27	Andre tjenesteydelser (2)

(1) Undtagen ansættelseskontrakter.

(2) Undtagen aftaler om radio- og fjernsynsforetagenders erhvervelse, udvikling, produktion eller koproduktion af programmer og aftaler om sendetid.

BILAG III

FORTEGNELSE OVER OFFENTLIGRETLIGE ORGANER OG KATEGORIER AF ORGANER, JF. ARTIKEL 1, STK. 9, ANDET AFSNIT

I. BELGIEN

Organer

—	Agence fédérale pour l'Accueil des demandeurs d'Asile Federaal Agentschap voor Opvang van Asielzoekers

—	Agence fédérale pour la Sécurité de la Chaîne alimentaire Federaal Agentschap voor de Veiligheid van de Voedselketen

—	Agence fédérale de Contrôle nucléaire Federaal Agentschap voor nucleaire Controle

—	Agence wallonne à l'Exportation

—	Agence wallonne des Télécommunications

—	Agence wallonne pour l'Intégration des Personnes handicapées

—

Aquafin

—	Arbeitsambt der Deutschsprachigen Gemeinschaft

—	Archives générales du Royaume et Archives de l'Etat dans les Provinces Algemeen Rijksarchief en Rijksarchief in de Provinciën Astrid

—	Banque nationale de Belgique Nationale Bank van België

—	Belgisches Rundfunk- und Fernsehzentrum der Deutschsprachigen Gemeinschaft

—	Berlaymont 2000

—	Bibliothèque royale Albert Ier Koninklijke Bilbliotheek Albert I

—	Bruxelles-Propreté — Agence régionale pour la Propreté Net–Brussel — Gewestelijke Agentschap voor Netheid

—	Bureau d'Intervention et de Restitution belge Belgisch Interventie — en Restitutiebureau

—	Bureau fédéral du Plan Federaal Planbureau

—	Caisse auxiliaire de Paiement des Allocations de Chômage Hulpkas voor Werkloosheidsuitkeringen

—	Caisse auxiliaire d'Assurance Maladie-Invalidité Hulpkas voor Ziekte — en Invaliditeitsverzekeringen

—	Caisse de Secours et de Prévoyance en Faveur des Marins Hulp — en Voorzorgskas voor Zeevarenden

—	Caisse de Soins de Santé de la Société Nationale des Chemins de Fer Belges Kas der geneeskundige Verzorging van de Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen

—	Caisse nationale des Calamités Nationale Kas voor Rampenschade

—	Caisse spéciale de Compensation pour Allocations familiales en Faveur des Travailleurs occupés dans les Entreprises de Batellerie Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten Bate van de Arbeiders der Ondernemingen voor Binnenscheepvaart.

—

Caisse spéciale de Compensation pour Allocations familiales en Faveur des Travailleurs occupés dans les Entreprises de Chargement, Déchargement et Manutention de Marchandises dans les Ports, Débarcadères, Entrepôts et Stations (appelée habituellement »Caisse spéciale de Compensation pour Allocations familiales des Régions maritimes«)

Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten Bate van de Arbeiders gebezigd door Ladings — en Lossingsondernemingen en door de Stuwadoors in de Havens, Losplaatsen, Stapelplaatsen en Stations (gewoonlijk genoemd »Bijzondere Compensatiekas voor Kindertoeslagen van de Zeevaartgewesten«)

—	Centre d'Etude de l'Energie nucléaire Studiecentrum voor Kernenergie

—	Centre de recherches agronomiques de Gembloux

—	Centre hospitalier de Mons

—	Centre hospitalier de Tournai

—	Centre hospitalier universitaire de Liège

—	Centre informatique pour la Région de Bruxelles-Capitale Centrum voor Informatica voor het Brusselse Gewest

—	Centre pour l'Egalité des Chances et la Lutte contre le Racisme Centrum voor Gelijkheid van Kansen en voor Racismebestrijding

—	Centre régional d'Aide aux Communes

—	Centrum voor Bevolkings- en Gezinsstudiën

—	Centrum voor landbouwkundig Onderzoek te Gent

—	Comité de Contrôle de l'Electricité et du Gaz Controlecomité voor Elekticiteit en Gas

—	Comité national de l'Energie Nationaal Comité voor de Energie

—	Commissariat général aux Relations internationales

—	Commissariaat-Generaal voor de Bevordering van de lichamelijke Ontwikkeling, de Sport en de Openluchtrecreatie

—	Commissariat général pour les Relations internationales de la Communauté française de Belgique

—	Conseil central de l'Economie Centrale Raad voor het Bedrijfsleven

—	Conseil économique et social de la Région wallonne

—	Conseil national du Travail Nationale Arbeidsraad

—	Conseil supérieur de la Justice Hoge Raad voor de Justitie

—	Conseil supérieur des Indépendants et des petites et moyennes Entreprises Hoge Raad voor Zelfstandigen en de kleine en middelgrote Ondernemingen

—	Conseil supérieur des Classes moyennes

—	Coopération technique belge Belgische technische Coöperatie

—	Dienstelle der Deutschprachigen Gemeinschaft für Personen mit einer Behinderung

—	Dienst voor de Scheepvaart

—	Dienst voor Infrastructuurwerken van het gesubsidieerd Onderwijs

—	Domus Flandria

—	Entreprise publique des Technologies nouvelles de l'Information et de la Communication de la Communauté française

—	Export Vlaanderen

—	Financieringsfonds voor Schuldafbouw en Eenmalige Investeringsuitgaven

—	Financieringsinstrument voor de Vlaamse Visserij- en Aquicultuursector

—	Fonds bijzondere Jeugdbijstand

—	Fonds communautaire de Garantie des Bâtiments scolaires

—	Fonds culurele Infrastructuur

—	Fonds de Participation

—	Fonds de Vieillissement Zilverfonds

—	Fonds d'Aide médicale urgente Fonds voor dringende geneeskundige Hulp

—	Fonds de Construction d'Institutions hospitalières et médico-sociales de la Communauté française

—	Fonds de Pension pour les Pensions de Retraite du Personnel statutaire de Belgacom Pensioenfonds voor de Rustpensioenen van het statutair Personeel van Belgacom

—	Fonds des Accidents du Travail Fonds voor Arbeidsongevallen

—	Fonds des Maladies professionnelles Fonds voor Beroepsziekten

—	Fonds d'Indemnisation des Travailleurs licenciés en Cas de Fermeture d'Entreprises Fonds tot Vergoeding van de in geval van Sluiting van Ondernemingen ontslagen Werknemers

—	Fonds du Logement des Familles nombreuses de la Région de Bruxelles-Capitale Woningfonds van de grote Gezinnen van het Brusselse hoofdstedelijk Gewest

—	Fonds du Logement des Familles nombreuses de Wallonie

—	Fonds Film in Vlaanderen

—	Fonds national de Garantie des Bâtiments scolaires Nationaal Warborgfonds voor Schoolgebouwen

—	Fonds national de Garantie pour la Réparation des Dégâts houillers Nationaal Waarborgfonds inzake Kolenmijnenschade

—	Fonds piscicole de Wallonie

—	Fonds pour le Financement des Prêts à des Etats étrangers Fonds voor Financiering van de Leningen aan Vreemde Staten

—	Fonds pour la Rémunération des Mousses Fonds voor Scheepsjongens

—	Fonds régional bruxellois de Refinancement des Trésoreries communales Brussels gewestelijk Herfinancieringsfonds van de gemeentelijke Thesaurieën

—	Fonds voor flankerend economisch Beleid

—	Fonds wallon d'Avances pour la Réparation des Dommages provoqués par des Pompages et des Prises d'Eau souterraine

—	Garantiefonds der Deutschsprachigen Gemeinschaft für Schulbauten

—	Grindfonds

—	Herplaatsingfonds

—	Het Gemeenschapsonderwijs

—	Hulpfonds tot financieel Herstel van de Gemeenten

—	Institut belge de Normalisation Belgisch Instituut voor Normalisatie

—	Institut belge des Services postaux et des Télécommunications Belgisch Instituut voor Postdiensten en Telecommunicatie

—	Institut bruxellois francophone pour la Formation professionnelle

—	Institut bruxellois pour la Gestion de l'Environnement Brussels Instituut voor Milieubeheer

—	Institut d'Aéronomie spatiale Instituut voor Ruimte — aëronomie

—	Institut de Formation permanente pour les Classes moyennes et les petites et moyennes Entreprises

—	Institut des Comptes nationaux Instituut voor de nationale Rekeningen

—	Institut d'Expertise vétérinaire Instituut voor veterinaire Keuring

—	Institut du Patrimoine wallon

—	Institut für Aus- und Weiterbildung im Mittelstand und in kleinen und mittleren Unternehmen

—	Institut géographique nationale Nationaal geografisch Instituut

—	Institution pour le Développement de la Gazéification souterraine Instelling voor de Ontwikkeling van -ondergrondse Vergassing-

—	Institution royale de Messine Koninklijke Gesticht van Mesen

—	Institutions universitaires de droit public relevant de la Communauté flamande Universitaire instellingen van publiek recht afangende van de Vlaamse Gemeenschap

—	Institutions universitaires de droit public relevant de la Communauté française Universitaire instellingen van publiek recht afhangende van de Franse Gemeenschap

—	Institut national d'Assurance Maladie-Invalidité Rijksinstituut voor Ziekte — en Invaliditeitsverzekering

—	Institut national d'Assurances sociales pour Travailleurs indépendants Rijksinstituut voor de sociale Verzekeringen der Zelfstandigen

—	Institut national des Industries extractives Nationaal Instituut voor de Extractiebedrijven

—	Institut national de Recherche sur les Conditions de Travail Nationaal Onderzoeksinstituut voor Arbeidsomstandigheden

—	Institut national des Invalides de Guerre, anciens Combattants et Victimes de Guerre Nationaal Instituut voor Oorlogsinvaliden, Oudstrijders en Oorlogsslachtoffers

—	Institut national des Radioéléments Nationaal Instituut voor Radio-Elementen

—	Institut national pour la Criminalistique et la Criminologie Nationaal Instituut voor Criminalistiek en Criminologie

—	Institut pour l'Amélioration des Conditions de Travail Instituut voor Verbetering van de Arbeidsvoorwaarden

—	Institut royal belge des Sciences naturelles Koninklijk Belgisch Instituut voor Natuurwetenschappen

—	Institut royal du Patrimoine culturel Koninklijk Instituut voor het Kunstpatrimonium

—	Institut royal météorologique de Belgique Koninklijk meteorologisch Instituut van België

—	Institut scientifique de Service public en Région wallonne

—	Institut scientifique de la Santé publique — Louis Pasteur Wetenschappelijk Instituut Volksgezondheid — Louis Pasteur

—	Instituut voor de Aanmoediging van Innovatie door Wetenschap en Technologie in Vlaanderen

—	Instituut voor Bosbouw en Wildbeheer

—	Instituut voor het archeologisch Patrimonium

—	Investeringsdienst voor de Vlaamse autonome Hogescholen

—	Investeringsfonds voor Grond- en Woonbeleid voor Vlaams-Brabant

—	Jardin botanique national de Belgique Nationale Plantentuin van België

—	Kind en Gezin

—	Koninklijk Museum voor schone Kunsten te Antwerpen

—	Loterie nationale Nationale Loterij

—	Mémorial national du Fort de Breendonk Nationaal Gedenkteken van het Fort van Breendonk

—	Musée royal de l'Afrique centrale Koninklijk Museum voor Midden-Afrika

—	Musées royaux d'Art et d'Histoire Koninklijke Musea voor Kunst en Geschiedenis

—	Musées royaux des Beaux-Arts de Belgique Koninklijke Musea voor schone Kunsten van België

—	Observatoire royal de Belgique Koninklijke Sterrenwacht van België

—	Office central d'Action sociale et culturelle du Ministère de la Défense Centrale Dienst voor sociale en culturele Actie van het Ministerie van Defensie

—	Office communautaire et régional de la Formation professionnelle et de l'Emploi

—	Office de Contrôle des Assurances Controledienst voor de Verzekeringen

—	Office de Contrôle des Mutualités et des Unions nationales de Mutualités Controledienst voor de Ziekenfondsen en de Landsbonden van Ziekenfondsen

—	Office de la Naissance et de l'Enfance

—	Office de Promotion du Tourisme

—	Office de Sécurité sociale d'Outre-Mer Dienst voor de overzeese sociale Zekerheid

—	Office for foreign Investors in Wallonie

—	Office national d'Allocations familiales pour Travailleurs salariés Rijksdienst voor Kinderbijslag voor Werknemers

—	Office national de l'Emploi Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening

—	Office national de Sécurité sociale Rijksdienst voor sociale Zekerheid

—	Office national de Sécurité sociale des Administrations provinciales et locales Rijksdienst voor sociale Zekerheid van de provinciale en plaatselijke Overheidsdiensten

—	Office national des Pensions Rijksdienst voor Pensioenen

—	Office national des Vacances annuelles Rijksdienst voor jaarlijkse Vakantie

—	Office national du Ducroire Nationale Delcrederedienst

—	Office régional bruxellois de l'Emploi Brusselse gewestelijke Dienst voor Arbeidsbemiddeling

—	Office régional de Promotion de l'Agriculture et de l'Horticulture

—	Office régional pour le Financement des Investissements communaux

—	Office wallon de la Formation professionnelle et de l'Emploi

—	Openbaar psychiatrisch Ziekenhuis-Geel

—	Openbaar psychiatrisch Ziekenhuis-Rekem

—	Openbare Afvalstoffenmaatschappij voor het Vlaams Gewest

—	Orchestre national de Belgique Nationaal Orkest van België

—	Organisme national des Déchets radioactifs et des Matières fissiles Nationale Instelling voor radioactief Afval en Splijtstoffen

—	Palais des Beaux-Arts Paleis voor schone Kunsten

—	Participatiemaatschappij Vlaanderen

—	Pool des Marins de la Marine marchande Pool van de Zeelieden der Koopvaardij

—	Radio et Télévision belge de la Communauté française

—	Régie des Bâtiments Regie der Gebouwen

—	Reproductiefonds voor de Vlaamse Musea

—	Service d'Incendie et d'Aide médicale urgente de la Région de Bruxelles-Capitale Brusselse hoofdstedelijk Dienst voor Brandweer en dringende medische Hulp

—	Société belge d'Investissement pour les pays en développement Belgische Investeringsmaatschappij voor Ontwinkkelingslanden

—	Société d'Assainissement et de Rénovation des Sites industriels dans l'Ouest du Brabant wallon

—	Société de Garantie régionale

—	Sociaal economische Raad voor Vlaanderen

—	Société du Logement de la Région bruxelloise et sociétés agréées Brusselse Gewestelijke Huisvestingsmaatschappij en erkende maatschappijen

—	Société publique d'Aide à la Qualité de l'Environnement

—	Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires bruxellois

—	Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires du Brabant wallon

—	Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires du Hainaut

—	Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires de Namur

—	Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires de Liège

—	Société publique d'Administration des Bâtiments scolaires du Luxembourg

—	Société publique de Gestion de l'Eau

—	Société wallonne du Logement et sociétés agréées

—

Sofibail

—

Sofibru

—

Sofico

—	Théâtre national

—	Théâtre royal de la Monnaie De Koninklijke Muntschouwburg

—	Toerisme Vlaanderen

—	Tunnel Liefkenshoek

—	Universitair Ziekenhuis Gent

—	Vlaams Commissariaat voor de Media

—	Vlaamse Dienst voor Arbeidsbemiddeling en Beroepsopleiding

—	Vlaams Egalisatie Rente Fonds

—	Vlaamse Hogescholenraad

—	Vlaamse Huisvestingsmaatschappij en erkende maatschappijen

—	Vlaamse Instelling voor technologisch Onderzoek

—	Vlaamse interuniversitaire Raad

—	Vlaamse Landmaatschappij

—	Vlaamse Milieuholding

—	Vlaamse Milieumaatschappij

—	Vlaamse Onderwijsraad

—	Vlaamse Opera

—	Vlaamse Radio — en Televisieomroep

—	Vlaamse Reguleringsinstantie voor de Elektriciteit en — Gasmarkt

—	Vlaamse Stichting voor Verkeerskunde

—	Vlaams Fonds voor de Lastendelging

—	Vlaams Fonds voor de Letteren

—	Vlaams Fonds voor de sociale Integratie van Personen met een Handicap

—	Vlaams Informatiecentrum over Land — en Tuinbouw

—	Vlaams Infrastructuurfonds voor Persoonsgebonden Aangelegenheden

—	Vlaams Instituut voor de Bevordering van het wetenschappelijk- en technologisch Onderzoek in de Industrie

—	Vlaams Instituut voor Gezondheidspromotie

—	Vlaams Instituut voor het Zelfstandig ondernemen

—	Vlaams Landbouwinvesteringsfonds

—	Vlaams Promotiecentrum voor Agro — en Visserijmarketing

—	Vlaams Zorgfonds

—	Vlaams Woningsfonds voor de grote Gezinnen

II. DANMARK

Organer

Danmarks Radio

Det landsdækkende TV2

Danmarks Nationalbank

Sund og Bælt Holding A/S

A/S Storebælt

A/S Øresund

Øresundskonsortiet

Ørestadsselskabet I/S

Byfornyelsesselskabet København

Hovedstadsområdets Sygehusfællesskab

Statens og Kommunernes Indkøbsservice

Post Danmark

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Arbejdsmarkedets Feriefond

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Naviair

Kategorier

—	De Almene Boligorganisationer (organisations pour les logements sociaux)

—	Lokale kirkelige myndigheder (administrations ecclésiastiques locales)

—	Andre forvaltningssubjekter (autre entités administratives).

III. TYSKLAND

1. Kategorier

Offentlige instanser, institutioner og fonde, som er oprettet af staten, delstaterne eller de lokale myndigheder, bl.a. på følgende områder:

1.1. Instanser

—	Wissenschaftliche Hochschulen und verfasste Studentenschaften (højere læreanstalter og studenterråd),

—	berufsständige Vereinigungen (Rechtsanwalts-, Notar-, Steuerberater-, Wirtschaftsprüfer-, Architekten-, Ärzte- und Apothekerkammern) (sammenslutninger af advokater, notarer, skatteeksperter, revisorer, arkitekter, læger og apotekere),

—	Wirtschaftsvereinigungen (Landwirtschafts-, Handwerks-, Industrie- und Handelskammern, Handwerksinnungen, Handwerkerschaften) (landbrugsråd, håndværksråd, industri- og handelskamre, håndværkerlav, håndværkerforeninger),

—	Sozialversicherungen (Krankenkassen, Unfall- und Rentenversicherungsträger) (sygekasser, ulykkesforsikrings- og pensionsforsikringskasser),

—	kassenärztliche Vereinigungen (foreninger af sygekasselæger),

—	Genossenschaften und Verbände (sammenslutninger og foreninger).

1.2. Institutioner og fonde

Ikke-kommercielle organer, der er undergivet kontrol fra statens side, og som virker i offentlighedens interesse, bl.a. på følgende områder:

—	Rechtsfähige Bundesanstalten (selvejende forvaltningsinstitutioner på forbundsplan)

—	Versorgungsanstalten und Studentenwerke (offentlige pensionsforsikringsanstalter og studenterorganisationer)

—	Kultur-, Wohlfahrts- und Hilfsstiftungen (kultur-, socialforsorgs- og støtteinstitutioner).

2. Privatretlige juridiske personer

Ikke-kommercielle organer, der er undergivet kontrol fra statens side, og som virker i offentlighedens interesse, herunder Kommunale Versorgungsunternehmen, bl.a. på følgende områder:

—	Gesundheitswesen (Krankenhäuser, Kurmittelbetriebe, medizinische Forschungseinrichtungen, Untersuchungs- und Tierkörperbeseitigungsanstalten) (sygehuse, sanatorier, medicinske forskningsinstitutioner, undersøgelsesinstitutioner og destruktionsanstalter)

—	Kultur (öffentliche Bühnen, Orchester, Museen, Bibliotheken, Archive, zoologische und botanische Gärten) (offentlige scener, orkestre, museer, biblioteker, arkiver, zoologiske og botaniske haver),

—

Soziales (Kindergärten, Kindertagesheime, Erholungseinrichtungen, Kinder- und Jugendheime, Freizeiteinrichtungen, Gemeinschafts- und Bürgerhäuser, Frauenhaeuser, Altersheime, Obdachlosenunterkünfte)

(børnehaver, dagplejehjem, rekreationshjem, børne- og ungdomshjem, fritidsinstitutioner, forsamlings- og borgerhuse, kvindehuse, alderdomshjem, husvildehjem)

—	Sport (Schwimmbäder, Sportanlagen und -einrichtungen) (svømmehaller, sportsanlæg og -institutioner)

—	Sicherheit (Feuerwehren, Rettungsdienste) (brandvæsen, redningskorps)

—	Bildung (Umschulungs-, Aus-, Fort- und Weiterbildungseinrichtungen, Volkshochschulen) (omskolings-, uddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner, folkeuniversiteter)

—	Wissenschaft, Forschung und Entwicklung (Großforschungseinrichtungen, wissenschaftliche Gesellschaften und Vereine, Wissenschaftsförderung) (store forskningsinstitutioner, videnskabelige selskaber og foreninger, videnskabsstøtte)

—	Entsorgung (Straßenreinigung, Abfall- und Abwasserbeseitigung) (renholdelse af gader og veje, renovations- og kloakvæsen)

—	Bauwesen und Wohnungswirtschaft (Stadtplanung, Stadtentwicklung, Wohnungsunternehmen, soweit im Allgemeininteresse tätig, Wohnraumvermittlung) (byplanlægning, byudvikling, boligforetagender, boligformidling)

—	Wirtschaft (Wirtschaftsförderungsgesellschaften) (økonomi: selskaber til fremme af økonomien)

—	Friedhofs- und Bestattungswesen (kirkegårds- og begravelsesvæsen)

—	Zusammenarbeit mit den Entwicklungsländern (Finanzierung, technische Zusammenarbeit, Entwicklungshilfe, Ausbildung) (finansiering, teknisk samarbejde, udviklingshjælp, uddannelse).

IV. GRÆKENLAND

Kategorier

a)	Offentligretlige virksomheder og enheder

b)	Privatretlige juridiske personer, der tilhører staten, eller som efter gældende ret regelmæssigt modtager mindst 50 % af deres årlige budget i støtte via statslige midler, eller hvor staten ejer mindst 51 % af selskabskapitalen.

Privatretlige juridiske personer, der tilhører offentligretlige juridiske personer, lokale administrative enheder på alle niveauer, herunder det græske centralforbund for lokale administrative enheder K.E..K.E., samt lokale sammenslutninger af kommuner, offentligretlige virksomheder og enheder og juridiske personer nævnt i litra b), eller som efter gældende ret eller egne vedtægter regelmæssigt modtager mindst 50 % af deres årlige budget i støtte fra disse, eller hvor disse offentligretlige juridiske personer ejer mindst 51 % af selskabskapitalen.

V. SPANIEN

Kategorier

—	Offentligretlige organer og enheder, der er underkastet »Ley de Contratos de las Administraciones Públicas«, bortset fra dem, der hører under »l'Administración General del Estado« (statens generelle forvaltning)

—	Offentligretlige organer og enheder, der er underkastet »Ley de Contratos de las Administraciones Públicas«, bortset fra dem, der hører under »l'Administración de las Comunidades Autónomas« (de autonome områders forvaltning)

—	Offentligretlige organer og enheder, der er underkastet »Ley de Contratos de las Administraciones Públicas«, bortset fra dem, der hører under »Corporaciones Locales« (lokale administrative enheder)

—	»Entidades Gestoras y los Servicios Comunes de la Seguridad Social« (forvaltningsmyndigheder og fælles tjenester inden for social sikring)

VI. FRANKRIG

Organer

—	Collège de France

—	Conservatoire national des arts et métiers

—	Observatoire de Paris

—	Institut national d'histoire de l'art (INHA)

—	Centre national de la recherche scientifique (CNRS)

—	Institut national de la recherche agronomique (INRA)

—	Institut national de la santé et de la recherche médicale (INSERM)

—	Institut de recherche pour le développement (IRD)

—	Agence nationale pour l'emploi (ANPE)

—	Caisse nationale des allocations familiales (CNAF)

—	Caisse nationale d'assurance maladie des travailleurs salariés (CNAMTS)

—	Caisse nationale d'assurance vieillesse des travailleurs salariés (CNAVTS)

—	Compagnies et établissements consulaires: chambres de commerce et d'industrie (CCI), chambres des métiers et chambres d'agriculture

—	Office national des anciens combattants et victimes de guerre (ONAC)

Kategorier

1. Statslige offentlige institutioner

—	Agences de l'eau (vandvæsener)

—	Écoles d'architecture (arkitektskoler)

—	Universités (universiteter)

—	Instituts universitaires de formation des maîtres (IUFM) (universitetsinstitutter for mesteruddannelse)

2. Offentlige institutioner af administrativ karakter på regionalt, departementalt eller lokalt plan

—	collèges (højere skoler)

—	lycées (gymnasier)

—	établissements publics hospitaliers (offentlige hospitaler)

—	offices publics d'habitations à loyer modéré (OPHLM) (offentlig administration af socialt boligbyggeri)

3. Sammenslutninger af territoriale enheder

—	établissements publics de coopération intercommunale (offentlige institutioner der varetager samarbejdet mellem kommuner)

—	institutions interdépartementales et interrégionales (institutioner, der er fælles for flere departementer og regioner)

VII. IRLAND

Organer

Enterprise Ireland [Marketing, technology and enterprise development]

Forfás [Policy and advice for enterprise, trade, science, technology and innovation]

Industrial Development Authority

Enterprise Ireland

FÁS [Industrial and employment training]

Health and Safety Authority

Bord Fáilte Éireann

[Tourism development]

CERT [Training in hotel, catering and tourism industries]

Irish Sports Council

National Roads Authority

Údarás na Gaeltachta

[Authority for Gaelic speaking regions]

Teagasc [Agricultural research, training and development]

An Bord Bia

[Food industry promotion]

An Bord Glas

[Horticulture industry promotion]

Irish Horseracing Authority

Bord na gCon

[Greyhound racing support and development]

Marine Institute

Bord Iascaigh Mhara

[Fisheries Development]

Equality Authority

Legal Aid Board

Kategorier

Regional Health Boards

(Regionale Sygehusmyndigheder)

Hospitals and similar institutions of a public character

(Sygehuse og andre institutioner af offentlig karakter)

Vocational Education Committees

(Udvalg for faglig uddannelse)

Colleges and educational institutions of a public character

(Højere skoler og institutioner for undervisning af offentlig karakter)

Central and Regional Fisheries Boards

(Centrale og regionale fiskerimyndigheder)

Regional Tourism Organisations

(Regionale turistkontorer)

National Regulatory and Appeals bodies [such as in the telecommunications, energy, planning etc. areas]

(Nationale tilsyns- og appelmyndigheder, f.eks. vedrørende telekommunikation, energi, byplanlægning, osv....)

Agencies established to carry out particular functions or meet needs in various public sectors [e.g. Healthcare Materials Management Board, Health Sector Employers Agency, Local Government Computer Services Board, Environmental Protection Agency, National Safety Council, Institute of Public Administration, Economic and Social Research Institute, National Standards Authority etc.]

(organismes créés pour remplir des fonctions particulières ou pour satisfaire des besoins de secteurs publics, Healthcare Materials Management Board, Health Sector Employers Agency, Local Government Computer Services Board, Environmental Protection Agency, National Safety Council, Institute of Public Administration, Economic and Social Research Institute, National Standards Authority etc.)

Other public bodies falling within the definition of a body governed by public law in accordance with Article 1 (7) of this Directive

(Andre offentligretlige organer, der falder ind under definitionen på et offentligretligt organ i direktivets artikel 1, nr. 7).

VIII. ITALIEN

Organer

Società »Stretto di Messina«

Ente autonomo mostra d'oltremare e del lavoro italiano nel mondo

Ente nazionale per l'aviazione civile ENAC

Ente nazionale per l'assistenza al volo — ENAV

ANAS S.p.A.

Kategorier

—	Enti portuali e aeroportuali (havne og lufthavnsmyndigheder)

—	Consorzi per le opere idrauliche (vandbygningskonsortier)

—	Università statali, gli istituti universitari statali, i consorzi per i lavori interessanti le università (statsuniversiteter, statslige universitetsinstitutter, konsortier for udbygning af universiteter)

—	Istituzioni pubbliche di assistenza e di beneficenza (offentlige vælfærds- og velgørenhedsinstitutioner)

—	Istituti superiori scientifici e culturali, osservatori astronomici, astrofisici, geofisici o vulcanologici (højere videnskabelige og kulturelle institutter, observatorier for astrunomi, astrofysik, geoysik og vulkanologi)

—	Enti di ricerca e sperimentazione (organer for forskning og eksperimentelle aktiviteter)

—	Enti che gestiscono forme obbligatorie di previdenza e di assistenza (forvaltningsorganer for obligatoriske socialsikringsordninger)

—	Consorzi di bonifica (konsortier for grundforbedringsarbejder)

—	Enti di sviluppo e di irrigazione (udviklings- og vandingsforetagender)

—	Consorzi per le aree industriali (konsortier for industriområder)

—	Comunità montane (sammenslutninger af kommuner i bjergområder)

—	Enti preposti a servizi di pubblico interesse (organer, der yder tjenesteydelser i offentlighedens interesse)

—	Enti pubblici preposti ad attività di spettacolo, sportive, turistiche e del tempo libero (offentlige organer, der beskæftiger sig med underholdnings-, sports-, turist- og fritidsaktiviteter)

—	Enti culturali e di promozione artistica (organer, der virker til fremme af kulturelle og kunstneriske aktiviteter).

IX. LUXEMBOURG

Kategorier

—	Établissements publics de l'État placés sous la surveillance d'un membre du gouvernement (statslige offentlige institutioner under tilsyn af et medlem af regeringen)

—	Établissements publics placés sous la surveillance des communes (offentlige institutioner under kommunernes tilsyn).

Syndicats de communes créés en vertu de la loi du 23 février 2001 concernant les syndicats de communes

(kommunesammenslutninger som oprettet i henhold til lov af 23. februar 2001 med senere ændringer).

X. NEDERLANDENE

Organer

Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties (Ministeriet for udenrigsspørgsmål og forbindelserne inden for kongeriget)

—	Nederlands Instituut voor Brandweer en rampenbestrijding (NIBRA) (Nederlandsk institut for brandvæsen og katastrofebeskyttelse)

—	Nederlands Bureau Brandweer Examens (NBBE) (Nederlandsk kontor for kvalifikationsbeviser til brandfolk)

—	Landelijk Selectie- en Opleidingsinstituut Politie (LSOP) (Nationalt institut for udvælgelse og uddannelse af politifolk)

—	25 afzonderlijke politieregio's (25 uafhængige politiregioner)

—	Stichting ICTU (ICTU-fond)

Ministerie van Economische Zaken (Økonomiministeriet)

—	Stichting Syntens (Syntens-fond)

—	Van Swinden Laboratorium B.V. (Van Swinden Laboratoriet)

—	Nederlands Meetinstituut B.V. (Nederlandsk institut for metrologi og teknologi)

—	Nederlands Instituut voor Vliegtuigontwikkeling en Ruimtevaart (NIVR) (Nederlandsk institut for flyudvikling og rumfart)

—	Stichting Toerisme Recreatie Nederland (TRN) (Nederlandsk turistråd)

—	Samenwerkingsverband Noord Nederland (SNN) (Kooperativt organ for provinsregeringen for det nordlige Nederlandene)

—	Gelderse Ontwikkelingsmaatschappij (GOM) (Gelderland Udviklingsselskab)

—	Overijsselse Ontwikkelingsmaatschappij (OOM) (OOM Overijsselse Udviklingsselskab)

—	LIOF (Limburg Investeringsudviklingsselskab LIOF)

—	Noordelijke Ontwikkelingsmaatschappij (NOM) (NOM Investeringsudvikling)

—	Brabantse Ontwikkelingsmaatschappij (BOM) (Noord Brabant Udviklingsselskab)

—	Onafhankelijke Post en Telecommunicatie Autoriteit (Uafhængig Post og Telekommunikationsmyndighed)

Ministerie van Financiën (Finansministeriet)

—	De Nederlandse Bank N.V. (Den nederlandske centralbank)

—	Autoriteit Financiële Markten (Den nederlandske tilsynsmyndighed for finansmarkederne)

—	Pensioen- & Verzekeringskame (De nederlandske tilsynsmyndigheder for pensioner og forsikringer)

Ministerie van Justitie (Justitsministeriet)

—	Stichting Reclassering Nederland (SRN) (Nederlandsk rehabiliseringsinstitut)

—	Stichting VEDIVO (VEDIVO Institut, Forening af beskikkede værger for kriminelle unge)

—	Voogdij- en gezinsvoogdij instellingen (Institutioner med ansvar for værgemål og personlige værgemål)

—	Stichting Halt Nederland (SHN) (Nederlandsk institution for behandling af kriminelle unge)

—	Particuliere Internaten (Private kostskoler)

—	Particuliere Jeugdinrichtingen (Institutioner for anbringelse af kriminelle unge)

—	Schadefonds Geweldsmisdrijven (Fonde for erstatning til voldsofre)

—	Centraal orgaan Opvang Asielzoekers (COA) (Centralt organ til modtagelse af asylansøgere)

—	Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen (LBIO) (Nationalt kontor for inddrivelse af underholdsbidrag)

—	Landelijke organisaties slachtofferhulp (National organisation for hjælp til ofre)

—	College Bescherming Persoongegevens (Nederlandsk databeskyttelsesmyndighed)

—	Stichting Studiecentrum Rechtspleging (SSR) (Administration for studiecenter retspleje)

—	Raden voor de Rechtsbijstand (Retshjælpsråd)

—	Stichting Rechtsbijstand Asiel (Retshjælp for asylansøgere)

—	Stichtingen Rechtsbijstand (Retshjælpsinstitutioner)

—	Landelijk Bureau Racisme bestrijding (LBR) (Nationalt kontor for bekæmpelse af racediscrimination)

—	Clara Wichman Instituut (Clara Wichman-Institut)

—	Tolkencentra (Tolkecentre)

Ministerie van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij (Ministeriet for landbrug, naturforvaltning og fiskeri)

—	Bureau Beheer Landbouwgronden (Arealforvaltningskontor)

—	Faunafonds (Faunafond)

—	Staatsbosbeheer (Nationalt Forstvæsen)

—	Stichting Voorlichtingsbureau voor de Voeding (Nederlandsk kontor for oplysninger om fødevarer og ernæring)

—	Universiteit Wageningen (Wageningen Universitet)

—	Stichting DLO (Landbrugsforskningscenter)

—	(Hoofd) productschappen (Brancheforeninger)

Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen (Ministeriet for undervisning, kultur og videnskab)

A. Generelle beskrivelser

—	særlige offentlige eller offentligt finansierede skoler for undervisning på primærtrinnet i henhold til lov om undervisning på primærtrinnet

—	offentlige eller offentligt finansierede skoler for specialundervisning, videregående specialundervisning eller institutter for specialundervisning eller videregående specialundervisning i henhold til lov om ekspertisecentre

—	offentlige eller offentligt finansierede særlige skoler eller institutter for videregående undervisning i henhold til lov om videregående undervisning

—	offentlige eller offentligt finansierede særlige institutter i henhold til lov om uddannelse og erhvervsuddannelse

—	offentlige eller offentligt finansierede særlige skoler i henhold til lov om forsøgsundervisning

—	offentligt finansierede universiteter og højere læreanstalter, det åbne universitet og universitetshospitaler som fastsat i lov om videregående undervisning og videnskabelig forskning samt institutter for international undervisning, for så vidt de finansieres af det offentlige med mere end 50 %

—	skolevejledningtjenester som fastsat i lov om undervisning på primærtrinnet eller i lov om ekspertisecentre

—	nationale pædagogiske centre i henhold til lov om tilskud til nationale uddannelsesmæssige støtteaktiviteter

—	radio- og tv-spredningsorganisationer som fastsat i medieloven

—	fonde som fastsat i loven om særlig kulturpolitik

—	nationale organer for erhvervsuddannelse

—	stiftelser som fastsat i lov om selvstændige tjenester i tilknytning til Rijksmuseum

—	andre museer, som finansieres med mere end 50 % af Ministeriet for Undervisning, Kultur og Videnskab

—	andre organisationer og institutioner inden for undervisning, kultur og videnskab, som finansieres med mere end 50 % af Ministeriet for Undervisning, Kultur og Videnskab

B. Navne

—	Informatie Beheer Groep

—	Stichting Participatiefonds voor het Onderwijs

—	Stichting Uitvoering Kinderopvangregelingen/Kintent

—	Stichting voor Vluchteling-Studenten UAF

—	Koninklijke Nederlandse Academie van Wetenschappen

—	Nederlandse organisatie voor internationale samenwerking in het hoger onderwijs (Nuffic)

—	Stichting Nederlands Interdisciplinair Demografisch Instituut

—	Nederlandse Organisatie voor Wetenschappelijk Onderzoek

—	Nederlandse Organisatie voor toegepast-natuurwetenschappelijk onderzoek

—	College van Beroep voor het hoger Onderwijs

—	Vereniging van openbare bibliotheken NBLC

—	Koninklijke Bibliotheek

—	Stichting Muziek Centrum van de Omroep

—	Stichting Ether Reclame

—	Stichting Radio Nederland Wereldomroep

—	Nederlandse Programma Stichting

—	Nederlandse Omroep Stichting

—	Commissariaat voor de Media

—	Stichting Stimuleringsfonds Nederlandse Culturele Omroepproducties

—	Stichting Lezen

—	Dienst Omroepbijdragen

—	Centrum voor innovatie en opleidingen

—	Bedrijfsfonds voor de Pers

—	Centrum voor innovatie van opleidingen

—	Instituut voor Toetsontwikkeling (Cito)

—	Instituut voor Leerplanontwikkeling

—	Landelijk Dienstverlenend Centrum voor Studie- en Beroepskeuzevoorlichting-

—	Max Goote Kenniscentrum voor Beroepsonderwijs en Volwasseneneducatie

—	Stichting Vervangingsfonds en Bedrijfsgezondheidszorg voor het Onderwijs

—

BVE-Raad

—	Colo, Vereniging kenniscentra beroepsonderwijs bedrijfsleven

—	Stichting kwaliteitscentrum examinering beroepsonderwijs

—	Vereniging Jongerenorganisatie Beroepsonderwijs

—	Combo,Stichting Combinatie Onderwijsorganisatie

—	Stichting Financiering Struktureel Vakbondsverlof Onderwijs

—	Stichting Samenwerkende Centrales in het COPWO

—	Stichting SoFoKles

—	Europees Platform

—	Stichting mobiliteitsfonds HBO

—	Nederlands Audiovisueel Archiefcentrum

—	Stichting minderheden Televisie Nederland

—	Stichting omroep allochtonen

—	Stichting multiculturele Activiteiten Utrecht

—	School der Poëzie

—	Nederlands Perscentrum

—	Nederlands Letterkundig Museum en documentatiecentrum

—	Bibliotheek voor varenden

—	Christelijke bibliotheek voor blinden en slechtzienden

—	Federatie van Nederlandse Blindenbibliotheken

—	Nederlandse luister- en braillebibliotheek

—	Federatie Slechtzienden- en Blindenbelang

—	Bibliotheek Le Sage Ten Broek

—	Doe Maar Dicht Maar

—

ElHizjra

—	Fonds Bijzondere Journalistieke Projecten

—	Fund for Central and East European Bookprojects

—	Jongeren Onderwijs Media

Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (Arbejds- og socialministeriet)

—	Sociale Verzekeringsbank (Social sikringsbank)

—	Arbeidsvoorzieningsorganisatie (Arbejdsanvisning)

—	Stichting Silicose Oud Mijnwerkers (Fond for tidligere minearbejdere med silikosis)

—	Stichting Pensioen- & Verzekeringskamer (Nederlandske Tilsynsmyndigheder for pensioner og forsikringer)

—	Sociaal Economische Raad (SER) (Nederlandsk socialt og økonomisk råd)

—	Raad voor Werk en Inkomen (RWI) (Råd for arbejde og erhvervsindkomst)

—	Centrale organisatie voor werk en inkomen (Central organisation for arbejde og erhvervsindkomst)

—	Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Institut for arbejdstagernes sociale sikring)

Ministerie van Verkeer en Waterstaat (Ministeriet for transport, kommunikation og offentlige arbejder)

—	RDW Voertuig informatie en toelating (Motorkøretøjsinformationer og -tilladelser)

—	Luchtverkeersbeveiligingsorganisatie (LVB) (Institut for luftfartssikkerhed)

—	Nederlandse Loodsencorporatie (NLC) (Nederlandsk fagforbund for lodser)

—	Regionale Loodsencorporatie (RLC) (Regionalt fagforbund for lodser)

Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieu (Ministeriet for boligspørgsmål, fysisk planlægning og miljø

—	Kadaster (Matrikelkontor)

—	Centraal Fonds voor de Volkshuisvesting (Central fond for boligspørgsmål)

—	Stichting Bureau Architectenregister (Arkitektregister)

Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport (Ministeriet for sundhed, velfærd og sport)

—	Commissie Algemene Oorlogsongevallenregeling Indonesië (COAR)

—	College ter beoordeling van de Geneesmiddelen (CBG) (Lægemiddelstyrelse)

—	Commissies voor gebiedsaanwijzing

—	College sanering Ziekenhuisvoorzieningen (Nationalt institut til sanering af sygehussektoren)

—	Zorgonderzoek Nederland (ZON) (Råd til forskning og udvikling i sundehedssektoren)

—	Keuringsinstellingen Wet medische hulpmiddelen: N.V. KEMA/Stichting TNO Certification (KEMA/TNO certificering)

—	College Bouw Ziekenhuisvoorzieningen (CBZ) (Nationalt center for hospitalsbyggeri)

—	College voor Zorgverzekeringen (CVZ) (Center for sygeforsikring)

—	Nationaal Comité 4 en 5 mei (Nationale komitéer for 4. og 5. maj)

—	Pensioen- en Uitkeringsraad (PUR) (Råd for pensioner og sociale ydelser)

—	College Tarieven Gezondheidszorg (CTG) (Tilsynsråd for takster inden for sundhedssektoren)

—	Stichting Uitvoering Omslagregeling Wet op de Toegang Ziektekostenverzekering (SUO)

—	Stichting tot bevordering van de Volksgezondheid en Milieuhygiëne (SVM) (Fond for fremme af folkesundheden og miljøet)

—	Stichting Facilitair Bureau Gemachtigden Bouw VWS

—	Stichting Sanquin Bloedvoorziening (Sanquin-fonden for blodforsyning)

—	College van Toezicht op de Zorgverzekeringen organen ex artikel 14, lid 2c, Wet BIG (Tilsynsråd for sygekasser)

—	Ziekenfondsen (Sygekasser)

—	Nederlandse Transplantatiestichting (NTS) (Nederlandsk fond for transplantationer)

—	Regionale Indicatieorganen (RIO's) (Regionale organer for behovsvurdering)

XI. ØSTRIG

Alle organer af ikke-kommerciel karakter underlagt Rechnungshof's

(revisionsrettens)

budgetkontrol

XII. PORTUGAL

Kategorier

—	Institutos públicos sem carácter comercial ou industrial (offentlige institutter af ikke-kommerciel karakter)

—	Serviços públicos personalizados (offentlige myndigheder med status som juridisk person)

—	Fundações públicas (offentlige fonde)

—	Estabelecimentos públicos de ensino, investigação científica e saúde (offentlige organisationer for uddannelse, videnskabelig forskning og sundhed)

XIII. FINLAND

Offentlige eller offentligt kontrollerede organer eller virksomheder af ikke-kommerciel karakter

XIV. SVERIGE

Alle ikke-kommercielle organer, hvis kontrakter er underlagt tilsyn fra det statslige kontor for offentlige aftaler

XV. DET FORENEDE KONGERIGE

Organer

—	Design Council

—	Health and Safety Executive

—	National Research Development Corporation

—	Public Health Laboratory Service Board

—	Advisory, Conciliation and Arbitration Service

—	Commission for the New Towns

—	National Blood Authority

—	National Rivers Authority

—	Scottish Enterprise,

—	Scottish Homes

—	Welsh Development Agency.

Kategorier

—	Maintained schools, (offentligt støttede skoler)

—	Universities and Colleges financed for the most part by other contracting authorities, (universiteter og læreanstalter, for det meste finansieret af andre tilbudsgivere),

—	National Museums and Galleries (nationale museer og kunstsamlinger)

—	Research Councils, (forskningsråd)

—	Fire Authorities (brandmyndigheder)

—	National Health Service Strategic Health Authorities (myndigheder under den statslige sundhedstjeneste)

—	Police Authorities (politimyndigheder)

—	New Town Development Corporations (New Town-planlægningsmyndigheder)

—	Urban Development Corporations (byplanlægningsmyndigheder).

BILAG IV

CENTRALE REGERINGSMYNDIGHEDER (1)

BELGIEN

—

l'Etat

—

de Staat

—

staten

—	les communautés

—	de gemeenschappen

—	fællesskaberne

—	les commissions communautaires

—	de gemeenschapscommissies

—	fællesskabskommissionerne

—	les régions

—	de gewesten

—	regionerne

—	les provinces

—	de provincies

—	provinserne

—	les commune

—	de gemeenten

—	kommunerne

—	les centres publics d'aide sociale

—	de openbare centra voor maatschappelijk welzijn

—	den offentlige socialsikring

—	les fabriques d'églises et les organismes chargés de la gestion du temporel des autres cultes reconnus

—	de kerkfabrieken en de instellingen die belast zijn met het beheer van de temporalïen van de erkende erediensten

—	kirkeforvaltningerne og de organer, der forvalter de verdslige aspekter af de andre anerkendte trossamfund

—	les sociétés de développement régional

—	de gewestelijke ontwikkelingsmaatschappijen

—	regionaludviklingsselskaberne

—	les polders et wateringues

—	de polders en wateringen

—	myndighederne for inddæmmede områder og vandløb

—	les comités de remembrement des biens ruraux

—	de ruilverkavelingscomités

—	jordfordelingskomitéerne

—	les zones de police

—	de politiezones

—	politizonerne

—	les associations formées par plusieurs des pouvoirs adjudicateurs ci-dessus.

—	de verenigingen gevormd door een of meerdere aanbestedende overheden hierboven.

—	sammenslutningerne af flere af ovennævnte ordregivende myndigheder

DANMARK

1.	Folketinget

Rigsrevisionen

2.	Statsministeriet

3.	Udenrigsministeriet

4.	Beskæftigelsesministeriet

Fem styrelser og flere institutioner

5.	Domstolsstyrelsen

6.	Finansministeriet

Fem styrelser og flere institutioner

7.	Forsvarsministeriet

Flere institutioner

8.	Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Flere styrelser og institutioner, herunder Statens Serum Institut

9.	Justitsministeriet

Rigspolitichefen, to direktorater samt et antal styrelser

10.	Kirkeministeriet

Ti stiftsøvrigheder

11.	Kulturministeriet

Departement samt et antal statsinstitutioner

12.	Miljøministeriet

Seks styrelser

13.	Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

En styrelse

14.	Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ni direktorater og institutioner

15.	Ministeriet for Videnskab, Teknologi og herunder Udvikling

Adskillige styrelser og institutioner, Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger

16.	Skatteministeriet

En styrelse og flere institutioner

17.	Socialministeriet

Tre styrelser og flere institutioner

18.	Trafikministeriet

Tolv styrelser og flere institutioner, herunder Øresundsbrokonsortiet

19.	Undervisningsministeriet

Tre styrelser, fire undervisningsinstitutioner og fem andre institutioner

20.	Økonomi- og Erhvervsministeriet

Flere styrelser og institutioner

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Auswärtiges Amt	Forbundsudenrigsministeriet
Bundesministerium des Innern (nur zivile Güter)	Forbundsindenrigsministeriet (kun civile indkøb)
Bundesministerium der Justiz	Forbundsjustitsministeriet
Bundesministerium der Finanzen	Forbundsfinansministeriet
Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit	Forbundsministeriet for økonomi og arbejde
Bundesministerium für Verbraucherschutz, Ernährung und Landwirtschaft	Forbundsministeriet for forbrugerbeskyttelse, fødevarer og landbrug
Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung	Forbundsministeriet for arbejde og sociale spørgsmål
Bundesministerium der Verteidigung (keine militärischen Güter)	Forbundsforsvarsministeriet (ingen militære indkøb)
Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend	Forbundsministeriet for familie-, ældre-, kvinde- og ungdomsspørgsmål
Bundesministerium für Gesundheit	Forbundsministeriet for sundhed
Bundesministerium für Verkehr, Bau- und Wohnungswesen	Forbundsministeriet for transport, anlægsarbejder og boligspørgsmål
Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit	Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed
Bundesministerium für Bildung und Forschung	Forbundsministeriet for undervisning og forskning
Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung	Forbundsministeriet for økonomisk samarbejde og udvikling

GRÆKENLAND

1.	Υπουργείο Εσωτερικών, Δημόσιας Διοίκησης και Αποκέντρωσης	Ministeriet for indenrigsspørgsmål, offentligt ansatte og decentralisering
2.	Υπουργείο Εξωτερικών	Udenrigsministeriet
3.	Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών	Økonomi- og finansministeriet
4.	Υπουργείο Ανάπτυξης	Ministeriet for udvikling
5.	Υπουργείο Δικαιοσύνης	Justitsministeriet
6.	Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων	Ministeriet for undervisning og trossamfund
7.	Υπουργείο Πολιτισμού	Kulturministeriet
8.	Υπουργείο Υγείας – Πρόνοιας	Sundheds- og velfærdsministeriet
9.	Υπουργείο Περιβάλλοντος, Χωροταξίας και Δημοσίων Έργων	Ministeriet for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder
10.	Υπουργείο Εργασίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων	Arbejds- og socialministeriet
11.	Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών	Trafik- og kommunikationsministeriet
12.	Υπουργείο Γεωργίας	Landbrugsministeriet
13.	Υπουργείο Εμπορικής Ναυτιλίας	Ministeriet for handelsflåden
14.	Υπουργείο Μακεδονίας- Θράκης	Ministeriet for Makedonien og Thrakien
15.	Υπουργείο Αιγαίου	Ministeriet for Ægæerhavet
16.	Υπουργείο Τύπου και Μέσων Μαζικής Ενημέρωσης	Ministeriet for presse og massemedier
17.	Γενική Γραμματεία Νέας Γενιάς	Generalsekretariatet for ungdom
18.	Γενική Γραμματεία Ισότητας	Generalsekretariatet for ligestilling
19.	Γενική Γραμματεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων	Generalsekretariatet for social sikkerhed
20.	Γενική Γραμματεία Απόδημου Ελληνισμού	Generalsekretariatet for grækere i udlandet
21.	Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας	Generalsekretariatet for industri
22.	Γενική Γραμματεία Έρευνας και Τεχνολογίας	Generalsekretariatet for forskning og teknologi
23.	Γενική Γραμματεία Αθλητισμού	Generalsekretariatet for sport
24.	Γενική Γραμματεία Δημοσίων Έργων	Generalsekretariatet for offentlige arbejder
25.	Γενική Γραμματεία Εθνικής Στατιστικής Υπηρεσίας Ελλάδος	Generalsekretariatet for Grækenlands Statistiske Tjeneste
26.	Εθνικός Οργανισμός Κοινωνικής Φροντίδας	Det nationale velfærdskontor
27.	Οργανισμός Εργατικής Κατοικίας	Arbejdernes boligkontor
28.	Εθνικό Τυπογραφείο	Det nationale trykkeri
29.	Γενικό Χημείο του Κράτους	Det almindelige statslaboratorium
30.	Ταμείο Εθνικής Οδοποιίας	Den græske motorvejsfond
31.	Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήμιο Αθηνών	Athens universitet
32.	Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης	Thessalonikis universitet
33.	Δημοκρίτειο Πανεπιστήμιο Θράκης	Traches universitet
34.	Πανεπιστήμιο Αιγαίου	Aegeans universitet
35.	Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων	Ioanninas universitet
36.	Πανεπιστήμιο Πατρών	Patras universitet
37.	Πανεπιστήμιο Μακεδονίας	Makedoniens universitet
38.	Πολυτεχνείο Κρήτης	Kretas polytekniske læreanstalt
39.	Σιβιτανίδειος Δημόσια Σχολή Τεχνών και Επαγγελμάτων	Sivitanidios tekniske skole
40.	Αιγινήτειο Νοσοκομείο	Eginitio hospital
41.	Αρεταίειο Νοσοκομείο	Areteio hospital
42.	Εθνικό Κέντρο Δημόσιας Διοίκησης	Det nationale center for offentlig forvaltning
43.	Οργανισμός Διαχείρισης Δημοσίου Υλικού Α.Ε.	Den offentlige materialeforvaltning
44.	Οργανισμός Γεωργικών Ασφαλίσεων	Landbrugernes socialsikring
45.	Οργανισμός Σχολικών Κτιρίων	Forvaltningen for skolebyggeri
46.	Γενικό Επιτελείο Στρατού (2)	Hærens generalstab
47.	Γενικό Επιτελείο Ναυτικού (2)	Søværnets generalstab
48.	Γενικό Επιτελείο Αεροπορίας (2)	Flyvevåbnets generalstab
49.	Ελληνική Επιτροπή Ατομικής Ενέργειας	Den græske atomenergikommission
50.	Γενική Γραμματεία Εκπαίδευσης Ενηλίκων	Generalsekretariatet for voksenundervisning

SPANIEN

Presidencia del Gobierno	Premierministerens kontor
Ministerio de Asuntos Exteriores	Udenrigsministeriet
Ministerio de Justicia	Justitsministeriet
Ministerio de Defensa	Forsvarsministeriet
Ministerio de Hacienda	Finansministeriet
Ministerio de Interior	Indenrigsministeriet
Ministerio de Fomento	Ministeriet for Indenlandsk Udvikling
Ministerio de Educación, Cultura y Deportes	Ministeriet for Undervisning, Kultur og Sport
Ministerio de Trabajo y Asuntos Sociales	Arbejds- og Socialministeriet
Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación	Ministeriet for Landbrug, Fiskeri og Fødevarer
Ministerio de la Presidencia	Regeringens kontor
Ministerio de Administraciones Públicas	Ministeriet for Offentligt Ansatte
Ministerio de Sanidad y Consumo	Ministeriet for Sundheds- og Forbrugerspørgsmål
Ministerio de Economía	Økonomiministeriet
Ministerio de Medio Ambiente	Økonomiministeriet
Ministerio de Ciencia y Tecnología	Ministeriet for Videnskab og Teknologi

FRANKRIG

1. Ministerier

—	Services du Premier ministre

—	Premierministerens tjenester

—	Ministère des affaires étrangères

—	Udenrigsministeriet

—	Ministère des affaires sociales, du travail et de la solidarité

—	Social-, Arbejds- og Solidaritetsministeriet

—	Ministère de l'agriculture, de l'alimentation, de la pêche et des affaires rurales

—	Ministeriet for Landbrug, Fødevarer, Fiskeri og Landdistriktspørgsmål

—	Ministère de la culture et de la communication

—	Ministeriet for Kultur og Kommunikation

—	Ministère de la défense (3)

—	Forsvarsministeriet

—	Ministère de l'écologie et du développement durable

—	Ministeriet for Økologi og Bæredygtig udvikling

—	Ministère de l'économie, des finances et de l'industrie

—	Økonomi-, Finans- og Industriministeriet

—	Ministère de l'équipement, des transports, du logement, du tourisme et de la mer

—	Ministeriet for Infrastruktur, Transport, Boligspørgsmål, Turisme og Havspørgsmål

—	Ministère de la fonction publique, de la réforme de l'Etat et de l'aménagement du territoire

—	Ministeriet for Offentligt Ansatte, Statsreformen og Fysisk Planlægning

—	Ministère de l'intérieur, de la sécurité intérieure et des libertés locales

—	Indenrigsministeriet og Ministeriet for den Indre Sikkerhed og Lokale Friheder

—	Ministère de la justice

—	Justitsministeriet

—	Ministère de la jeunesse, de l'éducation nationale et de la recherche

—	Ungdoms-, Undervisnings- og Forskningsministeriet

—	Ministère de l'outre-mer

—	Ministeriet for Oversøiske Områder

—	Ministère de la santé, de la famille et des personnes handicapées

—	Sundheds- og Familieministeriet og Ministeriet for Handicappede

—	Ministère des sports

—	Ministeriet for Sport

2. Nationale offentlige institutioner

—	Académie de France à Rome

—	Det franske akademi i Rom

—	Académie de marine

—	Marineakademiet

—	Académie des sciences d'outre-mer

—	Akademiet for videnskab i de oversøiske områder

—	Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)

—	Agenturet for de sociale sikringsordninger

—	Agence nationale pour l'amélioration des conditions de travail (ANACT)

—	Agenturet for forbedring af arbejdsforholdene

—	Agence nationale pour l'amélioration de l'habitat (ANAH)

—	Agenturet for forbedring af boligforholdene

—	Agence nationale pour l'indemnisation des français d'outre-mer (ANIFOM)

—	Agenturet for godtgørelse til franskmænd i de oversøiske områder

—	Assemblée permanente des chambres d'agriculture (APCA)

—	Den permanente sammenslutning af landbrugskamre

—	Bibliothèque nationale de France

—	Det franske nationalbibliotek

—	Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg

—	National- og universitetsbiblioteket i Strasbourg

—	Bibliothèque publique d'information

—	Det offentlige informationsbibliotek

—	Caisse des dépôts et consignations

—	Depositokassen

—	Caisse nationale des autoroutes (CNA)

—	Den nationale motorvejskasse

—	Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS)

—	Den nationale militære socialsikringskasse

—	Centre des monuments nationaux (CMN)

—	Centret for nationale monumenter

—	Caisse de garantie du logement locatif social

—	Kassen for boligsikring i sociale lejeboliger

—	Casa de Velasquez

—	Casa de Velasquez

—	Centre d'enseignement zootechnique

—	Centret for zooteknisk uddannelse

—	Centre d'études du milieu et de pédagogie appliquée du ministère de l'agriculture

—	Centret for hjemstavnslære og anvendt pædagogik under Landbrugsministeriet

—	Centre d'études supérieures de sécurité sociale

—	Centret for højere uddannelse inden for social sikring

—	Centres de formation professionnelle agricole

—	Centrene for landbrugsuddannelse

—	Centre national d'art et de culture Georges Pompidou

—	Det nationale kunst- og kulturcenter Georges Pompidou

—	Centre national de la cinématographie

—	Det nationale filmcenter

—	Centre national d'études et de formation pour l'enfance inadaptée

—	Det nationale forsknings- og uddannelsescenter vedrørende adfærdsvanskelige børn

—	Centre national d'études et d'expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des forêts (CEMAGREF)

—	Det nationale center for forskning og forsøg med landbrugsmaskiner og bygge- og anlægsmateriel i landdistrikter, vandvæsen og skovbrug

—	Centre national des lettres

—	Det nationale center for humaniora

—	Centre national de documentation pédagogique

—	Det nationale center for pædagogisk dokumentation

—	Centre national des oeuvres universitaires et scolaires (CNOUS)

—	Det nationale center for universitets- og skolebyggeri

—	Centre hospitalier des Quinze-Vingts

—	Hospitalscentret Quinze-Vingts

—	Centre national de promotion rurale de Marmilhat

—	Det nationale center i Marmilhat til fremme af landdistriktudvikling

—	Centres d'éducation populaire et de sport (CREPS)

—	Centrene for folkeuddannelse og sport

—	Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS)

—	De regionale centre for universitetsbyggeri

—	Centres régionaux de la propriété forestière

—	De regionale centre for skovbrugsejere

—	Centre de sécurité sociale des travailleurs migrants

—	Centret for vandrende arbejdstageres sociale sikring

—	Commission des opérations de bourse

—	Børskommissionen

—	Conseil supérieur de la pêche

—	Det øverste fiskeriråd

—	Conservatoire de l'espace littoral et des rivages lacustres

—	Instituttet for kyststrækninger og indre vandveje

—	Conservatoire national supérieur de musique de Paris

—	Musikkonservatoriet i Paris

—	Conservatoire national supérieur de musique de Lyon

—	Musikkonservatoriet i Lyon

—	Conservatoire national supérieur d'art dramatique

—	Dramakonservatoriet

—	École centrale — Lyon

—	Ecole centrale i Lyon

—	École centrale des arts et manufactures

—	Ecole centrale for kunst og håndværk

—	Ecole du Louvre

—	Louvre-skolen

—	École française d'archéologie d'Athènes

—	Den franske arkæologiskole i Athen

—	École française d'Extrême-Orient

—	Den franske skole i Det Fjerne Østen

—	École française de Rome

—	Den franske skole i Rom

—	École des hautes études en sciences sociales

—	Skolen for Sociale Videnskaber

—	École nationale d'administration

—	Forvaltningshøjskolen (ENA)

—	École nationale de l'aviation civile (ENAC)

—	Skolen for civil luftfart

—	École nationale des Chartes

—	Skolen for palæografi

—	École nationale d'équitation

—	Den nationale rideskole

—	École nationale du génie rural des eaux et des forêts (ENGREF)

—	Ingeniørhøjskolen for landdistrikter, vandvæsen og skovbrug

—	Écoles nationales d'ingénieurs

—	Ingeniørhøjskolen

—	École nationale d'ingénieurs des techniques des industries agricoles et alimentaires

—	Ingeniørhøjskolen for landbrugs- og fødevareteknik

—	Écoles nationales d'ingénieurs des travaux agricoles

—	Ingeniørhøjskolen for landbruget

—	Ecole nationale du génie de l'eau et de l'environnement de Strasbourg

—	Ingeniørhøjskolen for vandvæsen og miljø i Strasbourg

—	École nationale de la magistrature

—	Dommer- og anklagerskole

—	Écoles nationales de la marine marchande

—	De nationale skoler for handelsflåden

—	École nationale de la santé publique (ENSP)

—	Skolen for folkesundhed

—	École nationale de ski et d'alpinisme

—	Skolen for skiløb og bjergbestigning

—	École nationale supérieure agronomique — Montpellier

—	Agronomihøjskolen i Montpellier

—	École nationale supérieure agronomique — Rennes

—	Agronomihøjskolen i Rennes

—	École nationale supérieure des arts décoratifs

—	Kunsthåndværkerhøjskolen

—	École nationale supérieure des arts et industries — Strasbourg

—	Kunstindustrihøjskolen i Strasbourg

—	École nationale supérieure des arts et industries textiles — Roubaix

—	Kunst- og tekstilhøjskolen i Rubaix

—	Écoles nationales supérieures d'arts et métiers

—	De tekniske højskoler

—	École nationale supérieure des beaux-arts

—	Kunsthøjskolen

—	École nationale supérieure des bibliothécaires

—	Bibliotekshøjskolen

—	École nationale supérieure de céramique industrielle

—	Højskolen for industriel keramik

—	École nationale supérieure de l'électronique et de ses applications (ENSEA)

—	Elektronikhøjskolen

—	École nationale supérieure des industries agricoles alimentaires

—	Højskolen for agroindustri

—	École nationale supérieure du paysage

—	Landskabshøjskolen

—	Écoles nationales vétérinaires

—	De nationale dyrlægeskoler

—	École nationale de voile

—	Den nationale sejlsportsskole

—	Écoles normales nationales d'apprentissage

—	De nationale lærlingeskoler

—	Écoles normales supérieures

—	Seminarierne

—	École polytechnique

—	Den polytekniske skole

—	École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze)

—	Den tekniske landbrugs- og skovbrugsskole i Meymac (Corrèze)

—	École de sylviculture — Crogny (Aube)

—	Skovbrugsskolen i Crogny (Aube)

—	École de viticulture et d'oenologie de la Tour-Blanche (Gironde)

—	Vindyrknings- og ønologiskolen i Tour-Blanche (Gironde)

—	École de viticulture — Avize (Marne)

—	Vindyrkningsskolen i Avize (Marne)

—	Hôpital national de Saint-Maurice

—	Nationalhospitalet i Saint-Maurice

—	Établissement national des invalides de la marine (ENIM)

—	Det nationale institut for invalider fra marinen

—	Établissement national de bienfaisance Koenigswarter

—	Det nationale velgørenhedsinstitut Koenigswarter

—	Établissement de maîtrise d'ouvrage des travaux culturels (EMOC)

—	Instituttet til forvaltning af kulturelle arbejder

—	Établissement public du musée et du domaine national de Versailles

—	Det offentlige institut for museet og statsejendommen i Versailles

—	Fondation Carnegie

—	Carnegie-fonden

—	Fondation Singer-Polignac

—	Singer-Polignac-fonden

—	Fonds d'action et de soutien pour l'intégration et la lutte contre les discriminations

—	Fonden for integration og bekæmpelse af diskrimination

—	Institut de l'élevage et de médecine vétérinaire des pays tropicaux (IEMVPT)

—	Instituttet for dyreavl og veterinærmedicin i troperne

—	Institut français d'archéologie orientale du Caire

—	Det franske institut for orientalsk arkæologi i Kairo

—	Institut français de l'environnement

—	Det franske miljøinstitut

—	Institut géographique national

—	Det nationale geografiske institut

—	Institut industriel du Nord

—	Det nordfranske industriinstitut

—	Institut national agronomique de Paris-Grignon

—	Det nationale agronomiinstitut i Paris-Grignon

—	Institut national des appellations d'origine (INAO)

—	Det nationale institut for oprindelsesbetegnelser

—	Institut national d'astronomie et de géophysique (INAG)

—	Det nationale institut for astronomi og geofysik

—	Institut national de la consommation (INC)

—	Det nationale forbrugerinstitut

—	Institut national d'éducation populaire (INEP)

—	Det nationale institut for folkeuddannelse

—	Institut national d'études démographiques (INED)

—	Det nationale demografiske institut

—	Institut national des jeunes aveugles — Paris

—	Det nationale institut for unge blinde i Paris

—	Institut national des jeunes sourds — Bordeaux

—	Det nationale institut for unge døve i Bordeaux

—	Institut national des jeunes sourds — Chambéry

—	Det nationale institut for unge døve i Chambéry

—	Institut national des jeunes sourds — Metz

—	Det nationale institut for unge døve i Metz

—	Institut national des jeunes sourds — Paris

—	Det nationale institut for unge døve i Paris

—	Institut national du patrimoine

—	Det nationale institut for kulturværdier

—	Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I.N2.P3)

—	Det nationale institut for nuklearfysik og partikelfysik

—	Institut national de la propriété industrielle

—	Det nationale institut for industriel ejendomsret

—	Institut national de recherches archéologiques préventives

—	Det nationale institut for præventiv arkæologisk forskning

—	Institut national de recherche pédagogique (INRP)

—	Det nationale institut for pædagogisk forskning

—	Institut national des sports et de l'éducation physique

—	Det nationale institut for sport og idræt

—	Instituts nationaux polytechniques

—	De nationale polytekniske institutter

—	Instituts nationaux des sciences appliquées

—	De nationale institutter for anvendt videnskab

—	Institut national supérieur de chimie industrielle de Rouen

—	Det nationale institut for industrikemi i Rouen

—	Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA)

—	Det nationale institut for edb- og automatikforskning

—	Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS)

—	Det nationale institut for forskning i transport og transportsikkerhed

—	Instituts régionaux d'administration

—	De regionale forvaltningsinstitutter

—	Institut supérieur des matériaux et de la construction mécanique de Saint-Ouen

—	Det nationale institut for materialer og mekanisk konstruktion i Saint-Ouen

—	Musée Auguste-Rodin

—	Auguste Rodin-museet

—	Musée de l'armée

—	Militærmuseet

—	Musée Gustave-Moreau

—	Gustave Moreau-museet

—	Musée du Louvre

—	Louvre-museet

—	Musée du quai Branly

—	Quai Branly-museet

—	Musée national de la marine

—	Det nationale marinemuseum

—	Musée national J.-J.-Henner

—	J.J. Henner-museet

—	Musée national de la Légion d'honneur

—	Det nationale museum for Æreslegionen

—	Muséum national d'histoire naturelle

—	Naturhistorisk museum

—	Office de coopération et d'accueil universitaire

—	Kontoret for samarbejde og modtagelse på universitetet

—	Office français de protection des réfugiés et apatrides

—	Det franske kontor for beskyttelse af flygtninge og statsløse

—	Office national de la chasse et de la faune sauvage

—	Det nationale kontor for jagt og vilde dyr

—	Office national d'information sur les enseignements et les professions (ONISEP)

—	Det nationale informationskontor vedrørende uddannelse og erhverv

—	Office des migrations internationales (OMI)

—	Kontoret for international migration

—	Office universitaire et culturel français pour l'Algérie

—	Kontoret for universitetsstudier og fransk kultur for Algeriet

—	Palais de la découverte