2.6.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 195/2 |
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 846/2004/EF af 29. april 2004 om ændring af Rådets afgørelse 2000/821/EF om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus - Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2005)
( Den Europæiske Unions Tidende L 157 af 30. april 2004 )
Afgørelse nr. 846/2004/EF læses således:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 846/2004/EF
af 29. april 2004
om ændring af Rådets afgørelse 2000/821/EF om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus - Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2005)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet iværksatte ved afgørelse 2000/821/EF (4) Media Plus-programmet med henblik på at fremme udviklingen, distributionen og markedsføringen af europæiske audiovisuelle produktioner, for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005. |
(2) |
Det er vigtigt at sikre kontinuiteten i fællesskabsstøtten til den audiovisuelle sektor i Europa med henblik på de mål, der er fastsat for Fællesskabet i traktatens artikel 157. |
(3) |
Det er ligeledes vigtigt, at Kommissionen senest den 31. december 2005 forelægger en fyldestgørende og detaljeret evalueringsrapport om Media Plus-programmet, således at lovgivningsmyndigheden har den fornødne tid til at behandle forslaget til et nyt Media Plus-program, der efter planen skal iværksættes i 2007, og således at budgetmyndigheden kan vurdere nødvendigheden af en ny finansieringsramme — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse 2000/821/EF ændres således:
1) |
I artikel 1, stk. 1, ændres »31. december 2005« til »31. december 2006«. |
2) |
I artikel 5, stk. 2, ændres »350 mio. EUR« til »453,60 mio. EUR inkl. tilpasningen, af hensyn til udvidelsen, i forlængelse af revisionen af de finansielle overslag«. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Strasbourg, den 29. april 2004.
På Europa-Parlamentets vegne
P. COX
Formand
På Rådets vegne
M. McDOWELL
Formand
(1) EUT C 10 af 14.1.2004, s. 8.
(2) EUT C 23 af 27.1.2004, s. 24.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 12.2.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.4.2004.
(4) EFT L 336 af 30.12.2000, s. 82.