23.7.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 249/18 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 2. juli 2004
om fastlæggelse af en undtagelse fra den overgangsordning, som er fastsat i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003, om transit af selskabsdyr mellem Bornholm og de øvrige dele af Danmarks område gennem Sveriges område
(meddelt under nummer K(2004) 2435)
(Kun den danske og den svenske udgave er autentiske)
(EØS-relevant tekst)
(2004/557/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (1), særlig artikel 21, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003 fastlægger i en overgangsperiode på fem år de veterinærbetingelser, som bl.a. finder anvendelse på ikke-kommerciel transport af hunde og katte til Sveriges område. |
(2) |
Disse betingelser er stort set de samme som de nationale betingelser, der anvendtes i forbindelse med indførsel på Sveriges område før gennemførelsen af forordning (EF) nr. 998/2003. |
(3) |
Der fandtes en bilateral aftale mellem Sverige og Danmark med mindre restriktive krav end dem, der gælder for indførsel på Sveriges område med henblik på transit af selskabsdyr mellem Bornholm (Danmark) i Østersøen og de øvrige dele af Danmarks område gennem Sveriges område. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt at bevare denne begrænsede undtagelse fra den overgangsordning, der er fastlagt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003. |
(5) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Som en undtagelse fra artikel 6 i forordning (EF) nr. 998/2003 og indtil afslutningen af den overgangsperiode, der er fastlagt i ovennævnte artikel, er transit af selskabsdyr af de arter, der er nævnt i del A i bilag I til forordning (EF) nr. 998/2003, mellem Bornholm og de øvrige dele af Danmarks område gennem Sveriges område tilladt i henhold til de betingelser, som de to medlemsstater har aftalt.
Artikel 2
Denne beslutning anvendes fra den 3. juli 2004.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2004.
På Kommissionens vegne
David BYRNE
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 592/2004 (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 7).