32004D0050

2004/50/EF: Kommissionens beslutning af 17. september 2003 om den fritagelse for klimaændringsafgift, som Det Forenede Kongerige påtænker at indføre for kulminemetan (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3242)

EU-Tidende nr. L 010 af 16/01/2004 s. 0054 - 0059


Kommissionens beslutning

af 17. september 2003

om den fritagelse for klimaændringsafgift, som Det Forenede Kongerige påtænker at indføre for kulminemetan

(meddelt under nummer K(2003) 3242)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2004/50/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(1), særlig artikel 7,

efter at have opfordret alle interesserede parter til at udtale sig i sagen i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser(2) og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved brev af 5. december 2002 underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om, at landet påtænkte at indrømme fritagelse for den klimaændringsafgift (Climate Change Levy (CCL)), der opkræves hos leverandører af elektricitet, der fremstilles af kulminemetan (CMM) fra nedlagte kulminer.

(2) Ved brev af 5. februar 2003 meddelte Kommissionen Det Forenede Kongerige, at den havde besluttet at indlede den i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, fastsatte procedure for så vidt angik den foreslåede fritagelse.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende(3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(4) Kommissionen har modtaget bemærkninger fra interesserede parter. Den fremsendte dem til Det Forenede Kongerige, der fik lejlighed til at reagere. I betragtning af bemærkningerne fra de interesserede parter anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger ved brev af 26. maj 2003. Der blev afholdt et møde med de britiske myndigheder den 11. juni 2003. Det Forenede Kongeriges bemærkninger til de interesserede parters bemærkninger og de af Kommissionen ønskede oplysninger blev modtaget ved brev af 10. juli 2003.

II. UDFØRLIG BESKRIVELSE AF STØTTEFORANSTALTNINGEN

(5) Ordningen vil fritage leverancer af elektricitet, der fremstilles af kulminemetan (CCM) fra nedlagte kulminer, for klimaændringsafgift (Climate Change Levy (CCL)).

(6) Retsgrundlaget for klimaændringsafgiften er Finance Act 2000, Schedule 6. Section 126 i Finance Act 2002 ændrer Finance Act 2000, Schedule 6, ved at tilføje et nyt afsnit (4A) efter stk. 19, afsnit 4, i nævnte Schedule. Ordningen vil træde i kraft fra en dato, der fastsættes ved en Treasury Order. Kulminemetan vil blive omfattet af anvendelsesområdet for den relevante afledte lovgivning (Regulation 46 to 51 of the CCL (General) Regulations 2001 - SI 2001/838).

(7) CMM er en potent drivhusgas, der i øjeblikket frigøres i atmosfæren. Aktuelt anvendes fire CMM-udvindingssteder til elektricitetsfremstilling med en samlet fremstillingskapacitet på 35 MW.

(8) Formålet med støtten er at tilskynde industrien til at etablere anlæg på endnu cirka 40 nedlagte kulmineområder, med en yderligere kapacitet på omkring 175 MW. På grund af usikkerheden om den nøjagtige størrelsesorden af miljøfordelene ved denne støtteordning agter myndighederne at evaluere fritagelsen i 2004/05. Støtteordningen blev imidlertid oprindelig anmeldt for en periode på ti år.

(9) Fritagelsen vil i det første anvendelsesår have en minimumsværdi på omkring 1 mio. GBP. Hvis forøgelsen af antallet af elproduktionsanlæg, der anvender kulminemetan som brændsel, forløber planmæssigt, vil de indtægter, der gives afkald på, stige til 6,3 mio. GBP om året.

(10) Støtten fungerer på den måde, at der gives afgiftsfritagelse svarende til en fast rate på 4,30 GBP pr. MWh CMM-fremstillet elektricitet. De britiske myndigheder antog på tidspunktet for anmeldelsen, at da de anslåede 40 anlæg, som fritagelsen skal sætte gang i, ikke alle vil være urentable i en grad, der kræver det fulde støtteniveau, vil foranstaltningen medføre visse tab.

(11) Foranstaltningen vil direkte gavne producenter/leverandører af CMM-fremstillet elektricitet, men afgiftsfritagelsen vil sandsynligvis blive delt med den virksomhed, der udvinder gassen. Der er i øjeblikket tre selskaber, der udvinder kulminemetan med henblik på salg til elektricitetsproducenter i Det Forenede Kongerige, nemlig Alkane Energy, StrataGas og Octagon Energy. De elektricitetsproducenter, som de samarbejder med, er Clarke Energy, Scottish and Southern Energy og Warwick Energy.

Årsagerne til indledningen af proceduren

(12) Kommissionen fandt i modsætning til Det Forenede Kongerige ikke, at den selektive fordel, som foranstaltningen giver, var berettiget ved afgiftssystemets egen logik og karakter. Kommissionen fandt, at afgiften skal betales, da energianvendelsen skaber forandringer i klimaet. Det ligger derfor i afgiftens karakter at give fritagelse i tilfælde af anvendelse af energi, som ikke har en skadelig virkning. Dette er for eksempel tilfældet med elektricitet fra varige energikilder, da disse ikke frigør "long-cycle" CO2(4). Elektricitetsfremstilling af CMM har, ligesom elektricitetsfremstilling af andre fossile energikilder, skadelige virkninger og er derfor ikke af samme art som elektricitet fra varige energikilder. Faktisk adskiller elektricitetsfremstilling af CMM sig ikke med hensyn til CO2-emissioner fra elektricitetsfremstilling af naturgas. Det vil derfor være efter afgiftssystemets beskaffenhed og logik at lægge afgift på elektricitet fremstillet af CCM. Det er imidlertid sandt, at anvendelsen af CMM til elektricitetsfremstilling forhindrer, at CMM frigøres i atmosfæren, efterhånden som den ubrugte CMM siver. Kommissionen var af den opfattelse, at den samlede virkning på emissionerne af drivhusgasser ikke ændrede støttens art som statsstøtte, men at der burde tages hensyn til dette forhold ved vurderingen af foranstaltningens forenelighed med reglerne for statsstøtte.

(13) Kommissionen var i tvivl om, hvorvidt støtten, der udgjorde driftsstøtte, var forenelig med EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (herefter benævnt "rammebestemmelserne")(5).

a) Foranstaltningen overholder ikke rammebestemmelsernes punkt 51.2, da den er en ny fritagelse for en eksisterende afgift, og da de britiske myndigheder ikke har påvist en betydelig ændring af de økonomiske vilkår, som kunne berettige en sådan fritagelse. Punkt 51.1.a) eller b) i rammebestemmelserne, der giver mulighed for afgiftsfritagelser i ti år, finder derfor ikke anvendelse.

b) CMM og elektricitetsfremstilling af CMM er ikke varige energikilder som omhandlet i miljørammebestemmelserne og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet(6). Under alle omstændigheder hævdede Det Forenede Kongerige ikke, at foranstaltningen var forenelig med de relevante bestemmelser i rammebestemmelsernes afsnit E.3.3 om vedvarende energi.

c) Punkt 51.3 i rammebestemmelserne tillader medlemsstaterne at fremme udviklingen af metoder til elektricitetsfremstilling, der er baseret på traditionel energi som f.eks. gas, og som gør det muligt at opnå en energiudnyttelse, som er langt højere end den, der opnås med traditionelle fremstillingsprocesser. I betragtning af sådanne teknikkers betydning for miljøbeskyttelsen og forudsat, at den anvendte primærenergi betydeligt reducerer de negative miljøvirkninger, kan en fuldstændig afgiftsfritagelse i sådanne tilfælde være berettiget i en periode på fem år, når der ikke er tale om degressiv støtte. Kommissionen betvivlede, at denne bestemmelse kunne finde anvendelse i det foreliggende tilfælde, og under alle omstændigheder overskrider den meddelte varighed på ti år den periode på fem år, som er tilladt i henhold til rammebestemmelsernes punkt 51.3. Betingelserne i punkt 51.1, der kunne muliggøre en varighed på ti år i henhold til punkt 51.3, syntes ikke opfyldt.

d) Bestemmelserne vedrørende håndtering af affald og energibesparelser (punkt 42 til 46 i rammebestemmelserne) ser heller ikke ud til at være opfyldt. Støtten er ikke degressiv, den er ikke begrænset til lige netop at kompensere for meromkostningerne i forhold til markedspriserne for de pågældende produkter og tjenesteydelser, og støtten er ikke begrænset til fem år. Det er desuden også et spørgsmål, om foranstaltningen kan betragtes som værende beregnet på behandling af affald og energibesparelser.

e) Det Forenede Kongerige hævdede, at rammebestemmelsernes afsnit F, "Politikker, foranstaltninger og instrumenter for nedbringelsen af drivhusgasser", fandt anvendelse. Dette afsnit finder anvendelse på statsstøtte, der kan benyttes gennem fælles, samordnede politikker og foranstaltninger på EF-plan, herunder økonomiske instrumenter, og gennem de instrumenter, der indførtes ved selve Kyoto-protokollen, nemlig international emissionshandel, fælles gennemførelse og mekanismen for bæredygtig udvikling. Kommissionen betvivlede, at dette afsnit fandt anvendelse i nærværende sag.

f) Ej heller syntes Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien(7) at kunne finde anvendelse.

g) Endelig syntes ingen anden retsakt baseret på EF-traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3, at være relevant.

(14) Klimabeskyttelse er imidlertid et fællesskabsmål. Kommissionen anerkendte den miljømæssige fordel for klimabeskyttelsen, der kunne være resultatet af foranstaltningen, selv om der ikke i miljørammebestemmelserne var taget højde for en sådan foranstaltning. Kommissionen frygter dog, at foranstaltningens udformning kan føre til overkompensation.

(15) Den mængde elektricitet, der ville kunne produceres af CMM i Det Forenede Kongerige, er ikke ubetydelig. Kommissionen tog hensyn til potentialet for elektricitetsfremstilling af CMM ikke blot i Det Forenede Kongerige, men også i andre medlemsstater. Kommissionen var også vidende om, at medlemsstaterne på daværende tidspunkt drøftede muligheden af en fakultativ fritagelse for energiafgifter på elektricitet fremstillet af CMM inden for rammerne af direktivudkastet om afgifter på energiprodukter(8). Af disse grunde ønskede Kommissionen at give tredjeparter lejlighed til at fremsætte bemærkninger om foranstaltningen.

III. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(16) Den 23. april 2003 modtog Kommissionen et brev af 16. april 2003 med bemærkninger fra Association of Coal Mine Methane Operators (ACMMO), der kan opsummeres således:

a) ACMMO sammenligner situationen med hensyn til nye investeringer i opfangning af drivhusgasser i Det Forenede Kongerige med situationen på det tyske marked, hvor CCM retligt er en "vedvarende" energikilde og er omfattet af garanterede afregningspriser i henhold til loven om vedvarende energi (Erneuerbare-Energien-Gesetz). I Tyskland får producenterne 46 pr. MWh, mens prisen i Det Forenede Kongerige er 17 GBP pr. MWh. Den britiske fritagelse for klimaændringsafgift vil bidrage til at forbedre sektorens økonomi og beskytte eksisterende anlæg. I betragtning af den økonomiske situation i Det Forenede Kongerige er det usandsynligt, at der vil forekomme tab. I betragtning af det store fald i engrospriserne på elektricitet fra 25 GBP pr. MWh i 1998 til nu 17 GBP pr. MWh tvivler ACMMO endda på, at ordningen som en isoleret foranstaltning vil være tilstrækkelig til, at hele den ekstra kapacitet, som de britiske myndigheder har angivet, vil blive etableret.

b) ACMMO understreger ordningens betydning for miljøet. For så vidt angår begrænsning af drivhusgasser anses det for at være bedre at fremstille elektricitet af CCM end ved hjælp af nogen anden vedvarende teknologi, fordi denne metode fanger og anvender metan, der i øjeblikket siver ud i atmosfæren fra lukkede kulminer. Sammenlignet med f.eks. vindenergi er reduktionen af CO2-emissioner ni gange mere effektiv pr. fremstillet kWh. Fremstilling af elektricitet af opfanget CMM bidrager også til at begrænse emissionerne af CO2 ved at erstatte fossil naturgas. Foranstaltningen er rettet mod opfangning og anvendelse af en farlig affaldsgas, der siver ud i atmosfæren og forvolder betydelig skade på miljøet.

c) ACMMO forventer, at fordelene af en fritagelse for klimaændringsafgift vil blive fordelt omtrent ligeligt mellem leverandørerne af CMM-gassen og de producenter, der benytter denne energikilde. Den vigtigste virkning af foranstaltningen er imidlertid ikke at subsidiere elproducenterne, men at give gasleverandørerne en økonomisk fordel, der forbedrer afkastet af marginale projekter.

IV. BEMÆRKNINGER FRA DET FORENEDE KONGERIGE

(17) Ved brev af 10. juli 2003 anmodede de britiske myndigheder Kommissionen om at overveje at godkende anmeldelsen i henhold til afsnit E.3.1, punkt 42 til 46, i miljøstøttebestemmelserne ("Regler for driftsstøtte til håndtering af affald og til fremme af energibesparelser").

(18) De britiske myndigheder finder, at udvinding af CMM-gas fra nedlagte kulminer og brugen heraf som brændsel ved elektricitetsfremstilling er i overensstemmelse med målene for dette afsnit. De er af den opfattelse, at brugen af CMM til produktion af elektricitet er en mere effektiv og miljømæssigt forsvarlig anvendelse. Dette skyldes, at metan i stedet for at sive ud i atmosfæren anvendes til et formål med betydeligt mindre forurenende endelige produkter, samt at brugen af fossilt brændstof fra naturlige lagre mindskes. Der er miljømæssige fordele ved udvindingen af CMM-gassen med hensyn til undgåelse af emissioner og håndtering af affald jf. punkt 42.a), fordi udsivningen af metan til atmosfæren mindskes, og der er miljømæssige fordele ved brugen af CMM som brændsel ved fremstilling af elektricitet med hensyn til energibesparelse, fordi man herved undgår at udvinde gas fra naturlige gasforekomster, jf. rammebestemmelsernes punkt 42.b).

(19) Brugen af CMM til fremstilling af elektricitet er det eneste praktiske anvendelsesformål. Der er kun et andet muligt anvendelsesformål for CMM. To anlæg benytter det som brændsel i visse fremstillingsprocesser, såsom produktion af keramik og glas. Dette anvendelsesformål afhænger imidlertid af en passende lokal efterspørgsel efter gassen, hvilket ikke er relevant for de fleste anlæg. Alternative metoder til at fjerne eller anvende CMM, såsom afbrænding af emissionsgassen, vil være fuldstændig uøkonomiske og upraktiske og er derfor ikke en reel mulighed - den variation, der som følge af det atmosfæriske tryk findes i den naturlige gasudstrømningstakt, kan føre til, at afbrændingsflammerne slukkes. Gassen har ikke en tilstrækkelig høj brændværdi til, at den kan ledes ind i det britiske gasledningsnet og blandes med naturgas.

(20) Det fremgår af punkt 46 i rammebestemmelsernes afsnit E.3.1, at varigheden af ikke-degressiv støtte skal være begrænset til fem år, og at den ikke må overstige 50 % af meromkostningerne.

(21) Støtten vil ikke udgøre mere end 50 % af meromkostningerne. Den støtte, der ydes ved fritagelse for klimaændringsafgiften, er 0,43 p/kWh. De britiske myndigheder er af ACMMO blevet oplyst om, at de samlede produktionsomkostninger for elektricitet er fordelt ligeligt mellem omkostningerne til CMM-gas og omkostningerne til elektricitetsfremstilling i et typisk moderne anlæg, hvor de to operationer behandles som separate forretningsenheder. Støtten vil derfor udgøre 0,215 p/kWh til gasudvinding og 0,215 p/kWh til elektricitetsproduktion.

(22) De britiske myndigheder fremlagde detaljerede tal for omkostningerne for Kommissionen. Disse tal er forskellige fra de tal, som Det Forenede Kongerige tidligere benyttede, og afspejler den aktuelle økonomiske situation. Potentielle støttemodtagere står nu over for højere finansieringsomkostninger end på anmeldelsestidspunktet, og mængden af gas, der kan udnyttes fra potentielle forekomster, er mindre end forventet (og enhedsomkostningerne derfor større).

(23) For så vidt angår CMM-gassen tyder de seneste oplysninger på, at produktionsomkostningerne er 0,89 (i eksisterende anlæg) eller 1,07 (i nye anlæg) p/kWh (udtrykt i kemisk energi), svarende til 26 eller 31 p/therm. Dette skal sammenlignes med prisen for den alternative gastype til dette anvendelsesformål, der vil være naturgas til en pris på omkring 20 p/therm. Da afgiftsnedslaget er baseret på den elektricitet, der fremstilles af gassen, dvs. halvdelen af 0,43 p/kWh = 0,215 p/kWh, må det justeres, så der kan ske en sammenligning med prisen på naturgas. CMM-producenter opererer med en effektivitet på 36 % (40 % forventes for nye anlæg), så kun 36 % af nedslaget (0,08 p/kWh kemisk energi) kan tildeles hver enhed kemisk energi. For så vidt angår kemisk energi er den nuværende markedspris på naturgas 0,68 p/kWh. Nedslaget udgør ifølge mellem en og to femtedele af forskellen mellem markedsprisen på naturgas (0,68 p/kWh) og omkostningerne til CMM-gas (0,89 til 1,07 p/kWh). Støtten udgør derfor mindre end 50 % af meromkostningerne.

(24) For så vidt angår fremstilling af elektricitet på grundlag af CMM viser de seneste oplysninger, at produktionsomkostningerne er 2,13 (eksisterende anlæg) eller 2,37 (nye anlæg) p/kWh eksklusive omkostningerne til CMM-gassen eller 4,61 eller 5,04 p/kWh inklusive omkostningerne til CMM-gassen. Dette skal sammenlignes med de typiske fremstillingsomkostninger (vejledende tal) for elektricitet på nye værker, der benytter naturgas; disse omkostninger udgør 0,87 p/kWh eksklusive omkostningerne til gas eller 2,11 p/kWh inklusive omkostningerne til gas. Støtten udgør derfor mindre end 50 % af meromkostningerne.

(25) Med hensyn til varigheden vil den britiske regering acceptere en ændring af den foreslåede varighed fra 10 til 5 år og vil forbeholde sig retten til igen at søge om godkendelse af statsstøtte ved udgangen af denne periode.

(26) I øjeblikket er ingen CMM-selskaber datterselskaber af kulselskaber, og den britiske regering kender ikke til kulselskaber med planer om at etablere CMM-anlæg. De nedlagte miner er offentligt ejede.

V. VURDERING AF STØTTEN

Forekomsten af statsstøtte

(27) Klimaændringsafgiften på elektricitet pålægges leverandører af elektricitet. Foranstaltningen fritager elektricitet fremstillet af CMM fra afgiften. Det antages, at hele afgiftsfritagelsen i omtrent ligeligt omfang videregives til de elektricitetsproducenter, der benytter CMM som råmateriale, og til leverandørerne af CMM-gas af leverandørerne gennem højere købspriser(9). Disse producenter og leverandører af CMM-gas, der er en specifik kategori af virksomheder, indrømmes derfor en fordel. Fordelen stammer fra statsmidler, idet staten mister afgiftsindtægter. Modtagerne udøver en økonomisk aktivitet på markederne for elektricitet og naturgas, inden for hvilke der foregår handel mellem medlemsstaterne. Foranstaltningen kan derfor fordreje eller true med at fordreje konkurrencen og ville kunne påvirke handelen mellem medlemsstaterne.

(28) Den selektive fordel, som foranstaltningen giver, er ikke berettiget ved afgiftssystemets egen logik og karakter. I denne forbindelse opretholder Kommissionen sin begrundelse for at indlede proceduren som opsummeret i denne beslutnings betragtning 12. Kommissionen bemærker, at Det Forenede Kongerige ved brev af 10. juli 2003 anmeldte ordningen som statsstøtte i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

(29) Konkluderende finder Kommissionen, at afgiftsfritagelsen medfører statsstøtte til elektricitetsproducenter, der benytter CMM, og til leverandører af CMM-gas. En sådan støtte, der ikke er knyttet til investeringer, er driftsstøtte.

(30) For så vidt angår ACMMO's argument om, at elektricitet fremstillet af CCM begunstiges i henhold til den tyske lov om vedvarende energi, og at dette skader konkurrencen, bemærker Kommissionen, at efter Domstolens afgørelse i sag C-379/98 PreussenElektraAG(10) besluttede Kommissionen, at denne lov ikke udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1(11).

Støttens forenelighed

(31) Kommissionen vurderede statsstøttens forenelighed med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og med rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse, særlig afsnit E.3.1.

(32) Metan fra nedlagte kulminer er en affaldsgas og ved frigørelse til atmosfæren en potent drivhusgas. Metan fra nedlagte kulminer kan ikke undgås eller (med visse mindre undtagelser) udnyttes bæredygtigt, undtagen til fremstilling af elektricitet. Hvis gassen ikke udnyttes, vil den sive ud i atmosfæren. Kommissionen finder derfor, at udvinding af metan fra nedlagte kulminer med henblik på fremstilling af elektricitet er en forsvarlig affaldshåndteringsmetode og derfor i overensstemmelse med ånden i rammebestemmelsernes punkt 42.a).

(33) Anvendelse af CMM til fremstilling af elektricitet vil føre til energibesparelser. Det vil bidrage til at undgå, at andre fossile brændselskilder benyttes til samme formål. Hvis metan og CO2 fra anden elektricitetsfremstilling ikke benyttes, vil disse gasser slippe ud i atmosfæren. Substitution af andre energikilder bidrager til at nedbringe den samlede mængde drivhusgasser, der skader atmosfæren. Da formålet med energibesparende foranstaltninger er bæredygtig anvendelse af energikilder og begrænsning af drivhusgasserne, kan foranstaltningen anses for at bidrage til energibesparelser i henhold til i rammebestemmelsernes punkt 42.b(12).

(34) Driftsstøtte til behandling af affald og energibesparelser kan anses for forenelig med rammebestemmelsernes punkt 46, hvis støttens varighed er begrænset til fem år, og den ikke overstiger 50 % af meromkostningerne. Ved brev af 10. juli 2003 har de britiske myndigheder begrænset varigheden af ordningen til fem år og har påvist, at støtten hverken for leverandørerne af CMM-gas eller for elektricitetsproducenterne vil overstige 50 % af meromkostningerne.

(35) Desuden bemærker Kommissionen, at artikel 15, stk. 1, litra b), i Rådets fælles holdning til forslaget til Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet(13) giver mulighed for en fakultativ fritagelse for afgifter for elektricitet fremstillet af metan fra nedlagte kulminer.

VI. KONKLUSION

(36) Af ovennævnte årsager finder Kommissionen, at foranstaltningen må betragtes som statsstøtte, jf. artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten. Støtten er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den fritagelse fra den ved afsnit 126 i Finance Act 2002 indførte klimaændringsafgift, som Det Forenede Kongerige påtænker at indføre for elektricitet fremstillet af kulminemetan fra nedlagte kulminer, er forenelig med fællesmarkedet, jf. traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

Gennemførelse af støtten tillades derfor i en periode på fem år.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 2003.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(2) EUT C 69 af 22.3.2003, s. 9.

(3) Se fodnote 2.

(4) Se Kommissionens afgørelse af 28. marts 2001 vedrørende statsstøtte C 18/2001 - Det Forenede Kongerige, klimaændringsafgift (EFT C 185 af 30.6.2001, s. 22) og særlig s. 35 og 36 om fritagelsen for elektricitet fra visse energikilder.

(5) EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3.

(6) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

(7) EFT L 205 af 2.8.2002, s. 1.

(8) Fisc 311 Rev. 1 Add af 9.12.2002.

(9) Det kan ikke udelukkes, at leverandører ikke videregiver hele fordelen ved fritagelsen og beholder en mindre del af denne gennem deres prisforhandlinger med elektricitetsproducenter, der benytter CMM. Dette forventes dog kun at ske i meget begrænset omfang. I alle tidligere sager vedrørende fritagelse for eller nedsættelse af miljøafgifter på elektricitet, der er pålagt leverandørerne, har Kommissionen fundet, at de reelle modtagere af støtten er producenterne af elektricitet.

(10) Domstolens Sml. 2001 I, s, 2099.

(11) NN 27/2000 - Tyskland, loven om vedvarende energi (EFT C 164 af 10.7.2002, s. 5).

(12) Se samme argumentation i Kommissionens beslutning om statsstøtte N74/B/2002 - Finland (EFT C 59 af 14.3.2003, s. 23), særlig beslutningens punkt 3.2.2.

(13) Se fodnote 8.