32003R2323

Rådets forordning (EF) nr. 2323/2003 af 17. december 2003 om fastsættelse af støttebeløbene for frø for produktionsåret 2004/05

EU-Tidende nr. L 345 af 31/12/2003 s. 0021 - 0023


Rådets forordning (EF) nr. 2323/2003

af 17. december 2003

om fastsættelse af støttebeløbene for frø for produktionsåret 2004/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71 af 26. oktober 1971 om den fælles markedsordning for frø(3) er ophævet fra produktionsåret 2005/06 ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere(4). Beløbene for producentstøtte bør derfor uanset artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2358/71 kun fastsættes for produktionsåret 2004/05.

(2) Markedssituationen i Den Europæiske Union og den forventede udvikling gør det ikke muligt at sikre producenterne en rimelig indkomst, og det er derfor nødvendigt at yde en producentstøtte for det pågældende produktionsår.

(3) I artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2358/71 er det fastsat, at støttebeløbene skal fastsættes under hensyntagen dels til nødvendigheden af at sikre en ligevægt mellem den produktion, der er nødvendig i Fællesskabet, og dens afsætningsmuligheder, og dels til priserne på disse produkter på verdensmarkedet.

(4) Ved anvendelsen af disse kriterier skal støttebeløbene for produktionsåret 2004/05 fastsættes som anført i bilaget -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2358/71 fastsættes støttebeløbene for frø for produktionsåret 2004/05 som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2003.

På Rådets vegne

G. Alemanno

Formand

(1) Udtalelse af 16.12.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Udtalelse af 10.12.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT L 246 af 5.11.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 154/2002 (EFT L 25 af 29.1.2002, s. 18).

(4) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

BILAG

PRODUKTIONSÅRET 2004/05

Støttebeløb i Fællesskabet

>TABELPOSITION>