Kommissionens forordning (EF) nr. 1611/2003

af 15. september 2003

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002(2), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Nærværende undersøgelse

Indledning

(1) Den 4. november 2002 indgav Foreningen af Europæiske Stålproducenter (Eurofer) en klage på vegne af producenter, som tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 80 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(2) Kommissionen offentliggjorde derfor den 17. december 2002 en meddelelse ("indledningsmeddelelse") i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Amerikas Forenede Stater ("USA").

Undersøgelse

(3) Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, såvel som repræsentanterne for det pågældende eksportland og de klagende EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle EF-producenter, alle eksportører/producenter, importører, brugere og leverandører af råmaterialer, som den vidste var berørt af sagen, såvel som til alle parter, som gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra seks EF-producenter, en eksporterende producent, seks forbundne importører og syv brugere af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål. Ingen ikke-forbundne importører eller leverandører af råmaterialer besvarede spørgeskemaet.

(5) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige til en foreløbig afgørelse angående dumping, skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende:

- EF-producenter

- Ugine, SA, Frankrig

- ThyssenKrupp, Acciai Speciali Terni, SpA, Italien

- ThyssenKrupp Nirosta GmbH, Tyskland

- Eksporterende producenter

- AK Steel Corporation, Middletown, Ohio, USA

- Forretningsmæssigt forbundne importører

- AK Steel Limited, Hertfordshire, Det Forenede Kongerige.

(6) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2002 ("undersøgelsesperioden"). Med henblik på vurderingen af skade undersøgte Kommissionen perioden fra 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(7) Efter indledningen af undersøgelsen underrettede Kommissionen alle parter om, at det, da undersøgelsen blev indledt lige inden kalenderårets udløb, var mere hensigtsmæssigt at vælge en undersøgelsesperiode, som var sammenfaldende med kalenderåret, end de sidste 12 måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren, da det ville lette både selskabernes rapportering og Kommissionens kontrol. Ingen af parterne gjorde indsigelse mod dette.

2. Den pågældende vare og samme vare

Generelt

(8) Koldtvalsede flade produkter af ferritisk rustfrit stål fremstilles på stålværker efter følgende processer:

- smeltning af råmaterialer i elektro-ovn

- afkulning og justering af sammensætningen

- strengestøbning til blokke

- varmtvalsning, udglødning og bejdsning

- koldvalsning

- udglødning og bejdsning

- afskæring til den ønskede bredde

- emballering og levering.

(9) Koldtvalsede flade produkter af ferritisk rustfrit stål anvendes fortrinsvis af bilindustrien til lyddæmpere og katalysatorer. Det vigtigste anvendelsesformål for disse produkter er således forbundet med fremstillingen af komponenter til udstødningssystemer. Andre vigtige anvendelsesformål er anvendelse i husholdningen og andre anvendelser i bilindustrien end de nævnte udstødningssystemer.

Den pågældende vare

(10) Den vare, der er omfattet af denne procedure, er visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål, dvs. ferritisk chromstål med et indhold af kulstof på under 0,15 vægtprocent og et indhold af chrom på mellem 10,5 vægtprocent og 18 vægtprocent, fladvalset, kun koldtvalset, af rustfrit stål med indhold af nikkel på under 2,5 vægtprocent i standardkvalitet AISI 409/409L (EN 1.4512), AISI 441 (EN 1.4509) og AISI 439 (EN 1.4510) med oprindelse i USA. Varens egenskaber bevirker, at den især anvendes af bilindustrien til fremstilling af udstødningssystemer. Varen henhører under KN-kode ex 7219 31 00, ex 7219 32 90, ex 7219 33 90, ex 7219 34 90, ex 7219 35 90, ex 7220 20 10, ex 7220 20 39, ex 7220 20 59 og ex 7220 20 99. Alle varetyper har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anses derfor for at være en og samme vare.

Samme vare

(11) Det fastslås foreløbigt, at den vare, der er fremstillet i USA og solgtes til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som den vare, der solgtes på hjemmemarkedet i USA og den vare, der er fremstillet af EF-producenterne og solgtes på markedet i EF. Alle disse varer blev derfor foreløbigt anset for at være samme vare som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

B. DUMPING

(12) Et selskab, der tegner sig for over 80 % af eksporten til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i USA, besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter. Seks selskaber i Fællesskabet, der var forretningsmæssigt forbundet med denne eksporterende producent, besvarede også spørgeskemaet for forbundne selskaber. En anden eksporterende producent underrettede Kommissionen om, at selskabet var villigt til at samarbejde, men sendte ikke nogen besvarelse af spørgeskemaet. Det blev derfor anset for at være et ikke-samarbejdsvilligt selskab.

1. Normal værdi

(13) Hvad angår fastsættelsen af den normale værdi, fastslog Kommissionen først, om den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(14) Selskabet aflagde beretning om to afdelingers ("Nord" og "Syd") salg på hjemmemarkedet af den pågældende vare. Det meste af Syds salg vedrørte imidlertid ikke den pågældende vare. Desuden indgav selskabet ikke oplysninger angående omkostningerne for varer, som solgtes af denne afdeling. Der blev derfor ikke taget hensyn til Syds salg af den pågældende vare, som udgjorde under 0,1 % af det samlede salg af den pågældende vare på hjemmemarkedet. Det øvrige salg på hjemmemarkedet var i det store og hele repræsentativt, men det ville ikke have haft virkninger for dumpingberegningen at medtage dette salg på grund af den ubetydelige mængde. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev salget på hjemmemarkedet anset for at være repræsentativt, da den eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(15) Kommissionen fastslog så, hvilke typer af den pågældende vare, som selskabet solgte på hjemmemarkedet, der var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet.

(16) For hver type, som den eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, og som var direkte sammenlignelig med den type, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev det fastlagt, om salget på hjemmemarkedet var tilstrækkeligt repræsentativt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt type af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når den samlede salgsmængde af den pågældende type på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden udgjorde 5 % eller mere af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige type ved eksport til Fællesskabet.

(17) Der blev også foretaget en undersøgelse af, hvorvidt salget på hjemmemarkedet af hver enkelt type kunne anses for at være foregået i normal handel som omhandlet i artikel 2, stk. 4, i grundforordningen, ved at fastlægge andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende varetype til uafhængige kunder. I tilfælde, hvor salget af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål fandt sted til en nettosalgspris, der var lig med eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af det samlede salg i mængde, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de faktiske priser på hjemmemarkedet, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg eller ej. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål udgjorde 80 % eller mindre af det samlede salg i mængde, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lavere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de faktiske priser på hjemmemarkedet, beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg, forudsat at dette udgjorde 10 % eller mere af den samlede salgsmængde.

(18) I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst type af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål udgjorde under 10 % af den samlede salgsmængde, blev det anset, at den pågældende type ikke var blevet solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne anvendes som et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(19) I tilfælde, hvor det ikke var muligt at anvende hjemmemarkedsprisen for en bestemt type til fastsættelsen af den normale værdi, var det nødvendigt at anvende en anden metode. Da ingen andre eksporterende producenter havde ønsket at samarbejde i forbindelse med denne procedure, havde Kommissionen ingen oplysninger til rådighed angående andre producenters hjemmemarkedspriser. En beregnet normal værdi blev derfor anvendt i mangel af en anden rimelig metode.

(20) I alle tilfælde, hvor der anvendtes en beregnet normal værdi, blev denne normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne til de eksporterede typer, justeret om nødvendigt, plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger ("SAG-omkostninger") samt en rimelig margen for fortjeneste.

(21) Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om de påløbne SAG-omkostninger og den berørte eksporterende producents fortjeneste på hjemmemarkedet var pålidelige oplysninger. De faktiske SAG-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for at være pålidelige, da selskabets hjemmemarkedssalg kunne anses for at være repræsentativt. Fortjenstmargenen på hjemmemarkedet blev fastlagt på grundlag af hjemmemarkedssalget i normal handel.

2. Eksportpris

(22) Hele eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet skete via en forretningsmæssigt forbunden importør, som videresolgte varen til både forbundne og ikke-forbundne kunder. De pågældende forbundne kunder solgte den pågældende vare videre til andre uafhængige kunder. Eksportprisen blev derfor i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen beregnet på grundlag af den pris, til hvilken de importerede varer første gang videresolgtes til en uafhængig køber. Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SAG-omkostninger, samt en rimelig fortjenstmargen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. I mangel af mere pålidelige oplysninger blev en rimelig fortjenstmargen foreløbigt fastsat til 5 %. Dette blev anset for at være passende for denne form for produktion.

3. Sammenligning

(23) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev foretaget justeringer i alle tilfælde, hvor dette var berettiget, korrekt og veldokumenteret.

(24) Der blev krævet justering af den normale værdi for afslag, rabatter og omkostninger til indenlandsk transport, kreditomkostninger, serviceudgifter, teknisk støtte, kunders forskning og udvikling, indirekte salgsomkostninger og for forskelle i variable fremstillingsomkostninger.

(25) Hvad angår justeringerne for teknisk støtte, kunders forskning og udvikling og indirekte salgsomkostninger, var det på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke muligt at fastslå, at disse faktorer påvirkede prisernes sammenlignelighed, navnlig påstanden om, at kunderne konsekvent betalte forskellige priser på grund af disse faktorer. Det kunne heller ikke påvises, at udgifterne udelukkende vedrørte hjemmemarkedssalg af den pågældende vare, og at de ikke vedrørte andre varer og/eller markeder. På grundlag af ovenstående måtte de ønskede justeringer foreløbigt afvises, da de ikke opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 10.

(26) Selskabet krævede også justering for forskelle i forskellige fremstillingsomkostninger mellem varer til hjemmemarkedet og til eksport. Sammenligningen mellem hjemmemarkedspriser og eksportpriser blev foretaget på grundlag af identiske eller sammenlignelige typer, dvs. på grundlag af samme vareegenskaber. En sådan justering blev derfor anset for at være uberettiget og blev foreløbigt afvist.

(27) Der blev foretaget justering af eksportprisen for omkostninger til søtransport og indenlandsk transport samt kreditomkostninger.

4. Dumpingmargen

(28) Det vejede gennemsnit af den normale værdi for hver type blev sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportprisen, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen. Den foreløbige dumpingmargen udtrykt i procent af importprisen, cif, frit Fællesskabets grænse, er følgende:

- AK Steel Corporation, Middletown, Ohio, USA: 69,7 %.

(29) For de producenter i USA, som hverken besvarede Kommissionens spørgeskema eller på anden måde gav sig til kende, blev der fastsat en restdumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen.

(30) I dette tilfælde, hvor et selskab bevidst undlod at samarbejde, blev restdumpingmargenen fastlagt på grundlag af den højeste dumpingmargen for det eksportsalg, der foregik i repræsentative mængder til Fællesskabet. Det var nødvendigt at anvende denne metode for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje. På dette grundlag er den foreløbige restdumpingmargen, udtrykt i procent af importprisen, cif, frit Fællesskabets grænse, 128,7 %.

C. SKADE

1. Indledning

(31) Med henblik på at fastslå, om EF-erhvervsgrenen havde lidt skade, og for at fastsætte forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, blev det undersøgt, om og i hvilket omfang det var nødvendigt at tage hensyn til den efterfølgende anvendelse af EF-erhvervsgrenens produktion af den pågældende vare i analysen.

(32) EF-erhvervsgrenen solgte den pågældende vare til både a) ikke-forbundne enheder og b) enheder inden for den samme gruppe af selskaber ("forretningsmæssigt forbundne enheder"). Der er to forskellige kategorier af forbundne enheder: i) enheder, der køber den pågældende vare og anvender den som råmateriale til fremstilling af et andet produkt (især rør), og ii) enheder, der køber den pågældende vare til yderligere forarbejdning efter den første uafhængige kundes behov, idet varen dog ikke omdannes til et helt andet produkt ("stålforsyningscentre").

(33) I den forbindelse anses salget af den pågældende vare til anvendelse som råmateriale til fremstilling af andre varer for selskaber i den samme gruppe som "bunden anvendelse", for så vidt som mindst en af følgende to betingelser er til stede: i) salget foregår ikke til markedspriser, eller ii) kunden inden for den samme gruppe af selskaber kan ikke frit vælge sin leverandør. Salg til ikke-forbundne kunder anses foreløbigt for at udgøre "det frie marked". I løbet af undersøgelsen blev det konstateret, at salg til forbundne enheder, der køber den pågældende vare som råmateriale til fremstilling af et andet produkt, måtte anses for at være bundet salg; selv om salget fandt sted på almindelige forretningsmæssige vilkår, konstateredes det, at disse bundne enheder ifølge selskabernes handelspolitik ikke frit kunne vælge leverandør.

(34) Denne skelnen er relevant for skadesanalysen, da det konstateredes, at varer til bunden anvendelse kun indirekte var berørt af import, da salget til bundne kunder ikke foregår i direkte konkurrence med importen fra USA. Til gengæld blev det konstateret, at salget på det frie marked var i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(35) For at forelægge et så fuldstændigt billede som muligt af EF-erhvervsgrenens situation blev der i det omfang, det var muligt, indhentet og analyseret oplysninger om det bundne og det frie marked samlet, og det blev så fastlagt, om varerne var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked. Produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, priser, rentabilitet, likviditet, afkast af investeret kapital, evne til at tilvejebringe kapital, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og dumpingmargenens størrelse blev undersøgt i forhold til alle aktiviteter vedrørende den pågældende vare. På dette grundlag blev det foreløbigt konstateret, at det var bedst at analysere ovennævnte økonomiske indikatorer under henvisning til både det frie og det bundne marked, da udviklingen af disse indikatorer i forbindelse med denne procedure ikke berøres af, om salget rettes mod enten det frie eller det bundne marked.

(36) Hvad angår andre skadesindikatorer vedrørende EF-erhvervsgrenen (salg, markedsandele og forbrug), konstateredes det foreløbigt, at det kun var muligt at foretage en relevant analyse af situationen på det frie marked, da det kun var muligt at analysere disse indikatorer på en meningsfyldt måde i et konkurrencemiljø.

2. Definition af EF-erhvervsgrenen

(37) Af de seks producenter af den pågældende vare, der findes i Det Europæiske Fællesskab, støttede følgende tre klagen:

- Ugine SA, Frankrig (UGINE)

- ThyssenKrupp Acciai Terni SpA, Italien (TKAST)

- ThyssenKrupp Nirosta GmbH, Tyskland (TKN).

(38) Da disse tre samarbejdsvillige producenter tegnede sig for 85 % af produktionen i Fællesskabet af den pågældende vare, udgør de den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet (EF-erhvervsgrenen) som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

3. Forbruget i Fællesskabet

(39) Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt ved at lægge EF-erhvervsgrenens salg på det frie marked i Fællesskabet, de resterende producenters salg på markedet i Fællesskabet som angivet i deres besvarelser af spørgeskemaet og importmængden sammen. Importmængden blev bestemt på grundlag af Eurostat-tal svarende til de relevante KN-koder i denne procedure. Da disse KN-koder også omfatter andre varer end den pågældende vare, blev der i visse tilfælde foretaget en opdeling af importtallene på grundlag af kriterier i klagen.

(40) Ud over de selskaber, som udgør EF-erhvervsgrenen, og de øvrige EF-producenter, er USA og Japan de mest betydningsfulde aktører på EF's marked for den pågældende vare. Importen fra Japan tegnede sig for 3 % af det frie marked i undersøgelsesperioden.

(41) På dette grundlag steg forbruget i Fællesskabet fra 157099 tons i 1999 til 182679 tons i undersøgelsesperioden, dvs. 16 %.

4. Importen af varer fra det pågældende land

Mængde og markedsandel(4)

(42) Importen af den pågældende vare med oprindelse i USA steg i mængde med 95 % i hele den betragtede periode. Der var en kraftig stigning i importen i 2000 og 2001 (85 % i 2000 og 43 % i 2001). I undersøgelsesperioden faldt importen 14 %, men udgjorde dog stadig mere end det dobbelte af importmængden i 1999. Andelen af det frie marked steg 12-14 % i samme periode.

Tabel 1

>TABELPOSITION>

Priser

(43) Den vejede gennemsnitlige pris på import af varer med oprindelse i USA steg 19 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden.

Underbud

(44) Kommissionen undersøgte, om den samarbejdsvillige eksporterende producent i det pågældende land underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(45) Sammenligningen mellem EF-erhvervsgrenens priser og eksportpriserne blev foretaget på grundlag af salgstransaktioner til samme kunder i samme handelsled, dvs. at erhvervsgrenens leveringspriser blev sammenlignet med priserne hos importører, der var forbundet med den eksporterende producent i USA, jf. betragtning 22, til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, fortoldet, for identiske varetyper. Det blev anset for at være en berettiget fremgangsmåde, da markedet er meget gennemsigtigt, og priserne hurtigt falder på grund af de særlige kendetegn ved et marked for denne type varer, navnlig det forhold, at kunderne let har mulighed for at skifte leverandør. Når priserne bliver underbudt af importen, vil det normalt kun være muligt at påpege det i et meget kort tidsrum, da EF-erhvervsgrenen må følge tendensen op i sine priser for ikke at miste kunder. Det er derfor hensigtsmæssigt at fokusere på de områder, hvor der var direkte konkurrence. Den eneste måde er derfor at fokusere på kunder, som køber både hos selskabet i USA og EF-erhvervsgrenen, således at pristilbuddene kan sammenlignes direkte. I den forbindelse er det som nævnt senere meget betegnende, at visse brugere(5) i den betragtede periode øgede deres køb hos det eneste samarbejdsvillige amerikanske selskab og reducerede deres køb hos EF-erhvervsgrenen til et ubetydeligt niveau.

(46) Med denne fremgangsmåde var det muligt at foretage en prissammenligning baseret på 8 % af det amerikanske selskabs eksportmængde under hensyntagen til den europæiske og AISI standardkvalitet samt tykkelse, bredde, kanter og finish af den pågældende vare.

(47) På dette grundlag konstateredes der foreløbigt en underbudsmargen, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser, på 13,2 %.

5. EF-erhvervsgrenens situation

Virkningerne af tidligere dumping eller subsidiering

(48) Der blev hverken indført antidumpingtold eller udligningstold for den pågældende vare i den betragtede periode. Det er således en indikator, som ikke er relevant i denne sag.

Produktion

(49) Produktionen til det samlede marked (dvs. det frie marked og det bundne marked) steg fra 188633 tons i 1999 til 219282 tons i undersøgelsesperioden, dvs. 16 %, men med et dyk i 2001.

Tabel 2

>TABELPOSITION>

Kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(50) To af EF-producenterne brugte samme produktionslinjer til fremstilling af den pågældende vare og til fremstilling af flere andre produkter af rustfrit stål. Et af disse selskaber er i færd med at bygge nye produktionsanlæg. Det tredje selskab, som næsten udelukkende anvendte en bestemt produktionslinje til den pågældende vare, gav meddelelse om en stigning i produktionskapaciteten fra indeks 100 i 1999 til 141 i undersøgelsesperioden. Den pågældende producents kapacitetsudnyttelse faldt fra ca. 75 % i 1999 til ca. 50 % i undersøgelsesperioden. Ud fra de foreliggende oplysninger angående de to producenter var det ikke muligt at foretage en klar fordeling af kapaciteten i forhold til den pågældende vare, men oplysningerne omfattede ikke bevisligheder, som kunne ændre ved konklusionen om, at kapacitetsudnyttelsen var faldet.

Investeringer

(51) Udviklingen i produktionskapaciteten afspejler udviklingen i investeringerne. De samlede investeringer steg fra 55 mio. EUR til 125 mio. EUR i 2001 og var på 79 mio. EUR i undersøgelsesperioden. De steg 43 % i hele den betragtede periode. Der blev fortrinsvis investeret i anlægsaktiver som nye produktionslinjer og et nyt stålværk, alt sammen med henblik på at øge effektiviteten.

Salg og markedsandel

(52) Mellem 1999 og undersøgelsesperioden øgede EF-erhvervsgrenen sit salg til det frie marked i Fællesskabet fra 110115 til 116768 tons eller 6 %. Denne procentvise stigning lå dog langt under stigningen i det samlede forbrug i Fællesskabet. Salget i undersøgelsesperioden lå under niveauet i 2000. Salget på det frie marked steg kun 6 %, mens salget på det bundne marked steg 15 %. Da bundne kunder ikke har frit leverandørvalg, afspejler denne stigning tilsyneladende den potentielle stigning på det frie marked i en situation uden dumping.

Tabel 3 Salg til det frie marked

>TABELPOSITION>

Tabel 4 Salg til bunden anvendelse

>TABELPOSITION>

(53) EF-erhvervsgrenens andel af det frie marked faldt 6 procentpoint i den betragtede periode, fra 70 % til 64 %, et tegn på, at den ikke var i stand til at drage fuld fordel af den positive udvikling på markedet. Tabet af markedsandele svarer til stigningen i markedsandelen for importen af varer med oprindelse i det berørte land (jf. betragtning 42).

Tabel 5

>TABELPOSITION>

Priser

(54) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser til det samlede marked (det frie og det bundne) steg 12 % i den betragtede periode. Priserne steg 5 % i 2000 og 8 % i 2001, men var stabile og faldt endog en smule mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Priserne til det frie marked og til det bundne marked lå på samme niveau (jf. betragtning 33).

Rentabilitet

(55) EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige rentabilitet øgedes fra 4,4 % i 1999 til 7,5 % i undersøgelsesperioden.

(56) Udviklingen i rentabiliteten ser ved første øjekast ud til at være positiv, men en nærmere undersøgelse viser, at rentabilitetsniveauet faktisk ikke er tilfredsstillende. Man skal være opmærksom på de særlige forhold, der gælder for den pågældende vare: Varen tilhører et marked, hvor fortjenesten almindeligvis er betydeligt højere end fortjenesten i den almindelige industri for rustfrit stål. At rentabiliteten normalt er højere i forbindelse med den pågældende vare skyldes følgende:

- Det marked, som den pågældende vare er bestemt til (fortrinsvis markedet for udstødningssystemer i bilindustrien), er præget af en stort set stabil efterspørgsel og er afskærmet fra de sædvanlige økonomiske konjunkturer. Den pågældende vare er højst tilsat et meget lavt indhold af nikkel, som gør den billigere end andre kvaliteter af rustfrit stål, som har et højere indhold af nævnte legeringselement. De lave omkostninger til den pågældende vare sammenlignet med andre kvaliteter af rustfrit stål gør varen til et særligt anvendeligt erstatningsprodukt i perioder med økonomisk nedgang. Medens den samlede bilproduktion i EU stagnerede i den betragtede periode (med en produktion af 16978400 enheder i 1999 og 16943700 enheder i 2002), steg forbruget af den pågældende vare 16 % som angivet i betragtning 41. Dette burde være tegn på, at brugerne af den pågældende vare og deres kunder øgede deres køb af den pågældende vare og følgelig reducerede købet af andre dyrere kvaliteter af rustfrit stål. De selskaber, der udgør EF-erhvervsgrenen, bekræftede denne konklusion under undersøgelsen.

- Som allerede nævnt er den pågældende vare i modsætning til andre varer af rustfrit stål højst tilsat et meget lille indhold af nikkel, som er et ustabilt, meget svingende omkostningselement, der kan føre til lavere fortjenstmargener.

(57) De nævnte forskellige mønstre for fortjeneste bekræftes af de nuværende divergerende tendenser i rentabiliteten, som EF-erhvervsgrenen har indberettet for produktionen af almindeligt rustfrit stål på den ene side og for den pågældende vare på den anden side (jf. tabel 6).

Tabel 6

>TABELPOSITION>

(58) Markedet for den pågældende vare er således kendetegnet ved meget stærkere fortjenst- og prisniveauer.

Likviditet, afkast af investeret kapital og evne til at tilvejebringe kapital

(59) Der blev indgivet oplysninger om likviditeten og afkastet af investeringer i forbindelse med EF-erhvervsgrenens samlede produktion, da to af selskaberne ikke var i stand til at henføre disse oplysninger til den pågældende vare.

(60) På dette grundlag steg den samlede nettolikviditet fra driftsaktiviteter fra minus 22357710 EUR i 1999 til 188109683 EUR i undersøgelsesperioden.

Tabel 7

>TABELPOSITION>

(61) Udviklingen svarede til den likviditet i forbindelse med den pågældende vare, som kunne udskilles for et selskab. Det er imidlertid ikke muligt at drage en relevant konklusion om likviditeten i forbindelse med den pågældende vare alene, da to af selskaberne også anvendte deres produktionslinjer til at fremstille et udvalg af forskellige andre produkter af rustfrit stål, og det ikke er muligt at fordele afskrivningen på hver enkelt produkt. Det gennemsnitlige afkast af investeret kapital for de tre selskaber steg fra 3,6 % i 1999 til 6,9 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 8

>TABELPOSITION>

(62) Med hensyn til evnen til at tilvejebringe kapital blev det påvist, at EF-erhvervsgrenen er afhængig af finansiering inden for koncernen som deres vigtigste kilde til gældsfinansiering, hvilket tyder på, at deres mulighed for at tilvejebringe kapital ikke direkte havde noget at gøre med selskabernes årlige resultater og den deraf følgende solvenssituation. Udviklingen i denne indikator er derfor ikke relevant for skadesanalysen. Med hensyn til aktier som en kapitaliseringskilde for selskabet, er ingen af de tre selskaber noteret på børsen eller et sekundært marked.

Lagre

(63) Udviklingen i lagerbeholdningerne er ikke en relevant skadesindikator i denne procedure. Selskaberne i EF-erhvervsgrenen oplyste, at de kun fremstiller den pågældende vare på bestilling og således ikke ligger inde med lagre undtagen til levering eller af logistiske grunde og selv da kun i ubetydelige mængder. En udvikling i lagerbeholdningen skyldes således kun logistiske forhold og ikke en forværring af markedssituationen.

Beskæftigelse og lønninger

(64) Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt 12 % i den betragtede periode. Lønningerne steg samlet 5 % i den pågældende periode.

Produktivitet

(65) Produktiviteten for det samlede marked steg 31 % i den betragtede periode. Den steg 17 % i 2000, var næsten stabil i 2001 og steg så igen 14 % i undersøgelsesperioden, en afspejling af EF-erhvervsgrenens store investeringsbestræbelser (jf. betragtning 49).

Vækst

(66) EF-erhvervsgrenens andel af det frie marked faldt 6 %, et tegn på, at væksten i erhvervsgrenen var langt bagud i forhold til væksten på det samlede marked (som steg 16 %).

Dumpingmargenens omfang

(67) Virkningerne for EF-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargen kan ikke anses for at være ubetydelige i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

6. Konklusion om skade

(68) Importen fra USA er steget betydeligt, både i absolutte tal og med hensyn til markedsandel. I den betragtede periode øgedes den med mellem 6 og 8 procentpoint med hensyn til markedsandel. Importen havde desuden trykkende virkninger for priserne, hvilket bl.a. ses tydeligt af det omfattende prisunderbud, der blev konstateret på områder, hvor den amerikanske eksportør og EF-erhvervsgrenen konkurrerede om samme kunder.

(69) Selv om mange af disse økonomiske skadesindikatorer udviser en positiv tendens (dvs. priser, rentabilitet, salg, investeringer, likviditet, afkast af investeringer, kapacitet, produktivitet), viser en mere dybtgående analyse dog en situation med væsentlig skade. Først af alt var EF-erhvervsgrenens stilling på markedet stærkt svækket, hvilket er påvist ved et stort tab af markedsandele. Som nævnt ovenfor var der desuden et fald i EF-erhvervsgrenens priser mellem 2001 og undersøgelsesperioden, og dette gav til gengæld en lavere rentabilitet end den, der blev konstateret i 1997 i en situation uden dumping, trods betydelige forbedringer i produktiviteten, der blev opnået gennem lavere beskæftigelse og investeringer. Den omfattende dumpingmargen på 69,7 % viser, at for at fjerne dumpingen skulle den eksporterende producent hæve sine eksportpriser med 69,7 %, hvilket ville resultere i en betydelig formindskelse af selskabets markedsandel. Det er rimeligt at konkludere, at EF-erhvervsgrenen vil være i stand til at udfylde det meste af, om ikke hele den markedsandel, som den eksporterende producent efterlod. Priserne på varer til det bundne marked var også påvirket af dumpingimporten. Undersøgelsen viste, at priserne til bundne kunder er fastlagt ved kontrakt, så de afspejler markedsvilkårene. Da de var part i den samme gruppe som EF-erhvervsgrenen, blev det fastslået, at EF-erhvervsgrenen måtte anvende priser, som svarede til dem, den anvendte over for uafhængige kunder, hvis den ikke skulle ødelægge hele gruppens konkurrencedygtighed.

(70) Det konkluderes derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

D. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(71) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et sådant omfang, at der er tale om væsentlig skade. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kunne have skadet EF-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Virkningerne af dumpingimporten

(72) Importen fra USA steg kraftigt i den betragtede periode, nemlig 127 % i mængde og mellem 6 og 8 procentpoint målt i markedsandel. Der var et stort prisunderbud på 13,2 % mellem importen af varer med oprindelse i USA og EF-erhvervsgrenens priser (jf. betragtning 44 ff.).

(73) Virkningerne af dumpingimporten kan også belyses ved, at flere brugere, som tegnede sig for 13 % af det samlede forbrug i undersøgelsesperioden, besluttede at skifte fra EF-erhvervsgrenen og købe hos amerikanske producenter. Medens disse brugere kun plejede at købe meget små mængder hos amerikanske producenter i begyndelsen af den betragtede periode, købte de nu op mod 47 % af de varer, som den eneste samarbejdsvillige amerikanske producent eksporterede til Fællesskabet. Dette understreger, at den amerikanske producent øgede sin markedsandel i den betragtede periode på bekostning af EF-erhvervsgrenen.

(74) Mellem 1999 og undersøgelsesperioden svarede EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel på 6 procentpoint til stigningen i markedsandelen for importen fra USA. Navnlig faldt EF-erhvervsgrenens salg 5 procentpoint i 2001 med hensyn til markedsandel sammenlignet med det foregående år, og samtidig steg importen fra USA med mellem 6 og 7 procentpoint. Omvendt har EF-erhvervsgrenens salg til bundne kunder været stabilt siden 2000.

(75) Tabet af markedsandele og utilstrækkelige priser faldt også sammen med den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen, der viste sig ved en utilstrækkelig rentabilitet og en ugunstig udvikling i lønninger og beskæftigelse.

3. Virkningerne af andre faktorer

Import fra andre tredjelande

(76) Importen fra andre tredjelande steg fra 1425 tons i 1999 til 5893 tons i undersøgelsesperioden, og dens markedsandel steg fra 0,9 % i 1999 til 3,2 % i undersøgelsesperioden. Det meste af importen havde oprindelse i Japan. På grundlag af Eurostat-data var gennemsnitspriserne for den pågældende vare ved import fra tredjelande imidlertid højere end de tilsvarende priser ved import fra USA og EU. Denne import kan således ikke have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

Ikke-klagende EF-producenter

(77) EF-producenter af den pågældende vare, som ikke indgik i klagen, tegnede sig for en markedsandel på omkring 18 % i undersøgelsesperioden. I den berørte periode faldt deres salg 4 % og deres markedsandel 4 procentpoint. Disse producenters gennemsnitspriser lå desuden på samme niveau som de klagende producenters. Alt dette tyder på, at de befandt sig i samme situation som EF-erhvervsgrenen, dvs. at de blev forvoldt skade som følge af dumpingimporten. Det er derfor ikke muligt at konkludere, at andre EF-producenter har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

Kvaliteten af den pågældende vare importeret fra USA og forsyningsfordele

(78) Undersøgelsen viste, at den pågældende vare fra USA ikke er af høj kvalitet, og at der ikke er nogen tekniske fordele forbundet med den.

(79) Det forhold, at selskaberne i EF-erhvervsgrenen som påvist ikke ligger inde med lagre af den pågældende vare, da de fremstiller varen på bestilling inden for et meget kort tidsrum, indebærer ikke, at leveringstiden er længere end i forbindelse med importen fra USA. Der er derfor ingen tegn på, at kvalitet eller fordele i forbindelse med levering kunne have forårsaget væsentlig skade.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(80) Sammenfaldet i tid mellem stigningen i USA's eksport og markedsandel og det konstaterede underbud på den ene side og forværringen af EF-erhvervsgrenens situation på den anden side fører til den foreløbige konklusion om, at den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldes dumpingimporten af varer med oprindelse i USA.

(81) Den utilstrækkelige udvikling af det frie marked kom desuden ikke til udtryk på det bundne marked. Dette gav senere prisstagnering og begrænset fortjeneste. Det var på det frie marked, hvor EF-erhvervsgrenen var i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, at den skadevoldende situation var tydelig. Indikatorerne for det bundne marked, hvor importen ikke var i direkte konkurrence med EF-erhvervsgrenen, viste en positiv tendens.

(82) Analysen af to store brugeres køb viste, at selskaberne i den betragtede periode havde erstattet deres indkøb hos EF-erhvervsgrenen med indkøb hos selskabet i USA.

(83) Det konkluderes også foreløbigt, at ikke-klagende producenter ikke kan have været årsag til den negative udvikling for EF-erhvervsgrenen, da deres svar på spørgsmål fra Kommissionen viste, at de også havde lidt skade som følge af dumpingimporten. Endelig viste undersøgelser, at der ikke var nogen betydelige kvalitetsmæssige eller tekniske fordele ved den pågældende vare importeret fra USA sammenlignet med varen fra EU.

(84) Det konstateredes, at der ikke var andre faktorer, som kunne belyse en sådan forværring af EF-erhvervsgrenens situation.

(85) Da Kommissionen ved undersøgelsen omhyggeligt adskilte og analyserede alle kendte faktorer og foreløbigt fastslog, at ingen af deres virkninger var af en sådan art, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumping og skade, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra det pågældende land var årsagen til den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

E. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkninger

(86) I overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om det ville stride mod Fællesskabets interesser at indføre antidumpingforanstaltninger. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en undersøgelse af alle involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenen, importørerne, forhandlerne og brugerne af den pågældende vare.

(87) For at vurdere eventuelle virkninger af, om der indføres eller ikke indføres foranstaltninger, anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle interesserede parter, som den vidste var berørt af sagen, eller som selv gav sig til kende. Kommissionen sendte spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, tre andre EF-producenter, syv importører, ti brugere og seksten leverandører af råmaterialer. Der blev modtaget besvarelser fra de tre producenter, som udgør EF-erhvervsgrenen, de tre andre EF-producenter, seks forbundne importører og syv brugere.

(88) På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om dumping, EF-erhvervsgrenens situation og årsagssammenhæng var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i denne sag.

2. EF-erhvervsgrenen

(89) Der er forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade som angivet i betragtning 68 og nedenfor.

(90) Hvis der indføres antidumpingforanstaltninger, vil det give EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå samme fortjeneste, som den ville have været i stand til at opnå uden dumpingimport, og således drage fordel af udviklingen på markedet i Fællesskabet.

(91) Indføres der ikke antidumpingforanstaltninger, er der sandsynlighed for, at de negative tendenser for EF-erhvervsgrenen vil fortsætte: Navnlig vil markedsandelen formindskes yderligere, og rentabiliteten vil stadig ligge under det niveau, det var muligt at opnå i forbindelse med den pågældende vare i en situation uden dumping.

3. Brugere

(92) Brugerne af den pågældende vare er først og fremmest producenter af udstødningssystemer til bilindustrien. De er fortrinsvis etableret i Det Forenede Kongerige, Italien, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Belgien. De samarbejdsvillige brugere tegnede sig kun for 24 % af forbruget på det frie marked i undersøgelsesperioden. Men de tegnede sig ikke desto mindre for 91 % af den samlede import fra USA i samme periode. Oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere var således meget repræsentative for situationen for brugere, som henter varen fra USA, hvorimod de til gengæld ikke gav et nøjagtigt billede af situationen for den resterende del af brugerne, som ikke købte varen fra USA i samme omfang. Analysen skal derfor ses på baggrund af disse begrænsninger.

(93) Alle samarbejdsvillige brugere var imod, at der indføres antidumpingforanstaltninger, idet de hævdede, at de ville lide tab, og antydede, at de måske ville blive tvunget til at etablere deres virksomhed uden for EU, hvis der blev indført antidumpingtold.

(94) Den pågældende vare udgør i gennemsnit 15 % af de samlede produktionsomkostninger til udstødningssystemer. Som nævnt i betragtning 42 tegnede importen fra USA sig for en markedsandel på mellem 12 % og 14 % i undersøgelsesperioden. Hvis importørerne væltede hele toldbeløbet over på kunderne i form af en prisstigning, og den nuværende markedsandel for import fra USA tages i betragtning, ville de samlede produktionsomkostninger for alle brugere af udstødningssystemer i værste fald stige med omkring 0,4 %.

(95) Indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville heller ikke skabe forsyningsmangel for brugerne af den pågældende vare, da formålet med nævnte foranstaltninger ikke er at stoppe al import af den pågældende vare fra USA, men at genskabe redelige handelsvilkår. Som allerede nævnt øgede EF-erhvervsgrenen sine investeringer i anlæg og maskiner i forbindelse med den pågældende vare med 43 %. Specielt et selskab (det mest repræsentative med hensyn til salgsmængde) øgede sin produktionskapacitet med 41 % i den betragtede periode. Så selv om producenterne i USA besluttede at standse eksporten af den pågældende vare, er producenterne i EF de største leverandører i verden af den pågældende vare og har med tiden fået skabt kapacitet nok til at kunne dække en hvilken som helst stigning i efterspørgslen.

4. Ikke-forbundne importører

(96) Der blev sendt spørgeskemaer ud til et antal angiveligt ikke-forbundne importører. Ingen af dem svarede. I mangel af samarbejdsvilje konkluderes det foreløbigt, at ikke-forbundne importører ikke ville blive berørt af stærkt negative virkninger, hvis der blev indført antidumpingforanstaltninger.

5. Konkurrence og handelsforvridende virkninger

(97) Det amerikanske selskab fremførte, at EF-erhvervsgrenen er stærkt koncentreret, og at den havde en fortid med konkurrencebegrænsende forretningsmetoder. Koncentrationsniveauet ville imidlertid ikke blive ændret med indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Selv om et selskab har en stærk position på markedet, betyder dette ikke nødvendigvis, at det automatisk benytter sig af den.

(98) Det skal også understreges, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at genskabe redelige handelsvilkår på markedet i EU og ikke at udelukke eller begrænse antallet af deltagere på markedet.

(99) Der findes seks producenter af den pågældende vare i Fællesskabet:

- Ugine SA, Frankrig

- Ugine & ALZ Belgium NV, Belgien

- ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni SpA, Italien

- ThyssenKrupp Nirosta GmbH, Tyskland

- Acerinox SA, Spanien

- Avesta Polarit Oyj Abp, Det Forenede Kongerige.

(100) Af ovennævnte selskaber hører Ugine France og Ugine ALZ Belgium på den ene side og ThyssenKrupp Terni og ThyssenKrupp Nirosta på den anden side til den samme gruppe af selskaber (henholdsvis Arcelor og Thyssen Krupp Steel).

(101) Selv hvis man antager, at der ikke er konkurrence mellem selskaber, der er integreret i den samme gruppe, er der alligevel en betydelig konkurrence i Fællesskabet, da der er fire andre leverandører af den pågældende vare, som stadig er konkurrenter.

(102) Selv i det ekstreme tilfælde, at de amerikanske selskaber beslutter sig for at standse eksporten af den pågældende vare efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, ville konkurrenceniveauet mellem de forskellige producenter i EF stadig være tilstrækkeligt højt, og der ville stadig være et stort antal forsyningskilder, og endnu vigtigere, forsyningerne fra Japan kunne stige.

(103) Der blev ikke forelagt beviser for konkurrencebegrænsende adfærd fra EF-erhvervsgrenens side i den betragtede periode.

6. Konklusion om Fællesskabets interesser

(104) Under hensyntagen til alle ovennævnte faktorer konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger.

F. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(105) De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af den told, der er nødvendig til at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, blev det fastslået, at foranstaltningerne skulle give EF-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine omkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumping.

(106) Undersøgelsen viste, at industrien for rustfrit stål i Fællesskabet har opnået rimelige rentabilitetsniveauer som følge af nedsættelsen af produktionsomkostningerne og stigningen i produktiviteten i de sidste fem år. Navnlig giver den pågældende vare en rentabilitet, som er mere stabil og højere end den, der normalt konstateres for sektoren for rustfrit stål, jf. betragtning 56.

(107) Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenen i perioder uden dumpingimport (dvs. 1997) opnåede en fortjenstmargen på 8,35 % i forbindelse med den pågældende vare. Som anført i betragtning 51 foretog EF-erhvervsgrenen efter 1997 store investeringer i produktionsteknologi, hvilket førte til omfattende omkostningsnedsættelser og en kraftig stigning i produktiviteten (+ 31 % i den pågældende periode).

(108) Som følge af de særlige forhold ved den pågældende vare og det marked, hvor den anvendes, er fortjenesten som angivet i betragtning 56 ff. almindeligvis højere end for andre produkter af rustfrit stål, som i højere grad er underlagt de økonomiske konjunkturer. Det er som angivet i betragtning 69 også rimeligt at konkludere, at EF-erhvervsgrenen ville have haft et større salg uden en situation med dumping, og den ville således have kunnet øge udbyttet og nedbringe sine omkostninger gennem stordriftsfordele.

(109) I perioder, hvor der ikke fandt dumping sted (dvs. 1997), opnåede EF-erhvervsgrenen en fortjenstmargen på 8,35 % for den pågældende vare. Efter 1997 foretog den imidlertid store investeringer og indførte nye produktionsanlæg og produktionslinjer med høj teknologi med nedsættelse af de direkte fremstillingsomkostninger og en betydelig stigning i produktiviteten til følge. Som angivet i betragtning 65 steg produktiviteten til 31 % i den betragtede periode. I en situation uden dumping burde man derfor kunne forvente en højere fortjenstmargen end de 8,35 %, der blev opnået i 1997.

(110) I betragtning af ovenstående fastslår Kommissionen foreløbigt, at der bør regnes med en fortjenstmargen på 9 % før skat, da EF-erhvervsgrenen allerede var i stand til at opnå 8,35 % i en situation uden dumping og inden omfattende investeringer.

(111) Den prisforhøjelse, der er nødvendig, blev så fastsat på grundlag af en sammenligning i samme handelsled af den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat til beregningen af prisunderbud og den ikke skadevoldende pris for samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Som det var tilfældet med underbudsberegningen, blev skadesmargenen beregnet på grundlag af sammenlignelige typer, der solgtes til de samme kunder.

(112) Den ikke skadevoldende pris blev fastlagt ved at justere EF-erhvervsgrenens priser, så de afspejlede ovennævnte fortjenstmargen på 9 %. Forskellen som følge af denne sammenligning blev så udtrykt i procent af den samlede importværdi, cif.

2. Midlertidige foranstaltninger

(113) På baggrund af ovenstående fastslås det, at der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen bør indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare fra USA på samme niveau som den konstaterede skadesmargen, da denne er lavere end dumpingmargenen.

(114) På grundlag af ovenstående fastsættes den midlertidige told til følgende:

>TABELPOSITION>

(115) Den midlertidige antidumpingtoldsats for et individuelt selskab, der er fastlagt i denne forordning, er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret for dette selskab som led i undersøgelsen. Denne toldsats finder derfor (i modsætning til den landsdækkende told, der gælder for "alle andre selskaber") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskabet og dermed af de specifikt nævnte retlige enheder. Importerede varer fremstillet af et andet selskab, som ikke specifikt er nævnt med navn og adresse i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med det specifikt nævnte, kan ikke nyde godt af denne sats og skal være omfattet af den toldsats, der gælder for "alle andre selskaber".

(116) Alle anmodninger om anvendelse af denne antidumpingtoldsats for et individuelt selskab (f.eks. efter en ændring af enhedens navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) skal omgående rettes til Kommissionen(6) med angivelse af alle relevante oplysninger, navnlig alle ændringer af selskabets aktiviteter med tilknytning til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i forbindelse med f.eks. den pågældende navneændring eller ændring af produktions- og salgsenhederne. Kommissionen vil i fornødent omfang efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen tilsvarende ved at ajourføre listen over selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

G. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(117) Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Desuden bør det anføres, at alle afgørelser vedrørende indførelsen af told i forbindelse med denne forordning er foreløbige og kan tages op på ny med henblik på indførelse af endelige foranstaltninger -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af visse koldtvalsede flade produkter af rustfrit stål, med et indhold af kulstof på under 0,15 vægtprocent, et indhold af chrom på mellem 10,5 og 18 vægtprocent og et indhold af nikkel på under 2,5 vægtprocent, i standardkvalitet AISI 409/409L (EN 1.4512), AISI 441 (EN 1.4509) og AISI 439 (EN 1.4510), henhørende under KN-kode ex 7219 31 00 (Taric-kode 7219 31 00 10 ), ex 7219 32 90 (Taric-kode 7219 32 90 10 ), ex 7219 33 90 (Taric-kode 7219 33 90 10 ), ex 7219 34 90 (Taric-kode 7219 34 90 10 ), ex 7219 35 90 (Taric-kode 7219 35 90 10 ), ex 7220 20 10 (Taric-kode 7220 20 10 10 ), ex 7220 20 39 (Taric-kode 7220 20 39 10 ), ex 7220 20 59 (Taric-kode 7220 20 59 10 ) og ex 7220 20 99 (Taric-kode 7220 20 99 10 ) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

2. Den midlertidige antidumpingtold for den i stk. 1 beskrevne vare fastsættes til følgende:

>TABELPOSITION>

3. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den i stk. 1 omhandlede vare er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4. EF-toldkodeksen og de dermed forbundne bestemmelser finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Interesserede parter kan inden for en frist på en måned fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden anmode om offentliggørelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt af Kommissionen, jf. dog artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 384/96.

2. I henhold til artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 kan de berørte parter inden for en frist på en måned fra nærværende forordnings ikrafttræden anmode om en høring vedrørende analysen af Fællesskabets interesser og fremsætte bemærkninger til anvendelsen af denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes for en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 2003.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1.

(3) EFT C 314 af 17.12.2002, s. 3.

(4) Af hensyn til fortroligheden angives intervaller.

(5) I undersøgelsesperioden udgjorde disse 13 % af det samlede forbrug og 47 % af eksporten fra det eneste samarbejdsvillige selskab i USA.

(6) Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Handel

J-79 05/16

Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles.