Kommissionens henstilling

af 10. januar 2003

om et koordineret program for offentlig levnedsmiddelkontrol i 2003

(meddelt under nummer K(2002) 5556)

(EØS-relevant tekst)

(2003/10/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

som henviser til Rådets direktiv 89/397/EØF af 14. juni 1989 om offentlig kontrol med levnedsmidler(1), særlig artikel 14, stk. 3,

efter høring af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Med henblik på at sikre det indre markeds funktion er det nødvendigt at tilrettelægge koordinerede levnedsmiddelkontrolprogrammer på fællesskabsplan, der er udformet med henblik på at forbedre en harmoniseret gennemførelse af medlemsstaternes offentlige kontrol.

(2) I sådanne programmer lægges der vægt på overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, beskyttelse af folkesundheden, forbrugerinteresser og fair handelspraksis.

(3) Ifølge artikel 3 i Rådets direktiv 93/99/EØF af 29. oktober 1993 om supplerende bestemmelser vedrørende offentlig kontrol med levnedsmidler(2) skal de laboratorier, som der henvises til i artikel 7 i direktiv 89/397/EØF, opfylde kriterierne i EN 45000-standarderne, som nu er erstattet af EN ISO 17025:2000.

(4) Resultaterne af den samtidige gennemførelse af nationale programmer og koordinerede programmer kan give oplysninger og erfaring, som kan danne grundlaget for fremtidige kontrolaktiviteter og fremtidig lovgivning,

HENSTILLER:

1. I 2003 bør medlemsstaterne gennemføre tilsyn og kontrol, bl.a. prøvetagning og analysering af disse prøver på laboratorier, når dette er påkrævet, med henblik på:

- at overvåge, om olivenolie er tydeligt og korrekt mærket i overensstemmelse med EF-reglerne

- at vurdere sikkerheden ved visse fiskerivarer (den bakteriologiske sikkerhed ved kogte krebsdyr og bløddyr og histaminindholdet i fiskearter af familierne Scombridae, Clupeidae, Engraulidae og Coryphaenidae).

2. Selv om det i denne henstilling ikke er fastsat, hvor mange prøveudtagninger og/eller tilsyn, der skal foretages, bør medlemsstaterne sikre, at der foretages tilstrækkeligt mange til at give et overblik over det pågældende emne i hver medlemsstat.

3. Medlemsstaterne bør tilvejebringe de krævede oplysninger og følge udformningen af registreringsskemaerne i bilaget til denne henstilling for derved i højere grad at gøre resultaterne sammenlignelige. Oplysningerne bør sendes til Kommissionen senest den 1. maj 2004 ledsaget af uddybende forklaringer.

4. Levnedsmidler, der skal analyseres i medfør af dette program, bør forelægges laboratorier, der opfylder bestemmelserne i artikel 3 i direktiv 93/99/EØF. Hvis der imidlertid i en medlemsstat ikke findes laboratorier, der kan påtage sig bestemte analyser, som er omfattet af denne henstilling, kan medlemsstaten også udpege andre laboratorier, som kan udføre disse analyser.

5. Mærkning af olie fremstillet af oliven

5.1. Programmets anvendelsesområde

I 2001 blev der konstateret et problem med kontaminering med polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH, f.eks. benzo[a]pyren) i den lavkategoriolie, der kendes som olie af olivenpresserester. Medlemsstaterne påviste ved deres undersøgelser et problem ved mærkningen af forskellige kategorier af olie fremstillet af oliven, hvor der herskede forvirring med hensyn til olie af olivenpresserester, olivenolie og jomfruolie. Dette gjorde det vanskeligt at styre kontamineringsproblemet. Der blevet fundet ukorrekte eller vildledende varemærkninger vedrørende kategorien/kategorierne af olie i de markedsførte produkter. Det blev endvidere påvist, at der muligvis foregik ulovlig blanding af lavkategoriolie med produkter af højere kategori. Ikke alene vildleder dette forbrugerne, men det udgør også en risiko for folkesundheden, når der eventuelt forekommer kontamineret lavkategoriolie.

Formålet med denne del af programmet er at kontrollere, om olieprodukter fremstillet af oliven er korrekt mærket, for at sikre, at der ikke foregår ulovlig blanding med anvendelse af muligvis kontamineret lavkategoriolie, som evt. kan udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne. Det vil medvirke til risikostyringen i forhold til eventuelt kontamineret olie og til at undgå vildledning af forbrugerne.

5.2. Prøveudtagnings- og analysemetoder

Medlemsstatens kompetente myndigheder bør gennemføre kontrol, om muligt inkl. dokumentkontrol, i produktionsleddet inden markedsføringen, i detailleddet vedrørende produkter til direkte salg til forbrugerne og på relevante steder i engrosleddet vedrørende produkter bestemt til storkøkkener og lignende. Formålet med kontrollen er at verificere, om mærkningen af olie fremstillet af oliven er nøjagtig for så vidt angår kategorien/kategorierne af olie i produktet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler(3), Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer(4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 af 13. juni 2002 om handelsnormer for olivenolie(5).

Der bør udtages prøver, der analyseres med henblik på at bestemme oliebestanddelene i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91(6) og (EF) nr. 796/2002(7).

Det er op til medlemsstaternes relevante myndigheder at vurdere, på hvilket niveau prøverne generelt skal tages.

Resultaterne af kontrollen bør registreres på skemaet i bilag I.

6. Sikkerheden ved fiskerivarer: den bakteriologiske sikkerhed ved kogte krebsdyr og bløddyr

6.1. Programmets anvendelsesområde

Den mikrobiologiske kvalitet af kogte krebsdyr og bløddyr er ofte kritisk. Disse produkter kan typisk danne grundlag for vækst af mange forskellige mikroorganismer. Dertil kommer, at særlige produktionsforhold, f.eks. kogning om bord på fiskerfartøjer, nedkøling med havvand, intensiv behandling og lang transport, gør dem modtagelige for uønsket mikrobiologisk kontaminering og vækst.

I Kommissionens beslutning 93/51/EØF(8) er der fastsat nogle mikrobiologiske kriterier for de pågældende produkter. Kriterierne omfatter slutproduktkriterier for Staphylococcus aureus og Salmonella og forarbejdningskriterier for Escherichia coli, thermotolerante coliforme bakterier og mesofile aerobe bakterier. På det seneste er der i særlig grad blevet fokuseret på risikoen for menneskers sundhed i forbindelse med forekomst af patogen Vibrio parahaemolyticus i denne produkttype. Der foreligger dog endnu ikke tilstrækkelige videnskabelige oplysninger til, at der kan fastsættes kriterier i EF-lovgivningen for denne patogen/produkt-kombination.

Formålet med denne del af programmet er at undersøge den mikrobiologiske sikkerhed ved kogte krebsdyr og bløddyr med henblik på at fremme et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og at indsamle oplysninger om prævalensen af patogene mikroorganismer og indikatormikroorganismer i de pågældende produkter.

6.2. Prøveudtagnings- og analysemetoder

Undersøgelserne bør omfatte kogte krebsdyr og bløddyr, inden de markedsføres, i produktionsleddet og i markedsføringsleddet. Medlemsstaternes relevante myndigheder bør udtage repræsentative prøver af produkterne i produktionsleddet og i detailleddet med henblik på at kontrollere forekomsten af Salmonella og kimtallet for Staphylococcus aureus og Escherichia coli og totalkimtallet for Vibrio parahaemolyticus. Stikprøverne, som hver udgør mindst 100 g, bør behandles på en hygiejnisk måde, anbringes i kølebeholdere og straks sendes til laboratoriet med henblik på analyse.

Det er op til medlemsstaternes relevante myndigheder at vurdere, på hvilket niveau prøverne generelt skal tages.

Laboratorierne har lov til selv at vælge, hvilken metode de vil anvende, under forudsætning af at resultaternes kvalitet svarer til de mål, der skal nås. Med hensyn til påvisning af Salmonella henstilles det, at man anvender den seneste udgave af ISO 6579-standarden, med hensyn til Staphylococcus aureus henstilles det, at man anvender den seneste udgave af EN/ISO 6888-1,2-standarden, med hensyn til Escherichia coli henstilles det, at man anvender den seneste udgave af ISO 16649-1,2,3-standarden, og med hensyn til Vibrio parahaemolyticus henstilles det, at man anvender den seneste udgave af ISO 8914-standarden med MPN-metode(9). Der kan også anvendes andre tilsvarende metoder, der er anerkendt af de relevante myndigheder.

Resultaterne af kontrollen bør registreres på skemaet i bilag II.

7. Sikkerheden ved fiskerivarer: histaminindholdet i visse fiskearter

7.1. Programmets anvendelsesområde

Forbrugerne kan blive syge af at indtage fiskerivarer, der har et højt histaminindhold. Histaminer og andre aminer dannes som følge af visse bakteriers vækst, der skyldes uhensigtsmæssige tids- og temperaturforhold og uhygiejnisk praksis i forbindelse med høst, opbevaring, forarbejdning og distribution af fiskerivarer. Fisk af familierne Scombridae, Clupeidae, Engraulidae og Coryphaenidae, der omfatter tun, sardin, makrel, søøre osv. er dem, der hyppigst forårsager fødevareforgiftning på grund af deres store indhold af aminosyren histidin, som anses for forløber for histamin. I Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(10) fastsættes der sikkerhedskrav vedrørende de tilladte grænseværdier for histamin, prøveudtagning og analysemetoder.

Formålet med denne del af programmet er at kontrollere, om markedsførte fiskerivarer overholder de grænseværdier for histamin, der er fastsat i EF-lovgivningen, med henblik på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

7.2. Prøveudtagnings- og analysemetoder

Medlemsstaterne bør foretage kontrol på auktioner og engrosmarkeder, produktionsvirksomheder og i detailleddet med henblik på at kontrollere, om fiskerivarer overholder nedenstående grænseværdier for histamin. Kontrollen bør omfatte fisk af familierne Scombridae, Clupeidae, Engraulidae og Coryphaenidae, såvel ferske som frosne og både tilberedte, forarbejdede og konserverede.

I henhold til direktiv 91/493/EØF skal der udtages ni prøver af hvert parti. De skal opfylde følgende krav:

- middelværdien må ikke være over 100 ppm

- to prøver kan have en værdi på over 100 ppm, men under 200 ppm

- ingen prøve må have en værdi på over 200 ppm.

Produkter, der har gennemgået en behandling med enzymmodning i saltlage, kan dog have et højere histaminindhold, men det må ikke overstige det dobbelte af ovennævnte værdier.

Undersøgelser bør foretages efter pålidelige, videnskabeligt anerkendte metoder, såsom højtryksvæskechromatografi (HPLC).

Det er op til medlemsstaternes relevante myndigheder at vurdere, på hvilket niveau prøverne generelt skal tages.

Resultaterne af kontrollen bør registreres på skemaet i bilag III.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. januar 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 186 af 30.6.1989, s. 23.

(2) EFT L 290 af 24.11.1993, s. 14.

(3) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

(4) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66.

(5) EFT L 155 af 14.6.2002, s. 27.

(6) EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1.

(7) EFT L 128 af 15.5.2002, s. 8.

(8) EFT L 13 af 21.1.1993, s. 11.

(9) Der anvendes en 3 x 3 MPN-metode med alkalisk saltpeptonvand (ASPW) som berigelseskultur på følgende måde: Der fremstilles en første 10-1-suspension af fødevaren samt to tifoldsfortyndinger heraf (dvs. 10-2- og 10-3-suspensioner), hvor ASPW anvendes som fortyndingsvæske. For hver fortynding tilsættes 1 ml til hvert af 3 rør, der indeholder 9 ml af enkeltstyrke-ASPW. Procedurerne for inkubation, subkultur og identifikation gennemføres ifølge ISO 8914. Et rør, der viser en bekræftet forekomst af V. parahaemolyticus, betragtes som positiv. MPN-tabeller findes i bilag B til ISO 4831. Multiplikation af MPN-indekset med 10 giver V. parahaemolyticus-kimtallet pr. gram.

(10) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

BILAG I

>PIC FILE= "L_2003007DA.007902.TIF">

BILAG II

>PIC FILE= "L_2003007DA.008002.TIF">

BILAG III

>PIC FILE= "L_2003007DA.008102.TIF">