32003D0669

2003/669/EF: Kommissionens beslutning af 12. september 2003 om ændring af beslutning 2003/56/EF om sundhedscertifikater for import af levende dyr og animalske produkter fra New Zealand (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3248)

EU-Tidende nr. L 237 af 24/09/2003 s. 0007 - 0018


Kommissionens beslutning

af 12. september 2003

om ændring af beslutning 2003/56/EF om sundhedscertifikater for import af levende dyr og animalske produkter fra New Zealand

(meddelt under nummer K(2003) 3248)

(EØS-relevant tekst)

(2003/669/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets afgørelse 97/132/EF af 17. december 1996 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsmæssige foranstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter(1), senest ændret ved afgørelse 2002/957/EF(2), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I bilag V til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter, i det følgende benævnt "aftalen", fastsættes der sundhedsforanstaltninger for fersk kød, kødprodukter og visse andre animalske produkter, som indgår i samhandelen med New Zealand. Afhængigt af, om disse foranstaltninger er ligestillede med dem, der kræves af EF, skal der i henhold til bilag VII til aftalen anvendes relevante officielle sundhedscertifikater i handelen med disse produkter med New Zealand.

(2) Ved Kommissionens beslutning 2003/56/EF(3), senest ændret ved beslutning 2003/385/EF(4), fastsættes der bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat og forlæg til officielle sundhedscertifikater, som skal anvendes ved import fra New Zealand af levende dyr og animalske produkter. Hvis det er fastslået, at sundhedsforanstaltningerne er fuldstændigt ligestillede, kan der anvendes forenklede certifikater som vist i beslutningens bilag II-V.

(3) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier(5), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003(6), fastsættes der særlige betingelser for udstedelse af certifikat for dyr og animalske produkter for at forebygge spredning af transmissible spongiforme encephalopatier.

(4) Bilag I til beslutning 2003/56/EF bør ændres for at tage hensyn til nylige ændringer af forordning (EF) nr. 650/2003 og for at afspejle, at flere sundhedsforanstaltninger for fersk kød, kødprodukter og visse andre animalske produkter, som indgår i samhandelen med New Zealand, for nylig er blevet anerkendt som ligestillede.

(5) Beslutning 2003/56/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I til beslutning 2003/56/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 30. september 2003.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. september 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 57 af 26.2.1997, s. 4.

(2) EFT L 333 af 10.12.2002, s. 13.

(3) EFT L 22 af 25.1.2003, s. 38.

(4) EUT L 133 af 29.5.2003, s. 87.

(5) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(6) EUT L 95 af 11.4.2003, s. 15.

BILAG

"BILAG I

GLOSSAR

AN Tildelt nummer (et nummer, der vilkårligt tildeles en bestemt vare, og som står på certifikatet)

Kanalisering Som beskrevet i kapitel XI, punkt 7, i bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002(1)

N/A Ikke gældende

Andre produkter Som defineret i artikel 2, litra b), i Rådets direktiv 77/99/EØF(2)

PNHC Medlemsstatens gældende nationale sundhedsbetingelser i overensstemmelse med EF-retten. Indtil der er vedtaget EF-regler, gælder de nationale regler fortsat, såfremt de er i overensstemmelse med traktatens almindelige bestemmelser.

Liste over levende dyr og animalske produkter

>TABELPOSITION>

(1) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

(2) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1."