32003D0642

2003/642/RIA: Rådets afgørelse 2003/642/RIA af 22. juli 2003 om anvendelse på Gibraltar af konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater

EU-Tidende nr. L 226 af 10/09/2003 s. 0027 - 0027


Rådets afgørelse 2003/642/RIA

af 22. juli 2003

om anvendelse på Gibraltar af konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater(1) (i det følgende benævnt "konventionen om bestikkelse"), og

og ud fra følgende betragtninger:

(1) Konventionen om bestikkelse blev udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 1997.

(2) Konventionen om bestikkelse indeholder ingen bestemmelser om dens anvendelse på Gibraltar.

(3) Konventionen om bestikkelse og flere andre konventioner, der er udarbejdet på samme grundlag, blev indgået i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union før den 1. juni 2000(2) og blev ikke på det tidspunkt udvidet til også at omfatte Gibraltar.

(4) Det Forenede Kongerige har ansvaret for Gibraltars internationale forbindelser.

(5) Det er ønskeligt, at konventionen om bestikkelse finder anvendelse på Gibraltar -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Konventionen om bestikkelse finder anvendelse på Gibraltar.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og har virkning fra dagen for offentliggørelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2003.

På Rådets vegne

G. Alemanno

Formand

(1) EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.

(2) Den dato, hvor ordningerne mellem Spanien og Det Forenede Kongerige vedrørende Gibraltars myndigheder i forbindelse med EU- og EF-instrumenter og tilknyttede traktater trådte i kraft.