32003D0455

2003/455/EF: Kommissionens afgørelse af 12. juni 2003 om tilpasning af de justeringskoefficienter, der finder anvendelse fra den 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 2002 på vederlag til tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, som gør tjeneste i tredjelande

EU-Tidende nr. L 152 af 20/06/2003 s. 0084 - 0085


Kommissionens afgørelse

af 12. juni 2003

om tilpasning af de justeringskoefficienter, der finder anvendelse fra den 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 2002 på vederlag til tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber, som gør tjeneste i tredjelande

(2003/455/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, som fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(1) og senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 2265/2002(2), særlig artikel 13, stk. 2, i bilag X, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 101/2003(3) fastsattes i medfør af artikel 13, stk. 1, i bilag X til vedtægten de justeringskoefficienter, hvormed de lønninger korrigeres fra 1. juli 2002, der i tjenestestedets valuta udbetales til tjenestemænd ansat i tredjelande.

(2) Kommissionen har i de seneste måneder foretaget forskellige tilpasninger af disse justeringskoefficienter(4) i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i bilag X til vedtægten.

(3) Fra 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 2002 bør visse af disse justeringskoefficienter tilpasses, idet de statistiske oplysninger, som Kommissionen råder over, har vist, at ændringerne i leveomkostningerne, målt efter justeringskoefficienten og den tilsvarende vekselkurs, for nogle tredjelandes vedkommende har oversteget 5 % siden den sidste fastsættelse eller tilpasning af koefficienterne -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Med virkning fra 1. august, 1. september, 1. oktober, 1. november og 1. december 2002 tilpasses de justeringskoefficienter, der finder anvendelse på lønninger, som i tjenestestedets valuta udbetales til tjenestemænd ansat i tredjelande, som anført i bilaget.

Til beregning af disse vederlag anvendes de vekselkurser, der blev brugt ved gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for den måned, der gik forud for den i foregående afsnit omhandlede dato.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2003.

På Kommissionens vegne

Christopher Patten

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(2) EFT L 347 af 20.12.2002, s. 1.

(3) EFT L 16 af 22.1.2003, s. 1.

(4) EFT L 321 af 26.11.2002, s. 45.

BILAG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>