32003D0302

2003/302/EF: Kommissionens beslutning af 25. april 2003 om særlige betingelser for indførsel af fiskevarer fra Sri Lanka (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1286)

EU-Tidende nr. L 110 af 03/05/2003 s. 0006 - 0011


Kommissionens beslutning

af 25. april 2003

om særlige betingelser for indførsel af fiskevarer fra Sri Lanka

(meddelt under nummer K(2003) 1286)

(EØS-relevant tekst)

(2003/302/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er på Kommissionens vegne foretaget en inspektion i Sri Lanka for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskevarer til Fællesskabet.

(2) Bestemmelserne i Sri Lankas lovgivning om sundhedsinspektion og -kontrol af fiskevarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat i direktiv 91/493/EØF.

(3) Navnlig er "Department of Fisheries and Aquatic Resources (DFAR) of the Ministry of Fisheries and Ocean Resources" i stand til effektivt at føre kontrol med, om den gældende lovgivning overholdes.

(4) DFAR har officielt forsikret, at standarderne for sundhedskontrol og -overvågning af fiskevarer som fastsat i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF vil blive overholdt, og at hygiejnekrav svarende til dem, der er fastsat i nævnte direktiv, vil blive opfyldt.

(5) Der bør fastsættes nærmere bestemmelser for fiskevarer, der indføres til Fællesskabet fra Sri Lanka, i overensstemmelse med direktiv 91/493/EØF.

(6) Det er også nødvendigt at opstille en liste over godkendte virksomheder, fabriksfartøjer og kølehuse samt en liste over fryseskibe, som er udstyret i overensstemmelse med kravene i Rådets direktiv 92/48/EØF af 16. juni 1992 om fastsættelse af minimumshygiejneregler for fiskerivarer fremstillet om bord på visse fartøjer i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 91/493/EØF(3). Disse lister skal opstilles på grundlag af en meddelelse fra DFAR til Kommissionen.

(7) Nærværende beslutning bør anvendes 45 dage efter dens offentliggørelse for at give importørerne den nødvendige overgangsperiode.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

"Department of Fisheries and Aquatic Resources (DFAR) of the Ministry of Fisheries and Ocean Resources" er den ansvarlige myndighed i Sri Lanka for kontrol og attestering af, at fiskevarer opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF.

Artikel 2

Fiskevarer, der indføres til Fællesskabet fra Sri Lanka, skal opfylde artikel 3, 4 og 5.

Artikel 3

1. Hver sending skal ledsages af originalen af et nummereret sundhedscertifikat, der er behørigt udfyldt, underskrevet og dateret, og som kun består af ét blad, jf. modellen i bilag I.

2. Certifikatet skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres.

3. Certifikatet skal indeholde DFAR-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt DFAR's officielle stempel i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet.

Artikel 4

Fiskevarerne skal komme fra autoriserede virksomheder, fabriksfartøjer eller kølehuse eller registrerede fryseskibe, der er opført på listen i bilag II.

Artikel 5

Alle pakninger skal med uudslettelig skrift være forsynet med ordene "SRI LANKA" og oprindelsesvirksomhedens, -fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisations-/registreringsnummer, medmindre der er tale om frosne fiskevarer i løs afladning til konservesfremstilling

Artikel 6

Denne beslutning anvendes fra den 17. juni 2003.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.

BILAG I

>PIC FILE= "L_2003110DA.000902.TIF">

>PIC FILE= "L_2003110DA.001001.TIF">

BILAG II

LISTE OVER VIRKSOMHEDER OG FARTØJER

>TABELPOSITION>

Kategoribetegnelse:

FV: Forarbejdningsvirksomhed.