2003/168/EF: Kommissionens afgørelse af 11. marts 2003 om oprettelse af EF-Rådet for Energy Star-programmet (Energy Star-Rådet)
EU-Tidende nr. L 067 af 12/03/2003 s. 0022 - 0024
Kommissionens afgørelse af 11. marts 2003 om oprettelse af EF-Rådet for Energy Star-programmet (Energy Star-Rådet) (2003/168/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2422/2001 af 6. november 2001 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr(1), særlig artikel 8, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til forordning (EF) nr. 2422/2001 skal Kommissionen oprette EF-Rådet for Energy Star-programmet (i det følgende kaldet "Energy Star-Rådet") til at overvåge gennemførelsen af EF's Energy Star-program som fastsat i aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr(2). (2) Energy Star-Rådet sammensættes af nationale repræsentanter, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 2422/2001, og interessegrupper, jf. den vejledende angivelse i forordningen - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Hermed oprettes EF-Rådet for Energy Star-programmet, "Energy Star-Rådet". Artikel 2 1. Formandskabet i Energy Star-Rådet indehaves af Kommissionen repræsenteret ved Generaldirektoratet for Energi og Transport. 2. Den foreløbige liste over nationale repræsentanter, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 2422/2001, findes i bilagets del A. Hvor der udpeges mere end én national repræsentant, fastsætter medlemsstaten, hvilken repræsentant der varetager funktionen som "koordinator", som anført i bilaget. 3. Den foreløbige liste over interessegrupper, jf. artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2422/2001, findes i bilagets del B. 4. Formanden kan efter behov ændre medlemslisten for at sikre en velafvejet deltagelse af alle relevante interessegrupper for hver kontorudstyrsproduktgruppe. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2003. På Kommissionens vegne Loyola De Palacio Næstformand (1) EFT L 332 af 15.12.2001, s. 1. (2) EFT L 172 af 26.6.2001, s. 3. BILAG FORELØBIG LISTE OVER MEDLEMMER AF ENERGY STAR-RÅDET DEL A Nationale repræsentanter >TABELPOSITION> DEL B Interessegrupper Producenter The European Information, Communications and Consumer Electronics Technology Industry Association (EICTA) (den europæiske IKT-sammenslutning). Detailhandlere Eurocommerce Miljøgrupper WWF Forbrugerorganisationer The European Consumers Organisation (BEUC) (den europæiske forbrugerorganisation).