om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

1. Den fælles fiskeripolitik omfatter bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, for så vidt disse aktiviteter udøves på medlemsstaternes område eller i EF-farvande eller af EF-fiskerfartøjer eller, med forbehold af flagstatens primære ansvar, af borgere i medlemsstaterne.

2. Den fælles fiskeripolitik fastsætter sammenhængende foranstaltninger vedrørende:

1. Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

Med henblik herpå anvender EF en forsigtighedstilgang ved at træffe foranstaltninger til at beskytte og bevare de levende akvatiske ressourcer, sikre en bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og begrænse fiskeriets indvirkning på de marine økosystemer mest muligt. EF skal tilstræbe, at fiskeriet efterhånden forvaltes efter økosystembaserede principper. EF skal tilstræbe at bidrage til at skabe et effektivt fiskeri i en økonomisk levedygtig og konkurrencedygtig fiskeri- og akvakultursektor, hvor de, der er afhængige af fiskeriet, sikres en rimelig levestandard, samtidig med at der tages hensyn til forbrugerinteresserne.

2. Den fælles fiskeripolitik skal følge nedenstående principper om god forvaltningspraksis:

1. For at nå målene i artikel 2, stk. 1, træffer Rådet EF-foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri.

2. Foranstaltningerne i stk. 1 træffes under hensyn til foreliggende videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning, og især de rapporter, der udarbejdes af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) nedsat ved artikel 33, stk. 1, samt på baggrund af rådgivning fra de regionale rådgivende råd i henhold til artikel 31. De kan navnlig omfatte foranstaltninger for de enkelte bestande eller grupper af bestande til begrænsning af fiskeridødeligheden og fiskeriets indvirkning på miljøet ved:

1. Rådet vedtager som en prioritet genopretningsplaner for fiskeri efter bestande, der er uden for sikre biologiske grænser.

2. Målet for genopretningsplanerne er at sikre genopretning af bestande, til de er inden for sikre biologiske grænser.

De skal omfatte bevarelsesreferencepunkter, bl.a. mål, ud fra hvilke det vurderes, om en bestand igen er kommet inden for sikre biologiske grænser.

Genopretningsplanerne kan omfatte mål vedrørende andre levende akvatiske ressourcer og opretholdelse eller forbedring af marine økosystemers bevarelsesstatus.

Hvis der er opstillet mere end et mål, skal genoprettelsesplanerne fastlægge en prioritering af disse mål.

3. Genopretningsplanerne skal opstilles på grundlag af en forsigtighedstilgang til fiskeriforvaltning og tage hensyn til de grænsereferencepunkter, som de relevante videnskabelige organer anbefaler. De skal sikre en bæredygtig udnyttelse af bestandene, og at indvirkningen af fiskeriet på marine økosystemer holdes på et bæredygtigt niveau.

De kan omfatte enten fiskerier efter enkeltbestande eller fiskerier efter blandede bestande og skal tage behørigt hensyn til samspillet mellem bestande og fiskerier.

Genopretningsplanerne skal være flerårige og angive den forventede tidsramme for opfyldelsen af de opstillede mål.

4. Genopretningsplanerne kan omfatte enhver foranstaltning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra c) til h), samt fangstregler, der består af et på forhånd fastlagt sæt af biologiske parametre til styring af fangstgrænserne.

Genopretningsplanerne skal omfatte begrænsninger af fiskeriindsatsen medmindre dette ikke er nødvendigt for at opfylde formålet med planen. De foranstaltninger, der medtages i genopretningsplanerne, skal stå i passende forhold til formålet, målene og den forventede tidsramme, og de vedtages af Rådet under hensyntagen til:

5. Kommissionen udarbejder en rapport om genopretningsplanernes effektivitet med hensyn til at nå målene.

1. Rådet vedtager, for så vidt det er nødvendigt, forvaltningsplaner med henblik på at holde bestandene inden for sikre biologiske grænser for fiskerier efter bestande ved eller inden for sikre biologiske grænser.

2. Forvaltningsplaner skal omfatte bevaringsreferencepunkter som f.eks. mål, ud fra hvilke det vurderes, om en bestand kan holde sig inden for sikre biologiske grænser. Artikel 5, stk. 2, litra a)-d), finder anvendelse.

Forvaltningsplanerne kan omfatte mål vedrørende andre levende akvatiske ressourcer og opretholdelse eller forbedring af marine økosystemers bevarelsesstatus.

Hvis der er opstillet mere end et mål, skal forvaltningsplanerne fastlægge en prioritering af disse mål.

3. Forvaltningsplanerne skal opstilles på grundlag af en forsigtighedstilgang til fiskeriforvaltning og tage hensyn til de grænsereferencepunkter, som de relevante videnskabelige organer anbefaler. De skal sikre en bæredygtig udnyttelse af bestandene, og at indvirkningen af fiskeriet på marine økosystemer holdes på et bæredygtigt niveau.

De kan omfatte enten fiskerier efter enkeltbestande eller fiskerier efter blandede bestande og skal tage behørigt hensyn til samspillet mellem bestande og fiskerier.

Forvaltningsplanerne skal være flerårige og angive den forventede tidsramme for opfyldelsen af de opstillede mål.

4. Forvaltningsplanerne kan omfatte enhver foranstaltning som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra d)-i), samt fangstregler, der består af et på forhånd fastlagt sæt af biologiske parametre til styring af fangstgrænserne.

De foranstaltninger, der medtages i forvaltningsplanerne, skal stå i passende forhold til formålet, målene og den forventede tidsramme, og de vedtages af Rådet under hensyntagen til:

5. Kommissionen udarbejder en rapport om forvaltningsplanernes effektivitet med hensyn til at nå målene.

1. Hvis det konstateres, at der som følge af fiskeriaktiviteter er en alvorlig trussel mod bevarelsen af de levende akvatiske ressourcer eller det marine økosystem, der kræver, at der straks gribes ind, kan Kommissionen efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe hasteforanstaltninger, der højst må vare i 6 måneder. Kommissionen kan træffe en ny afgørelse om at videreføre hasteforanstaltningerne i højst 6 måneder.

2. Medlemsstaten sender anmodningen samtidigt til Kommissionen, de øvrige medlemsstater og de relevante regionale rådgivende råd. De kan sende deres eventuelle skriftlige bemærkninger til Kommissionen senest fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen.

Kommissionen træffer afgørelse senest femten arbejdsdage efter modtagelse af den i stk. 1 nævnte anmodning.

3. Hasteforanstaltningerne har øjeblikkelig virkning. De meddeles til de berørte medlemsstater og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. Medlemsstaterne kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet senest ti arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen.

5. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse senest en måned efter modtagelse af indbringelsen.

1. Hvis det konstateres, at der som følge af fiskeriaktiviteter i farvande under en medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion er en alvorlig og uforudset trussel mod bevarelsen af de levende akvatiske ressourcer eller det marine økosystem, og hvor enhver unødig forsinkelse ville medføre vanskeligt genoprettelige skader, kan medlemsstaten træffe hasteforanstaltninger, der højst må vare i tre måneder.

2. Medlemsstater, der agter at træffe hasteforanstaltninger, underretter Kommissionen, de øvrige medlemsstater og de relevante regionale rådgivende råd ved at sende dem et udkast til de pågældende foranstaltninger sammen med en begrundelse, inden de vedtager dem.

3. Medlemsstaterne og de relevante regionale rådgivende råd kan sende deres eventuelle skriftlige bemærkninger til Kommissionen senest fem arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen. Kommissionen godkender, annullerer eller ændrer foranstaltningen senest femten arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen.

4. De berørte medlemsstater underrettes om Kommissionens afgørelse. Den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. De berørte medlemsstater kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet senest ti arbejdsdage efter modtagelse af underretning om afgørelsen.

6. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse senest en måned efter modtagelse af indbringelsen.

1. En medlemsstat kan træffe ikke-diskriminerende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og til at begrænse fiskeriets indvirkning på bevarelsen af de marine økosystemer mest muligt inden for 12 sømil fra sine basislinjer, forudsat at EF ikke har truffet foranstaltninger, der vedrører bevarelse og forvaltning specifikt for dette område. Medlemsstaternes foranstaltninger skal være forenelige med målene i artikel 2 og må ikke være lempeligere end eksisterende EF-bestemmelser.

Hvis de foranstaltninger, som en medlemsstat vedtager, kan tænkes at berøre en anden medlemsstats fartøjer, må de først træffes, efter at Kommissionen, den pågældende medlemsstat og de relevante regionale rådgivende råd er blevet hørt om et udkast til foranstaltningerne, som skal være ledsaget af en begrundelse.

2. For foranstaltninger, der vedrører andre medlemsstaters fiskerfartøjer, anvendes procedurerne i artikel 8, stk. 3-6.

En medlemsstats foranstaltninger, der kun vedrører fiskerfartøjer, som fører medlemsstatens flag

Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af bestande i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion, forudsat

1. Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger til at justere deres flåders fiskerikapacitet, så der skabes en stabil og varig balance mellem fiskerikapaciteten og deres fiskerimuligheder.

2. Medlemsstaterne skal sørge for, at referenceniveauerne for fiskerikapacitet, udtrykt i BT og kW, som omhandlet i artikel 12 og i nærværende artikels stk. 4 ikke overskrides.

3. Der må ikke ydes offentlig støtte til flådeafgang, medmindre fiskerilicensen som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 3690/93 (10) og eventuelle fiskeritilladelser som fastsat i de relevante forordninger først er inddraget. Kapaciteten som fastsat i licensen og eventuelle fiskeritilladelser for de pågældende fiskerier må ikke udskiftes.

4. Hvis der ydes offentlig støtte til udtagning af fiskerikapacitet ud over den kapacitet, der skal udtages for at overholde referenceniveauerne i artikel 12, stk. 1, trækkes sådan udtaget kapacitet automatisk fra referenceniveauerne. De således fremkomne referenceniveauer er de nye referenceniveauer.

5. På fiskerfartøjer på 5 år eller derover kan modernisering over hoveddækket for at forbedre sikkerhed om bord, arbejdsforhold, hygiejne og produktkvalitet øge fartøjets tonnage, forudsat at en sådan modernisering ikke øger fartøjets fiskerikapacitet. Referenceniveauerne i artikel 11 og 12 tilpasses i overensstemmelse hermed. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til den tilsvarende kapacitet i forbindelse med fastlæggelsen af balancen mellem tilgang og afgang i henhold til artikel 13.

De nærmere regler og betingelser for sådanne foranstaltninger kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

1. Kommissionen fastsætter for hver medlemsstat referenceniveauer udtrykt i BT og kW for den samlede fiskerikapacitet for EF-fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

Referenceniveauerne er summen af målene i det flerårige udviklingsprogram for 1997-2002 for hver fartøjskategori som fastsat for 31. december 2002 i henhold til Rådets beslutning 97/413/EF (11).

2. Gennemførelsesbestemmelser for anvendelsen af denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

1. Medlemsstaterne forvalter flådetilgang og -afgang således, at fra den 1. januar 2003:

2. Hver medlemsstat, som vælger at stille offentlig støtte til rådighed for fornyelse af flåder efter 31. december 2002, skal i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2004 opnå en reduktion på mindst 3 % for hele perioden af sin fiskerflådes samlede kapacitet i forhold til de i artikel 12 omhandlede referenceniveauer.

3. Gennemførelsesbestemmelser for anvendelsen af denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

1. Kommissionen forelægger hvert år en oversigt over resultaterne af medlemsstaternes indsats for at opnå en bæredygtig balance mellem fiskerikapacitet og fangstmuligheder. Denne oversigt udarbejdes på grundlag af en årsrapport fra de enkelte medlemsstater, der fremsendes til Kommissionen senest den 30. april det efterfølgende år.

Kommissionens oversigt fremsendes inden årets udgang til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med medlemsstaternes rapporter ledsaget af udtalelserne fra STECF og Det Rådgivende Udvalg for Fiskevarer og Akvakulturprodukter nedsat ved artikel 30, stk. 1.

2. Gennemførelsesbestemmelserne for denne udveksling kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

1. Hver medlemsstat fører et register over de EF-fiskerfartøjer, der fører dets flag, og registret skal indeholde de minimumsoplysninger om fartøjers data og aktivitet, der er nødvendige for at forvalte EF-foranstaltninger.

2. Hver medlemsstat stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for Kommissionen.

3. Kommissionen opretter et EF-fiskerfartøjsregister, der indeholder de oplysninger, den modtager efter stk. 2, og stiller det til rådighed for medlemsstaterne. Det skal være i overensstemmelse med EF-bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger.

4. Oplysningerne som omhandlet i stk. 1 og procedurerne for overførsel heraf som omhandlet i stk. 2 og 3 kan fastsættes efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

1. Finansiel bistand i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (12) med undtagelse af midler til ophugning af fiskerfartøjer kan kun bevilges, hvis en medlemsstat overholder artikel 11, 13 og 15 i denne forordning og har forelagt de oplysninger, der kræves i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2792/99 og Kommissionens forordning (EF) nr. 366/2001 (13).

I den forbindelse suspenderer Kommissionen, efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at udtale sig og i rimeligt forhold til den manglende overholdelse, finansiel støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 for den pågældende medlemsstat.

2. Hvis Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger skønner, at en medlemsstats flådekapacitet overstiger den kapacitet, den skal overholde i henhold til artikel 11, 13 og 15, giver den den pågældende medlemsstat meddelelse herom. Denne medlemsstat nedskærer øjeblikkeligt sin fiskeriindsats til det niveau, der ville have været gældende, hvis artikel 11, 13 og 15 var blevet overholdt, uden at dette berører forpligtelserne i henhold til disse artikler. Den pågældende medlemsstat skal forelægge Kommissionen sin nedskæringsplan til kontrol i overensstemmelse med proceduren i artikel 30, stk. 2, uanset om nedskæringen svarer til den overskredne kapacitet.

1. EF-fiskerfartøjer har lige adgang til alle EF-farvande og -ressourcer, bortset fra de i stk. 2 omhandlede farvande, jf. dog de foranstaltninger, der træffes i henhold til kapitel II.

2. I farvandene under deres højhedsområde eller jurisdiktion indtil 12 sømil fra basislinjerne har medlemsstaterne ret til fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2012 at begrænse fiskeriet således, at det er forbeholdt fartøjer, der traditionelt fisker i sådanne farvande fra havne på den tilstødende kyst, jf. dog ordninger for EF-fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, som led i et bestående naboforhold mellem medlemsstater og ordningerne i bilag I, der for hver medlemsstat afgrænser de geografiske områder i andre medlemsstaters kystfarvande, hvor der må fiskes, og hvilke arter der må fanges.

Inden den 31. december 2011 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om ordningerne i dette stykke. Rådet træffer inden den 31. december 2012 afgørelse om de bestemmelser, der afløser ovennævnte ordninger.

1. I det område, der er afgrænset i bilag II, og for arter af særlig betydning i dette område, der er biologisk følsomme på grund af den udnyttelse, der har fundet sted, reguleres det fiskeri, som EF-fiskerfartøjer med en længde mellem perpendikulærerne på mindst 26 m udøver efter demersale arter, bortset fra sperling og blåhvilling, ved hjælp af en forhåndstilladelsesordning, jf. betingelserne i denne forordning, navnlig i bilag II.

2. Gennemførelsesbestemmelser og procedurer for gennemførelse af stk. 1 kan fastsættes efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2003 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om EF-reglerne for adgang til farvande og ressourcer, bortset fra reglerne omhandlet i artikel 17, stk. 2, hvori den ud fra målene for bevarelse og bæredygtig udnyttelse vurderer, om det er berettiget med sådanne regler.

2. På basis af den i stk. 1 omhandlede rapport og under hensyntagen til princippet i artikel 17, stk. 1, beslutter Rådet senest den 31. december 2004, om disse regler skal justeres.

1. Rådet træffer på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal afgørelse om fangst- og/eller fiskeriindsatsbegrænsninger og om tildelingen af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne samt om de betingelser, der skal gælde i forbindelse med sådanne begrænsninger. Fiskerimulighederne fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet efter hver bestand eller for hvert fiskeri.

2. Når Fællesskabet fastlægger nye fiskerimuligheder, beslutter Rådet, hvilken tildeling der skal anvendes i forbindelse med disse muligheder under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats interesser.

3. Hver enkelt medlemsstat afgør, hvilken metode den vil anvende ved fordeling af de fiskeri muligheder, den har fået tildelt, mellem de fartøjer, der fører dens flag i overensstemmelse med EF-lovgivningen. Den underretter Kommissionen om fordelingsmetoden.

4. Rådet fastsætter, hvilke fiskerimuligheder der er til rådighed for tredjelande i EF-farvandene, og tildeler disse muligheder til de enkelte tredjelande.

5. Medlemsstaterne kan, efter først at have underrettet Kommissionen, helt eller delvis udveksle tildelte fiskerimuligheder.

EF's kontrol- og håndhævelsesordning skal sikre, at adgangen til farvande og ressourcer og udøvelsen af aktiviteter som omhandlet i artikel 1 kontrolleres, og at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves.

Betingelser for adgang til farvande og ressourcer og for afsætning af fiskevarer

1. Aktiviteter omfattet af den fælles fiskeripolitik er forbudt, medmindre følgende krav er opfyldt:

En køber af varer, der ikke efterfølgende markedsføres, men kun anvendes til privat forbrug, er undtaget fra kravene i dette stykke.

3. Gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 og 2 kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

Disse bestemmelser kan navnlig vedrøre de forpligtelser med hensyn til dokumentation, registrering, rapportering og oplysninger, som medlemsstater, fartøjsførere og alle andre juridiske og fysiske personer, der udøver aktiviteter omfattet af artikel 1, skal opfylde.

I bestemmelserne kan der også fastsættes fritagelser for forpligtelserne i stk. 1 og stk. 2, hvis det er godtgjort, at det kun har ubetydelig indvirkning på de levende akvatiske ressourcer, eller at forpligtelserne ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde sammenlignet med den økonomiske betydning af aktiviteten.

1. Medmindre andet er fastsat i EF-bestemmelserne, skal medlemsstaterne sørge for, at der foretages effektiv kontrol og inspektion, og at reglerne i den fælles fiskeripolitik håndhæves effektivt.

2. Medlemsstaterne kontrollerer de aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udøves på deres område eller i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion. Medlemsstaterne skal også kontrollere adgangen til farvande og ressourcer og fiskeri uden for EF-farvande for EF-fartøjer, der fører deres flag, og, med forbehold af flagstatens primære ansvar for deres borgere. De er ansvarlige for at placere observatører om bord på fiskerfartøjerne og for at træffe de fornødne afgørelser, herunder forbud mod fiskeriaktiviteter.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger, tildeler de finansielle og menneskelige ressourcer og opretter den administrative og tekniske struktur, der er en forudsætning for effektiv kontrol, inspektion og håndhævelse, herunder satellitbaserede fartøjsovervågningssystemer. Rådet træffer i 2004 afgørelse om pligten til at etablere en form for telemåling. For at vurdere, hvilken teknologi der skal anvendes, gennemfører medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen pilotprojekter inden den 1. juni 2004. I hver medlemsstat varetager en enkelt myndighed koordineringen af indsamling af og kontrol med oplysninger om fiskeriaktiviteter og indberetninger til og samarbejde med Kommissionen.

4. Konstaterer Kommissionen, at en medlemsstat har overskredet de fiskerimuligheder, den har fået tildelt, foretager Kommissionen fradrag i denne medlemsstats fremtidige fiskerimuligheder.

Hvis en medlemsstat, som direkte resultat af, at en anden medlemsstat har overskredet de fiskerimuligheder, den havde fået tildelt, ikke har kunnet udtømme sine egne fiskerimuligheder, kan fiskerimuligheder, der svarer til dem, der er foretaget fradrag for i henhold til første afsnit, helt eller delvist tildeles denne medlemsstat. En sådan omfordeling skal besluttes under hensyntagen til interessen i at bevare ressourcerne samt begge de berørte staters interesse i kompensation.

5. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, herunder medlemsstaternes udnævnelse af den myndighed, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, og bestemmelserne om udstationering af observatører, disses ansvarsområder og opgaver samt omkostninger kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

Medlemsstaterne træffer de fornødne inspektions- og håndhævelsesforanstaltninger til at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes på deres område eller i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion. De træffer også håndhævelsesforanstaltninger for fiskeri, der udøves uden for EF-farvande af EF-fartøjer, der fører deres flag, og af deres borgere.

De trufne foranstaltninger skal være veldokumenterede. De skal være effektive, afskrækkende og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

Gennemførelsesbestemmelser, herunder benchmarking, til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 3.

1. Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, herunder indledning af administrativ procedure eller straffesag efter deres nationale lovgivning, over for de ansvarlige fysiske eller juridiske personer i de tilfælde, hvor reglerne i den fælles fiskeripolitik ikke er blevet overholdt.

2. En sag indledt i henhold til stk. 1 skal være sådan, at den efter de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning i praksis effektivt berøver de ansvarlige for overtrædelsen det økonomiske udbytte heraf, og give resultater, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsens omfang, og som effektivt modvirker yderligere overtrædelser af samme art.

3. Alt efter hvor alvorlig en overtrædelse, der er tale om, kan sanktioner, der følger af en sag som omhandlet i stk. 2, omfatte:

4. Uanset de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, udarbejder Rådet på grundlag af listen i stk. 3 et katalog over foranstaltninger, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med alvorlige overtrædelser som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1447/1999. Kataloget må ikke berøre medlemsstaternes valg med hensyn til at gennemføre disse foranstaltninger ved hjælp af administrativ procedure eller straffesag efter deres nationale lovgivning, som anført i stk. 1.

5. Medlemsstaterne træffer straks foranstaltninger til at forhindre, at fartøjer eller fysiske eller juridiske personer, der er taget på fersk gerning i at begå alvorlige overtrædelser som defineret i forordning (EF) nr. 1447/1999, fortsætter med at begå sådanne alvorlige overtrædelser.

1. Kommissionen skal evaluere og kontrollere medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik og lette samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne, jf. dog Kommissionens forpligtelser i henhold til traktaten.

2. Hvis det konstateres, at reglerne for bevarelse, kontrol, inspektion eller håndhævelse i den fælles fiskeripolitik ikke bliver overholdt, og at dette kan føre til en alvorlig trussel mod bevarelsen af levende akvatiske ressourcer eller effektiviteten af EF's kontrol- og håndhævelsesordning og derfor kræver, at der straks gribes ind, underretter Kommissionen skriftligt den pågældende medlemsstat om sine resultater, idet den giver den en frist på mindst femten arbejdsdage til at bevise, at den overholder reglerne, og til at fremsætte sine bemærkninger. Kommissionen tager hensyn til medlemsstaterne bemærkninger med hensyn til alle foranstaltninger, den måtte træffe i henhold til stk. 3.

3. Hvis der konstateres en risiko for, at fiskeri i et givet geografisk område kan føre til en alvorlig trussel mod bevarelsen af levende akvatiske ressourcer, kan Kommissionen træffe forebyggende foranstaltninger.

Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til risikoen for en alvorlig trussel mod bevarelsen af levende akvatiske ressourcer.

De må ikke vare mere end tre uger i træk. De kan forlænges i indtil 6 måneder, for så vidt det er nødvendigt for bevarelsen af levende akvatiske ressourcer ved afgørelse truffet efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

Foranstaltningerne hæves omgående, når Kommissionen finder, at der ikke længere er nogen risiko.

4. Hvis en medlemsstat antages at have opbrugt sin kvote, tildeling eller andel kan Kommissionen straks standse fiskeriaktiviteterne på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed.

5. Uanset artikel 23, stk. 2, kontrollerer Kommissionen det fiskeri, som fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, udøver i EF-farvande, hvis dette er fastsat i EF-bestemmelserne. I den forbindelse samarbejder Kommissionen og den pågældende medlemsstat og samordner deres aktioner.

6. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

1. Med henblik på evaluering af og kontrol med medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik kan Kommissionen på eget initiativ og med egne midler foranstalte og foretage revision, undersøgelse, kontrol og inspektion med hensyn til medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Kommissionen kan navnlig undersøge:

Kommissionen kan i den forbindelse foretage inspektion om bord på fiskerfartøjer og hos virksomheder og andre organer med aktiviteter i tilknytning til den fælles fiskeripolitik og skal have adgang til alle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kunne påtage sig sit ansvar. Kommissionen foretager kun inspektion på eget initiativ og uden bistand fra inspektører fra den pågældende medlemsstat på fiskerfartøjer og steder, hvor der først landes eller først sælges, og kun for områder eller bestande, der er omfattet af et særligt overvågningsprogram, der er vedtaget i henhold til artikel 34c i forordning (EØF) nr. 2847/93.

Kommissionens inspektører skal fremlægge skriftlig legitimation og bevis for deres stilling. Kommissionens inspektører har ikke beføjelser, der går ud over nationale inspektørers beføjelser, og de har ikke politi- eller håndhævelsesbeføjelser. Kommissionen kan navnlig ikke foretage inspektion uden bistand fra inspektører fra den pågældende medlemsstat, hvis den inspicerede part gør indsigelse.

Medlemsstaterne bistår Kommissionen i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan udføre disse opgaver.

Kommissionen skal give den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne i rapporten. Kommissionen skal overholde EF-bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger.

Når Kommissionen foretager en inspektion på eget initiativ og ikke ledsages af nationale inspektører fra den pågældende medlemsstat, underretter den medlemsstaten herom senest en dag før inspektionens afslutning og aflægger inden en måned rapport om resultaterne.

Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at træffe foranstaltninger over for enkeltpersoner på grundlag af resultaterne i ovennævnte rapport.

3. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

4. Hvert tredje år udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport, som forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet om de foranstaltninger, den har truffet i henhold til stk. 1, og om medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Hvert år orienteres medlemsstaterne om antallet af inspektioner efter stk. 1, som Kommissionen har gennemført i hver medlemsstat opdelt efter inspektionstype.

1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med tredjelande for at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. I den forbindelse bistår medlemsstaterne hinanden og tredje lande i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at reglerne overholdes.

2. Ved kontrol og inspektion i forbindelse med grænseoverskridende fiskeri sørger medlemsstaterne for, at deres foranstaltninger i henhold til dette kapitel samordnes. Med henblik herpå udveksler medlemsstaterne fiskeriinspektører.

3. Med forbehold af kystmedlemsstatens primære ansvar er medlemsstaterne bemyndiget til at inspicere EF-fiskerfartøjer, der fører deres flag, i alle EF-farvande uden for farvande, som henhører under en anden medlemsstats højhedsområde.

Medlemsstaterne er også bemyndiget til at foretage inspektion efter reglerne i den fælles fiskeripolitik for fiskeri i alle EF-farvande uden for farvande, som henhører under deres højhedsområde, om bord på fiskerfartøjer, men kun såfremt:

Medlemsstaterne er bemyndiget til at inspicere EF-fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, i internationale farvande.

I andre tilfælde end de i dette stykke nævnte kan medlemsstaterne bemyndige hinanden til at foretage inspektion efter reglerne i den fælles fiskeripolitik.

4. På basis af medlemsstaternes udnævnelser som meddelt Kommissionen opstiller Kommissionen efter proceduren i artikel 30, stk. 2, en fortegnelse over EF's inspektører, inspektionsfartøjer og inspektionsfly og andet inspektionsudstyr, der er bemyndiget til at foretage inspektion som omhandlet i dette kapitel i EF-farvande og om bord på EF-fiskerfartøjer.

5. Kontrol- og overvågningsrapporter udarbejdet af EF-inspektører, en anden medlemsstats inspektører eller Kommissionens inspektører betragtes som anerkendte bevismidler i administrative sager eller retssager indledt af en medlemsstat. Med hensyn til dokumentationsværdi skal de sidestilles med medlemsstaternes kontrol- og overvågningsrapporter.

6. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel kan vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2.

Denne artikels stk. 3 og 4 finder først anvendelse, når der er fastsat gennemførelsesbestemmelser.

Medmindre andet er fastsat i denne forordning anvender Rådet proceduren i traktatens artikel 37.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 20 arbejdsdage.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 60 arbejdsdage.

1. Der skal oprettes regionale rådgivende råd, som skal bidrage til at nå målene i artikel 2, stk. 1, og navnlig rådgive Kommissionen i spørgsmål om fiskeriforvaltning i visse havområder eller fiskerizoner.

2. De regionale rådgivende råd skal hovedsagelig bestå af fiskere og repræsentanter for interesser, der berøres af den fælles fiskeripolitik, såsom repræsentanter for fiskeri og akvakultur, miljø og forbrugerinteresser samt videnskabelige eksperter fra alle medlemsstater, der har fiskeriinteresser i det pågældende havområde eller den pågældende fiskerizone.

3. Repræsentanter for nationale og regionale administrationer, der har fiskeriinteresser i det på gældende havområde eller den pågældende fiskerizone, skal have ret til at deltage i de regionale rådgivende råd som observatører. Kommissionen kan være til stede på møderne.

4. Kommissionen kan holde samråd med de regionale rådgivende råd om de forslag til foranstaltninger, f.eks. flerårige genopretnings- eller forvaltningsplaner, der skal vedtages med hjemmel i traktatens artikel 37, og som den agter at fremlægge, og som specifikt vedrører fiskeri i det pågældende område. Kommissionen og medlemsstaterne kan også holde samråd med rådene om andre foranstaltninger. Disse samråd berører ikke høringen af STECF og af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur.

De regionale rådgivende råd underretter Komitéen for Fiskeri og Akvakultur om deres aktiviteter.

Beslutninger om oprettelse af regionale rådgivende råd træffes af Rådet. Regionale rådgivende råd skal dække havområder, der hører ind under mindst to medlemsstaters jurisdiktion. Et regionalt rådgivende råd vedtager selv sin forretningsorden.

1. Der skal oprettes en videnskabelig, teknisk og økonomisk komité for fiskeri (STECF). STECF skal konsulteres med jævne mellemrum i spørgsmål om bevarelse og forvaltning af de levende akvatiske ressourcer, herunder biologiske, økonomiske, miljømæssige, sociale og tekniske aspekter.

2. Kommissionen skal tage hensyn til rådgivningen fra STECF, når den fremsætter forslag om fiskeriforvaltning i henhold til denne forordning.

2. Henvisninger til bestemmelser i de i stk. 1 ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning.

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik for så vidt angår kapitel II og III inden udgangen af 2012.

BILAG I

ADGANG TIL KYSTFARVANDE SOM FASTSAT I ARTIKEL 17, STK. 2

1. DET FORENEDE KONGERIGES KYSTFARVANDE

A. FRANKRIG

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1.	Berwick-upon-Tweed øst Coquet Island øst

Sild

Ubegrænset

2.	Flamborough Head øst Spurn Head øst

Sild

Ubegrænset

3.	Lowestoft øst Lymle Regis syd

Alle arter

Ubegrænset

4.	Lymle Regis syd Eddystone syd

Demersale arter

Ubegrænset

5.	Eddystone syd Longships sydvest

Demersale arter

Ubegrænset

Kammusling

Ubegrænset

Hummer

Ubegrænset

Languster

Ubegrænset

6.	Longships sydvest Hartland Point nordvest

Demersale arter

Ubegrænset

Languster

Ubegrænset

Hummer

Ubegrænset

7.	Hartland Point til en linje trukket fra nordspidsen af Lundy Island

Demersale arter

Ubegrænset

8.	Fra en linje stik vest fra Lundy Island til Cardigan Harbour

Alle arter

Ubegrænset

9.	Point Lynas nord Morecambe fyrskib øst

Alle arter

Ubegrænset

10.	County Down

Demersale arter

Ubegrænset

11.	New Island nordøst Sanda Island sydvest

Alle arter

Ubegrænset

12.	Port Stewart nord Barra Head vest

Alle arter

Ubegrænset

13.	57°40' N Butt of Lewis vest

Alle arter

Undtagen skaldyr

Ubegrænset

14.	St. Kilda, Flannan Islands

Alle arter

Ubegrænset

15.	Vest for linjen, der forbinder Butt of Lewis fyr med punktet 59°30' N, 5° 45' V

Alle arter

Ubegrænset

B. IRLAND

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1.	Point Lynas nord Mull of Galloway syd

Demersale arter

Ubegrænset

Jomfruhemmer

Ubegrænset

2.	Mull of Oa vest Barra Head vest

Demersale arter

Ubegrænset

Jomfruhummer

Ubegrænset

C. TYSKLAND

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1.	Øst for Shetlandsøerne og Fair Isle mellem linjer trukket stik sydøst fra Sumburgh Head fyr, stik nordøst fra Skroo fyr og stik sydvest fra Skadan fyr

Sild

Ubegrænset

2.	Berwick-upon-Tweed øst Whitby High fyr øst

Sild

Ubegrænset

3.	North Foreland fyr øst Dungeness nye fyr syd

Sild

Ubegrænset

4.	Området omkring St. Kilda

Sild

Ubegrænset

Makrel

Ubegrænset

5.	Butt of Lewis fyr vest til den linje, der forbinder Butt of Lewis fyr med punktet 59°30' N, 5°45' V

Sild

Ubegrænset

6.	Området omkring North Rona og Sulisker (Sulasgeir)

Sild

Ubegrænset

D. NEDERLANDENE

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1.	Øst for Shetlandsøerne og Fair Isle mellem linjer trukket stik sydøst fra Sumburgh Head fyr, stik nordøst fra Skroo fyr og stik sydvest fra Skadan fyr

Sild

Ubegrænset

2.	Berwick-upon-Tweed øst Flamborough Head øst

Sild

Ubegrænset

3.	North Foreland øst Dungeness nye fyr syd

Sild

Ubegrænset

E. BELGIEN

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Det Forenede Kongeriges kyst (6-12 sømil)

1.	Berwick-upon-Tweed øst Coquet Island øst

Sild

Ubegrænset

2.	Cromer nord North Foreland øst

Demersale arter

Ubegrænset

3.	North Foreland øst Dungeness nye fyr syd

Demersale arter

Ubegrænset

Sild

Ubegrænset

4.	Dungeness nye fyr syd Selsey Bill syd

Demersale arter

Ubegrænset

5.	Straight Point sydøst South Bishop nordvest

Demersale arter

Ubegrænset

2. IRLANDS KYSTFARVANDE

A. FRANKRIG

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Irlands kyst (6-12 sømil)

1.	Erris Head nordvest Sybil Point vest

Demersale arter

Ubegrænset

Jomfruhummer

Ubegrænset

2.	Mizen Head syd Stags syd

Demersale arter

Ubegrænset

Jomfruhummer

Ubegrænset

Makrel

Ubegrænset

3.	Stags syd Cork syd

Demersale arter

Ubegrænset

Jomfruhummer

Ubegrænset

Makrel

Ubegrænset

Sild

Ubegrænset

4.	Cork syd Carnsore Point syd

Alle arter

Ubegrænset

5.	Carnsore Point syd Haulbowline sydøst

Alle arter

Undtagen skaldyr

Ubegrænset

B. DET FORENEDE KONGERIGE

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Irlands kyst (6-12 sømil)

1.	Mizen Head syd Hook Point

Demersale arter

Ubegrænset

Sild

Ubegrænset

Makrel

Ubegrænset

2.	Hook Point Carlingford Lough

Demersale arter

Ubegrænset

Sild

Ubegrænset

Makrel

Ubegrænset

Jomfruhummer

Ubegrænset

Kammusling

Ubegrænset

C. NEDERLANDENE

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Irlands kyst (6-12 sømil)

1.	Stags syd Carnsore Point syd

Sild

Ubegrænset

Makrel

Ubegrænset

D. TYSKLAND

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Irlands kyst (6-12 sømil)

1.	Old Head of Kinsale syd Carnsore Point syd

Sild

Ubegrænset

2.	Cork syd Carnsore Point syd

Makrel

Ubegrænset

E. BELGIEN

Geografisk område

Art

Mængde eller særlige karakteristika

Irlands kyst (6-12 sømil)

1.	Cork syd Carnsore Point syd

Demersale arter

Ubegrænset

2.	Wicklow Head øst Carlingford Lough sydøst

Demersale arter

Ubegrænset

3. BELGIENS KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
3-12 sømil	Nederlandene	Alle arter	Ubegrænset
3-12 sømil	Frankrig	Sild	Ubegrænset

4. DANMARKS KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
Nordsøkysten Fra den dansk-tyske grænse til Hanstholm (6-12 sømil)	Tyskland	Fladfisk	Ubegrænset
	Tyskland	Rejer	Ubegrænset
Fra den dansk-tyske grænse til Blåvands Huk	Nederlandene	Fladfisk	Ubegrænset
Fra den dansk-tyske grænse til Blåvands Huk	Nederlandene	Rundfisk	Ubegrænset
Blåvands Huk til Bovbjerg	Belgien	Torsk	Ubegrænset kun i juni og juli
	Belgien	Kuller	Ubegrænset kun i juni og juli
	Tyskland	Fladfisk	Ubegrænset
	Nederlandene	Rødspætte	Ubegrænset
	Nederlandene	Tunge	Ubegrænset
Thyborøn til Hanstholm	Belgien	Hvilling	Ubegrænset kun i juni og juli
	Belgien	Rødspætte	Ubegrænset kun i juni og juli
	Tyskland	Fladfisk	Ubegrænset
		Brisling	Ubegrænset
		Torsk	Ubegrænset
		Sej	Ubegrænset
		Kuller	Ubegrænset
		Makrel	Ubegrænset
		Sild	Ubegrænset
		Hvilling	Ubegrænset
	Nederlandene	Torsk	Ubegrænset
		Rødspætte	Ubegrænset
		Tunge	Ubegrænset
Skagerrak Fra Hanstholm til Skagen (4-12 sømil)	Belgien	Rødspætte	Ubegrænset kun i juni og juli
	Tyskland	Fladfisk	Ubegrænset
		Brisling	Ubegrænset
		Torsk	Ubegrænset
		Sej	Ubegrænset
		Kuller	Ubegrænset
		Makrel	Ubegrænset
		Sild	Ubegrænset
		Hvilling	Ubegrænset
	Nederlanderne	Torsk	Ubegrænset
		Rødspætte	Ubegrænset
		Tunge	Ubegrænset
Kattegat (3-12 sømil)	Tyskland	Torsk	Ubegrænset
		Fladfisk	Ubegrænset
		Jomfruhummer	Ubegrænset
		Sild	Ubegrænset
Nord for Sjælland til breddegraden, der går gennem Forsnæs fyr	Tyskland	Brisling	Ubegrænset
Østersøen (inkl. Bælterne, Sundet og Bornholm) (3-12 sømil)	Tyskland	Fladfisk	Ubegrænset
		Torsk	Ubegrænset
		Sild	Ubegrænset
		Brisling	Ubegrænset
		Ål	Ubegrænset
		Laks	Ubegrænset
		Hvilling	Ubegrænset
		Makrel	Ubegrænset
Skagerrak (4-12 sømil)	Sverige	Alle arter	Ubegrænset
Kattegat (3 (1)-12 sømil)	Sverige	Alle arter	Ubegrænset
Østersøen (3-12 sømil)	Sverige	Alle arter	Ubegrænset

5. TYSKLANDS KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
Nordsøkysten (3-12 sømil) Alle kyster	Danmark	Demersale arter	Ubegrænset
		Brisling	Ubegrænset
		Tobis	Ubegrænset
	Nederlandene	Demersale arter	Ubegrænset
	Nederlandene	Rejer	Ubegrænset
Fra den dansk-tyske grænse til den nordlige spids af Amrum ved 54°43' N	Danmark	Rejer	Ubegrænset
Området omkring Helgoland	Det Forenede Kongerige	Torsk	Ubegrænset
Området omkring Helgoland	Det Forenede Kongerige	Rødspætte	Ubegrænset
Østersøkysten (3-12 sømil)	Danmark	Torsk	Ubegrænset
		Rødspætte	Ubegrænset
		Sild	Ubegrænset
		Brisling	Ubegrænset
		Ål	Ubegrænset
		Hvilling	Ubegrænset
		Makrel	Ubegrænset

6. FRANKRIGS OG DE FRANSKE OVERSØISKE DEPARTEMENTERS KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
Den nordøstatlantiske kyst (6-12 sømil)
Fra den belgisk-franske grænse til øst for departementet Manche (Vire-Grandcamp-les-Bains flodmunding ved 49°23'30" N, 1°2' V)	Belgien	Demersale arter	Ubegrænset
	Belgien	Kammusling	Ubegrænset
	Nederlandene	Alle arter	Ubegrænset
Fra Dunkerque (2°20' Ø) til Cap d'Antifer (0°10' Ø)	Tyskland	Sild	Ubegrænset kun i oktober-december
Fra den belgisk-franske grænse til Cap d'Alprech vest (50°42'30" N, 1°33'30" Ø)	Det Forenede Kongerige	Alle arter	Ubegrænset
Atlanterhavskysten (6-12 sømil)
Fra den spansk-franske grænse til 46°08' N	Spanien	Ansjos	Direkte fiskeri, ubegrænset kun 1. marts — 30. juni
		Ansjos	Fiskeri efter levende agn kun 1. juli — 31. oktober
		Sardin	Ubegrænset kun 1. januar — 28. februar og 1. juli — 31. december
		Sardin	Desuden skal aktiviteter vedrørende ovennævnte arter udøves i overensstemmelse med og inden for grænserne af de aktiviteter, der blev udøvet i 1984
Middelhavskysten (6-12 sømil)
Fra den spanske grænse til Cap Leucate	Spanien	Alle arter	Ubegrænset

7. SPANIENS KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
Atlanterhavskysten (6-12 sømil)
Fra den fransk-spanske grænse til Cap Mayor fyr (3°47' V)	Frankrig	Pelagiske arter	Ubegrænset i overensstemmelse med og inden for grænserne af de aktiviteter, der blev udøvet i 1984
Middelhavskysten (6-12 sømil)
Fra den fransk-spanske grænse til Cap Creus	Frankrig	Alle arter	Ubegrænset

8. NEDERLANDENES KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
Hele kysten (3-12 sømil)	Belgien	Alle arter	Ubegrænset
	Danmark	Demersale arter	Ubegrænset
		Brisling	Ubegrænset
		Tobis	Ubegrænset
		Hestemakrel	Ubegrænset
	Tyskland	Torsk	Ubegrænset
	Tyskland	Rejer	Ubegrænset
Hele kysten (6-12 sømil)	Frankrig	Alle arter	Ubegrænset
Fra sydspidsen af Texel mod vest til den nederlandsk-tyske grænse	Det Forenede Kongerige	Demersale arter	Ubegrænset

9. FINLANDS KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
Østersøen (4-12 sømil) (*)	Sverige	Alle arter	Ubegrænset

10. SVERIGES KYSTFARVANDE

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
Skagerrak (4-12 sømil)	Danmark	Alle arter	Ubegrænset
Kattegat (3 (**)-12 sømil)	Danmark	Alle arter	Ubegrænset
Østersøen	Danmark	Alle arter	Ubegrænset
Østersøen	Finland	Alle arter	Ubegrænset

(1) Målt fra kystlinien.

(2) 3-12 sømil rundt om Bogskär.

(3) Målt fra kystlinjen.

Medlemsstat	Antal tilladte fartøjer
Frankrig	52
Det Forenede Kongerige	62
Tyskland	12
Belgien	2