under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80 stk. 2,

under henvisning til Rådets (transport) konklusioner af 16. oktober 2001, særlig afsnit 9,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 15. november 2002, og

1. Denne forordning har til hovedformål at fastsætte og gennemføre formålstjenlige fællesskabsforanstaltninger for at forebygge ulovlige handlinger rettet mod civil luftfart.

2. Den har desuden til formål at skabe grundlag for en ensartet fortolkning af de beslægtede bestemmelser i Chicago-konventionen, navnlig konventionens bilag 17.

1) »lufthavn«: ethvert område i en medlemsstat, som er åben for kommercielle lufttransportoperationer

2) »Chicago-konventionen«: konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944, samt bilagene hertil

3) »luftfartssikkerhed«: kombinationen af foranstaltninger og menneskelige og naturlige ressourcer, som har til formål at beskytte civil luftfart mod ulovlige handlinger.

1. De i denne forordning foreskrevne foranstaltninger gælder for enhver lufthavn, der er beliggende på de territorier i medlemsstaterne, som traktaten finder anvendelse på.

2. Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, på hvilket lufthavnen er beliggende.

3. Anvendelsen af denne forordning på Gibraltar lufthavn suspenderes, indtil den ordning, der er fastlagt i den fælles erklæring af 2. december 1987 fra udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er blevet iværksat. Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om denne iværksættelsesdato.

1. De fælles grundlæggende krav til luftfartssikkerhedsforanstaltninger baseres på de gældende henstillinger fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC) dokument 30, og fastlægges i bilaget.

2. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse og teknisk tilpasning af disse fælles grundlæggende krav vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2, under behørig hensyntagen til de forskellige typer operationer og til følsomheden af de foranstaltninger, der vedrører

3. Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan på grundlag af en lokal risikovurdering og hvor de sikkerhedsforanstaltninger, der er præciseret i bilaget til denne forordning, kan være uforholdsmæssige eller ikke kan anvendes af praktiske, objektive grunde, vedtage nationale sikkerhedsforanstaltninger for at tilvejebringe et passende beskyttelsesniveau i lufthavne:

Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om sådanne foranstaltninger.

4. Kommissionen undersøger, om de foranstaltninger, som en medlemsstat vedtager i henhold til stk. 3, er berettigede af praktiske, objektive grunde og tilvejebringer et passende beskyttelsesniveau. Hvis foranstaltningerne ikke opfylder disse kriterier, træffer Kommissionen en beslutning efter proceduren i artikel 9, stk. 3; i så fald tilbagekalder eller tilpasser medlemsstaten dem.

1. Inden 3 måneder efter denne forordnings ikrafttræden vedtager hver medlemsstat et nationalt sikkerhedsprogram for civil luftfart for at sikre anvendelsen af de fælles krav, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, og de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 2, senest den dato, der er anført i disse foranstaltninger.

2. Uanset at der i en medlemsstat kan være et eller flere organer eller en eller flere enheder inddraget i luftfartssikkerheden, udpeger hver medlemsstat en enkelt myndighed, der har ansvaret for koordinering og overvågning af gennemførelsen af dens nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart.

3. Inden 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden kræver hver medlemsstat, at dens kompetente myndighed sørger for udarbejdelse og gennemførelse af et nationalt kvalitetskontrolprogram for civil luftfart, der skal sikre effektiviteten af dens nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart.

4. Hver medlemsstat sørger for, at dens lufthavne og de luftfartsselskaber, der leverer tjenester fra den pågældende stat, udarbejder, gennemfører og opretholder passende sikkerhedsprogrammer for lufthavnen og luftfartsselskabet for at opfylde kravene i det nationale sikkerhedsprogram for civil luftfart. Disse programmer forelægges den kompetente myndighed til godkendelse, og overvåges af samme myndighed.

5. Hver medlemsstat kræver, at den kompetente myndighed sørger for at udarbejde og gennemføre et nationalt sikkerhedsuddannelsesprogram inden for civil luftfart.

Medlemsstaterne kan under overholdelse af fællesskabsretten anvende foranstaltninger, der er strengere end de i denne forordning fastsatte. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om arten af disse foranstaltninger snarest muligt efter deres ikrafttrædelse.

1. Specifikationerne for det nationale kvalitetskontrolprogram vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart, der skal indføres af medlemsstaterne, vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2. Et sådant program bygger på bedste praksis og gør det muligt hurtigt at opdage og korrigere svigt. Hvert program skal indebære, at alle lufthavne i den berørte medlemsstat kontrolleres regelmæssigt under ansvar af den kompetente myndighed, der er omtalt i artikel 5, stk. 2. Denne kontrol skal foretages efter en fælles metode og udføres af kontrolpersonale, som er kvalificeret i henhold til fælles kriterier.

2. Fra 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden, jf. artikel 12, foretager Kommissionen i samarbejde med den i artikel 5, stk. 2, omhandlede relevante myndighed inspektioner, herunder inspektioner af et passende udvalg af lufthavne, for at overvåge medlemsstaternes anvendelse af bestemmelserne i denne forordning. Sådanne inspektioner skal tage hensyn til oplysningerne fra de nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart, herunder navnlig kontrolrapporter. Procedurerne for udførelse af sådanne inspektioner vedtages efter proceduren i artikel 9, stk. 2.

3. De tjenestemænd, som Kommissionen pålægger at udføre inspektioner i henhold til stk. 2, udøver deres beføjelse efter at have fremvist en skriftlig fuldmagt, der specificerer genstanden og formålet med inspektionen og begyndelsesdatoen for denne. Inspektioner af lufthavne sker uanmeldt. Kommissionen informerer i god tid før planlagte inspektioner de berørte medlemsstater om inspektionerne.

Den pågældende medlemsstat skal underkaste sig sådanne inspektioner og sikre, at de berørte organer og personer også underkaster sig inspektionerne.

4. Kommissionen meddeler inspektionsrapporterne til den pågældende medlemsstat, som inden for tre måneder efter meddelelsen angiver de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe eventuelle mangler. Rapporten og den i artikel 5, stk. 2, omhandlede kompetente myndigheds svar meddeles det udvalg, der nedsættes ved artikel 9, stk. 1.

1. Uanset retten til aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (5), er

2. Medlemsstater skal så vidt muligt og i overensstemmelse med national ret behandle oplysninger fra inspektionsrapporter og medlemsstaternes svar som fortrolige oplysninger, når disse vedrører andre medlemsstater.

3. Medmindre det er klart, at inspektionsrapporterne og svarene skal eller ikke skal offentliggøres, hører medlemsstaterne eller Kommissionen den berørte medlemsstat.

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af medlemsstaternes repræsentanter med en repræsentant for Kommissionen som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 6 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Med forbehold af medlemsstaternes ansvar for så vidt angår risikovurderingen og sikkerhedsklausulen i forbindelse med civile luftfartsaftaler bør Kommissionen med bistand fra Sikkerhedsudvalget sammen med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og ECAC overveje muligheden af at udarbejde en procedure for vurdering af, om fly fra lufthavne i tredjelande opfylder de væsentlige sikkerhedskrav.

Med forbehold af forordning (EF) nr. 1049/2001 offentliggør Kommissionen hvert år en rapport om gennemførelsen af denne forordning og om situationen i Fællesskabet for så vidt angår luftfartssikkerhed, idet den drager konklusioner af inspektionsrapporterne.

Sanktionerne for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende, undtagen følgende bestemmelser i bilaget:

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 29. november 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 28. januar 2002 (EFT C 113 E af 14.5.2002, s. 17) og Europa-Parlamentets afgørelse af 14. maj 2002. Europa-Parlamentets afgørelse af 5. december 2002 og Rådets afgørelse af 9. december 2002.

BILAG

1. DEFINITIONER

1) »Ledsaget indskrevet bagage«: bagage, der er indskrevet til transport i lastrummet på et fly, hvor den passager, der indskrev den, selv er om bord.

2) »Airside«: manøvreområdet i en lufthavn, tilstødende terræn og bygninger eller dele heraf.

3) »Flysikkerhedscheck«: inspektion af den del af flyets indre, som passagererne kan have haft adgang til, og inspektion af lastrummet med henblik på at finde forbudte genstande.

4) »Flysikkerhedskontrol«: grundig inspektion af flyets indre og ydre med henblik på at finde forbudte genstande.

5) »Baggrundskontrol«: kontrol af en persons identitet og fortid, herunder enhver kriminel baggrund, som led i vurderingen af personens egnethed til uledsaget adgang til security-beskyttede områder.

6) »Håndbagage«: bagage, der skal transporteres i et flys kabine.

7) »Kommerciel flyvning«: regelmæssig eller ikke-regelmæssig flyvning eller flyveaktivitet udbudt til den brede offentlighed eller til private grupper mod vederlag.

8) »Co-Mat«: Forkortelse for et luftfartsselskabs materialer til intern brug, der sendes inden for dets net af stationer.

9) »Co-Mail«: Forkortelse for et luftfartsselskabs interne post, der sendes inden for dets net af stationer.

10) »Kontinuerlig stikprøvekontrol«: stikprøvevis kontrol i hele aktivitetsperioden.

11) »General Aviation«: regelmæssig eller ikke-regelmæssig flyvning, der ikke tilbydes eller er tilgængelig for offentligheden.

12) »EDS (Explosive Detection System)«: et system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på eksplosivt materiale i bagagen, uanset hvilket materiale tasken eller kufferten er lavet af.

13) »EDDS (Explosive Device Detection System)«: et system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på en eksplosiv anordning ved at afsløre en eller flere komponenter af en sådan anordning i bagagen, uanset hvilket materiale tasken eller kufferten er lavet af.

14) »Indskrevet bagage«: bagage, der skal transporteres i et flys lastrum.

15)

»Kendt afsender«

a)	i forbindelse med fragt: en afsender af gods med henblik på lufttransport for egen regning, som har entreret med en sikkerhedsgodkendt fragtagent eller flyselskab på grundlag af kriterierne i dette bilag

b)	i forbindelse med post: en afsender af post med henblik på lufttransport for egen regning, der har entreret med et autoriseret postvæsen.

16) »Landside«: det område i en lufthavn, der ikke er airside, og som omfatter alle offentlige områder.

17) »Post«: forsendelser af korrespondance og andre genstande, der leveres af og skal leveres til et postvæsen. Hvad der skal forstås ved et postvæsen, defineres af medlemsstaterne.

18) »Forbudt genstand«: en genstand, der kan benyttes til at begå en ulovlig handling, og som ikke er blevet korrekt deklareret og behandlet i henhold til gældende love og bestemmelser. En vejledende liste over sådanne forbudte genstande findes i tillæg A.

19) »PEDS (Primary Explosive Detection System)«: et system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på eksplosivt materiale i bagagen, uanset hvilket materiale tasken eller kufferten er lavet af.

20) »Sikkerhedsgodkendt fragtagent«: en agent, speditør eller anden enhed, der har forretningsforbindelser med en operatør og yder sikkerhedskontrol, der er accepteret eller krævet af den relevante myndighed i forbindelse med fragt, kurerpost og eksprespakker eller post.

21) »Security-beskyttet område«: airside-områder i en lufthavn, hvortil adgangen er kontrolleret for at varetage sikkerheden for civil luftfart. Sådanne områder omfatter normalt blandt andet alle afgangsområder for passagerer mellem screeningsstederne og flyene, ramper, bagagefordelingsområder, fragtterminaler, postcentre, airside-rengøringsområder og -cateringområder.

22) »Security-kontrol«: metoder til at forebygge, at der indføres eller medbringes forbudte genstande.

23) »Screening«: anvendelse af tekniske eller andre midler med henblik på at identificere og/eller detektere forbudte genstande.

24) »Uledsaget indskrevet bagage«: bagage, der er indskrevet til transport i lastrummet på et fly, hvor den passager, der indskrev den, ikke selv er om bord.

25) »Terminal«: den hovedbygning eller gruppe af bygninger, hvor behandlingen af betalende passagerer og gods samt ombordstigningen foregår.

26) »TIP« (trusselsbilledprojektion): et programmel, der kan installeres på visse røntgenmaskiner. Programmellet projekterer virtuelle billeder af truende genstande (f.eks. pistoler, knive, improviserede eksplosive anordninger) inden for rammerne af røntgenbilleder af virkelige tasker, der er ved at blive undersøgt, og giver røntgenmaskineoperatøren umiddelbar feedback om operatørens evne til at detektere sådanne billeder.

27) »Trace Detection Equipment«: et teknologisk system eller en kombination af forskellige teknologier, der kan detektere meget små mængder (1/milliardtedel gram) og således ved hjælp af en alarm gøre opmærksom på eksplosivt materiale i bagage eller i andre genstande, der analyseres.

2. SIKKERHED I LUFTHAVNE

2.1. Krav til planlægning af lufthavne

Ved udformningen af lufthavne, passager- og fragtterminaler og andre bygninger med direkte adgang til airside skal der tages hensyn til de væsentlige krav i forbindelse med:

a)	sikkerhedskontrol af passagerer, bagage, fragt, kurerpost og eksprespakker, post, samt catering og forsyninger til luftfartsselskaber

b)	beskyttelse og kontrol af adgang til airside, security-beskyttede områder og andre følsomme områder og faciliteter i lufthavnen

c)	effektiv brug af security-udstyr.

2.1.1. Grænser mellem airside og landside

Der skal etableres adgangsbegrænsning mellem landside og airside i lufthavne.

2.1.2. Security-beskyttede områder

I alle lufthavne skal der fastlægges security-beskyttede områder.

2.2. Adgangskontrol

2.2.1. Security-beskyttede områder og andre airside-områder

i)	Adgangen til security-beskyttede områder og andre airside-områder skal løbende kontrolleres for at sikre, at ingen uautoriserede personer får adgang til disse områder, og at ingen forbudte genstande kan indføres i eller medbringes til security-beskyttede områder eller i fly.

ii)	Alt personale, der skal have adgang til security-beskyttede områder, skal underkastes en baggrundskontrol, der går mindst fem år tilbage i tiden. Kontrollen skal gentages med regelmæssige mellemrum, der ikke overstiger fem år.

iii)

Alt personale, der skal have adgang til security-beskyttede områder, skal også med jævne mellemrum undervises i luftfartssikkerhed (jf. punkt 12.3), herunder risiciene i forbindelse med luftfartssikkerhed og instrueres om at melde enhver hændelse, der kan udgøre en trussel mod luftfartssikkerheden, til den relevante myndighed.

iv)

Der skal udstedes lufthavns-id-kort til alt personale, som arbejder i lufthavnen, eller som ofte kommer i lufthavnen (herunder ansatte i lufthavnen, luftfartsselskaberne og andre organisationer). Lufthavns-id-kortet skal være forsynet med navn og foto af vedkommende. Gyldighedsperioden skal være begrænset. Den relevante myndighed skal afgøre, i hvilke tilfælde der udstedes et permanent lufthavns-id-kort til personer, der hyppigt kommer i lufthavnen.

v)	Lufthavns-id-kortet skal altid bæres synligt, når vedkommende opholder sig i området i tjenstligt ærinde.

vi)	Køretøjer, der skal benyttes på airside, skal så vidt muligt forblive på airside.

vii)

Til køretøjer, som skal færdes både landside og airside, skal der udstedes en passérseddel, som skal gælde for det specifikke køretøj og monteres på dette på et synligt sted. Andre køretøjer kan kun få adgang til airside efter at være blevet inspiceret og fået udstedt en midlertidig passérseddel. Beredskabskøretøjer på en redningsopgave kan undtages fra disse krav.

viii)

Lufthavns-id-kort og passérsedler skal kontrolleres ved alle kontrolsteder, hvor der er adgang til airside og security-beskyttede områder.

2.2.2. Terminalområder

Alle terminalområder, hvor offentligheden har adgang, skal overvåges. Terminaler skal patruljeres, og passagerer og andre personer skal holdes under overvågning af sikkerhedspersonalet.

2.2.3. Andre områder med offentlig adgang

Der skal forefindes mulighed for at kontrollere adgangen til offentlige områder, der ligger tæt på manøvreområder for luftfartøjer (udsigtsplatforme, lufthavnshoteller og parkeringspladser). Som andre offentlige områder, der kræver overvågning, kan bl.a. nævnes faciliteter, der altid findes landside, herunder parkeringspladser for besøgende og andre offentlige parkeringsområder, terminal og offentlige adgangsveje, biludlejningsfaciliteter, taxiholdepladser og holdepladser til transportmidler på jorden samt hotelfaciliteter på lufthavnsområdet.

Der skal også træffes foranstaltninger til at sikre, at sådanne offentlige områder kan lukkes af med kort varsel i tilfælde af et øget trusselsniveau. Sikkerhedspersonalet skal afpatruljere disse områder, når de er åbne for offentligheden.

2.3. Screening af personale, medførte genstande og køretøjer

Alt personale, herunder flybesætninger, og medbragte genstande skal screenes, inden der gives adgang til security-beskyttede områder. Når dette ikke kan lade sig gøre, skal personer og genstande efterses ved kontinuerlig stikprøvekontrol med en hyppighed, der fastlægges på baggrund af risikovurderinger foretaget af den kompetente myndighed i den enkelte medlemsstat. Stikprøve-screeningen skal udvides til at omfatte alle genstande, der bringes om bord på luftfartøjer af alle enheder, herunder rengøringsselskaber, leverandører af afgiftsfrie varer og andre med adgang til luftfartøjer.

Et år efter denne forordnings ikrafttræden skal alt personale, herunder flybesætninger, og medførte genstande screenes, inden de får adgang til kritiske zoner i security-beskyttede områder som defineret af den kompetente myndighed i den enkelte medlemsstat.

Senest den 1. juli 2004 vedtager Kommissionen passende genemførelsesbestemmelser for en fælles definition på kritiske zoner i security-beskyttede områder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i denne forordning. Disse bestemmelser finder fuld anvendelse senest fem år efter, at de er vedtaget af Kommissionen med forbehold af artikel 6 i denne forordning.

Screeningproceduren skal sikre, at der ikke medføres forbudte genstande, og metoderne skal være de samme som for screening af passagerer og håndbagage.

b)	Køretøjer og forsyninger, der bringes ind på airside eller andre beskyttede områder, skal inspiceres ved stikprøver.

2.4. Fysisk sikkerhed og patruljer

a)	Forpladser og andre parkeringsarealer for luftfartøjer skal være tilstrækkeligt oplyst, og navnlig skal belysningen oplyse særligt sårbare områder af lufthavnen.

Tekniske områder og vedligeholdelsesområder skal være beskyttet med indhegning, vagter og patruljer, og adgangen til disse områder skal kontrolleres ved hjælp af lufthavns-id-kort og bilpas. Tilsvarende foranstaltninger skal træffes for at beskytte lufthavnens afspærring og lufthavnsrelaterede anlæg som f.eks. kraftværker, transformerstationer, navigationsfaciliteter, kontroltårne og andre bygninger, som anvendes af lufttrafikkontroltjenester samt brændstof- og kommunikationsfaciliteter. Der skal træffes særlige forholdsregler mod forsøg på at sabotere brændstof- og kommunikationsfaciliteter.

Hegnet omkring lufthavnen, områder der støder op til security-beskyttede områder, andre airside-områder uden for dette hegn og områderne i umiddelbar nærhed af banetærskler og rullebaner skal overvåges med patruljer, internt tv eller andre former for overvågning. Der skal anvendes strenge procedurer, hvorefter man kan anråbe og kontrollere personer uden synligt id-kort samt personer, der bevæger sig ind på områder, som de ikke er godkendt til.

d)	Adgang til airside og security-beskyttede områder via udlejede og forpagtede kontorer på lufthavnsområdet, værksteder, fragtfaciliteter og andre service- og facilitetsbygninger skal begrænses til et nødvendigt minimum.

3. FLYSIKKERHED

3.1. Kontrol og check af luftfartøjer

Alle luftfartøjer skal undersøges således:

luftfartøjer, der ikke er i brug, skal i første afgangslufthavn underkastes et »flysikkerhedskontrol« umiddelbart inden de køres eller umiddelbart efter de er kørt ind i et security-beskyttet område med henblik på en flyvning; luftfartøjer kan undersøges på et tidligere tidspunkt end umiddelbart inden, de køres ind i et security-beskyttet område, men skal i så fald sikres eller overvåges fra påbegyndelsen af undersøgelsen til afgangen; såfremt luftfartøjet undersøges efter at være kørt ind i det security-beskyttede område, skal det sikres eller overvåges fra begyndelsen af undersøgelsen til afgangen og

b)	luftfartøjer, der er i brug skal før en returflyvning eller under transitstop underkastes et »flysikkerhedscheck«, så snart passagererne er gået fra borde, eller så sent som muligt inden passagererne går om bord og bagage og gods lastes alt efter omstændighederne.

Alle flysikkerhedskontroller og flysikkerhedscheck foretages, når alle serviceleverandører (catering- og rengøringsselskaber, leverandører af afgiftsfrie varer og andre) bortset fra dem, der tager sig af sikkerheden, har forladt kabinen, og steriliteten opretholdes indtil og under ombordstigning og inden afgang.

3.2. Beskyttelse af luftfartøjer

Det fastsættes, hvem der har ansvaret for at føre kontrol med adgangen til parkerede luftfartøjer, og kontrollen gennemføres således:

a)	adgangen til luftfartøjer, der er i brug, kontrolleres fra det øjeblik, hvor flysikkerhedskontrollen går i gang, indtil afgang for at opretholde kontrollens integritet

b)	adgangen til luftfartøjer, der ikke er i brug, og som er blevet undersøgt og kørt ind i et security-beskyttet område, kontrolleres fra det øjeblik, hvor flysikkerhedskontrollen går i gang, til afgang for at opretholde kontrollens integritet.

2)	Hvert luftfartøj, der er i brug, underkastes overvågning for at opdage eventuel uautoriseret adgang.

Adgangen til luftfartøjer, der ikke er i brug, kontrolleres således:

a)	Kabinedørene skal være lukket

b)	Luftbroer og/eller mobile passagertrapper skal være sikret eller trukket tilbage; eller

c)	Flydørene skal være forsynet med forseglinger, som tydeligt viser, hvis de er brudt.

4)	Desuden skal hvert luftfartøj, når alt personale ikke er screenet til adgang til security-beskyttede områder, inspiceres mindst hver halve time af patruljer til fods eller kørende patruljer eller underkastes overvågning for at opdage eventuel uautoriseret adgang.

5)	Luftfartøjer skal så vidt muligt parkeres i god afstand fra den ydre indhegning eller andre let gennemtrængelige barrierer og på belyste områder.

4. PASSAGERER OG HÅNDBAGAGE

4.1. Screening af passagerer

Bortset fra de i nr. 3 nævnte skal alle afrejsende passagerer (dvs. lokalt afgående passagerer og transferpassagerer, medmindre de allerede er screenet efter reglerne i dette bilag) screenes for at forhindre, at forbudte genstande indføres i eller medbringes til de security-beskyttede områder og om bord på et luftfartøj. Passagerer skal screenes ved følgende metoder:

a)	manuel undersøgelse, eller

screening med metaldetektorkarme. Når der anvendes metaldetektorkarme, skal der også foretages en kontinuerlig manuel stikprøvevis undersøgelse af screenede passager. Manuel undersøgelse skal foretages af alle de passagerer, der udløser alarm, og der skal foretages en kontinuerlig stikprøveundersøgelse af de passagerer, der ikke gør det, og hvis

i)	alarmen aktiveres, skal den pågældende screenes på ny ved at passere gennem en metaldetektorkarm, eller

ii)	undersøges manuelt med brug af en håndholdt metaldetektor.

2)	Når der anvendes metaldetektorkarme, skal de justeres til et niveau, som med rimelighed kan sikre, at små metalgenstande opdages.

3)	De relevante myndigheder kan fastsætte kategorier af personer, der skal underkastes særlige screeningprocedurer eller fritages for screening.

4)	Der skal udarbejdes sikkerhedsbestemmelser for potentielt uregerlige passagerer.

4.2. Adskillelse af passagerer

Screenede afrejsende passager må ikke komme i kontakt med ankommende passagerer, der måske ikke er screenet efter reglerne i dette bilag. Når disse passagerer ikke kan adskilles fysisk, skal sikkerhedsmålet nås ved anvendelse af kompenserende foranstaltninger i henhold til den kompetente myndigheds risikovurdering.

4.3. Screening af håndbagage

Alle passagerers håndbagage (dvs. lokalt afgående passagerer og transfer-passagerer, medmindre de allerede er screenet efter reglerne i dette bilag) skal screenes, inden den kan bringes med ind i security-beskyttede områder og om bord på et luftfartøj. Forbudte genstande skal fjernes fra passagererne, eller passagererne skal nægtes adgang til det security-beskyttede område eller luftfartøjet. Håndbagage skal screenes efter en af følgende metoder:

a)	en fuldstændig manuel undersøgelse af indholdet af hver enkelt taske for mistænkelige tegn såsom uoverensstemmende vægt osv.; eller

b)	screening med konventionelt røntgenudstyr og manuel undersøgelse af screenede tasker også i form af kontinuerlig stikprøveundersøgelse, idet denne form for kontrol skal omfatte mindst 10 % af passagererne, herunder de personer, med hensyn til hvilken operatøren føler sig usikker; eller

c)	screening med højopløsningsrøntgenudstyr med trusselsbilledprojektion (TIP). Kun den bagage, med hensyn til hvilken operatøren føler sig usikker, skal visiteres manuelt, men den manuelle visitering kan suppleres med brug af spordetektionsudstyr.

2)	Håndbagage tilhørende personer som nævnt i punkt 4.1, nr. 3, kan underkastes særlige screeningprocedurer eller fritages for screening.

4.4. Screening af diplomater

Med forbehold af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser skal diplomater og andre VIP'er samt deres personlige bagage — med undtagelse af »diplomatiske forsendelser« — underkastes screening af hensyn til sikkerheden. Luftfartsselskabernes personale med ansvar for at modtage diplomatiske forsendelser skal forvisse sig om, at denne rent faktisk er sendt af behørigt udnævnte repræsentanter fra den pågældende delegation. Diplomatkurerer og deres personlige bagage er ikke fritaget for screening.

5. INDSKREVET BAGAGE

5.1. Sammenkædning af indskrevet bagage

Indskrevet bagage må ikke anbringes i et luftfartøj, medmindre der er truffet følgende foranstaltninger:

a)	det skal af den ydre mærkning af indskrevet bagage fremgå på passende vis, hvilken passager den tilhører

b)	den passager, som bagagen tilhører, skal være indskrevet til det fly, som den skal transporteres med

c)	indskrevet bagage skal før lastningen opbevares i et område af lufthavnen, hvortil kun autoriserede personer har adgang, og

d)	alle stykker bagage, der er taget i et luftfartsselskabs varetægt med henblik på transport i et luftfartøjs lastrum, skal identificeres som enten ledsaget eller uledsaget. Identifikationen skal foretages enten manuelt eller automatisk.

2)	Der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at indskrevet bagage i luftfartsselskabets varetægt, der tilhører en passager, der ikke er om bord i flyet, aflastes og ikke transporteres på denne flyvning.

3)	Der skal udarbejdes en fortegnelse over indskrevet bagage eller findes anden dokumentation, som bekræfter identifikationen og screeningen af uledsaget indskrevet bagage.

5.2. Screening af indskrevet bagage

Ledsaget indskrevet bagage. Hvert stykke ledsaget indtjekket bagage (både lokalt afgående og transferbagage, medmindre den allerede er screenet efter reglerne i dette bilag) skal screenes efter en af følgende metoder, før det lastes på et luftfartøj:

a)	manuel undersøgelse, eller

konventionelt røntgenudstyr, idet mindst 10 % af den screenede bagage også underkastes enten:

i)	manuel undersøgelse, eller

ii)	Explosive Detection System (EDS) eller Explosive Device Detection System (EDDS) eller Primary Explosives Detection System (PEDS), eller

iii)	konventionelt røntgenudstyr, idet samme operatør på samme screeningssted skal se hver taske og kuffert fra to forskellige vinkler, eller

c)	konventionelt røntgenudstyr med trusselsbilledprojektering (TIP) installeret og aktiveret, eller

d)	EDS eller EDDS, eller

e)	PEDS, eller

f)	spordetektionsudstyr på åbne stykker bagage.

Uledsaget indskrevet bagage. Hvert stykke uledsaget bagage, både lokalt afgående og transferbagage, screenes ved en af følgende metoder, før det lastes på et luftfartøj:

a)	EDS, eller

b)	et flerniveau-PEDS, hvor billederne af alle tasker præsenteres for operatørerne på niveau 2, eller

c)	screening med konventionelt røntgenudstyr, idet samme operatør på samme screeningssted skal se hver taske og kuffert fra to forskellige vinkler, eller

d)	manuel undersøgelse suppleret med anvendelse af spordetektionsudstyr på åbne stykker bagage.

Dette gælder dog ikke, hvis uledsaget bagage, der tidligere er blevet screenet efter reglerne i dette bilag, som er blevet adskilt fra passageren på grund af omstændigheder, som passageren ikke har haft indflydelse på, og den uledsagede bagage har været i luftfartsselskabets varetægt.

5.3. Beskyttelse af indskrevet bagage

Indskrevet bagage, der skal transporteres med et luftfartøj, skal beskyttes mod uautoriseret adgang fra det sted, hvor luftfartsselskabet tager det i sin varetægt, indtil luftfartøjet, som det skal transporteres med, afgår. Der skal træffes følgende foranstaltninger til beskyttelse af indskrevet bagage:

a)	indskrevet bagage skal inden lastning opbevares i bagagesorteringsområdet eller et andet opbevaringsområde i en lufthavn, hvortil kun autoriserede personer har adgang

b)	enhver person, der går ind i et bagagesorterings- eller opbevaringsområde uden autorisation, skal antastes og ledsages ud af området

c)	indskrevet bagage og transferbagage må ikke efterlades uden opsyn ved rampen eller luftfartøjet før lastningen

d)	transferbagage, som overføres direkte fra luftfartøj til luftfartøj, må ikke efterlades uden opsyn ved rampen eller luftfartøjet før lastningen

e)	adgangen til hittegodskontoret i terminalen skal begrænses for at forhindre uautoriseret adgang til bagage og materialer.

6. FRAGT, KURERPOST OG EKSPRESPAKKER

6.1. Anvendelse

Fragt, kurerpost og eksprespakker, der skal medføres på passager- eller fragtluftfartøjer, skal underkastes den sikkerhedskontrol, der er præciseret nedenfor, inden det bringes om bord på luftfartøjet.

6.2. Sikkerhedsgodkendte fragtagenters kvalifikationer

Sikkerhedsgodkendte fragtagenter skal:

a)	være udpeget, godkendt eller registreret af den relevante myndighed

b)	være underlagt forpligtelser, som fastlægges af den kompetente myndighed.

6.3. Sikkerhedskontrol

Fragt, kurerpost og eksprespakker transporteres kun med fly, hvis der er foretaget følgende sikkerhedskontrol:

a)	modtagelse, behandling og håndtering af fragt skal udføres af dertil ansat og uddannet personale

fragten skal være genstand for:

i)	manuelt eftersyn eller fysisk kontrol, eller

ii)	screening med røntgenudstyr, eller

iii)	afprøvning i simulatorkammer, eller

iv)	andre tekniske og biosensoriske midler (f.eks. sniffere, spordetektorer, sprængstofsporhunde, osv.),

således at det med rimelighed kan sikres, at den ikke indeholder forbudte genstande, jf. punkt iv) og v) i tillæg A, medmindre det er deklareret og har været behørigt underkastet gældende sikkerhedsforanstaltninger.

Hvis ingen af de ovennævnte sikkerhedskontrolmidler og -metoder kan anvendes som følge af forsendelsens art, kan den relevante myndighed angive en opbevaringsperiode.

2)	Når sikkerhedskontrollen er gennemført, herunder kontrol af fragt fra kendte afsendere, uanset om det er sket på eller uden for lufthavnsområdet, skal det sikres, at forsendelserne forbliver sterile, indtil de anbringes i luftfartøjet og indtil afgangen.

Sikkerhedskontrollerne under nr. 1 kræves ikke anvendt på:

a)	fragt, som er modtaget fra en kendt afsender

b)	omladningsfragt

c)	fragt, hvis oprindelse og håndteringsbetingelser sikrer, at den ikke udgør nogen sikkerhedstrussel

d)	fragt, der er omfattet af lovfæstede krav, som giver en passende sikkerhedsbeskyttelse.

6.4. Kriterier for en kendt afsender

En sikkerhedsgodkendt fragtagent eller et luftfartsselskab kan kun anerkende en afsender som en kendt afsender ved:

a)	at fastslå og registrere identiteten af og adressen på afsenderen og de agenter, der er autoriseret til at foretage leveringer på hans vegne, og

at kræve, at afsenderen erklærer, at han:

i)	forbereder forsendelser i sikre områder, og

ii)	beskæftiger pålideligt personale ved forberedelsen af forsendelserne, og

iii)	beskytter forsendelserne mod uautoriseret adgang under forberedelse, opbevaring og transport, og

at kræve, at afsenderen:

i)	skriftligt attesterer, at forsendelsen ikke indeholder forbudte genstande, jf. punkt iv) og v) i tillæg A, og

ii)	accepterer, at forsendelsens emballage og indhold kan undersøges af sikkerhedsårsager.

6.5. Transport med fragtluftfartøjer

Hvis forsendelser kan identificeres positivt til transport med fragtluftfartøjer alene, behøver kriteriet i punkt 6.4 ikke finde anvendelse, forudsat at den kendte afsender:

a)	har en bekræftet, autentisk forretningsadresse, og

b)	tidligere har sendt forsendelser med den sikkerhedsgodkendte fragtagent eller luftfartsselskabet, og

c)	har en etableret forretningsforbindelse med den sikkerhedsgodkendte fragtagent eller luftfartsselskabet, og

d)	sikrer, at alle forsendelser beskyttes mod uautoriseret adgang, indtil luftfartsselskabet tager dem i sin varetægt.

6.6. Omladningsfragt

Omladningsfragt, der ankommer ad luftvejen, behøver ikke at blive underkastet den sikkerhedskontrol, der er beskrevet i punkt 6.3, nr. 1, under forudsætning af, at det beskyttes mod uvedkommendes adgang på transferstedet. Anden omladningsfragt, der for eksempel ankommer ad landvej eller med jernbane, og som ikke har været underkastet sikkerhedskontrol ved afgangsstedet eller undervejs, skal screenes i henhold til punkt 6.3, nr. 1b, og beskyttes mod uvedkommendes adgang.

7. POST

7.1. Anvendelse

Post, der medføres på passager-, fragt- og postluftfartøjer, skal underkastes sikkerhedskontrol, inden den bringes om bord på luftfartøjet.

7.2. Kvalifikationer for en autoriseret postmyndighed/administration

7.2.1.

En sikkerhedsgodkendt postmyndighed/administration, der indleverer post til et luftfartsselskab med henblik på transport, skal opfylde følgende minimumskriterier:

Den skal

a)	være udpeget, godkendt eller registreret af den relevante myndighed

b)	opfylde forpligtelserne over for luftfartsselskaber om at anvende de krævede sikkerhedskontroller

c)	anvende dertil ansat og uddannet personale, og

d)	beskytte post mod uautoriseret adgang, mens den er i dens varetægt.

7.3. Sikkerhedskontrol

Eksprespost: Eksprespost (dvs. op til 48-timers levering) må kun befordres ad luftvejen, hvis følgende sikkerhedskontroller er anvendt:

a)	modtagelse, behandling og håndtering af post udføres af dertil ansat og uddannet personale

post skal:

i)	efterses manuelt eller kontrolleres fysisk eller

ii)	screenes med røntgenudstyr eller

iii)	afprøves i et simulatorkammer eller

iv)	undersøges med andre midler, det være sig andre procedurer eller andre tekniske og biosensoriske midler (f.eks. sniffere, spordetektorer, sprængstofsporhunde osv.)

så det så vidt muligt sikres, at posten ikke indeholder forbudte genstande, og

c)	enkeltheder vedrørende flyvningen og ruteplanlægningen for det luftfartøj, som skal medføre posten, skal hemmeligholdes.

2)	Anden post: Ikke-eksprespost kan befordres ad luftvejen, hvis foranstaltningerne i nr. 1, litra a) og b), er anvendt. Sikkerhedskontrollen i nr. 1, litra b), ovenfor kan udføres stikprøvevis.

Sikkerhedskontrollerne i nr. 1, litra b), kræves ikke anvendt på:

a)	post modtaget fra en kendt afsender

b)	breve under en specificeret vægt eller tykkelse

c)	troværdige forsendelser af nødhjælpsforsyninger

d)	værdiforsendelser, som er sikret til en standard, der mindst svarer til den, der er beskrevet under nr. 1, litra b),

e)	post, der befordres på dedikerede postflyvninger mellem Fællesskabets lufthavne, og

f)	omladningspost.

7.4. Kriterier for en kendt afsender

En sikkerhedsgodkendt postmyndighed/administration må kun anerkende en afsender som en kendt afsender ved

a)	at fastlægge og registrere identiteten og adressen på afsenderen og de agenter, der er bemyndiget til at foretage leveringer på dennes vegne

b)	at kræve, at afsenderen erklærer, at han beskytter forsendelsen mod uautoriseret adgang under forberedelsen, opbevaringen og transporten, og

at kræve, at afsenderen

i)	skriftligt bekræfter, at postforsendelsen ikke indeholder forbudte genstande, der er opført under nr. iv) og v) i tillæg A, og

ii)	accepterer, at indpakningen og indholdet af postforsendelsen kan underkastes sikkerhedskontrollen i henhold til punkt 7.3.

7.5. Omladningspost

Omladningspost, der ankommer ad luftvejen, behøver ikke at blive underkastet sikkerhedskontrol som anført i punkt 7.3, under forudsætning af, at den beskyttes mod uautoriseret adgang på transferstedet. Anden omladningspost, der for eksempel ankommer ad landvejen eller med jernbane, og som ikke har været underkastet sikkerhedskontrol ved afgangsstedet eller undervejs, skal screenes i overensstemmelse med punkt 7.3, nr. 1, og beskyttes mod uvedkommendes adgang.

8. LUFTFARTSSELSKABERS POST OG MATERIALER

8.1. Anvendelse

Intern post og materialer, som et luftfartsselskab transporterer med eget luftfartøj, skal underkastes sikkerhedskontrol, inden det bringes om bord på luftfartøjet.

8.2. Definitioner

Ved post og materialer forstås interne forsendelser af korrespondance og materialer, som for eksempel — men ikke udelukkende — dokumenter, forsyninger, reservedele, catering- og rengøringsmateriel samt andre genstande, der skal leveres til selskabets egen organisation eller en organisation, det har kontraheret med, og som skal anvendes i forbindelse med luftfartsoperationer.

8.3. Sikkerhedskontrol

Hver enkelt af et luftfartsselskabs forsendelser af intern post eller materialer til intern brug skal underkastes følgende forholdsregler:

a)	den skal kontrolleres og sikkerhedsscreenes for at sikre, at ingen forbudte genstande er anbragt i interne forsendelser, og

b)	den må ikke efterlades uden opsyn, inden den bringes om bord på et luftfartøj.

Luftfartsselskaber skal sikre, at enhver anden forsendelse af intern post eller materialer til intern brug, der udføres for luftfartsselskabet af en organisation, det har kontraheret med, og som for eksempel — men ikke udelukkende — omfatter cateringsudstyr og -forråd, rengøringsforsyninger og andre materialer, som ekspederes af serviceleverandører, luftfartsselskabet har kontraheret med, screenes, inden den bringes om bord på et luftfartøj.

9. LUFTFARTSSELSKABERNES CATERING, FORRÅD OG FORSYNINGER

9.1. Anvendelse

Luftfartsselskabernes catering, forråd og forsyninger til brug om bord på luftfartøjer underkastes sikkerhedskontrol for at forhindre, at forbudte genstande bringes om bord på et luftfartøj.

9.2. Sikkerhedskontrol

Leverandører til luftfartsselskaberne af cateringsforråd og forsyninger skal foretage sikkerhedskontrol for at forhindre, at forbudte genstande anbringes i sådanne leverancer, der er beregnet til at bringes om bord på et luftfartøj. Disse forholdsregler omfatter følgende:

a)	Der udnævnes en sikkerhedsansvarlig med ansvar for gennemførelsen og overvågningen af sikkerheden i virksomheden

b)	der ansættes kun meget pålideligt personale

c)	alt personale, som har adgang til security-beskyttede områder, skal underkastes baggrundskontrol og følge lufthavnsmyndighedens sikkerhedsinstrukser

d)	virksomheden skal forhindre uautoriseret adgang til sine faciliteter og forsyninger

e)	hvis virksomheden befinder sig uden for lufthavnens område, skal alle leverancer transporteres til luftfartøjet i aflåste eller forseglede køretøjer, og

f)	behandling og håndtering af forråd og forsyninger skal udføres af dertil ansat og uddannet personale.

2)	Efter levering skal forråd og forsyninger screenes stikprøvevist.

3)	Forråd og forsyninger fra en virksomhed, som ikke er blevet underkastet foranstaltningerne i ovennævnte nr. 1, må ikke bringes om bord på et luftfartøj.

10. LUFTFARTSSELSKABERNES RENGØRING, FORRÅD OG FORSYNINGER

10.1. Anvendelse og formål

Luftfartsselskaber og rengøringsvirksomheder skal sikre, at rengøringsmateriel, forråd og forsyninger, der bringes om bord, ikke indeholder forbudte genstande, som kan bringe luftfartøjets sikkerhed i fare.

10.2. Sikkerhedskontrol

Leverandører til luftfartsselskaberne af rengøring, forråd og forsyninger skal indføre de sikkerhedsforholdsregler, der er nødvendige for at forhindre, at forbudte genstande anbringes i rengøringsmateriel, der bringes om bord.

Følgende sikkerhedsforanstaltninger skal træffes:

a)	Der udnævnes en sikkerhedsansvarlig med ansvar for gennemførelsen og overvågningen af sikkerheden i virksomheden, og

b)	der ansættes kun meget pålideligt personale, og

c)	alt personale, som har adgang til beskyttede områder skal underkastes baggrundskontrol og følge lufthavnsmyndighedens instrukser, og

d)	virksomheden skal forhindre uautoriseret adgang til sine faciliteter, og

e)	hvis virksomheden befinder sig uden for lufthavnens område, skal rengøringsmateriel transporteres til luftfartøjet i aflåste eller forseglede køretøjer, og

f)	behandling og håndtering af rengøringsmateriel skal udføres af dertil ansat og uddannet personale, og

g)	screening af rengøringsmateriel skal foretages, inden materiellet sendes med intern post til andre bestemmelsessteder.

2)	Efter modtagelsen screenes rengøringsleverancer stikprøvevist.

3)	Forsyninger fra en virksomhed, som ikke er blevet underkastet foranstaltningerne i nr. 1, må ikke bringes om bord på et luftfartøj.

11. GENERAL AVIATION

11.1. Sikkerhedskontrol

General aviation-luftfartøjer (GA-luftfartøjer), som befinder sig i lufthavne, må ikke parkeres i umiddelbar nærhed af luftfartøjer, som anvendes til kommercielle flyvninger, for at undgå brud på de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for disse luftfartøjer samt den bagage, fragt og post, der skal medtages om bord.

Der gennemføres bestemmelser for at holde screenede passagerer på kommercielle flyvninger adskilt fra personer i GA-luftfartøjer ud fra følgende kriterier:

a)	i større lufthavne skal der indføres fysiske foranstaltninger og/eller sikkerhedskontrol for at undgå, at afrejsende og ankommende personer fra GA-luftfartøjer blandes med allerede sikkerhedsscreenede passagerer

om muligt skal afrejsende og ankommende personer fra GA-luftfartøjer passere gennem en særskilt lufthavnsterminal for GA-luftfartøjer, og når de går om bord eller går fra borde på forpladsen, skal de enten holdes adskilt fra sikkerhedsscreenede passagerer, transporteres i en særlig bus/bil eller være under konstant overvågning

hvis der ikke findes en særskilt terminal, skal personer fra GA-luftfartøjer enten:

i)	passere en særskilt del af terminalbygningen og eskorteres eller transporteres med bus eller bil til og fra deres luftfartøjer eller

ii)	underkastes en sikkerhedsscreening, inden der gives adgang til det security-beskyttede område, hvis passage gennem det security-beskyttede område i terminalbygningen ikke kan undgås, eller

iii)	underkastes anden lokalt betinget sikkerhedskontrol, som giver samme effekt.

12. ANSÆTTELSE OG UDDANNELSE AF PERSONALE

12.1. Nationale sikkerhedsuddannelsesprogrammer

Hver af de relevante myndigheder udvikler og gennemfører nationale security-uddannelsesprogrammer for at sætte flyvende personale og jordpersonale i stand til at gennemføre kravene til luftfartssikkerheden og reagere på ulovlige handlinger i forbindelse med flyvning.

12.2. Sikkerhedspersonale

De nationale security-uddannelsesprogrammer bør omfatte kvalifikationer ved udvælgelsen, uddannelse, certificering og motivering af sikkerhedspersonalet. Personale, der udelukkende eller delvis er ansat til at varetage sikkerhedsopgaver, skal opfylde følgende krav, fastsat af den relevante myndighed:

ledere, der udvikler og varetager sikkerhedsuddannelse for sikkerhedspersonale, flyselskabernes personale og lufthavnspersonale på jorden, skal have den nødvendige certificering og den nødvendige viden og erfaring, der mindst skal omfatte:

i)	omfattende erfaring inden for luftfartssikkerhedsoperationer og

ii)	en certificering, der er godkendt af den nationale, relevante myndighed, eller en anden tilsvarende godkendelse, der er givet af den nationale, relevante myndighed, og

iii)

viden inden for følgende områder:

1.	sikkerhedssystemer og adgangskontrol

2.	sikkerhed på jorden og under flyvning

3.	screening før ombordstigningen

4.	sikkerhed i forbindelse med bagage og fragt

5.	luftfartøjssikkerhed og kontrol/check af luftfartøjer

6.	våben og forbudte genstande

7.	overblik over terrorisme og

8.	andre sikkerhedsrelaterede områder og foranstaltninger, som skønnes egnede til at øge bevidstheden omkring sikkerhed.

b)	ledere og instruktører, der deltager i og har ansvaret for sikkerhedsuddannelse af sikkerhedspersonale og lufthavnspersonale på jorden, skal gennemgå et årligt efteruddannelseskursus i luftfartssikkerhed og den seneste udvikling på området.

Uddannelse af sikkerhedspersonalet

Sikkerhedspersonalet skal være uddannet til at udføre det arbejde, det vil få pålagt; en sådan uddannelse skal omfatte, men ikke være begrænset til, følgende sikkerhedsområder:

1.	screeningsteknologi og -teknikker

2.	screeningsoperationer på kontrolsteder

3.	teknikker til ransagning af håndbagage og indskrevet bagage

4.	sikkerhedssystemer og adgangskontrol

5.	screening før ombordstigningen

6.	sikkerhed i forbindelse med bagage og fragt

7.	luftfartøjssikkerhed og ransagninger

8.	våben og forbudte genstande

9.	overblik over terrorisme og

10.	andre sikkerhedsrelaterede områder og foranstaltninger, som skønnes egnede til at øge bevidstheden omkring sikkerhed.

Uddannelsens omfang kan udvides alt efter behovene inden for luftfartssikkerhed og den teknologiske udvikling. Varigheden af grunduddannelsen for screeningspersonalet må ikke være kortere end i anbefalinger fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO).

3)	Certificering af sikkerhedspersonalet: Sikkerhedsscreeningspersonalet skal være godkendt eller certificeret af en national, relevant myndighed.

4)	Motivation af sikkerhedspersonalet: Egnede metoder bør udvikles for at sikre, at sikkerhedspersonalet er meget motiveret, så det udfører sit arbejde på en effektiv måde.

12.3. Andet personale

Der skal gennemføres et sikkerhedsuddannelses- og sikkerhedsbevidstgørelsesprogram for flybesætninger og lufthavnspersonale på jorden, som afholdes på basis- og efteruddannelsesniveau, for alt lufthavnspersonale og luftfartsselskabernes personale i luften og på jorden. Uddannelsen skal bidrage til at øge sikkerhedsbevidstheden og til at forbedre de eksisterende sikkerhedssystemer. Den skal inddrage følgende komponenter:

1)	sikkerhedssystemer og adgangskontrol

2)	sikkerhed på jorden og under flyvning

3)	screening før ombordstigningen

4)	sikkerhed i forbindelse med bagage og fragt

5)	luftfartøjssikkerhed og kontrol/check af luftfartøj

6)	våben og forbudte genstande

7)	overblik over terrorisme og

8)	andre sikkerhedsrelaterede områder og foranstaltninger, som skønnes egnede til at øge bevidstheden omkring sikkerhed.

Sikkerhedsuddannelseskurset for alt lufthavnspersonale og luftfartsselskabernes personale på jorden med adgang til security-beskyttede områder skal have en varighed på mindst tre timer i klasseværelset og en times introduktion i marken.

13. RETNINGSLINJER FOR UDSTYR

Udstyr, som anvendes til støtte for luftfartssikkerhed, skal godkendes af den relevante myndighed i overensstemmelse med de retningslinjer, der er skitseret i dette afsnit.

13.1. Metaldetektorudstyr

1) Metaldetektorkarme

Metaldetektorkarme, der anvendes til screening af passagerer i lufthavne, skal opfylde følgende krav:

Sikkerhed

i)	Udstyret skal kunne detektere små metalgenstande med forøget følsomhed over for metaller, der indeholder jern i alle tænkelige sammensætninger.

ii)	Udstyret skal kunne detektere metalgenstande uafhængig af, hvordan de vender, og hvor de befinder sig inden for karmen.

iii)	Udstyrets følsomhed skal være så ensartet som muligt inden for hele rammen, og bør forblive stabil og kontrolleres regelmæssigt.

b)	Driftskrav Udstyrets drift må ikke påvirkes af det omgivende miljø.

c)	Alarm Metaldetekteringen skal indikeres automatisk, så intet er overladt til operatørens vurdering (go/no go-indikatorsystemer).

Kontrolpanel

i)	Udstyret skal kunne justeres, så det opfylder alle specificerede detektionskrav, og desuden skal alarmens lydvolumen kunne justeres.

ii)	Betjeningsanordninger til at justere detektionsniveauet skal være udformet på en sådan måde, at uautoriseret adgang forhindres. Indstillingen skal fremgå tydeligt.

e)	Kalibrering Kalibreringsproceduren må ikke være tilgængeligt for uvedkommende personer.

2) Håndholdte metaldetektorer

Håndholdte metaldetektorer, der anvendes til screening af passagerer, skal opfylde følgende krav:

a)	Udstyret skal under alle forudsigelige forhold kunne detektere små metalmængder uden at være i direkte kontakt med genstanden.

b)	Udstyret skal kunne detektere såvel jernholdige som ikke-jernholdige metaller.

c)	Detektorspolen skal designes på en sådan måde, at metallet let kan lokaliseres.

d)	Udstyret skal forsynes med en akustisk og/eller visuel alarmindikator.

13.2. Standarder og prøvningsprocedurer for røntgenudstyr

1) Anvendelsesområde

a)	Udstyr Disse krav og retningslinjer vedrørende røntgensikkerhedsudstyr gælder for alt røntgenbaseret screeningsudstyr, som genererer et billede, der skal fortolkes af en operatør. Dette omfatter konventionel røntgenanlæg såvel som EDS/EDDS anvendt i skærmvisningstilstand.

b)	Genstande Tilsvarende gælder disse krav og retningslinjer vedrørende røntgensikkerhedsudstyr for enhver screenet genstand uanset type eller størrelse. Enhver genstand, som medbringes om bord på et luftfartøj, skal screenes efter samme standard, som angivet i dette bilag.

2) Krav til ydelse

a)	Sikkerhed Røntgenudstyret skal kunne udføre den nødvendige detektion, målt i forhold til opløsning, gennemtrængningsevne og nuancering, så forbudte genstande ikke medbringes om bord på luftfartøjer.

b)	Afprøvning Ydelsen skal vurderes med hensigtsmæssige prøvningsprocedurer.

Driftskrav

Røntgenudstyret skal vise et komplet billede af enhver genstand, som kan passere tunnelen. Hjørner må ikke skæres af.

Forvrængning af den viste genstand skal holdes på et minimum.

Maskinens fremføringsbælte skal markeres for at angive, hvor tasker skal placeres på bæltet for at optimere billedkvaliteten.

Kontrastfremhævning: røntgenudstyret skal kunne vise grupper af gråtoner (scanne et mindre område).

Billedet af enhver del af den screenede genstand skal vises på skærmen i mindst 5 sekunder. Operatøren skal endvidere have mulighed for at stoppe fremføringsbæltet og om nødvendigt lade det køre tilbage, hvis en yderligere undersøgelse er påkrævet.

Skærmstørrelse: monitorens skærm skal være tilstrækkelig stor af hensyn til operatørens bekvemmelighed (typisk 14 tommer og derover).

Skærmkarakteristik: skærmen skal være flimmerfri og have mindst 800 linjer (typisk 1024 × 1024 pixel, dvs. højopløsningsskærme).

Når der anvendes dobbelt skærm, skal den ene være monokrom.

Røntgenudstyret skal visuelt markere materialer, det ikke kan trænge igennem.

Røntgenudstyret skal særskilt kunne vise organiske og uorganiske materialer (stripping).

Systemerne skal automatisk kunne genkende farlige genstande for at lette operatørens opgave.

3) Vedligeholdelse

Der må ikke foretages uautoriserede ændringer, herunder vedligeholdelse og reparation. Der må ikke ændres i maskinens hardware eller software uden at verificere, at dette ikke påvirker maskinens billedkvalitet i negativ retning.

Bæltematerialets sammensætning må ikke ændres uden at verificere, at dette ikke ændrer billedkvaliteten.

Hvis der er adgang til vedligeholdelse og opgradering via modem, skal denne adgang kontrolleres og overvåges.

Tillæg A

Retningslinjer for klassificering af forbudte genstande

I disse retningslinjer findes eksempler på udformning af våben og forbudte genstande, men almindelig sund fornuft er dog det bedste middel til at vurdere, om en genstand kan bruges som et våben.

i)	Skydevåben: ethvert våben, som kan affyre et skud med eksplosionskraft eller trykluft eller gas, herunder start- og signalpistoler.

ii)	Knive og skæreværktøjer: inklusive sabler, sværd, hobbyknive, jagtknive, souvenir-knive, martial arts-våben, professionelle værktøjer og andre knive med en klinge på 6 cm eller derover og/eller knive, der er illegale ifølge den lokale lovgivning.

iii)	Slagvåben: totenschlægere, knipler, baseballbat eller lignende instrumenter.

iv)

Eksplosive stoffer/ammunition/brændbare væsker/ætsende væsker: enhver eksplosionsfarlig eller brændbar komponent, som alene eller sammen med andre genstande kan resultere i en eksplosion eller brand. Dette omfatter eksplosive materialer, fænghætter, fyrværkeri, benzin, andre brændbare væsker, ammunition o.s.v. eller enhver kombination af disse. Ethvert ætsende eller giftigt stof, herunder gasser, uanset om det er i trykbeholder eller ej.

v)	Genstande, der kan paralysere eller bedøve: alle former for tåregas, mace og lignende kemikalier og gasser, uanset om disse findes i pistoler, dåser eller andre beholdere, samt andre bedøvende anordninger som f.eks. elektrochokapparater.

vi)	Andre genstande: genstande, som f.eks. issyle, vandrestave, barberknive og sakse med lang klinge, der skønt de ikke almindeligvis opfattes som dødbringende eller farlige våben, kunne bruges som våben. Dette gælder også legetøj eller attrapper, der ligner våben og granater.

vii)	Genstande af enhver art, som kunne skabe rimelig mistanke om, at de kunne bruges til at efterligne et dødbringende våben. Disse kunne bl.a. omfatte genstande, som ligner eksplosive anordninger og våben, eller som virker farlige.

viii)

Kemiske/biologiske genstande og stoffer beregnet til angreb: mulighederne for kemiske/ biologiske angreb omfatter brugen af kemiske eller biologiske midler til at begå ulovlige handlinger. Sådanne kemiske/biologiske stoffer, der er underkastet restriktioner, omfatter bl.a. følgende: sennepsgas, v.x., chlor, sarin, cyanid, anthrax, botulisme, kopper, tularæmi og vhf.

Genstande, der udviser tegn på kemiske/biologiske stoffer eller giver anledning til mistanke om sådanne, skal straks anmeldes til lufthavnsmyndigheden, politiet, militæret eller en anden relevant myndighed, og forhindres i at komme ind på terminalområder med offentlig adgang.