32002R0420

Kommissionens forordning (EF) nr. 420/2002 af 6. marts 2002 om omfordeling af importrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1095/2001 for ungtyre til opfedning

EF-Tidende nr. L 064 af 07/03/2002 s. 0010 - 0010


Kommissionens forordning (EF) nr. 420/2002

af 6. marts 2002

om omfordeling af importrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1095/2001 for ungtyre til opfedning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1095/2001 af 5. juni 2001 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for indførsel af ungtyre til opfedning (1. juli 2001 til 30. juni 2002)(1), særlig artikel 9, stk. 3, og

ud fra følgende betragtning:

I artikel 1 i forordning (EF) nr. 1095/2001 blev der for perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2002 åbnet et toldkontingent på 169000 ungtyre til opfedning på højst 300 kg. I henhold til artikel 9 i denne forordning foretages der en omfordeling af de mængder, som der ikke er ansøgt om importlicens for pr. 22. februar 2002 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De mængder, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1095/2001, beløber sig til 17223 dyr.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 7. marts 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. marts 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 150 af 6.6.2001, s. 25.