Kommissionens direktiv 2002/63/EF

af 11. juli 2002

om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 76/895/EØF af 23. november 1976 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i frugt og grøntsager(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2002/57/EF(2), særlig artikel 6,

under henvisning til Rådets direktiv 86/362/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på korn(3), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2002/42/EF(4), særlig artikel 8,

under henvisning til Rådets direktiv 86/363/EØF af 24. juli 1986 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for indholdet af pesticidrester i og på levnedsmidler af animalsk oprindelse(5), senest ændret ved direktiv 2002/42/EF, særlig artikel 8,

under henvisning til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager(6), senest ændret ved direktiv 2002/42/EF, særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF indeholder bestemmelser om officiel kontrol og kontrol til sikring af, at maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter overholdes. De fastsætter også, at Kommissionen kan fastlægge EF-prøveudtagningsmetoder.

(2) Der blev fastsat metoder til udtagning af prøver til kontrol af pesticidrester på og i frugt og grøntsager ved Kommissionens direktiv 79/700/EØF af 24. juli 1979 om fastsættelse af fællesskabsmetoder til udtagning af prøver til den officielle kontrol med pesticidrester på og i frugt og grøntsager(7).

(3) Disse metoder bør ajourføres for at tage hensyn til den tekniske udvikling, og der bør fastsættes metoder til prøveudtagning til kontrol af pesticidrester i animalske produkter og i andre vegetabilske produkter.

(4) Codex Alimentarius-Kommissionen(8) har udviklet og vedtaget metoder til prøveudtagning til kontrol af, om maksimalgrænseværdierne for pesticidrester er overholdt. EF har støttet og godkendt de anbefalede metoder. De eksisterende bestemmelser om prøveudtagning bør erstattes af dem, der er udviklet og vedtaget af Codex Alimentarius-Kommissionen.

(5) Direktiv 79/700/EØF bør derfor ophæves og afløses af nærværende direktiv.

(6) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bestemmelserne i dette direktiv gælder for udtagning af prøver af vegetabilske og animalske produkter til bestemmelse af indholdet af pesticidrester i henhold til direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, uden at dette berører strategien for prøveudtagning og prøveudtagningens omfang og hyppighed i henhold til bilag III og IV til Rådets direktiv 96/23/EF(9) om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf.

Artikel 2

Medlemsstaterne foreskriver, at udtagning af prøver til kontrollen i henhold til artikel 6 i direktiv 76/895/EØF, artikel 8 i direktiv 86/362/EØF, artikel 8 i direktiv 86/363/EØF og artikel 6 i direktiv 90/642/EØF skal foretages efter de metoder, der er beskrevet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 3

Direktiv 79/700/EØF ophæves.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 1. januar 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 5

Dette direktiv træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 340 af 9.12.1976, s. 26.

(2) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 76.

(3) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 37.

(4) EFT L 134 af 22.5.2002, s. 36.

(5) EFT L 221 af 7.8.1986, s. 43.

(6) EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71.

(7) EFT L 207 af 15.8.1979, s. 26.

(8) Codex Alimentarius-Kommissionens dokument CAG/GL 33-1999, FAO, Rom. ftp://ftp.fao.org/codex/standard/volume2a/en/GL_033e.pdf

(9) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

BILAG

METODER TIL PRØVEUDTAGNING TIL KONTROL AF OVERHOLDELSEN AF MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIER FOR PESTICIDRESTER I OG PÅ VEGETABILSKE OG ANIMALSKE PRODUKTER

1. MÅL

Prøver, der er bestemt til officiel kontrol af mængden af pesticidrester i og på korn, frugt og grøntsager og i animalske produkter, udtages efter de nedenfor beskrevne metoder.

Med disse prøveudtagningsmetoder skal det sikres, at der kan udtages en repræsentativ prøve af et parti, som analyseres til kontrol af overholdelsen af de maksimalgrænseværdier for pesticidrester, der er fastsat i bilagene til Rådets direktiv 76/895/EØF, 86/362/EØF, 86/363/EØF og 90/642/EØF, og, hvis der ikke foreligger EF-maksimalgrænseværdier, af andre maksimalgrænseværdier, såsom dem, der er fastsat af Codex Alimentarius-Kommissionen. I metoderne og procedurerne er der taget hensyn til dem, der er anbefalet af Codex Alimentarius-Kommissionen.

2. PRINCIPPER

EF-maksimalgrænseværdierne er baseret på data for god landbrugspraksis, og råvarer og deraf fremstillede levnedsmidler, der ikke overskrider maksimalgrænseværdierne, betragtes som toksikologisk acceptable.

En maksimalgrænseværdi for en plante, et æg eller et mejeriprodukt fastsættes under hensyntagen til den maksimumsmængde, der forventes at forekomme i en prøve, som er sammensat af flere enheder af det behandlede produkt, og som skal danne grundlag for beregningen af det gennemsnitlige restindhold i et parti. En maksimalgrænseværdi for kød og fjerkræ fastsættes under hensyntagen til den maksimumsmængde, der forventes at forekomme i de enkelte, behandlede dyrs eller fugles væv.

Følgelig gælder maksimalgrænseværdierne for kød og fjerkræ for en bulkprøve, der hidrører fra en enkelt delprøve, mens maksimalgrænseværdierne for vegetabilske produkter, æg og mejeriprodukter anvendes på en sammensat bulkprøve, der hidrører fra 1-10 delprøver.

3. DEFINITIONER

Analytisk portion

En repræsentativ mængde materiale fra den analytiske prøve, som er af egnet størrelse til måling af restindholdet.

Anmærkning:

Der kan benyttes prøveudtagningsudstyr til udtagning af den analytiske portion.

Analytisk prøve

Det materiale fra laboratorieprøven, der forberedes til analyse ved, at den mængde af produktet, som skal analyseres, udskilles(1),(2) og derpå blandes, formales, finhakkes osv. til udtagning af analytiske portioner med minimal stikprøvefejl.

Anmærkning:

Ved forberedelsen af den analytiske prøve skal der tages hensyn til den procedure, der anvendes ved fastsættelsen af maksimalgrænseværdier, og den mængde af produktet, der skal analyseres, kan således omfatte bestanddele, som normalt ikke konsumeres.

Bulkprøve

For andre produkter end kød og fjerkræ den godt blandede kombination af delprøverne af et parti. Når det gælder kød og fjerkræ, anses delprøven for at svare til bulkprøven.

Anmærkninger:

a) Delprøverne skal omfatte tilstrækkeligt materiale til, at allelaboratorieprøverne kan tages fra bulkprøven.

b) Hvis der ved udtagningen af delprøven(erne) forberedes særskilte laboratorieprøver, er bulkprøven den konceptuelle sum af laboratorieprøverne på tidspunktet for udtagningen af prøverne af partiet.

Laboratorieprøve

Den prøve, der sendes til eller modtages af laboratoriet. En repræsentativ mængde materiale fra bulkprøven.

Anmærkninger:

a) Laboratorieprøven kan være hele eller en del af bulkprøven.

b) Enheder bør ikke overskæres eller brækkes for at udgøre laboratorieprøven(erne), medmindre en opdeling af enheder er angivet i tabel 3.

c) Der kan udtages flere laboratorieprøver.

Parti

En mængde af et levnedsmiddel, der leveres på én gang, og hvorom det ved den officielle kontrol vides eller formodes, at den har fælles kendetegn, såsom oprindelse, producent, art, emballeringsvirksomhed, emballagetype, mærkning, afsender osv. Et mistænkt parti er et parti, der af en eller anden grund mistænkes for at have et for stort restindhold. Et ikke-mistænkt parti er et parti, som der ikke er grund til at mistænke for at have et for stort restindhold.

Anmærkninger:

a) Hvis en sending består af partier, hvorom det kan fastslås, at de stammer fra forskellige producenter osv., bør hvert parti behandles særskilt.

b) En sending kan bestå af et eller flere partier.

c) Hvis størrelsen af eller grænsen for hvert parti i en stor sending ikke uden videre kan fastslås, kan hver af en række jernbanevogne, lastvogne, lastrum i et skib osv. betragtes som et særskilt parti.

d) Et parti kan f.eks. være blandet ved størrelsessorteringen eller under fremstillingen.

Delprøve

En eller flere enheder udtaget et enkelt sted i et parti.

Anmærkninger:

a) Det sted, hvor en delprøve udtages af partiet, bør helst udvælges tilfældigt, men hvis dette ikke er fysisk muligt, bør prøven udtages et tilfældigt udvalgt sted i de tilgængelige dele af partiet

b) Antallet af enheder, der kræves til en delprøve, bør bestemmes ud fra minimumsstørrelsen og antallet af krævede laboratorieprøver.

c) Når det gælder vegetabilske produkter, æg og mejeriprodukter, hvor der udtages mere end én delprøve af et parti, bør hver prøve indgå i bulkprøven med nogenlunde samme andel.

d) Enheder kan efter tilfældighedsprincippet sættes til side for at opnå flere laboratorieprøver på tidspunktet for udtagningen af delprøven(erne), når det drejer sig om mellemstore eller store enheder og en blanding af bulkprøven ikke vil gøre laboratorieprøven(erne) mere repræsentativ(e), eller når enhederne (f.eks. æg, bær) kan blive beskadiget ved blanding.

e) Hvis der udtages delprøver med mellemrum under pålæsning eller aflæsning af et parti, er "prøveudtagningsstedet" et tidspunkt.

f) Enheder bør ikke overskæres eller brækkes for at udgøre delprøven(erne), medmindre en opdeling af enheder er angivet i tabel 3.

Prøve

En eller flere enheder udvalgt fra en samling af enheder eller en materialemængde udvalgt fra en større materialemængde. Ved anvendelsen af disse retningslinjer betragtes en repræsentativ prøve som repræsentativ for partiet, bulkprøven, dyret osv. med hensyn til dets indhold af pesticidrester og ikke nødvendigvis med hensyn til andre egenskaber.

Prøveudtagning

Den metode, der anvendes til udtagning og sammensætning af en prøve.

Prøveudtagningsudstyr

i) Et redskab, såsom en øse, en ske, et bor, en kniv eller et spyd, der anvendes til at udtage en enhed af bulkmateriale, af emballager (såsom tønder, store oste), eller af enheder af kød eller fjerkræ, som er for store til at kunne udtages som delprøver.

ii) Et redskab, såsom en rillet kasse, der anvendes til at forberede en laboratorieprøve af en bulkprøve eller til at forberede en analytisk portion fra en analytisk prøve.

Anmærkninger:

a) Specifikt prøveudtagningsudstyr er beskrevet i ISO-(3),(4) og(5) og IDF-(6) standarder.

b) Når det gælder materialer, såsom løse blade, kan prøveudtagerens hånd betragtes som prøveudtagningsudstyr.

Prøveudtager

En person, der er oplært i prøveudtagningsmetoder og om nødvendigt er godkendt af de relevante myndigheder til at udtage prøver.

Anmærkning:

Prøveudtageren er ansvarlig for alle procedurer forud for og indbefattet forberedelse, emballering og afsendelse af laboratorieprøven(erne). Prøveudtageren skal forstå, at de fastsatte prøveudtagningsmetoder altid skal overholdes, og skal forelægge udførlig dokumentation for prøverne. Han bør også have et tæt samarbejde med laboratoriet.

Prøvestørrelse

Det antal enheder eller den materialemænge, prøven består af.

Enhed

Den mindste særskilte mængde i et parti, som bør udtages og udgør hele eller en del af en delprøve.

Anmærkninger:

Enheder bør identificeres som følger:

a) Frisk frugt og friske grøntsager. Hver hel frugt, grøntsag eller et naturligt bundt heraf (f.eks. drueklase) bør udgøre en enhed, medmindre de er for små. Enheder af emballerede små produkter kan identificeres i henhold til litra d). Hvis der kan anvendes prøveudtagningsudstyr, uden at materialet beskadiges, kan enheder dannes ved hjælp heraf. Enkelte æg, friske frugter eller grøntsager må ikke overskæres eller brækkes over for at udgøre enheder.

b) Store dyr eller dele eller organer fra dem. En portion af eller hele en bestemt del eller et bestemt organ bør danne en enhed. Dele eller organer kan overskæres, så de danner enheder.

c) Små dyr eller dele eller organer fra dem. Hvert helt dyr eller hver komplet kropsdel eller hvert organ kan udgøre en enhed. Hvis enheder er emballeret, kan de identificeres i henhold til litra d). Hvis der kan anvendes prøveudtagningsudstyr, uden at det påvirker restindhold, kan enheder dannes ved hjælp heraf.

d) Emballerede materialer. De mindste særskilte emballager bør anvendes som enheder. Hvis de mindste emballager er meget store, bør der udtages prøver som for bulk i henhold til litra e). Hvis de mindste emballager er meget små, kan enheden udgøres af flere emballager.

e) Bulkmaterialer og store emballager (såsom tønder, oste osv.), der hver især er for store til, at de kan anvendes som delprøver. Enhederne dannes ved hjælp af prøveudtagningsudstyr.

4. PRØVEUDTAGNINGSMETODER(7)

4.1. Forholdsregler

Kontamination og forringelse af prøver må undgås på alle stadier, da analyseresultaterne kan blive påvirket heraf. Hvert parti, der skal kontrolleres for konformitet, skal undersøges separat.

4.2. Udtagning af delprøver

Minimumsantallet af delprøver, der skal udtages af et parti, bestemmes ud fra tabel 1 eller, når der er tale om et mistænkt parti kød eller fjerkræ, ud fra tabel 2. Hver delprøve bør så vidt muligt udtages et tilfældigt udvalgt sted i partiet. Delprøverne skal omfatte tilstrækkeligt materiale til, at der kan opnås den(de) nødvendige laboratorieprøve(r) fra partiet.

Anmærkning:

Prøveudtagningsudstyr til korn(8), bælgfrugter(9) og te(10) er beskrevet i ISO-rekommandationer, og prøveudtagningsudstyr til mejeriprodukter(11) er beskrevet af IDF.

Tabel 1

Minimumsantal delprøver, der skal udtages af et parti

>TABELPOSITION>

Tabel 2

Antal tilfældigt udvalgte delprøver, der kræves ved en given sandsynlighed for at finde mindst én prøve med restindhold over maksimalgrænseværdien i et parti kød eller fjerkræ ved en given forekomst af restindhold over maksimalgrænseværdien i partiet

>TABELPOSITION>

Anmærkninger:

a) Tabellen forudsætter udtagning af stikprøver.

b) Når et antal delprøver i tabel 2 udgør mere end ca. 10 % af enhederne i det samlede parti, kan antallet af delprøver være mindre og bør beregnes som følger:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor

n= minumumsantal delprøver, der skal udtages

no= antal delprøver i henhold til tabel 2

N= antal enheder i partiet, hvoraf der kan dannes en delprøve.

c) Når der udtages en enkelt delprøve, svarer sandsynligheden for at påvise overskridelse af maksimalgrænseværdien til forekomsten af restindhold over maksimalgrænseværdien.

d) Ved en eksakt eller alternativ sandsynlighed eller ved en anden forekomst af restindhold over maksimalgrænseværdien kan antallet af prøver, der skal udtages, beregnes efter formlen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor p er sandsynligheden, og i er forekomsten af restindhold over maksimalgrænseværdien i partiet (begge udtrykt som brøkdele, ikke procentdele), og n er antallet af prøver.

4.3. Forberedelse af bulkprøven

Metoderne for kød og fjerkræ er beskrevet i tabel 3. Hver delprøve betragtes som en særskilt bulkprøve.

Metoderne for vegetabilske produkter, æg eller mejeriprodukter er beskrevet i tabel 4 og 5. Delprøverne bør, hvis det er praktisk muligt, kombineres og blandes godt til forberedelse af bulkprøven.

Hvis blanding af delprøver til forberedelse af bulkprøven er uhensigtsmæssigt eller ikke er praktisk muligt, kan følgende alternative metode følges. Hvis enheder kan beskadiges (og restindhold således blive påvirket) ved blanding eller opdeling af bulkprøven, eller hvis store enheder ikke kan blandes, så restindholdet fordeles mere ensartet, bør enhederne efter tilfældighedsprincippet sættes til side som yderligere laboratorieprøver på det tidspunkt, hvor delprøverne udtages. I dette tilfælde bør gennemsnitsværdien af de gyldige resultater for de analyserede laboratorieprøver gælde som resultat.

Tabel 3

Kød og fjerkræ: beskrivelse af delprøver og laboratorieprøvernes minimumsstørrelse

>TABELPOSITION>

Tabel 4

Vegetabilske produkter: beskrivelse af delprøver og laboratorieprøvernes minimumsstørrelse

>TABELPOSITION>

Tabel 5

Æg og mejeriprodukter: beskrivelse af delprøver og laboratorieprøvernes minimumsstørrelse

>TABELPOSITION>

4.4. Forberedelse af laboratorieprøven

Hvis bulkprøven er større end påkrævet til en laboratorieprøve, bør den deles, så der fremkommer en repræsentativ mængde. Dette kan gøres ved hjælp af prøveudtagningsudstyr ved at dele bulkprøven i fire lige store dele eller ved at reducere dens størrelse på anden hensigtsmæssig måde, men enheder af friske planteprodukter eller hele æg bør ikke deles. Når det er nødvendigt at udtage flere laboratorieprøver, bør de udtages på dette stadium, eller de kan forberedes efter den alternative metode, der er beskrevet ovenfor. Minimumsstørrelsen for laboratorieprøver er fastlagt i tabel 3, 4 og 5.

4.5. Prøveudtagningsjournal

Prøveudtageren skal registrere partiets art og oprindelse, dets ejer, leverandør eller transportør, dato og sted for prøveudtagning og alle andre relevante oplysninger. Eventuelle afvigelser fra den anbefalede prøveudtagningsmetode skal registreres. En underskrevet kopi af journalen skal ledsage hver enkelt laboratorieprøve, og en kopi bør opbevares af prøveudtageren. En kopi af prøveudtagningsjournalen bør udleveres til partiets ejer eller en repræsentant for ejeren, uanset om vedkommende skal have udleveret en laboratorieprøve eller ej. Hvis prøveudtagningsjournaler udarbejdes på edb, bør de gå til de samme modtagere, og der bør sikres et tilsvarende kontrollerbart revisionsspor.

4.6. Emballering og videresendelse af laboratorieprøven

Laboratorieprøven skal anbringes i en ren beholder af inaktivt materiale, der giver fuldstændig beskyttelse mod kontamination, beskadigelse og lækning. Beholderen forsegles og mærkes forsvarligt, og prøveudtagningsjournalen vedhæftes. Hvis der anvendes en stregkode, anbefales det, at der også gives alfanumerisk information. Prøven skal leveres til laboratoriet snarest muligt. Det skal undgås, at prøven fordærves under forsendelsen, f.eks. skal friske prøver holdes kolde og frosne prøver forblive frosne. Prøver af kød og fjerkræ bør fryses inden afsendelsen, medmindre de transporteres til laboratoriet, inden de kan fordærves.

4.7. Forberedelse af den analytiske prøve

Laboratorieprøven bør tildeles en entydig identifikator, der sammen med datoen for modtagelse og prøvestørrelsen bør noteres i prøveudtagningsjournalen. Den del af varen, der skal analyseres(12),(13), dvs. den analytiske prøve, bør udskilles snarest muligt. Hvis restindholdets omfang skal beregnes, så dele, der ikke analyseres(14), også er indbefattet, skal vægten af de udskilte dele noteres.

4.8. Forberedelse og opbevaring af den analytiske portion

Den analytiske prøve bør findeles, hvis det er relevant, og blandes godt, så der kan udtages repræsentative analytiske portioner. Den analytiske portions størrelse bør bestemmes ud fra analysemetoden og blandingens effektivitet. Metoderne til findeling og blanding bør registreres og bør ikke kunne påvirke restindholdet i den analytiske prøve. Hvis det er relevant, bør den analytiske prøve behandles under særlige betingelser, f.eks. ved minustemperaturer, for at mindske skadelige virkninger mest muligt. Hvis behandlingen kan påvirke restindholdet, og hvis der ikke er praktiske alternativer, kan den analytiske portion bestå af hele enheder eller segmenter udtaget af hele enheder. Hvis den analytiske portion således består af få enheder eller segmenter, er den næppe repræsentativ for den analytiske prøve, og der må analyseres et tilstrækkeligt antal yderligere portioner for at få en indikation af gennemsnitsværdiens usikkerhed. Hvis de analytiske portioner skal oplagres inden analyse, bør oplagringsmetoden og oplagringens varighed ikke kunne påvirke restindholdets omfang. Der skal efter behov udtages yderligere portioner til kontraanalyse og bekræftende analyse.

4.9. Skematisk fremstilling

Det dokument, der henvises til i fodnote 8 på side 30, indeholder en skematisk fremstilling af de ovenfor beskrevne prøveudtagningsmetoder.

5. KRITERIER FOR KONTROL AF, OM MAKSIMALGRÆNSEVÆRDIEN ER OVERSKREDET

Analyseresultater skal udledes af en eller flere laboratorieprøver, som er udtaget af partiet og modtaget i analyseegnet tilstand. Resultaterne skal underbygges af acceptable data for kvalitetskontrol(15). Hvis det konstateres, at et restindhold overskrider en maksimalgrænseværdi, bør dets identitet bekræftes og dets koncentration kontrolleres ved analyse af en eller flere yderligere analytiske portioner fra den(de) originale laboratorieprøve(r).

Maksimalgrænseværdien gælder for bulkprøven.

Partiet er i overensstemmelse med en maksimalgrænseværdi, hvis analyseresultatet(erne) ikke overskrider maksimalgrænseværdien.

Hvis resultaterne for bulkprøven overskrider maksimalgrænseværdien, skal en beslutning om, at partiet ikke er i overensstemmelse med reglerne, træffes på grundlag af:

i) resultaterne for en eller flere laboratorieprøver, og

ii) analysens nøjagtighed og præcision ifølge dataene for kvalitetskontrollen.

(1) EF-klassificering af levnedsmidler: Bilag I til direktiv 86/362/EØF og bilag I til direktiv 86/363/EØF, begge som ændret ved direktiv 93/57/EØF (EFT L 211 af 23.8.1993, s. 1), og bilag I til direktiv 90/642/EØF, som ændret ved (direktiv 95/38/EF (EFT L 197 af 22.8.1995, s. 14).

(2) Del af produkter, som der gælder maksimalgrænseværdier for: Bilag I til direktiv 90/642/EØF, som ændret ved direktiv 93/58/EØF, (EFT L 211 af 23.8.1993, s. 6).

(3) Den Internationale Standardiseringsorganisation, 1979. International standard ISO 950: Cereals - Sampling (as grain).

(4) Den Internationale Standardiseringsorganisation, 1979. International standard ISO 951: Pulses in bags - Sampling.

(5) Den Internationale Standardiseringsorganisation, 1980. International standard ISO 1839: Sampling - Tea.

(6) Det Internationale Mejeriforbund (IDF), 1995. International IDF-standard 50C: Milk and milk products - methods of sampling.

(7) ISO-rekommandationerne vedrørende prøveudtagning af korn (se fodnote 3) eller andre varer, der forsendes bulk, kan om nødvendigt vedtages.

(8) Den Internationale Standardiseringsorganisation, 1979. International standard ISO 950: Cereals - Sampling (as grain).

(9) Den Internationale Standardiseringsorganisation, 1979. International standard ISO 951: Pulses in bags - Sampling.

(10) Den Internationale Standardiseringsorganisation, 1980. International standard ISO 1839: Sampling - Tea.

(11) Det Internationale Mejeriforbund (IDF), 1995. International IDF-standard 50C: Milk and milk products - methods of sampling.

(12) EF-klassificering af levnedsmidler: Bilag I til direktiv 86/362/EØF og bilag I til direktiv 86/363/EØF, begge som ændret ved direktiv 93/57/EØF (EFT L 211 af 23.8.1993, s. 1), og bilag I til direktiv 90/642/EØF, som ændret ved (direktiv 95/38/EF (EFT L 197 af 22.8.1995, s. 14).

(13) Del af produkter, som der gælder maksimalgrænseværdier for: Bilag I til direktiv 90/642/EØF, som ændret ved direktiv 93/58/EØF, (EFT L 211 af 23.8.1993, s. 6).

(14) For eksempel analyseres stenene i stenfrugter ikke, men restindholdets omfang beregnes ud fra formodningen om, at de er medregnet, men ikke har noget restindhold. Se fodnote 2.

(15) Kvalitetskontrolmetoder ved analyse for pesticidrester. Dokument SANCO/3103/2000.