32002H0413

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 30. maj 2002 om gennemførelse af integreret kystzoneforvaltning i Europa

EF-Tidende nr. L 148 af 06/06/2002 s. 0024 - 0027


Europa-Parlamentets og Rådets henstilling

af 30. maj 2002

om gennemførelse af integreret kystzoneforvaltning i Europa

(2002/413/EF)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION -

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

som henviser til forslag fra Kommissionen,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

som henholder sig til proceduren i traktatens artikel 251(3), og

som tager følgende i betragtning:

(1) Kystzonen er af stor miljømæssig, økonomisk, social, kulturel og rekreativ betydning for Europa.

(2) Biodiversiteten i kystzoner er enestående med hensyn til både flora og fauna.

(3) Der bør tages hensyn til kapitel 17 i Agenda 21, som blev vedtaget på det topmøde, De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling afholdt i Rio i juni 1992.

(4) Det Europæiske Miljøagenturs vurderingsrapport fra 1999 viser, at forholdene i Europas kystzoner konstant forværres, hvad angår såvel selve kysterne som kystfarvandenes kvalitet.

(5) Truslen mod kystzonerne i Fællesskabet øges på grund af klimaændringer, som får havene til at stige og medfører ændringer med hensyn til stormhyppighed og -styrke samt øget erosion af kyster og risiko for oversvømmelser.

(6) Den voksende befolkning og de tiltagende erhvervsaktiviteter er til stadig større fare for både den miljømæssige og sociale ligevægt i kystzonerne.

(7) Nedgangen i fiskeriaktiviteterne og den hermed forbundne beskæftigelse gør mange fiskeriafhængige områder særligt sårbare.

(8) De eksisterende regionale forskelle i Fællesskabet påvirker forvaltningen og beskyttelsen af kysterne på forskellig vis i hvert enkelt tilfælde.

(9) Det er vigtigt at gennemføre en miljømæssigt bæredygtig, økonomisk ligevægtig, socialt ansvarlig og kulturelt følsom kystzoneforvaltning, som bevarer denne vigtige ressources integritet, samtidig med at der tages hensyn til traditionelle lokale aktiviteter og skikke, som ikke udgør nogen trussel for følsomme naturområder og for opretholdelsen af den status, som vilde arter har i kystfaunaen og -floraen.

(10) Fællesskabet går ind for en integreret forvaltning på højere plan ved hjælp af tværgående instrumenter. Disse aktiviteter bidrager derfor til den integrerede kystzoneforvaltning.

(11) Kommissionen bemærker i sine meddelelser(4) til Rådet og Europa-Parlamentet, at integreret kystzoneforvaltning kræver strategisk, koordineret og samstemmende handling på lokalt og regionalt plan, vejledet og støttet af en passende ramme på nationalt plan.

(12) Der er i Kommissionens demonstrationsprogram for integreret kystzoneforvaltning fastlagt principper for god kystzoneforvaltning.

(13) Der er behov for en sammenhængende aktion på europæisk niveau, med samarbejde og drøftelser med regionale havorganisationer og internationale organisationer, såsom Den Internationale Søfartsorganisation, til at behandle grænseoverskridende kystzoneproblemer.

(14) Rådets resolution af 6. maj 1994 om en EF-strategi for en integreret forvaltning af kystområderne(5) og Rådets resolution af 25. februar 1992 om Fællesskabets fremtidige politik vedrørende de europæiske kystområder(6) konstaterer begge, at der er behov for en samordnet europæisk handling for at gennemføre en integreret kystzoneforvaltning.

(15) Den Europæiske Union har siden vedtagelsen af Rådets resolution af 6. maj 1994 oplevet et tiltagende pres på kystressourcerne, en befolkningstilvækst i kystområderne og en udbygning af infrastrukturen på og ved kysterne.

(16) Integreret kystzoneforvaltning bygger på flere forskellige aspekter, hvoraf fysisk planlægning og arealanvendelse kun er en accessorisk del.

(17) I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, jf. traktatens artikel 5, og med protokol 7 til Amsterdam-traktaten om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og i betragtning af mangfoldigheden i kystzonernes vilkår og de retlige og institutionelle rammer i medlemsstaterne kan målene for denne handling bedst nås ved retningslinjer på fællesskabsplan -

HENSTILLER FØLGENDE:

KAPITEL I

En strategisk holdning

Medlemsstaterne indtager på baggrund af strategien for bæredygtig udvikling og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram(7) en strategisk holdning til forvaltningen af deres kystzoner, baseret på:

a) beskyttelse af kystmiljøet på grundlag af en økosystemstrategi, der bevarer dets integritet og drift, og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne både i kystzonens marine og terrestriske komponenter

b) anerkendelse af den trussel, som klimaændringer udgør for kystzoner, og af farerne som følge af stigende vandstand og stormenes tiltagende hyppighed og voldsomhed

c) hensigtsmæssige og økologisk ansvarlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, herunder beskyttelse af kystbebyggelser og den kulturelle arv

d) bæredygtige økonomiske muligheder og beskæftigelsesvalgmuligheder

e) et fungerende socialt og kulturelt system i lokalsamfundene

f) tilstrækkeligt åbent land til brug for offentligheden, både til rekreative formål og til æstetisk nydelse

g) opretholdelse eller fremme af fjerntliggende kystsamfunds samhørighed

h) en bedre samordning af de foranstaltninger, der træffes af alle de berørte myndigheder, både på havet og på landjorden, med henblik på forvaltning af samspillet mellem hav og land.

KAPITEL II

Principper

Ved udformning af nationale strategier og foranstaltninger baseret på disse strategier bør medlemsstaterne følge principperne for integreret kystzoneforvaltning med henblik på at sikre god kystzoneforvaltning, idet de tager hensyn til god praksis fastlagt i bl.a. Kommissionens demonstrationsprogram for integreret kystzoneforvaltning. Kystzoneforvaltningen bør især være baseret på:

a) et bredt generelt perspektiv (tematisk og geografisk), der tager hensyn til, at natursystemer og menneskelige aktiviteter, der har indflydelse på kystzonerne, er indbyrdes afhængige og forskellige

b) et langsigtet perspektiv, der tager hensyn til forsigtighedsprincippet og nuværende og kommende generationers behov

c) en forvaltning, der er let at tilpasse, og som er under konstant udvikling samt åbner mulighed for justeringer, efterhånden som problemer og viden ændrer sig. Dette indebærer behov for et sundt videnskabeligt grundlag vedrørende udviklingen af kystzonen

d) kendskab til de europæiske kystzoners lokale særpræg og store forskelligheder, som gør det muligt at dække deres konkrete behov ved hjælp af specifikke løsninger og fleksible foranstaltninger

e) arbejde med naturlige processer og overholdelse af økosystemernes bæreevne, som vil gøre de menneskelige aktiviteter mere miljøvenlige, socialt ansvarlige og økonomisk sunde i det lange løb

f) inddragelse af alle berørte parter (de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, de organisationer, der repræsenterer beboerne i kystzonerne, ikke-statslige organisationer og erhvervslivet) i forvaltningsprocessen, f.eks. via fælles forpligtelser og ansvar

g) støtte fra og involvering af relevante administrative organer på nationalt, regionalt og lokalt plan, mellem hvilke der bør etableres eller opretholdes passende kontakter med henblik på bedre samordning af de forskellige eksisterende politikker. Partnerskab med og mellem regionale og lokale myndigheder bør eventuelt anvendes

h) anvendelse af en kombination af instrumenter, der skal bidrage til sammenhæng mellem sektorpolitiske mål og mellem planlægning og forvaltning.

KAPITEL III

National statusopgørelse

Medlemsstaterne foretager eller ajourfører en generel statusopgørelse for at analysere, hvilke vigtige aktører, love og institutioner der har indflydelse på forvaltningen af deres kystzone. Denne statusopgørelse bør

a) omfatte (men ikke være begrænset til) følgende sektorer og områder: fiskeri, akvakultur, transport, energi, ressourceforvaltning, beskyttelse af arter og naturtyper, kulturarv, beskæftigelse, regionaludvikling i både land- og byområder, turisme og rekreation, industri og råstofudvinding, affaldshåndtering, landbrug og uddannelse

b) omfatte alle administrative niveauer

c) analysere borgernes, de ikke-statslige organisationers og erhvervslivets interesser, roller og problemer

d) identificere relevante tværregionale organisationer og samarbejdsstrukturer, og

e) gøre status over gældende politikker og lovgivningsforanstaltninger.

KAPITEL IV

Nationale strategier

1. Hver berørt medlemsstat bør på grundlag af resultaterne af statusopgørelsen i partnerskab med de regionale myndigheder eller de tværregionale organisationer udvikle en national strategi eller i givet fald flere strategier til gennemførelse af principperne for en integreret kystzoneforvaltning.

2. Disse strategier kan være specifikke for kystzonen eller kan eventuelt indgå i en geografisk bredere strategi eller et bredere program til fremme af integreret forvaltning for et større område.

3. Disse strategier bør

a) identificere den rolle, som forskellige administrative aktører, hvis kompetenceområde omfatter aktiviteter eller ressourcer i forbindelse med kystzonen, skal spille inden for landet eller regionen, samt mekanismerne for deres koordinering. Denne identifikation af roller bør muliggøre en passende kontrol og en passende strategi og konsekvens i aktionerne

b) identificere en passende blanding af instrumenter til gennemførelse af de principper, der er skitseret i kapitel II, inden for de nationale, regionale eller lokale, retlige og administrative rammer. Ved opstillingen af disse strategier bør medlemsstaterne overveje, om det er hensigtsmæssigt

i) at udarbejde nationale strategiske planer for kysten til fremme af integreret forvaltning, der bl.a. sikrer kontrol med ny bymæssig bebyggelse og med udnyttelsen af ikke-bymæssige områder, samtidig med at kystmiljøets naturegenskaber respekteres

ii) at foretage opkøb af landarealer og udpege arealer til offentlige områder for at sikre offentlig adgang til rekreative formål, uden at dette berører beskyttelsen af følsomme områder

iii) at udvikle kontraktmæssige eller frivillige aftaler med kystzonebrugerne, herunder miljøaftaler med industrien

iv) at benytte økonomiske og skatte- og afgiftsmæssige incitamenter, og

v) at arbejde med regionaludviklingsplaner

c) udvikle eller opretholde national og eventuelt regional eller lokal lovgivning eller politikker og programmer, som omfatter både hav- og landområder i kystområder

d) særligt pege på foranstaltninger til fremme af bottom-up-initiativer og offentlig deltagelse i integreret forvaltning af kystzonen og dens ressourcer

e) finde kilder til varig finansiering af initiativer vedrørende integreret kystzoneforvaltning, hvor der er behov for det, og undersøge, hvorledes eksisterende finansieringsmekanismer både på fællesskabsplan og på nationalt plan bedst kan anvendes

f) fastlægge ordninger, der sikrer fuldstændig og samordnet gennemførelse og anvendelse af fællesskabslovgivning og -politikker, som har indvirkning på kystområder, herunder ved revision af fællesskabspolitikker

g) indføre egnede systemer til overvågning og formidling til offentligheden af information om deres kystzone. Disse systemer bør indsamle og viderebringe oplysninger i passende og kompatible formater til beslutningstagere på nationalt, regionalt og lokalt plan for at lette integreret forvaltning. Det Europæiske Miljøagenturs arbejde kan bl.a. tjene som grundlag for dette formål. Disse data bør være offentligt tilgængelige i overensstemmelse med relevant EF-lovgivning, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF(8)

h) bestemme, hvorledes nationale uddannelsesprogrammer kan understøtte gennemførelsen af integrerede forvaltningsprincipper i kystzonen.

KAPITEL V

Samarbejde

1. Medlemsstaterne bør fremme, indlede eller opretholde en dialog og gennemføre eksisterende konventioner med nabolande, herunder tredjelande omkring samme regionale hav, så der kan indføres ordninger til bedre koordination af reaktionerne på grænseoverskridende problemer.

2. Medlemsstaterne bør også arbejde aktivt sammen med EF-institutionerne og andre berørte parter i kystområderne for at bidrage til fremskridt hen imod en fælles holdning til integreret kystzoneforvaltning samt undersøge behovet for et europæisk forum for berørte parter i kystområderne. Denne proces bør også omfatte en udforskning af mulighederne for at anvende eksisterende institutioner og konventioner.

3. Samarbejdet med ansøgerlandene bør i den forbindelse opretholdes og udbygges.

KAPITEL VI

Rapportering og revision

1. Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen om erfaringerne med gennemførelsen af denne henstilling 45 måneder efter vedtagelsen.

2. Disse rapporter gøres tilgængelige for offentligheden og omfatter blandt andet oplysninger om:

a) resultaterne af den nationale statusopgørelse

b) den strategi eller de strategier, der er foreslået på nationalt plan til gennemførelse af integreret kystzoneforvaltning

c) et resumé af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at gennemføre den nationale strategi eller de nationale strategier

d) en evaluering af strategiens eller strategiernes forventede virkninger på kystzonens tilstand

e) en evaluering af gennemførelsen og anvendelsen af fællesskabslovgivning og -politikker, som har indvirkning på kystområder.

3. Kommissionen bør revidere denne henstilling senest 55 måneder efter datoen for dens vedtagelse og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport, eventuelt ledsaget af et forslag om yderligere fællesskabsforanstaltninger.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

J. Piqué I Camps

Formand

(1) EFT C 155 af 29.5.2001, s. 17.

(2) EFT C 148 af 18.5.2001, s. 23.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 5.7.2001 (EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 309), Rådets fælles holdning af 13.12.2001 (EFT C 58 E af 5.3.2002, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 10.4.2002. Rådets afgørelse af 7.5.2002.

(4) KOM(97) 744 og KOM(2000) 547.

(5) EFT C 135 af 18.5.1994, s. 2.

(6) EFT C 59 af 6.3.1992, s. 1.

(7) Endnu ikke offentliggjort i EFT.

(8) Endnu ikke offentliggjort i EFT.