32002D0910

2002/910/EF: Kommissionens beslutning af 18. november 2002 om ændring af beslutning 1999/815/EF om forbud mod markedsføring af legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af børn under tre år, og som er fremstillet af blød pvc indeholdende visse phthalater (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 4435)

EF-Tidende nr. L 315 af 19/11/2002 s. 0021 - 0021


Kommissionens beslutning

af 18. november 2002

om ændring af beslutning 1999/815/EF om forbud mod markedsføring af legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af børn under tre år, og som er fremstillet af blød pvc indeholdende visse phthalater

(meddelt under nummer K(2002) 4435)

(EØS-relevant tekst)

(2002/910/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/59/EØF af 29. juni 1992 om produktsikkerhed i almindelighed(1), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen vedtog den 7. december 1999 beslutning 1999/815/EF(2), sidst ændret ved beslutning 2002/152/EF(3), der på grundlag af artikel 9 i direktiv 92/59/EØF pålagde medlemsstaterne at forbyde markedsføring af legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden af børn under tre år, og som er fremstillet af blød pvc indeholdende et eller flere af stofferne diisononylphthalat (DINP), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dibutylphthalat (DBP), diisodecylphthalat (DIDP), di-n-octylphthalat (DNOP) og butylbenzylphthalat (BBP).

(2) Gyldighedsperioden for beslutning 1999/815/EF var begrænset til tre måneder i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 92/59/EØF. Beslutningens gyldighedsperiode ville således udløbe den 8. marts 2000.

(3) Det er fastsat i beslutning 1999/815/EF, at gyldighedsperioden om nødvendigt kan forlænges. Gyldigheden af foranstaltningerne i beslutning 1999/815/EF blev forlænget med tre måneder ved flere beslutninger og vil nu udløbe den 20. november 2002.

(4) Visse relevante fremskridt har fundet sted i den senere tid vedrørende validation af phthalat migration-testmetoder og en fuldstændig risikovurdering af disse phthalater efter forordningen om eksisterende stoffer (EØF) nr. 793/93. Imidlertid er yderligere understregelser på dette område stadigvæk nødvendige for at forsøge at løse nogle væsentlige udestående vanskeligheder.

(5) Begrundelserne for beslutning 1999/815/EF og senere forlængelser har fortsat gyldighed, og det er derfor nødvendigt at bibeholde forbuddet mod markedsføring af de pågældende produkter.

(6) Nogle medlemsstater har gennemført beslutning 1999/815/EF ved foranstaltninger, der anvendes indtil den 20. november 2002. Det er derfor nødvendigt at sikre, at foranstaltningernes gyldighedsperiode forlænges.

(7) Derfor er det nødvendigt at forlænge gyldighedsperioden af beslutning 1999/815/EF for at sikre, at alle medlemsstater opretholder det forbud, der er omhandlet i beslutningen.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Hastende Produktsikkerhedsproblemer,

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I artikel 5 i beslutning 1999/815/EF ændres "den 20. november 2002" til "20. februar 2003".

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning senest ti dage efter, at den er blevet meddelt. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 24.

(2) EFT L 315 af 9.12.1999, s. 46.

(3) EFT L 50 af 21.2.2002, s. 96.