32002D0358

2002/358/EF: Rådets beslutning af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed

EF-Tidende nr. L 130 af 15/05/2002 s. 0001 - 0003


Rådets beslutning

af 25. april 2002

om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed

(2002/358/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (i det følgende benævnt "konventionen"), som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 94/69/EF af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer(3), er at opnå en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet.

(2) Konferencen af parterne i konventionen konkluderede på sin første samling, at industrilandenes tilsagn om hver især eller i fællesskab at stræbe efter at nedbringe deres udledning af kuldioxid og andre drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen til konventionen om beskyttelse af ozonlaget, til niveauerne for 1990 senest i 2000 ikke var tilstrækkeligt til at nå konventionens langsigtede mål om at forebygge farlige menneskeskabte indvirkninger på klimasystemet. Konferencen enedes desuden om at igangsætte en proces, som via vedtagelsen af en protokol eller et andet retligt instrument giver mulighed for at iværksætte passende foranstaltninger for perioden efter 2000(4).

(3) Denne proces førte til vedtagelsen den 11. december 1997 af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer(5) (i det følgende benævnt "protokollen").

(4) Konferencen af parterne i konventionen besluttede på sin fjerde samling at vedtage Buenos Aires-handlingsplanen med henblik på at nå til enighed om gennemførelsen af vigtige elementer i protokollen ved partskonferencens sjette samling(6).

(5) De vigtigste elementer i gennemførelsen af Buenos Aires-handlingsplanen blev fastlagt ved konsensus ved partskonferencens genoptagne sjette samling i Bonn fra den 19. til den 27. juli 2001(7).

(6) På den 7. konference mellem parterne i Marrakesh fra den 29. oktober til den 10. november 2001 blev der enstemmigt vedtaget en række beslutninger med henblik på Bonn-overenskomsternes ikrafttrædelse(8).

(7) Protokollen er i henhold til artikel 24 åben for ratificering, accept eller godkendelse for de stater og regionale organisationer for økonomisk integration, som har underskrevet den.

(8) Protokollen giver i henhold til artikel 4 parterne mulighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 3 i fællesskab, idet de handler inden for rammerne af og sammen med en regional organisation for økonomisk integration.

(9) Da protokollen blev underskrevet i New York den 29. april 1998, erklærede Det Europæiske Fællesskab, at Fællesskabet og dets medlemsstater ville opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til protokollens artikel 3, stk. 1, i fællesskab i overensstemmelse med artikel 4.

(10) Med beslutningen om i fællesskab at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 4 i Kyoto-protokollen er Fællesskabet og medlemsstaterne i fællesskab ansvarlige i medfør af denne artikels stk. 6 og i henhold til protokollens artikel 24, stk. 2, for at Fællesskabet opfylder sine kvantitative emissionsreduktionsforpligtelser i henhold til protokollens artikel 3, stk. 1. Medlemsstaterne er derfor i henhold til artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab enkeltvis og samlet forpligtet til at træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af foranstaltninger, der er truffet af Fællesskabets institutioner, herunder Fællesskabets kvantitative emissionsreduktionsforpligtelser i henhold til protokollen, til at lette gennemførelsen af disse forpligtelser og til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe opfyldelsen af disse forpligtelser i fare.

(11) Retsgrundlaget for enhver senere beslutning i tilknytning til Fællesskabets godkendelse af fremtidige emissionsreduktionsforpligtelser vil blive bestemt af den pågældende beslutnings indhold og virkning.

(12) Rådet enedes om hver medlemsstats bidrag til Fællesskabets samlede reduktionsforpligtelse i Rådets konklusioner af 16. juni 1998(9). Visse medlemsstater fremkom med antagelser vedrørende emissioner i referenceåret samt fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger. Bidragene er differentieret i henhold til bl.a. hver medlemsstats forventede økonomiske vækst, energikilder og industrielle struktur. Rådet nåede også til enighed om, at aftalens vilkår skulle medtages i Rådets afgørelse om Fællesskabets godkendelse af protokollen. Protokollens artikel 4, stk. 2, pålægger Fællesskabet og dets medlemsstater at meddele sekretariatet, som er oprettet ved konventionens artikel 8, aftalens vilkår den dag, hvor deres ratificerings- eller godkendelsesinstrumenter deponeres. Fællesskabet og dets medlemsstater har en forpligtelse til at iværksætte foranstaltninger med sigte på, at Fællesskabet kan opfylde sine forpligtelser i henhold til protokollen, uden at dette i øvrigt berører den enkelte medlemsstats ansvar over for Fællesskabet og de andre medlemsstater med hensyn til at opfylde sine egne forpligtelser.

(13) Fællesskabets og medlemsstaternes emissioner i referenceåret fastlægges ikke endeligt før protokollen træder i kraft. Når emissionerne i referenceåret er endeligt fastlagt og senest inden forpligtelsesperiodens start, fastsætter Fællesskabet og medlemsstaterne emissionsniveauerne udtrykt i tons kuldioxidækvivalent i henhold til proceduren i artikel 8 i Rådets beslutning 93/389/EØF af 24. juni 1993 om en overvågningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet(10).

(14) Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, at Fællesskabet og medlemsstaterne er fast besluttede på at opfylde deres forpligtelser i henhold til protokollen, og at Kommissionen vil udarbejde et forslag til ratificering inden udgangen af 2001, så Fællesskabet og medlemsstaterne hurtigt kan opfylde deres tilsagn om at ratificere protokollen.

(15) Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Laeken den 14. og 15. december 2001, at Den Europæiske Union er besluttet på at opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, og bekræftede sit ønske om, at denne protokol træder i kraft inden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg den 26. august til 4. september 2002.

(16) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EØF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("protokollen"), som blev underskrevet den 29. april 1998 i New York, godkendes herved på vegne af Det Europæiske Fællesskab.

Teksten til protokollen er gengivet i bilag I.

Artikel 2

Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater opfylder deres forpligtelser i henhold til protokollens artikel 3, stk. 1, i fællesskab i overensstemmelse med protokollens artikel 4, og under fuld overholdelse af artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

De kvantitative emissionsbegrænsninger og reduktionsforpligtelser, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har påtaget sig med henblik på fastsættelse af de respektive emissionsniveauer, som er tildelt hver enkelt af dem i den første periode med kvantitative emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser fra 2008 til 2012, er opført i bilag II.

Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at overholde de emissionsniveauer, der er opført i bilag II, som fastsat i henhold til artikel 3.

Artikel 3

Kommissionen fastsætter senest den 31. december 2006 og i overensstemmelse med proceduren i denne beslutnings artikel 4, stk. 2, de respektive emissionsniveauer, som er tildelt Det Europæiske Fællesskab og hver medlemsstat udtrykt i tons kuldioxidækvivalent, når de endelige tal for emissioner i referenceåret foreligger, og på grundlag af de kvantitative emissionsbegrænsnings- eller reduktionsforpligtelser, der er opført i bilag II, under hensyntagen til de metoder for vurdering af menneskeskabte emissioner efter kilde og eliminering ved dræn, som er omhandlet i protokollens artikel 5, stk. 2, og fremgangsmåden til beregning af de tildelte mængder i henhold til protokollens artikel 3, stk. 7 og 8.

Den mængde, der er tildelt Det Europæiske Fællesskab og hver af dets medlemsstater, er lig deres respektive emissionsniveau, som fastsat i henhold til denne artikel.

Artikel 4

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i beslutning 93/389/EØF.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Tidsrummet i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 5

1. Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er bemyndiget til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at underrette Sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer om denne beslutning i overensstemmelse med protokollens artikel 4, stk. 2.

2. Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er bemyndiget til, samme dag som underretningen finder sted i henhold til stk. 1, at deponere godkendelsesinstrumentet hos generalsekretæren for De Forenede Nationer i overensstemmelse med protokollens artikel 24, stk. 1, for at udtrykke Fællesskabets samtykke til at være bundet.

3. Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er bemyndiget til, samme dag som underretningen finder sted i henhold til stk. 1, at deponere kompetenceerklæringen i bilag III i overensstemmelse med protokollens artikel 24, stk. 3.

Artikel 6

1. Når medlemsstaterne deponerer deres ratificerings- og godkendelsesinstrumenter vedrørende protokollen, meddeler de samtidig og på egne vegne nærværende beslutning til Sekretariatet for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i overensstemmelse med protokollens artikel 4, stk. 2.

2. Medlemsstaterne tilstræber at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at deres ratificerings- og godkendelsesinstrumenter deponeres samtidig med Det Europæiske Fællesskabs og de øvrige medlemsstaters instrumenter og så vidt muligt senest den 1. juni 2002.

3. Medlemsstaterne underretter senest den 1. april 2002 Kommissionen om deres beslutning om ratificering eller godkendelse af protokollen eller, efter omstændighederne, om den sandsynlige dato for afslutningen af de nødvendige procedurer. Kommissionen fastsætter i samråd med medlemsstaterne en dato for samtidig deponering af ratificerings- og godkendelsesinstrumenterne.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. april 2002.

På Rådets vegne

M. Rajoy Brey

Formand

(1) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 17.

(2) Udtalelse afgivet den 6.2.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT L 33 af 7.2.1994, s. 11.

(4) Beslutning 1/CP.1 "Berlin-mandatet: Justering af konventionens artikel 4, stk. 2, litra a) og b), herunder forslag vedrørende en protokol og beslutninger om opfølgning".

(5) Beslutning 1/CP.3 "Vedtagelse af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer".

(6) Beslutning I/CP.4 "Buenos Aires-handlingsplanen".

(7) Beslutning 5/CP.6 "Gennemførelse af Buenos Aires-handlingsplanen".

(8) Beslutningerne 2-24/CP.7 "Marrakesh-aftalerne".

(9) Dok. 9702/98 af 19. juni 1998 fra Rådet for Den Europæiske Union, som afspejler konklusionerne fra miljørådsmødet den 16.-17. juni 1998, bilag I.

(10) EFT L 167 af 9.7.1993, s. 31. Beslutningen er senest ændret ved Rådets beslutning 1999/296/EF (EFT L 117 af 5.5.1999, s. 35).

(11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.