Program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(2001/C 12/01)

INDLEDNING

Ved Amsterdam-traktaten blev der i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab indsat et nyt afsnit IV med præcise bestemmelser om samarbejdet om civilretlige spørgsmål.

For at få sat skub i dette samarbejde og få fastsat en række præcise retningslinjer herfor udtalte Det Europæiske Råd på mødet i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, at "en øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen vil kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder". Det støttede princippet om gensidig anerkendelse, der "bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civilretlige og det strafferetlige område".

På det civilretlige område gik Det Europæiske Råd i Tammerfors ind for "yderligere begrænsning af de mellemliggende foranstaltninger, der stadig kræves for at muliggøre anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse eller en dom i den anmodede stat. Som et første skridt bør disse mellemliggende procedurer afskaffes for så vidt angår afgørelser om mindre krav på handels- og forbrugerområdet samt med hensyn til visse retsafgørelser i familietvister (f.eks. krav vedrørende underholdsbidrag og samværsret). Sådanne afgørelser vil da automatisk blive anerkendt i hele EU uden mellemliggende procedurer eller grunde til at nægte fuldbyrdelse. I forbindelse hermed kan der fastlægges minimumsstandarder for specifikke aspekter af den civile retspleje".

Det opfordrede Rådet og Kommissionen til inden udgangen af 2000 at vedtage et program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse og tilføjede, at der i forbindelse med dette program også bør "sættes et arbejde i gang med hensyn til et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument og de aspekter af retsplejen, som det skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimumsstandarder for, således at princippet om gensidig anerkendelse lettere kan gennemføres under overholdelse af medlemsstaternes grundlæggende retsprincipper".

Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 indeholder de regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som gælder mellem medlemsstaterne. Denne konvention, som er blevet ændret flere gange i forbindelse med, at nye stater er blevet medlem af Fællesskabet(1), er nu ved at blive omdannet til en forordning(2).

Også andre vigtige resultater har Fællesskabet opnået: forordningen om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn, den såkaldte Bruxelles II-forordning, og forordningen om konkurs(3).

Princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område er således ikke noget nyt mellem medlemsstaterne. Imidlertid er det indtil nu kun blevet gennemført i begrænset omfang, hvilket der er to vigtige grunde til. Den første grund er, at mange privatretlige områder er udelukket fra de gældende instrumenter. Det gælder f.eks. familiesituationer, der opstår gennem andre samlivsformer end ægteskab, formueforholdet mellem ægtefæller og arvespørgsmål.

Den anden grund er, at de eksisterende instrumenter lader visse hindringer for retsafgørelsernes frie bevægelighed tilbage. De mellemliggende procedurer, hvorefter en retsafgørelse truffet i én medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, er endnu for omstændelige. Således fjerner den kommende Bruxelles I-forordning på trods af de ændringer og forenklinger, den indebærer med hensyn til anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, ikke alle hindringer for den frie bevægelighed for retsafgørelser i Den Europæiske Union.

Emnet blev debatteret på justits- og indenrigsministrenes uformelle samling den 28. og 29. juli 2000 i Marseille.

Nærværende program med foranstaltninger fastsætter en række mål og etaper for det arbejde, som vil blive iværksat i EU-regi i de kommende år med henblik på at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse. Det tager sigte på at få vedtaget foranstaltninger, som kan lette både de erhvervsdrivendes virksomhed og borgernes dagligdag.

Programmet omfatter foranstaltninger, som vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse i en medlemsstat af retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat, hvilket indebærer, at der vedtages harmoniserede regler om retternes kompetence i lighed med det, der allerede er sket ved Bruxelles-konventionen og Bruxelles II-forordningen. Programmet berører på ingen måde det arbejde, som vil blive iværksat på andre områder under det civilretlige samarbejde, navnlig for så vidt angår lovvalg. Foranstaltninger vedrørende en harmonisering af lovvalgsreglerne kan i enkelte tilfælde inkorporeres i de instrumenter, der vedrører retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, idet de bidrager til at lette den gensidige anerkendelse af retsafgørelser.

Der vil ved iværksættelsen af de foreslåede foranstaltninger blive taget hensyn til instrumenter, der er vedtaget i andre internationale fora, og til forhandlinger, der pågår i sådanne fora.

Programmet er udarbejdet efter følgende trinopdelte plan:

- klarlæggelse af, på hvilke områder der skal gøres fremskridt

- fastlæggelse af arten og rækkevidden af de mulige fremskridt samt af fremgangsmåden

- afgrænsning af de forskellige etaper for de fremskridt, der skal gøres.

I. OMRÅDERNE FOR GENSIDIG ANERKENDELSE

SITUATIONSBESKRIVELSE

Bruxelles-konventionen af 1968 er det grundlæggende instrument. Den dækker alle borgerlige sager, herunder handelssager, undtagen de områder, som udtrykkeligt er nævnt i selve konventionen som værende udelukket fra dens anvendelsesområde: fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formueforholdet mellem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente; konkurs; social sikring; voldgift. Den kommende Bruxelles I-forordning, som skal træde i stedet for konventionen af 1968, ændrer ikke anvendelsesområdet.

Supplerende instrumenter: de områder, der er udelukket fra Bruxelles-konventionens anvendelsesområde, er endnu ikke alle omfattet af de instrumenter, som supplerer ordningen indført i 1968.

Bruxelles II-forordningen af 29. maj 2000 finder anvendelse på civile sager vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab samt på civile sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn i forbindelse med sådanne ægteskabssager.

Følgende forhold er således ikke berørt og er fortsat udelukket fra ethvert instrument, der finder anvendelse mellem medlemsstaterne:

- visse aspekter af sager om skilsmisse eller separation, som ikke er omfattet af Bruxelles II-forordningen (navnlig afgørelser om forældremyndighed, som ændrer de afgørelser, der blev truffet i forbindelse med skilsmissen eller separationen)

- familiesituationer, der opstår gennem andre samlivsformer end ægteskab

- formueforholdet mellem ægtefæller

- arv efter loven eller testamente.

Forordningen om konkurs af 29. maj 2000 finder anvendelse på kollektive bobehandlinger som følge af en skyldners insolvens, der medfører, at skyldneren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpeges en kurator(4).

FORSLAG

A. PÅ DE OMRÅDER, DER ENDNU IKKE ER OMFATTET AF DE EKSISTERENDE INSTRUMENTER

Det er fortrinsvis på det familieretlige område, at behovet for fremskridt gør sig gældende. Der vil blive udarbejdet retlige instrumenter på nedennævnte to områder:

1. International kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende opløsning af formuefællesskabet mellem ægtefæller, de formueretlige konsekvenser af opløsningen af papirløse forhold og arvespørgsmål

Formueforholdet mellem ægtefæller og arvespørgsmål figurerede allerede blandt prioriteterne i Wien-handlingsplanen (december 1998). De økonomiske virkninger af retsafgørelser, der træffes i forbindelse med ophævelse af det ægteskabelige samliv eller opløsning af ægteskabet, medens ægtefællerne endnu er i live eller ved den ene ægtefælles død, er helt indlysende af afgørende betydning for virkeliggørelsen af et europæisk retligt område. Muligvis vil formueforholdet mellem ægtefæller og arvespørgsmål skulle adskilles ved udarbejdelsen af instrumenterne. Det vil i den forbindelse blive undersøgt, hvordan formueforholdet mellem ægtefæller og arvespørgsmål er knyttet sammen i medlemsstaternes ret.

Også de formueretlige konsekvenser af opløsningen af papirløse forhold vil blive taget op, således at alle formueretlige aspekter af familieretten kan blive behandlet.

2. International kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende forældremyndighed og andre ikke-formueretlige aspekter af et parforholds opløsning

a) Familiesituationer, der opstår gennem andre samlivsformer end ægteskab

Det drejer sig her om at supplere Bruxelles II-forordningen på baggrund af en sociologisk realitet: parforhold opstår oftere og oftere uden for ægteskabets rammer, og antallet af børn, der fødes uden for ægteskabet, vokser betydeligt.

For at tage hensyn til denne nye samfundsmæssige virkelighed bør Bruxelles II-forordningens anvendelsesområde udvides - eventuelt ved hjælp af et særskilt instrument - til også at omfatte især retsafgørelser, der vedrører forældremyndigheden over børn af papirløse forhold.

b) Afgørelser om forældremyndighed, bortset fra de afgørelser, der blev truffet i forbindelse med skilsmissen eller separationen

Bruxelles II-forordningen omhandler kun de afgørelser, der træffes i forbindelse med en ægteskabssag. Da der efterfølgende hyppigt træffes gennemgribende afgørelser, som kan ændre de betingelser for udøvelse af forældremyndigheden, som er fastsat i afgørelserne truffet i forbindelse med skilsmissen eller separationen, bør også sådanne efterfølgende afgørelser nyde godt af Bruxelles II-forordningens regler om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse. Denne udvikling bør gælde for alle afgørelser om forældremyndighed, der træffes i forbindelse med opløsningen af et parforhold, uanset om der er tale om et ægteskabsbaseret forhold eller et papirløst forhold.

På de nye områder, som for øjeblikket ikke er omfattet af noget instrument, vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå de interne retsregler i de enkelte medlemsstater og de eksisterende internationale instrumenter for nærmere at indkredse, hvilken rækkevidde eventuelle nye instrumenter skal have.

B. PÅ DE OMRÅDER, DER ALLEREDE ER OMFATTET AF DE EKSISTERENDE INSTRUMENTER

Det går her ud på at forbedre de allerede eksisterende ordninger ved at begrænse eller fjerne hindringerne for retsafgørelsernes frie bevægelighed. I konklusionerne fra Tammerfors tales der om hele "det civilretlige område" generelt, men det understreges også, at det som et første skridt gælder om at afskaffe de mellemliggende procedurer for så vidt angår afgørelser om mindre krav på handels- og forbrugerområdet samt med hensyn til visse retsafgørelser i familietvister (f.eks. krav vedrørende underholdsbidrag og samværsret).

Der peges således på to områder: det familieretlige område - mere specifikt samværsret og krav vedrørende underholdsbidrag - og handels- og forbrugerområdet. Disse områder fremhæves derfor som prioriterede områder.

1. Samværsret

På dette område har Frankrig allerede fremlagt et initiativ. Det tager sigte på at afskaffe eksekvaturproceduren i forbindelse med udøvelse på tværs af grænserne af en samværsret, der er affødt af en afgørelse omfattet af Bruxelles II-forordningen.

2. Krav vedrørende underholdsbidrag

Dette spørgsmål, som udtrykkeligt er nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors, er ligesom det forrige af direkte interesse for borgerne i deres dagligdag. Der skal ikke nødvendigvis udarbejdes et særskilt retligt instrument, men sikkerhed for, at underholdsbidrag reelt og hurtigt kan inddrives, er ikke desto mindre altafgørende for mange EU-borgeres trivsel. Krav vedrørende underholdsbidrag er allerede omfattet af Bruxelles-konventionen og den kommende Bruxelles I-forordning, men sådanne krav bør på længere sigt også nyde godt af en afskaffelse af eksekvaturproceduren, idet EU-borgerne derved får mere effektive midler til rådighed, når de skal gøre deres rettigheder gældende.

3. Ubestridte krav

Afskaffelse af eksekvaturproceduren i forbindelse med ubestridte krav bør være en af Fællesskabets prioriteter.

Udtrykket "ubestridte krav" vil blive defineret nærmere, når anvendelsesområdet for de forskellige instrumenter, der udarbejdes i medfør af programmet, er blevet afgrænset. Indtil videre forbindes udtrykket generelt med de situationer, hvor en fordringshaver - efter at det er blevet konstateret, at skyldner ikke bestrider gældens art eller omfang - har opnået et tvangsfuldbyrdelsesdokument mod den pågældende skyldner.

At fuldbyrdelsen af afgørelser vedrørende krav, der ikke bestrides, kan forsinkes af en eksekvaturprocedure, er i sig selv ulogisk. Det er derfor helt igennem på sin plads, at dette område bliver et af de første, hvor eksekvaturproceduren afskaffes. For forretningslivet er det bydende nødvendigt, at uindfriede fordringer hurtigt kan inddrives, og for de økonomiske kredse, som er berørt af det indre marked, har det længe været et ønske.

4. Tvister om mindre krav

Udtrykket "mindre krav", som optræder i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors, dækker forskellige situationer af varierende betydning, som behandles forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. Det arbejde, der i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors vil blive iværksat med henblik på en forenklet og hurtig afgørelse af grænseoverskridende tvister om mindre krav, vil også komme til at betyde, at anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser lettes gennem udarbejdelse af specifikke fælles retsplejeregler eller minimumsstandarder(5).

II. DE FORSKELLIGE NIVEAUER FOR GENSIDIG ANERKENDELSE

SITUATIONSBESKRIVELSE

De nuværende niveauer for gensidig anerkendelse

På de områder, der ikke er omfattet af de eksisterende instrumenter, foregår anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser efter den anmodede stats ret og efter eksisterende relevante internationale - bilaterale eller multilaterale - aftaler.

På de områder, der allerede er omfattet, kan man skelne mellem to niveauer:

Det første niveau er det, der endnu findes i Bruxelles-konventionen af 1968 og i Bruxelles II-forordningen: automatisk anerkendelse, medmindre anerkendelsen bestrides; en retsafgørelse erklæres for eksigibel efter anmodning (eksekvaturprocedure), men anmodningen kan afslås af en af de grunde, der udtrykkeligt er angivet i det relevante instrument. Der er således tale om en mindre omstændelig eksekvaturprocedure end den, der generelt følger af anvendelsen af national ret.

Det andet niveau er et resultat af revisionen af Bruxelles- og Lugano-konventionerne og bliver til virkelighed, når Bruxelles I-forordningen, der træder i stedet for Bruxelles-konventionen af 1968, vedtages: Den procedure, hvorved en retsafgørelse erklæres for eksigibel, forenkles betydeligt; en eksigibilitetsafgørelse opnås, når visse formaliteter er opfyldt, og først i en anden fase kan modparten gøre indsigelse mod eksigibilitetsafgørelsen (dvs. en ordning baseret på aktiv indsigelse). Denne forenklede eksekvaturprocedure kommer til at gælde for alle de områder, som er omfattet af den nuværende Bruxelles-konvention af 1968, samt for de insolvensbehandlinger, der er omfattet af forordningen af 29. maj 2000.

FORSLAG

Nye niveauer for gensidig anerkendelse

A. FORANSTALTNINGER, DER DIREKTE VEDRØRER GENSIDIG ANERKENDELSE

1. Områder, der ikke er omfattet af de eksisterende instrumenter

På disse områder drejer det sig om gradvis at nå op på det niveau, der nu er nået med Bruxelles II-forordningen, for siden hen at nå op på det niveau, der nås med den kommende Bruxelles I-forordning, og derefter gå endnu længere. Det vil dog være muligt i visse tilfælde at gå direkte til nye niveauer for gensidig anerkendelse uden mellemtrin.

2. Områder, der allerede er omfattet af de eksisterende instrumenter

På disse områder bør man - ved hjælp af to sæt foranstaltninger - gå endnu længere.

a) Første sæt foranstaltninger: yderligere begrænsning af de mellemliggende procedurer og styrkelse af virkningerne i den anmodede stat af retsafgørelser truffet i domsstaten

i) Begrænsning af de grunde, der kan gøres gældende med henblik på nægtelse af anerkendelse eller fuldbyrdelse af en udenlandsk retsafgørelse (afskaffelse af f.eks. ordre public-begrundelsen, dog under hensyntagen til de tilfælde, hvor denne begrundelse for øjeblikket anvendes af medlemsstaternes retter).

ii) Indførelse af fuldbyrdelse uanset appel: den afgørelse, hvorved en retsafgørelse erklæres eksigibel i den anmodede stat, skal kunne fuldbyrdes umiddelbart uden hensyn til, at sagen eventuelt er appelleret.

En sådan udvikling vil nødvendiggøre en ændring af artikel 47, stk. 3, i udkastet til Bruxelles I-forordning (artikel 39, stk. 1, i Bruxelles-konventionen).

iii) Indførelse af foreløbige retsmidler på fællesskabsplan, således at en retsafgørelse, der træffes i en medlemsstat, i sig selv hjemler anvendelse af foreløbige retsmidler på hele EU's område over for en skyldners aktiver.

Med en sådan mulighed, som ikke foreligger i dag med udkastet til Bruxelles I-forordning, vil f.eks. en person, der i en medlemsstat har opnået en retsafgørelse mod sin skyldner, i en situation, hvor skyldneren modsætter sig fordringens inddrivelse, umiddelbart som et foreløbigt retsmiddel kunne få indefrosset denne skyldners aktiver i en anden medlemsstat uden at skulle iværksætte yderligere procedurer. Sådanne retsmidler må på ingen måde berøre interne retsregler om, at visse aktiver er beskyttet mod udlæg.

iv) Bedre mulighed for arrest i bankindeståender, f.eks. indførelse af en EF-dækkende arrest i bankindeståender: Når der foreligger en retsafgørelse, der er attesteret eksigibel i domsstaten, vil der i alle andre medlemsstater uden eksekvaturprocedure automatisk kunne foretages arrest i en skyldners bankindeståender. Retsafgørelsen bliver automatisk eksigibel i den stat, hvor arresten foretages, i det mindste i det for arresten nødvendige omfang, medmindre skyldner gør indsigelse.

b) Andet sæt foranstaltninger: afskaffelse af de mellemliggende procedurer

Ved fuldstændigt at afskaffe enhver efterprøvelse af den udenlandske retsafgørelse ved retten i den anmodede stat vil der blive fri bevægelighed for nationale retsafgørelser i Fællesskabet. Nationale retsafgørelser vil i hver anmodet stat blive helt sidestillet med afgørelser, der er truffet internt i den pågældende stat.

På visse områder vil en afskaffelse af eksekvaturproceduren kunne afstedkomme, at der indføres et egentligt EF-tvangsfuldbyrdelsesdokument, som opnås ved afslutningen af en specifik - fælles eller harmoniseret(6) - procedure fastlagt i Fællesskabets regi.

B. FORANSTALTNINGER, DER SKAL LEDSAGE GENSIDIG ANERKENDELSE

1. Minimumsstandarder for specifikke aspekter af den civile retspleje

Det vil i visse tilfælde være nødvendigt - for ikke at sige absolut påkrævet - på fællesskabsplan at fastsætte en række retsplejeregler, som skal udgøre fælles minimumsgarantier, der skal styrke medlemsstaternes gensidige tillid til hinandens retspleje. Gennem sådanne garantier kan man navnlig sikre, at betingelserne for en retfærdig rettergang nøje opfyldes - i direkte forlængelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

I tilknytning til hver enkelt påtænkt foranstaltning vil der blive taget stilling til fastsættelsen af sådanne minimumsgarantier med henblik på at bestemme deres hensigtsmæssighed og rolle. På visse områder, og især når eksekvaturproceduren påtænkes afskaffet, vil fastsættelsen af sådanne minimumsgarantier kunne være en nødvendig forudsætning for de tilstræbte fremskridt.

Forekommer det ikke tilstrækkeligt at fastsætte minimumsgarantier, skal der arbejdes hen imod en vis harmonisering af retsplejen.

For at tage hensyn til visse grundlæggende retsprincipper, som nogle medlemsstater opererer med, skal foranstaltninger, der har til formål at fastsætte minimumsgarantier eller indføre en vis harmonisering af retsplejen, navnlig tilstræbes på området gensidig anerkendelse af afgørelser om forældremyndighed (herunder afgørelser om samværsret). Dette gælder bl.a. spørgsmål vedrørende hensynet til barnets tarv og barnets rolle i sagsbehandlingen.

For at gøre forkyndelsen af retslige dokumenter mere pålidelig, effektiv og hurtig, idet dette helt indlysende er et af grundelementerne i medlemsstaternes tillid til hinandens retspleje, påtænkes der iværksat en harmonisering af de relevante regler eller udarbejdet minimumsstandarder.

Ved at sætte parterne i en sag i stand til at gøre deres påstande gældende under forhold, som alle medlemsstater anerkender som fyldestgørende, styrker man tilliden til retsplejen i de forudgående led, og det bliver således lettere at afskaffe enhver efterprøvelse i de efterfølgende led.

Denne udvikling skal ske under behørig hensyntagen til de fremskridt, der allerede er gjort med ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

2. Effektive foranstaltninger, der skal forbedre fuldbyrdelsen af retsafgørelser

Et andet sæt ledsageforanstaltninger går ud på at indkredse, hvordan man kan effektivisere fuldbyrdelsen i den anmodede stat af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat.

Nogle af disse foranstaltninger kunne mere specifikt være rettet mod en skyldners formue. Det ville nemlig være nemmere at fuldbyrde retsafgørelser i Den Europæiske Union, hvis det var muligt at skaffe sig et helt præcist overblik over en skyldners finansielle situation. Der vil derfor kunne træffes foranstaltninger med henblik på præcist at identificere de aktiver i en skyldners formue, der befinder sig på medlemsstaternes område.

Ved udarbejdelsen af foranstaltninger af denne art bør der i overensstemmelse med medlemsstaternes interne retsregler eller international ret tages hensyn til de følger, som foranstaltningerne vil kunne få for så vidt angår databeskyttelse og fortroligheden af visse oplysninger.

3. Forbedring af det civilretlige samarbejde som helhed

Som ledsageforanstaltninger må også regnes foranstaltninger, der skaber gunstige rammer for gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse, dvs. et bedre samarbejde mellem medlemsstaternes retslige myndigheder.

I den forbindelse bør oprettelsen af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område indgå i programmet med foranstaltninger som en ledsageforanstaltning(7).

Nævnes bør ligeledes udarbejdelsen af et instrument, som skal styrke samarbejdet mellem retterne i medlemsstaterne for så vidt angår bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område(8).

Tilsvarende indgår foranstaltninger, der kan lette borgernes adgang til domstolene, i programmet med foranstaltninger. I den forbindelse vil der blive taget hensyn til opfølgningen af den grønbog om retshjælp, som Kommissionen fremlagde i februar 2000, idet sigtet er, at der træffes initiativer vedrørende retshjælp i grænseoverskridende sager.

På samme måde forekommer det hensigtsmæssigt at sikre, at offentligheden informeres bedre om de regler, der gælder med hensyn til gensidig anerkendelse(9).

Endelig vil en harmonisering af lovvalgsreglerne kunne virke befordrende på gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse.

III. DE FORSKELLIGE ETAPER

METODE

Det er altid svært at fastsætte måldatoer for det arbejde, der foregår i Fællesskabets regi: for kort en tidshorisont er illusorisk, og for lang en tidshorisont virker demotiverende på medlemsstaterne. Det forekommer derfor nødvendigt at gå etapevis frem og uden at fastsætte nogen præcise datoer blot udstikke nogle overordnede retningslinjer.

1. Programmet iværksættes fra og med vedtagelsen af Bruxelles I-forordningen, som udgør det grundlæggende instrument for så vidt angår gensidig anerkendelse.

2. Programmet vedrører nedennævnte fire indsatsområder:

- de spørgsmål på det civil- og handelsretlige område, der er omfattet af Bruxelles I-forordningen

- de familieretlige områder, der er omfattet af Bruxelles II-forordningen, samt de familiesituationer, der opstår gennem andre samlivsformer end ægteskab

- formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige konsekvenser af opløsningen af papirløse forhold

- arv efter loven eller testamente.

3. På hvert område fastsættes der etaper, således at fremskridtene sker gradvis. En ny etape påbegyndes, når den foregående er fuldført, i det mindste for så vidt angår hovedessensen (f.eks. tilslutning i Rådet til et instrument, selv om den formelle vedtagelse af tekniske grunde endnu ikke har fundet sted); dog bør dette ikke være til hinder for, at der gøres hurtigere fremskridt for bestemte spørgsmåls vedkommende.

4. Der kan sideløbende lanceres flere initiativer på forskellige områder.

5. De ledsageforanstaltninger, der er nævnt i programmet, træffes hver gang, de forekommer nødvendige, på samtlige områder og under alle etaper af virkeliggørelsen af programmet.

FORSLAG

A. OMRÅDER, DER ER OMFATTET AF BRUXELLES I-FORORDNINGEN

Første etape

- Indførelse af et EF-tvangsfuldbyrdelsesdokument i forbindelse med ubestridte krav.

- Forenklet og hurtig afgørelse af grænseoverskridende tvister om mindre krav.

- Afskaffelse af eksekvaturproceduren i forbindelse med krav vedrørende underholdsbidrag.

Anden etape

Revision af Bruxelles I-forordningen:

- indarbejdning af de tidligere gjorte fremskridt

- mere udbredt afskaffelse af eksekvaturproceduren

- foranstaltninger, der skal styrke virkningerne i den anmodede stat af retsafgørelser truffet i domsstaten (fuldbyrdelse uanset appel, foreløbige retsmidler, herunder arrest i bankindeståender).

Tredje etape

Afskaffelse af eksekvaturproceduren på de områder, der er omfattet af Bruxelles I-forordningen.

B. DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE (BRUXELLES II OG FAMILIESITUATIONER, DER OPSTÅR GENNEM ANDRE SAMLIVSFORMER END ÆGTESKAB)(10)

Første etape

- Afskaffelse af eksekvaturproceduren i forbindelse med afgørelser om samværsret(11).

- Instrument om familiesituationer, der opstår gennem andre samlivsformer end ægteskab: indførelse af ordningen i Bruxelles II-forordningen. Der kan blive tale om et nyt instrument eller om en revision af Bruxelles II-forordningen gennem en udvidelse af dens anvendelsesområde.

- Udvidelse af anvendelsesområdet for det eller de tidligere vedtagne instrumenter til også at omfatte afgørelser, der ændrer de betingelser for udøvelse af forældremyndigheden, som er fastsat i afgørelserne truffet i forbindelse med skilsmissen eller separationen.

Anden etape

For hvert tidligere vedtaget instrument:

- anvendelse af Bruxelles I-forordningens forenklede procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse

- foranstaltninger, der skal styrke virkningerne i den anmodede stat af retsafgørelser truffet i domsstaten (fuldbyrdelse uanset appel og foreløbige retsmidler).

Tredje etape

Afskaffelse af eksekvaturproceduren på de områder, der er omfattet af Bruxelles II-forordningen, og for så vidt angår de familiesituationer, der opstår gennem andre samlivsformer end ægteskab.

C. OPLØSNING AF FORMUEFÆLLESSKABET MELLEM ÆGTEFÆLLER OG DE FORMUERETLIGE KONSEKVENSER AF OPLØSNINGEN AF PAPIRLØSE FORHOLD

Første etape

Udarbejdelse af et eller flere instrumenter om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om opløsning af formuefællesskabet mellem ægtefæller og om de formueretlige konsekvenser af opløsningen af papirløse forhold: indførelse af ordningen i Bruxelles II-forordningen.

Anden etape

Revision af det eller de instrumenter, der er udarbejdet under første etape:

- anvendelse af Bruxelles I-forordningens forenklede procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse

- foranstaltninger, der skal styrke virkningerne i den anmodede stat af retsafgørelser truffet i domsstaten (fuldbyrdelse uanset appel og foreløbige retsmidler).

Tredje etape

Afskaffelse af eksekvaturproceduren på de områder, der er omfattet af det eller de udarbejdede instrumenter.

D. ARV EFTER LOVEN ELLER TESTAMENTE

Første etape

Udarbejdelse af et instrument om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om arv efter loven eller testamente: indførelse af ordningen i Bruxelles II-forordningen.

Anden etape

Revision af det instrument, der er udarbejdet under første etape:

- anvendelse af Bruxelles I-forordningens forenklede procedurer for anerkendelse og fuldbyrdelse

- foranstaltninger, der skal styrke virkningerne i den anmodede stat af retsafgørelser truffet i domsstaten (fuldbyrdelse uanset appel og foreløbige retsmidler).

Tredje etape

Afskaffelse af eksekvaturproceduren på de områder, der er omfattet af det udarbejdede instrument.

E. LEDSAGEFORANSTALTNINGER

Der er allerede blevet foreslået to foranstaltninger, som bør vedtages, så snart programmet iværksættes:

- instrument om bevisoptagelse

- oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område.

Derudover vil der for hvert programområde og for hver enkelt etape kunne overvejes følgende ledsageforanstaltninger:

- minimumsstandarder for så vidt angår civil retspleje

- harmonisering af reglerne for forkyndelse af retslige dokumenter eller udarbejdelse af minimumsstandarder

- foranstaltninger, der letter fuldbyrdelsen af retsafgørelser, herunder foranstaltninger, der gør det muligt at identificere de forskellige aktiver i en skyldners formue

- foranstaltninger, der skal lette borgernes adgang til domstolene

- foranstaltninger, der skal lette informeringen af offentligheden

- foranstaltninger vedrørende harmonisering af lovvalgsreglerne.

IVÆRKSÆTTELSE, OVERVÅGNING OG FULDFØRELSE AF PROGRAMMET

Programmet påbegyndes med iværksættelsen af det arbejde, der er angivet under første etape, på et eller flere områder. Det videreføres ved at følge de forskellige etaper for hvert enkelt område, idet der dog kan gøres hurtigere fremskridt på et område end på et andet.

Fem år efter programmets vedtagelse forelægger Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen. Kommissionen retter alle de henstillinger til Rådet, som den måtte finde nyttige for en hensigtsmæssig gennemførelse af programmet, og angiver navnlig, på hvilke områder den anser en særlig indsats for påkrævet.

Kommissionens rapport vil også kunne indeholde henstillinger vedrørende foranstaltninger, som ikke oprindelig var med i programmet, men som det efterfølgende forekommer nødvendigt at træffe.

Programmet med foranstaltninger fuldføres ved en generel afskaffelse af eksekvaturproceduren.

>TABELPOSITION>

(1) En konsolideret udgave af Bruxelles-konventionen er offentliggjort i EFT C 27 af 26.1.1998.

(2) Denne forordning vil her som vanligt blive omtalt som Bruxelles I-forordningen.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 og (EF) nr. 1346/2000 af 29.5.2000 (EFT L 160 af 30.6.2000).

(4) Udelukket er insolvensbehandling af forsikringsselskaber og kreditinstitutter, investeringsselskaber, der præsterer tjenesteydelser, som indebærer, at de ligger inde med tredjemands kapital eller værdipapirer, samt investeringsinstitutter.

(5) Kommissionen forbereder en sammenlignende undersøgelse af retten på dette område på grundlag af et spørgeskema rettet til medlemsstaterne.

(6) Der vil nemlig kunne blive tale om enten en fælles procedure, som fastsættes i en forordning, eller om en harmoniseret procedure, som indføres af de enkelte medlemsstater i medfør af et direktiv.

(7) Den 25.9.2000 fremlagde Kommissionen et forslag til beslutning om oprettelse af et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager.

(8) Tyskland har fremlagt et udkast til forordning på dette område.

(9) I Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk retligt netværk for civil- og handelssager indgår der bestemmelser om informering af offentligheden.

(10) I forbindelse med foranstaltninger vedrørende afgørelser om forældremyndighed (herunder afgørelser om samværsret) skal der dog tages hensyn til de ledsageforanstaltninger, der er anført under del II, afsnit B, punkt 1, for så vidt angår hensynet til barnets tarv og barnets rolle i sagsbehandlingen.

(11) Et initiativ på dette område er allerede fremlagt af Frankrig.