32001R1511

Kommissionens forordning (EF) nr. 1511/2001 af 24. juli 2001 om fastlæggelse af, i hvilket omfang ansøgninger om eksportlicenser for æg kan imødekommes

EF-Tidende nr. L 200 af 25/07/2001 s. 0022 - 0022


Kommissionens forordning (EF) nr. 1511/2001

af 24. juli 2001

om fastlæggelse af, i hvilket omfang ansøgninger om eksportlicenser for æg kan imødekommes

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1371/95 af 16. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportlicenser for æg(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2336/1999(2), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I forordning (EF) nr. 1371/95 er der fastsat særlige foranstaltninger, når ansøgningerne om eksportlicens omfatter mængder og/eller udgifter, der overskrider eller vil kunne overskride den normale afsætning under hensyntagen til de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 12, i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75(3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1516/96(4), og/eller de tilhørende udgifter i den pågældende periode.

(2) Markedet for visse ægprodukter er præget af usikkerhed. Den forestående ændring af restitutionerne for disse produkter har medført, at der er indgivet ansøgninger om eksportlicenser i spekulationsøjemed. Udstedelsen af licenser for de mængder, der er ansøgt om den 16. og 17. juli 2001, kan medføre en overskridelse af de mængder, der svarer til den normale afsætning af de pågældende produkter. De ansøgninger for de pågældende produkter, som eksportlicenserne endnu ikke er udstedt for, bør afvises -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Med hensyn til ansøgningerne om eksportlicenser, der blev indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1371/95 for æg, tages de ansøgninger fra den 16. og 17. juli 2001, der er til behandling, og for hvilke udstedelsen skulle være sket fra den 25. juli 2001 for kategori 3, der er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, ikke til følge.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 25. juli 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 133 af 17.6.1995, s. 16.

(2) EFT L 281 af 4.11.1999, s. 16.

(3) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49.

(4) EFT L 189 af 30.7.1996, s. 99.