32001L0019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001 om ændring af Rådets direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser og om ændring af Rådets direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om følgende erhverv: sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger (EØS-relevant tekst) - Erklæringer

EF-Tidende nr. L 206 af 31/07/2001 s. 0001 - 0051


Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF

af 14. maj 2001

om ændring af Rådets direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser og om ændring af Rådets direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om følgende erhverv: sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 40, artikel 47, stk. 1, artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 55,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 15. januar 2001, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen afgav den 16. februar 1996 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af den generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelse. Rapporten blev udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser af mindst tre års varighed(4). Kommissionen forpligtede sig i rapporten til at undersøge muligheden af i nævnte direktiv at medtage forpligtelsen til i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om anerkendelse at tage den efter eksamensbeviset erhvervede erfaring i betragtning, og at indføre begrebet "lovreguleret uddannelse". Kommissionen påtog sig også at undersøge, på hvilke måder den ved artikel 9, stk. 2, i samme direktiv nedsatte koordinationsgruppes rolle kan udvikles med henblik på at sikre en mere ensartet anvendelse og fortolkning af direktivet.

(2) Begrebet "lovreguleret uddannelse", der er indført ved Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF(5), i det følgende benævnt "direktiverne om den generelle ordning", bør udvides til at gælde for den oprindelige generelle ordning, og der bør lægges samme principper til grund herfor, idet de samme bestemmelser skal gælde. Det bør overlades de enkelte medlemsstater at vælge metoderne til fastsættelse af, hvilke erhverv der er omfattet af lovreguleret uddannelse.

(3) Ifølge direktiverne om den generelle ordning kan værtsmedlemsstaten på visse betingelser kræve udligningsforanstaltninger fra ansøgerens side, særlig når den uddannelse, han har modtaget, vedrører teoretiske og/eller praktiske fag, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det i værtsmedlemsstaten foreskrevne eksamensbevis. I medfør af traktatens artikel 39 og 43, som fortolket af De Europæiske Fællesskabers Domstol(6), tilkommer det værtsmedlemsstaten at bedømme, om en erhvervserfaring er tilstrækkelig til at dokumentere, at den pågældende besidder de krævede kundskaber. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden for borgere, der ønsker at udøve deres erhverv i en anden medlemsstat, er det ønskeligt, at direktiverne om den generelle ordning skal omfatte den forpligtelse, værtsmedlemsstaten har til at undersøge, om de pågældende fag og discipliner dækkes af den erhvervserfaring, ansøgeren har erhvervet efter at have opnået det eller de eksamensbeviser, han fremviser.

(4) Den i direktiverne om den generelle ordning fastsatte samordningsprocedure bør forbedres og forenkles ved at sætte koordinationsgruppen i stand til at vedtage udtalelser om de spørgsmål vedrørende den generelle ordnings praktiske anvendelse, Kommissionen forelægger den, og ved at udtalelserne offentliggøres.

(5) I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet om SLIM-initiativet har Kommissionen forpligtet sig til at fremsætte forslag om at forenkle ajourføringen af fortegnelserne over de eksamensbeviser, der kan anerkendes automatisk. Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser(7) indeholder en enkel fremgangsmåde på området for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for alment praktiserende læger. Erfaringen viser, at denne fremgangsmåde tager tilstrækkeligt hensyn til retssikkerheden. Det er ønskeligt at udvide denne fremgangsmåde til at gælde for de øvrige eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og andre læger, der omhandles i Rådets direktiv 77/452/EØF(8), 77/453/EØF(9), 78/686/EØF(10), 78/687/EØF(11), 78/1026/EØF(12), 78/1027/EØF(13), 80/154/EØF(14), 80/155/EØF(15), 85/432/EØF(16), 85/433/EØF(17) og 93/16/EØF, i det følgende benævnt "sektordirektiverne".

(6) Efter retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er medlemsstaterne ikke forpligtet til at anerkende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som ikke godtgør, at uddannelsen er erhvervet i en af medlemsstaterne(18). Medlemsstaterne bør imidlertid tage den af den pågældende i en anden medlemsstat opnåede erhvervserfaring i betragtning(19). På den baggrund bør der i sektordirektiverne indføres en bestemmelse om, at når en medlemsstat har anerkendt et i et tredjeland opnået eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis for en uddannelse til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder, arkitekt, farmaceut eller læge, samt den af den pågældende i en medlemsstat opnåede erhvervserfaring, er der tale om EF-forhold, som de øvrige medlemsstater bør gennemgå.

(7) Der bør angives en frist for medlemsstaternes beslutningstagning vedrørende ansøgninger om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger, der er opnået i et tredjeland.

(8) Livslang uddannelse på det medicinske område er på grund af de hurtige tekniske og videnskabelige fremskridt af særlig betydning. Medlemsstaterne tager selv stilling til, hvordan de gennem passende efteruddannelse vil sikre, at lægerne efter de fuldførte studier bevarer deres kendskab til den medicinske udvikling. Den nuværende ordning for gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer forbliver uændret.

(9) Et afslag på en ansøgning eller undladelse af at træffe beslutning inden for den fastsatte frist skal kunne indbringes for domstolene. Medlemsstaterne bør begrunde et afslag på anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger. Når en medlemsstat beslutter at anerkende et eksamensbevis, et certifikat eller et andet kvalifikationsbevis kan den selv afgøre om den vil begrunde beslutningen.

(10) Af retfærdighedshensyn bør der fastsættes overgangsordninger til fordel for visse tandlæger i Italien, som er indehavere af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der er udstedt i Italien, men som vedrører lægeuddannelser, der er påbegyndt efter udløbet af den i artikel 19 i direktiv 78/686/EØF fastsatte frist.

(11) I artikel 15 i direktiv 85/384/EØF(20) er der fastsat en afvigelse i en overgangsperiode, der er udløbet. Denne bestemmelse bør udgå.

(12) Der bør i artikel 24 i direktiv 85/384/EØF foretages en klar sondring mellem de formaliteter, der foreskrives i tilfælde af etablering, og dem, der foreskrives i tilfælde af udførelse af tjenesteydelser, for derved at gøre den frie udveksling af arkitekttjenesteydelser mere effektiv.

(13) Af hensyn til princippet om lige behandling bør der fastsættes overgangsforanstaltninger til fordel for visse indehavere af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci i Italien, der ikke er i fuld overensstemmelse med direktiv 85/432/EØF.

(14) Det er ønskeligt at udvide virkningerne af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci med henblik på at lette den effektive udøvelse af etableringsretten mellem Grækenland og de øvrige medlemsstater. Den i artikel 3 i direktiv 85/433/EØF fastsatte undtagelsesbestemmelse bør derfor ophæves.

(15) I den rapport om den særlige uddannelse til alment praktiserende læge, der er udfærdiget i henhold til afsnit IV i direktiv 93/16/EØF, henstillede Kommissionen med hensyn til deltidsuddannelse til alment praktiserende læge, at de gældende krav bringes på linje med dem, der gælder for speciallægeuddannelser på deltid.

(16) Direktiverne om den generelle ordning og sektordirektiverne bør ændres -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT 1

ÆNDRING AF DIREKTIVERNE OM DEN GENERELLE ORDNING

Artikel 1

Direktiv 89/48/EØF ændres således:

1) Artikel 1 ændres således:

a) Litra a), andet led, affattes således: "- hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemgået en post-gymnasial uddannelse af mindst tre års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid, ved et universitet eller en anden højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med tilsvarende uddannelsesniveau, og i påkommende tilfælde, at han med positivt resultat har gennemgået den erhvervsmæssige uddannelse, der kræves ud over den postgymnasiale uddannelse, og"

b) Følgende litra indsættes: "d a) lovreguleret uddannelse: enhver uddannelse:

- der er direkte rettet mod udøvelse af et nærmere bestemt erhverv, og

- som består af en postgymnasial uddannelse af mindst tre års varighed eller en tilsvarende varighed på deltidsbasis ved et universitet eller en højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med tilsvarende uddannelsesniveau samt i givet fald den erhvervsuddannelse, praktiske uddannelse eller erhvervspraktik, der kræves ud over den postgymnasiale uddannelse; struktur og niveau i forbindelse med erhvervs-uddannelsen, den praktiske uddannelse eller erhvervspraktikken fastlægges ved den pågældende medlemsstats love eller administrative bestemmelser eller omfattes af en kontrol eller godkendelse foretaget af den myndighed, der er udpeget med henblik herpå".

2) I artikel 3, litra b), indsættes følgende afsnit efter første afsnit: "De i første afsnit omhandlede to års erhvervserfaring kan dog ikke kræves, når det eller de kvalifikationsbeviser, ansøgeren er indehaver af, og som omhandles i nærværende litra, er udstedt for en lovreguleret uddannelse."

3) I artikel 4, stk. 1, litra b), indsættes følgende afsnit efter første afsnit: "Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel, der er henvist til i det foregående afsnit."

4) I artikel 6 tilføjes følgende stykker: "5. Hvis der i værtsmedlemsstaten i forbindelse med adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv skal føres bevis for den finansielle formåen, betragter denne stat certifikater udstedt af banker i oprindelsesmedlemsstaten eller i den pågældendes seneste opholdsmedlemsstat som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område.

6. Hvis en værtsmedlemsstats kompetente myndighed for sine egne statsborgeres vedkommende gør adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv betinget af, at der føres bevis for, at de er forsikret mod de økonomiske følger af deres erhvervsansvar, anerkender denne medlemsstat certifikater udstedt af forsikringsselskaber i de øvrige medlemsstater som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område. I certifikaterne skal det angives, at assurandøren har efterkommet de love og bestemmelser, som er gældende i værtsmedlemsstaten, for så vidt angår forsikringsbetingelser og dækningsgrad. Certifikaterne må ved fremlæggelsen ikke være mere end tre måneder gamle."

5) Artikel 9, stk. 2, andet afsnit, første led, affattes således: "- at lette iværksættelsen af dette direktiv blandt andet ved at vedtage og offentliggøre udtalelser om de spørgsmål, Kommissionen forelægger den".

Artikel 2

Direktiv 92/51/EØF ændres således:

1) I artikel 4, stk. 1, litra b), indsættes følgende afsnit efter første afsnit: "Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel, der er henvist til i første afsnit."

2) I artikel 5 indsættes følgende afsnit efter andet afsnit: "Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel mellem eksamensbeviset og certifikatet."

3) I artikel 7, litra a), indsættes følgende afsnit efter første afsnit: "Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel, der er henvist til i første afsnit."

4) I artikel 10 tilføjes følgende stykker: "5. Hvis der i værtsmedlemsstaten i forbindelse med adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv skal føres bevis for den finansielle formåen, betragter denne stat certifikater udstedt af banker i oprindelsesmedlemsstaten eller i den pågældendes seneste opholdsmedlemsstat som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område.

6. Hvis en værtsmedlemsstats kompetente myndighed for sine egne statsborgeres vedkommende gør adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv betinget af, at der føres bevis for, at de er forsikret mod de økonomiske følger af deres erhvervsansvar, anerkender denne medlemsstat certifikater udstedt af forsikringsselskaber i de øvrige medlemsstater som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område. I certifikaterne skal det angives, at assurandøren har efterkommet de love og bestemmelser, som er gældende i værtsmedlemsstaten, for så vidt angår forsikringsbetingelser og dækningsgrad. Certifikaterne må ved fremlæggelsen ikke være mere end tre måneder gamle."

5) Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, første led, affattes således: "- at lette iværksættelsen af dette direktiv blandt andet ved at vedtage og offentliggøre udtalelser om de spørgsmål, Kommissionen forelægger den".

6) I artikel 15 tilføjes følgende stykke: "8. Ændringer til listerne over uddannelseskurser i bilag C og D foretaget på grundlag af ovennævnte procedure gælder straks fra den dato, Kommissionen har fastsat."

AFSNIT 2

ÆNDRINGER AF DE ENKELTE SEKTORDIREKTIVER

Afsnit 2.1

Sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje

Artikel 3

Direktiv 77/452/EØF ændres således:

1) (vedrører kun den græske udgave)

2) I artikel 2 ændres "og som er anført i artikel 3" til "og som er anført i bilaget".

3) Artikel 3 udgår.

4) Henvisninger til artikel 3 skal forstås som henvisninger til bilaget.

5) (vedrører kun den græske udgave)

6) Følgende artikler indsættes: "Artikel 18a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 18b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af deres kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 18c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 18d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist."

7) Det i bilag I til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Artikel 4

I artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/453/EØF ændres "som omhandlet i artikel 3 i direktiv 77/452/EØF" til "som omhandlet i bilaget til direktiv 77/452/EØF".

Afsnit 2.2

Tandlæger

Artikel 5

Direktiv 78/686/EØF ændres således:

1) I artikel 2 ændres "og som er anført i artikel 3 i nærværende direktiv" til "og som er anført i bilag A til nærværende direktiv".

2) Artikel 3 udgår.

3) Overskriften til kapitel III affattes således: "Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for specialtandlæger".

4) Artikel 4 affattes således: "Artikel 4

Hver medlemsstat, der har love eller administrative bestemmelser på dette område, anerkender eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for specialtandlæger i ortodonti og mundkirurgi udstedt af de øvrige medlemsstater til statsborgere i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i direktiv 78/687/EØF og anført i bilag B, ved at give dem samme gyldighed på sit område som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den selv udsteder."

5) Artikel 5 udgår.

6) Artikel 6 ændres således:

a) i stk. 2 tilføjes følgende afsnit: "Den tager ligeledes hensyn til deres eventuelle erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på tandlægeområdet."

b) stk. 3 affattes således: "3. Når de kompetente myndigheder eller organer i værtslandet har vurderet indholdet og varigheden af den pågældendes uddannelse til specialtandlæge på grundlag af fremlagte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og under hensyntagen til vedkommendes eventuelle erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på tandlægeområdet, underretter de den pågældende om varigheden af den supplerende uddannelse og om, hvilke områder den skal omfatte."

c) følgende stykke tilføjes: "4. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest fire måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning."

7) I artikel 19 bliver de to første afsnit stk. 1 og følgende stykke tilføjes: "2. Medlemsstaterne anerkender de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger, der i Italien udstedes til personer, som har påbegyndt deres lægeuddannelse på universitetsniveau efter den 28. januar 1980 og senest den 31. december 1984, ledsaget af en attestation, der er udstedt af de kompetente italienske myndigheder, og hvoraf det fremgår

- at disse personer har bestået den særlige egnethedsprøve, der afholdes af de kompetente italienske myndigheder med henblik på at påvise, at den pågældendes kundskabs- og kompetenceniveau kan sidestilles med de personers, der er i besiddelse af det i bilag A anførte eksamensbevis for Italien

- at de faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse i Italien har udøvet de i artikel 5 i direktiv 78/687/EØF omhandlede former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen, og

- at de er bemyndiget til at udøve eller faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse udøver de i artikel 5 i direktiv 78/687/EØF omhandlede former for virksomhed på samme betingelser som indehavere af de i bilag A til nærværende direktiv anførte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for Italien.

Undtaget fra den i første afsnit omhandlede egnethedsprøve er personer, som har gennemført studier af mindst tre års varighed, der af de kompetente myndigheder attesteres som svarende til den i artikel 1 i direktiv 78/687/EØF omhandlede uddannelse."

8) Henvisninger til artikel 3 og 5 skal forstås som henvisning til henholdsvis bilag A og B.

9) Følgende artikler indsættes: "Artikel 23a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 23b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af deres kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 23c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 23d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist."

10) Bilag A og B som anført i bilag II til nærværende direktiv tilføjes.

Artikel 6

I artikel 1, stk. 1, i direktiv 78/687/EØF ændres "som omhandlet i artikel 3 i samme direktiv" til "som omhandlet i bilag A til samme direktiv".

Afsnit 2.3

Dyrlæger

Artikel 7

Direktiv 78/1026/EØF ændres således:

1) I artikel 2 ændres "og som er anført i artikel 3" til "og som er anført i bilaget".

2) Artikel 3 udgår.

3) Henvisninger til artikel 3 skal forstås som henvisninger til bilaget.

4) Følgende artikler indsættes: "Artikel 17a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 17b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af deres kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 17c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 17d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist."

5) Det i bilag III til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Artikel 8

I artikel 1, stk. 1, i direktiv 78/1027/EØF ændres "som omhandlet i artikel 3 i direktiv 78/1026/EØF" til "som omhandlet i bilaget til direktiv 78/1026/EØF".

Afsnit 2.4

Jordemødre

Artikel 9

Direktiv 80/154/EØF ændres således:

1) I artikel 2, stk. 1, ændres "og som er anført i artikel 3 nedenfor" til "og som er anført i bilaget til direktiv 77/452/EØF".

2) I artikel 2, stk. 1, fjerde og femte led, ændres "som omhandlet i artikel 3 i direktiv 77/452/EØF" til "som omhandlet i bilaget til direktiv 77/452/EØF".

3) Artikel 3 udgår.

4) Henvisninger til artikel 3 skal forstås som henvisninger til bilaget.

5) Følgende artikler indsættes: "Artikel 19a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 19b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af de kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 19c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 19d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist."

6) Det i bilag IV til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Artikel 10

Direktiv 80/155/EØF ændres således:

1) I artikel 1, stk. 1, ændres "i artikel 3i" med "i bilaget til".

2) I artikel 1, stk. 2, andet led, ændres "som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 77/452/EØF" til "som omhandlet i bilaget til direktiv 77/452/EØF".

Afsnit 2.5

Arkitekter

Artikel 11

Direktiv 85/384/EØF ændres således:

1) Følgende artikler indsættes: "Artikel 6

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 6a

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang kan ligeledes benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist."

2) Artikel 15 udgår.

3) I artikel 24, stk. 1, ændres "i overensstemmelse med artikel 17 og 18" til "i overensstemmelse med artikel 17 og 18 i tilfælde af etablering og i overensstemmelse med artikel 22 i tilfælde af levering af tjenesteydelser".

Afsnit 2.6

Farmaceuter

Artikel 12

I artikel 2 i direktiv 85/432/EØF tilføjes følgende nummer: "6) I en overgangsperiode kan Italien, hvis love og administrative bestemmelser omhandlede en uddannelse, der ikke inden udløbet af den i artikel 5 fastsatte frist var bragt i overensstemmelse med de i nærværende artikel omhandlede uddannelsesbetingelser, uanset nr. 3 og 5 fortsat anvende disse bestemmelser på personer, der har indledt deres uddannelse i farmaci inden den 1. november 1993 og afsluttet den inden den 1. november 2003.

Hvert værtsland er bemyndiget til at kræve af indehavere af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci, der er udstedt i Italien for uddannelser indledt inden den 1. november 1993 og afsluttet inden den 1. november 2003, at deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser ledsages af en attestation, hvoraf det fremgår, at de faktisk og retmæssigt har udøvet en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen, for så vidt som den pågældende form for virksomhed er lovreguleret i Italien."

Artikel 13

Direktiv 85/433/EØF ændres således:

1) I artikel 1 ændres "i artikel 4 nævnte" til "i bilaget nævnte".

2) Artikel 3 udgår.

3) Artikel 4 udgår.

4) Henvisninger til artikel 4 skal forstås som henvisninger til bilaget.

5) Følgende artikler indsættes: "Artikel 18a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 18b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af de kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 18c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 18d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist."

6) Det i bilag V til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Afsnit 2.7

Læger

Artikel 14

Direktiv 93/16/EØF ændres således:

1) I artikel 2 ændres "og som er anført i artikel 3" til "og som er anført i bilag A".

2) Artikel 3 udgår.

3) Overskriften til kapitel II affattes således: "Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for speciallæger".

4) Artikel 4 affattes således: "Artikel 4

Hver medlemsstat, der har love eller administrative bestemmelser på dette område, anerkender eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for speciallæger udstedt af de øvrige medlemsstater til statsborgere i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 24, 25, 26 og 29 og anført i bilag B og C, ved at give dem samme gyldighed på sit område som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den selv udsteder."

5) Artikel 5 affattes således: "Artikel 5

De i artikel 4 omhandlede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er sådanne, som er udstedt af de i bilag B anførte kompetente myndigheder eller organer, og som for den pågældende speciallægeuddannelses vedkommende svarer til de benævnelser, der for de medlemsstaters vedkommende, hvor den findes, er anført i bilag C."

6) Overskriften til kapitel III samt artikel 6 og 7 udgår.

7) I artikel 8:

a) tilføjes følgende afsnit i stk. 2: "Den tager ligeledes hensyn til deres erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på lægeområdet."

b) affattes stk. 3 således: "3. Når de kompetente myndigheder eller organer i værtsmedlemsstaten har vurderet indholdet og varigheden af den pågældendes uddannelse på grundlag af fremlagte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og under hensyntagen til vedkommendes erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på lægeområdet, underretter de den pågældende om varigheden af den supplerende uddannelse og om, hvilke områder den skal omfatte."

c) tilføjes følgende stykke: "4. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest fire måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning."

8) I artikel 9 indsættes følgende stykke: "2a. Medlemsstaterne anerkender kvalifikationsbeviser for speciallæger udstedt i Spanien til læger, der inden 1. januar 1995 afsluttede en speciallægeuddannelse, der ikke overholdt de formelle uddannelseskrav i artikel 24-27, såfremt kvalifikationsbeviset ledsages af en attestation fra de kompetente spanske myndigheder om, at den pågældende har bestået den prøve i specifik erhvervskompetence, der blev afholdt som led i de særlige legaliseringsforanstaltninger, der er indeholdt i kongeligt dekret nr. 1497/99, med henblik på at efterprøve om den pågældendes viden og kompetence er på samme niveau som for læger, der har gennemført de speciallægeuddannelser, der er anført for Spaniens vedkommende i artikel 5, stk. 3, og artikel 7, stk. 2."

9) I artikel 23 tilføjes følgende stykke: "6. Efteruddannelse sikrer i overensstemmelse med medlemsstaternes ordninger, at personer, der har fuldført deres uddannelse, kan følge med i den medicinske udvikling."

10) Artikel 24, stk. 1, litra a), affattes således: "a) den forudsætter gennemførelse og godkendelse af seks års studier inden for rammerne af den i artikel 23 omhandlede uddannelsescyklus, hvorunder der er erhvervet passende kundskaber i almen medicin".

11) Artikel 26 og 27 erstattes af følgende: "Artikel 26

De medlemsstater, der har love eller administrative bestemmelser på dette område, drager omsorg for, at speciallægeuddannelsernes mindstevarighed ikke er mindre end de varigheder, der for hver af de nævnte uddannelsers vedkommende er angivet i bilag C. Disse mindstevarigheder ændres efter proceduren i artikel 44a, stk. 3."

12) Artikel 30 affattes således: "Artikel 30

Hver medlemsstat, som på sit område tilbyder det komplette uddannelsesforløb, der omtales i artikel 23, indfører en særlig uddannelse til alment praktiserende læge, der mindst opfylder de krav, der er fastsat i artikel 31 og 32, således at de første eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for denne uddannelse kan udstedes senest den 1. januar 2006."

13) Artikel 31, stk. 1, litra b), affattes således: "b) den omfatter mindst tre års uddannelse på heltidsbasis og gennemføres under tilsyn af de kompetente myndigheder eller organer".

14) Artikel 31, stk. 2, affattes således: "2. Hvis det i artikel 23 omhandlede uddannelsesforløb omfatter en praktisk uddannelse på et godkendt sygehus, der råder over egnet udstyr og egnede afdelinger inden for almen medicin, eller hos en godkendt alment praktiserende læge eller i et godkendt lægecenter inden for den primære sundhedstjeneste, kan varigheden af denne praktiske uddannelse indregnes i den i stk. 1, litra b), fastsatte varighed med højst et år. Denne mulighed gælder kun de medlemsstater, hvor varigheden af den særlige uddannelse til alment praktiserende læge er på to år pr. 1. januar 2001.

Konstaterer Kommissionen under gennemførelsen af dette stk., at der opstår væsentlige vanskeligheder for en medlemsstat med hensyn til det uddannelsesniveau, der kræves i stk. 1, litra b), indhenter den en udtalelse fra Udvalget af Højere Embedsmænd inden for Sundhedsvæsenet, der er nedsat ved Rådets afgørelse 75/365/EØF(21), og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom. Kommissionen forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet forslag med henblik på større samordning af varigheden af den særlige uddannelse til alment praktiserende læge."

15) I artikel 34, stk. 1, andet led, ændres "60 %" til "50 %".

16) Henvisninger til artikel 3, 6, 7 og 27 skal forstås som henvisninger til henholdsvis bilag A, artikel 4, artikel 5 og artikel 26.

17) Følgende artikler indsættes: "Artikel 42a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 42b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af de kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 42c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 42d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist."

18) Artikel 44a ændres således:

a) I stk. 1 ændres "til procedurerne" til "til proceduren".

b) Stk. 2 udgår.

19) Bilag A, B og C som anført i bilag VI til nærværende direktiv tilføjes.

AFSNIT 3

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Kommissionen skal senest den 1. januar 2008 aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvor langt gennemførelsen af artikel 1, nr. 1 og 2, er kommet i medlemsstaterne.

Efter at have foretaget de nødvendige høringer, skal Kommissionen forelægge sine konklusioner angående eventuelle ændringer i ordningerne i artikel 1, nr. 1 og 2. Kommissionen fremsætter om fornødent forslag til forbedring af den eksisterende ordning.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de væsentlige love og administrative bestemmelser, som de vedtager på området for dette direktiv.

Artikel 17

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 18

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2001.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

A. Lindh

Formand

(1) EFT C 28 af 26.1.1998, s. 1.

(2) EFT C 235 af 27.7.1998, s. 53.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 2.7.1998 (EFT C 226 af 20.7.1998, s. 26), bekræftet den 27.10.1999, Rådets fælles holdning af 20.3.2000 (EFT C 119 af 27.4.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 5.7.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 1.2.2001 og Rådets afgørelse af 26.2.2001.

(4) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

(5) EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/5/EF (EFT L 54 af 26.2.2000, s. 42).

(6) Sag C-340/89 (Vlassopoulou), Sml. 1991 I, s. 2357.

(7) EFT L 165 af 7.7.1993, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 1999/46/EF (EFT L 139 af 2.6.1999, s. 25).

(8) EFT L 176 af 15.7.1977, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(9) EFT L 176 af 15.7.1977, s. 8. Direktivet er ændret ved direktiv 89/595/EØF (EFT L 341 af 23.11.1989, s. 30).

(10) EFT L 233 af 24.8.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(11) EFT L 233 af 24.8.1978, s. 10. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(12) EFT L 362 af 23.12.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(13) EFT L 362 af 23.12.1978, s. 7. Direktivet er ændret ved direktiv 89/594/EØF (EFT L 341 af 23.11.1989, s. 19).

(14) EFT L 33 af 11.2.1980, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(15) EFT L 33 af 11.2.1980, s. 8. Direktivet er ændret ved direktiv 89/594/EØF.

(16) EFT L 253 af 24.9.1985, s. 34.

(17) EFT L 253 af 24.9.1985, s. 37. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(18) Sag C-154/93 (Tawil-Albertini), Sml. 1994 I, s. 451.

(19) Sag C-319/92 (Haim), Sml. 1994 I, s. 425.

(20) EFT L 223 af 21.8.1985, s. 15. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(21) EFT L 167 af 30.6.1975, s. 19.

BILAG I

"BILAG

Fortegnelse over benævnelserne for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje

>TABELPOSITION>"

BILAG II

"BILAG A

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for tandlæger

>TABELPOSITION>

BILAG B

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for tandlæger

1. Ortodonti

>TABELPOSITION>

2. Mundkirurgi

>TABELPOSITION>"

BILAG III

"BILAG

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger

>TABELPOSITION>"

BILAG IV

"BILAG

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for jordemødre

>TABELPOSITION>"

BILAG V

"BILAG

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci

>TABELPOSITION>"

BILAG VI

"BILAG A

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger

>TABELPOSITION>

BILAG B

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for speciallæger

>TABELPOSITION>

BILAG C

Fortegnelse over benævnelser for speciallægeuddannelsen

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>"

Erklæringer

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen understreger, at gennemførelsen af undersøgelser og forelæggelsen af rapporter og eventuelle forslag til lovgivning sker med forbehold af, at de nødvendige ressourcer er til stede.

Erklæring fra Kommissionen

Spørgsmålet om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser erhvervet uden for Den Europæiske Union vedrører kun et begrænset antal EU-borgere. Traktaten indeholder kun et begrænset retsgrundlag for at lette anerkendelsen af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser erhvervet af tredjelandsstatsborgere.

Spørgsmålet om anerkendelse af uddannelser erhvervet i tredjelande behandles fra nu af i de udvalg bestående af repræsentanter fra de nationale myndigheder, der har til opgave at gennemføre den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser.

De Europæiske Fællesskabers Domstol har netop fastlagt nye principper, som medlemsstaterne bør anvende i denne forbindelse (jf. dom af 14.9.2000 i sag C-238/98, Hocsman).

Kommissionen vil klarlægge, hvilke situationer der endnu ikke er omfattet og foreslår eventuelt passende løsninger i sine fremtidige forslag.

Fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet, Kommisisionen

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at det er vigtigt at have konsoliderede udgaver af gældende retsakter på området gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser, der er let tilgængelige for alle.

Med henblik herpå udgjorde vedtagelsen af Rådets direktiv 93/16/EØF (fri bevægelighed for læger) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/42/EF (tredje generelle ordning) en omfattende kodifikationsindsats. Desuden har Kommissionen stillet en brugervejledning til den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til rådighed for brugerne.

Kommissionen agter at videreføre denne indsats i to etaper: først skal sektordirektiverne integreres i en konsolideret ramme. Derefter vil Kommissionen undersøge muligheden for at konsolidere direktiverne vedrørende den generelle ordning med henblik på at fortsætte forenklingen af lovgivningen og yderligere lette den fri udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelse med konklusionerne fra Lissabon-topmødet.

Endvidere undersøger Kommissionen udviklingen i uddannelsen af praktiserende læger i medlemsstaterne og omfanget af de problemer, der skyldes forskelle i uddannelsens varighed. Hvis der er behov for det, vil den forelægge forslag om senere samordning heraf.

Kommissionen vil forelægge resultatet af sit arbejde senest i 2003.

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens hensigter, og at den vil holde dem underrettet om de fremskridt, der gøres.