32001D0681

2001/681/EF: Kommissionens beslutning af 7. september 2001 om retningslinjer for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (meddelt under nummer K(2001) 2504) (EØS-relevant tekst.)

EF-Tidende nr. L 247 af 17/09/2001 s. 0024 - 0047


Kommissionens beslutning

af 7. september 2001

om retningslinjer for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)

(meddelt under nummer K(2001) 2504)

(EØS-relevant tekst)

(2001/681/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)(1), særlig artikel 2, litra s), andet afsnit, artikel 3, stk. 3, litra b), og artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EF) nr. 761/2001 opstiller kravene til organisationers deltagelse i EMAS.

(2) Der bør opstilles retningslinjer til sikring af, at forordning (EF) nr. 761/2001 anvendes ensartet af alle medlemsstaterne.

(3) Det er hensigtsmæssigt at indkredse særlige tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at definere, hvilken enhed der skal registreres som en EMAS-organisation, og opstille regler for en ensartet håndtering af dette spørgsmål såvel som for undtagelsestilfælde, hvor enheder, der er mindre end et anlægsområde, kan registreres.

(4) Der bør opstilles retningslinjer for udarbejdelse af verifikationsprogrammer for EMAS-organisationer, for bekræftelse af miljøredegørelser og de efterfølgende årlige ajourføringer såvel som for fastsættelse af undtagelser fra princippet om årlige bekræftede ajourføringer.

(5) Det er også hensigtsmæssigt at harmonisere anvendelsen af EMAS-logoet i praksis og sikre, at den udtømmende liste over undtagelser fra anvendelsen af logoet på visse vilkår udformes klart.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 14 i forordning (EF) nr. 761/2001 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Enheder som omhandlet i artikel 2, litra s), andet afsnit, i forordning (EF) nr. 761/2001 registreres som en organisation i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag I.

Artikel 2

Organisationerne sørger for at få ajourføringerne af deres miljøredegørelse bekræftet som omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 761/2001 i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag II.

Artikel 3

EMAS-logoet som omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 761/2001 anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag III.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. september 2001.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1.

BILAG I

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE ENHEDER, DER KAN EMAS-REGISTRERES

(Alle henvisninger til bilag er henvisninger til bilagene til forordning (EF) nr. 761/2001, medmindre andet udtrykkeligt er angivet)

Retningslinjernes formål

Med udvidelsen af EMAS fra traditionelt at omfatte industri- og fremstillingssektorerne til alle organisationer, der påvirker miljøet, kan driftsenheder med en lang række forskellige organisationsstrukturer registreres under EMAS. Disse retningslinjer er udarbejdet på grundlag af artikel 2, litra s), andet og fjerde punktum, og artikel 2, litra t), i forordning (EF) nr. 761/2001 og skal tjene til at bistå organisationer, miljøverifikatorer og registreringsorganer med at afgøre, hvilken enhed der skal registreres som en EMAS-organisation.

Spørgsmålet om, hvilken enhed der skal registreres, afgøres ud fra en kombination af ledelsesmæssig kontrol og geografisk beliggenhed.

Den driftsenhed, der registreres som en organisation under EMAS, må ikke overskride en medlemsstats grænser. Hvis organisationen består af et eller flere anlægsområder, skal hvert anlægsområde, hvor EMAS skal være gældende, opfylde alle EMAS-kravene, herunder løbende forbedring af miljøindsatsen, jf. artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 761/2001.

Enheder med følgende organisationsstrukturer er blevet identificeret og gennemgås nærmere i de relevante afsnit:

1. organisation med aktiviteter på ét anlægsområde alene

2. organisationer, som undtagelsesvist ville kunne registrere en driftsenhed, der er mindre end et anlægsområde

3. organisation med aktiviteter på flere anlægsområder

a) med produkter eller tjenester af samme art

b) med forskellige produkter og tjenester

4. organisation, for hvilken der ikke kan defineres et bestemt anlægsområde

5. organisation med midlertidige anlægsområder

6. uafhængige organisationer, der registreres som én fælles organisation

7. mindre virksomheder, der har aktiviteter inden for et nærmere angivet stort geografisk område, og som producerer produkter eller tjenester af samme art

8. lokale myndigheder og regeringsorganer.

Deltagerne i EMAS bør fra første færd være opmærksomme på, at miljøverifikatorer og i givet fald registreringsorganer kan påvirke valget af den driftsenhed, der registreres (jf. artikel 2, litra s) og t), i forordning (EF) nr. 761/2001). Alle deltagerne skal endvidere udarbejde en klar og entydig beskrivelse af den organisation, der registreres under EMAS, og et resumé af organisationens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser og forholdet til eventuelle moderorganisationer (jf. bilag III, punkt 3.2, litra a)). Disse krav har tilknytning til andre krav vedrørende ledelsens kontrol over og indflydelse på organisationens miljøforhold (jf bilag IA, særlig punkt 4.3.1, og bilag IB).

Kravene skal sikre, at organisationen for alle sine anlægsområder har ledelsesmæssig kontrol med og indflydelse på miljøforhold, som har væsentlige miljøpåvirkninger. Deltagerne rådes derfor til at have en klar begrundelse for valget af de anlægsområder eller dele af anlægsområder, der skal registreres. Derved kommer de kravene i miljøredegørelsen i forkøbet og vil være forberedt på at svare på eventuelle spørgsmål fra verifikatorer og registreringsorganer samt andre interesseparter. Registreringsorganet skal afvise registrering, hvis den udvalgte driftsenhed ikke svarer til de definitioner, der er anført i artikel 2, litra s) og t), i forordning (EF) nr. 761/2001, og som er forklaret nærmere i disse retningslinjer. I tvivlstilfælde bør organisationen derfor allerede kontakte registreringsorganet i den indledende fase af miljøledelsessystemets indførelse.

Principper:

- gennemskuelighed

- ledelsesmæssig kontrol

- ikke kun gode områder

- offentlig ansvarlighed

- ansvar på lokalt plan.

Definitioner

"organisation": virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf, uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private, og som har sine egne funktioner og egen administration, jf. artikel 2, litra s), i forordning (EF) nr. 761/2001

"anlægsområde": hele det geografisk afgrænsede område, der er under kontrol af en organisation, hvis virksomhed omfatter aktiviteter, produkter og tjenesteydelser, jf. artikel 2, litra t), i forordning (EF) nr. 761/2001. Et "anlægsområde" omfatter alle former for anlæg, udstyr og materialer

"driftsenhed": anlægsområde eller afdeling, organisation, en del af eller en gruppe organisationer, der søger at lade sig registrere under ét registreringsnummer.

1. ORGANISATION MED AKTIVITETER PÅ ÉT ANLÆGSOMRÅDE ALENE

En organisation med kun ét anlægsområde er det enkleste tilfælde, fordi det område, ledelsen kontrollerer, og den geografiske beliggenhed falder sammen. Anlægsområder, der er registeret under EMAS I, hører under denne kategori i henhold til artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 761/2001.

Positivt eksempel:

- Et selskab, der driver et anlægsområde, hvor det producerer både rør og radioer, kan kun registrere én af afdelingerne.

- En tøjfabrikants kantine på et anlægsområde kan registreres separat.

Negativt eksempel:

- Medicinalvirksomheder må ikke kun registrere den del af fabrikken, der producerer slutproduktet, og udelade den grundlæggende industriproduktionsproces for mellemprodukterne på samme anlægsområde.

2. EKSTRAORDINÆRE OMSTÆNDIGHEDER FOR REGISTRERING AF EN DRIFTSENHED, DER ER MINDRE END ET ANLÆGSOMRÅDE

Såfremt en organisation overvejer at registrere en driftsenhed, der er mindre end et anlægsområde, skal følgende principper lægges til grund for dens beslutning. Undtagelsen må for det første ikke benyttes til at udvælge de bedst fungerende dele ("cherry-picking"). Det er således ikke tilladt at registrere dele af en samlet produktionsproces med det formål at udelukke dele af anlægsområdet, der ikke kan registreres under EMAS. En organisation skal kunne påvise, at den kan overvåge og kontrollere alle væsentlige miljøforhold, og dokumentere, at den driftsenhed, der skal registreres, ikke er blevet udskilt fra andre dele af hele anlægget, som præsterer ringere resultater.

For det andet skal principperne om miljøansvar på lokalt plan og offentlighedens adgang til oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 3.7, og i bilag I, punkt B.2 og B.3, efterleves. Kommunikation med offentligheden er et væsentligt aspekt ved EMAS. I organisationens egen interesse bør den på en gennemskuelig og forståelig måde informere offentligheden om miljøindsatsen og miljøresultaterne på et givet anlæg. Hvis en underafdeling har sit eget marked, kan det være vigtigt, at den kan benytte logoet til sin kommunikation. Såfremt en enhed, der er mindre end det pågældende anlæg, ønsker at lade sig registrere under EMAS, skal det klart meddeles offentligheden, at det kun er visse dele af organisationens aktiviteter på området, der styres i henhold til EMAS, da offentligheden normalt vil betragte aktiviteterne på et anlægsområde som et samlet hele. En organisation skal sørge for klar kommunikation med omgivelserne og tage passende skridt til at undgå, at offentligheden vildledes.

Ud fra disse principper kan en driftsenhed, der er mindre end et anlægsområde, registreres særskilt, såfremt:

- underafdelingen har klart definerede egne produkter, tjenesteydelser eller aktiviteter, og dens miljøforhold og miljøpåvirkninger er klart identificerbare og kan adskilles fra de andre, ikke registrerede dele af anlægget

- underafdelingen har egen ledelse og administrative funktioner med kompetence til at sikre, at den selv kan organisere og kontrollere sit miljøledelsessystem og sin miljøpåvirkning og tage korrigerende skridt på eget ansvar. Dette kan kontrolleres ved at se på afdelingens juridiske status, selvstændige optagelse i handelsregisteret, organisationsdiagram, rapporter fra moderorganisationen eller eget skrivepapir

- underafdelingen klart er ansvarlig for overholdelse af kravene i tilladelser/miljølicenser, der er udstedt til den.

Anlægsområdet kan ikke underinddeles, såfremt:

- den udskilte driftsenhed kun dækker dele af aktiviteterne på anlægsområdet, som ikke er repræsentative for de miljøforhold og -påvirkninger, der gør sig gældende for anlægsområdets aktiviteter som helhed

- det set udefra ikke står klart, hvilke af anlægsområdets aktiviteter der styres af miljøledelsessystemet, og hvorfor netop disse er udskilt fra anlægsområdets aktiviteter.

Særligt i dette tilfælde må der fastlægges klare grænser for ansvaret for input og output til og fra organisationen. Endvidere skal organisationen i sit miljøledelsessystem tage hensyn til samspillet met tjenesteydelser og aktiviteter, som ikke fuldt ud er dækket af miljøledelsessystemet. For eksempel skal organisationen vurdere miljøforhold og -påvirkninger med hensyn til fælles infrastruktur på anlægsområdet, såsom et fælles affaldshåndterings- eller spildevandsbehandlingsanlæg, og indlemme dem i sit miljøprogram og i den løbende forbedringsproces.

3. ORGANISATION MED AKTIVITETER PÅ FLERE ANLÆG

I henhold til forordning (EF) nr. 761/2001 kan deltagerne fortsat registrere individuelle anlægsområder som en "organsiation" (defineret i artikel 2, litra s)) eller dele eller kombinationer heraf. I al fald skal alle deltagerne kunne påvise løbende forbedring af deres væsentlige miljøforhold og -påvirkninger i henhold til deres politik, program og mål. De, der registrerer flere anlægsområder som én organisation, skal også tage højde for kravene i artikel 2, litra b), bilag IB, punkt 2, og bilag III, punkt 3.7, og skal kunne begrunde, hvorfor der er ikke er sket tydelige forbedringer på hvert enkelt anlæg.

Organisationer, der søger registrering under EMAS, skal, hvad enten de er offentlige eller private, ud over at klargøre og begrunde deres valg af anlægsområde eller kombination af anlægsområder også være rede til over for deres interesseparter at klargøre og begrunde deres planer for endnu ikkeregistrerede anlægsområder.

3.1. Med produkter eller tjenester af samme art

For at få tildelt ét "registreringsnummer" skal organisationen over for verifikator kunne påvise, at dens miljøledelsesprocedurer og -politik anvendes konsekvent på alle dens anlægsområder. Organisationer i denne kategori er ofte kendetegnet ved at have fælles ledelsesprocedurer for deres aktiviteter på forskellige anlægsområder, f.eks. en fælles vejledning i miljøledelse. Såfremt organisationen kan påvise fuld ledelsesmæssig kontrol over alle sine anlæg, er det derfor muligt i visse tilfælde at begrænse miljørevisionen på de enkelte anlægsområder.

Hvis anlægsområdets forskellige aktiviteter er sammenlignelige med hensyn til miljøforhold og -påvirkninger, og hvis anlægsområdet er underlagt ensartede miljøledelsessystemer og drives inden for den samme struktur, f.eks. filialer, administrationskontorer eller driftsanlæg og værksteder, kan nogle af de forskellige anlægsområder eventuelt udvælges til miljøverifikation. Udvælgelsen skal ske på en sådan måde, at verifikator får repræsentativ og omfattende indsigt i organisationens miljøindsats og -resultater og kan kontrollere dataenes pålidelighed og miljøansvaret på lokalt plan.

Der bør anvendes god praksis ved valget af prøvetagningsmetoder(1), og verifikator skal tage højde for følgende faktorer ved valget af anlægsområder til miljøverifikationsprogrammet:

- miljøpolitikken og miljøprogrammet

- miljøledelsessystemets kompleksitet, betydningen af direkte og indirekte miljøforhold og -påvirkninger og det potentielle samspil med følsomme omgivelser

- hvor modent anlægsområdets miljøledelsessystem er

- interessepartnernes synspunkter (klager, offentlighedens interesse for et anlægsområde)

- de ansattes fordeling på anlægsområderne

- eventuelt skifteholdsarbejde

- tidligere miljøproblemer

- resultaterne af foregående miljøverifikationer og interne revisioner.

Alle anlægsområder bør dækkes i løbet af verifikationscyklussen. Både ved den første verifikation og ved alle efterfølgende verifikationscyklusser skal verifikationsprogrammet omfatte hovedsædet.

Organisationer og verifikatorer bør huske på, at såfremt der er væsentlige miljøpåvirkninger i tilknytning til bestemte geografiske lokaliteter, skal samtlige anlægsområder verificeres enkeltvist, og miljødataene vedrørende de væsentlige miljøpåvirkninger skal rapporteres i miljøredegørelsen efter princippet om "miljøansvar på lokalt plan".

Der skal foretages individuel verifikation af et anlægsområde, såfremt:

- omfanget, betydningen og typen af aktiviteter på anlægsområdet er anerkendt som væsentlige

- den interne revision og ledelsens gennemgang har indikeret, at korrigerende tiltag er nødvendige

- der er sket omfattende ændringer i miljøledelsessystemet eller i anllæggets aktiviteter siden sidste verifikation, eller

- såfremt anlægsområdet adskiller sig væsentligt fra organisationens andre anlæg hvad angår:

- størrelse og arbejdspraksis

- direkte og indirekte miljøforhold/-påvirkninger (type og betydning)

- miljøets følsomhed

- de gældende lovkrav

- det lokale miljøledelsessystems og/eller det lokale ledelsessystems struktur

- omfanget og typen af anlæggets aktiviteter.

Organisationer bør tage højde for, at hvis lovkravene overtrædes på blot ét anlægsområde, risikerer de at miste den fælles registrering for samtlige anlæg. Af hensyn til denne risiko kan organisationer også lade disse anlægsområder registrere særskilt. I modsætning til, hvad der gælder for verifikation, kan der generelt ikke anvendes prøvetagningsmetoder i forbindelse med den interne revision, jf. bilag II.

Eksempler:

- banker

- rejsebureauer

- detailkæder

- konsulenter.

3.2. Med forskellige produkter og tjenester

I dette tilfælde kan verifikator ikke benytte prøvetagningsmetoder, da driftsprocedurerne og påvirkningerne heraf varierer for hvert anlæg. Det er op til den enkelte organisation at afgøre, om den vil registrere hvert enkelt anlæg for sig eller registrere alle sine anlæg under et fælles registreringsnummer.

Uanset om en organisation ønsker at have én registrering eller særskilte registreringer for de enkelte anlæg, skal der tages hensyn til bl.a. følgende forhold:

- behovet for at analysere de miljøforhold og miljøpåvirkninger, der gør sig gældende for alle de forskellige anlægsområder

- ledelsens kontrol med disse

- forekomsten af miljøpolitik og -programmer, der tager hensyn til princippet om miljøansvar på lokalt plan.

I så fald skal alle anlægsområder revideres enkeltvist, og de pågældende miljødata skal anføres særskilt i miljøredegørelsen (jf. bilag III, punkt 3.7, og rapporteringsretningslinjerne (bilag II til denne beslutning)).

Selv i dette tilfælde bør en organisation, der ønsker at lade alle eller en del af sine anlægsområder registrere under et fælles registreringsnummer, være opmærksom på risikoen for, at den vil miste det fælles registreringsnummer, hvis der sker overtrædelser på ét anlægsområde (landområde).

En organisation kan eventuelt indledningsvist registrere sine forskellige anlægsområder hver for sig og derefter samle dem under ét registreringsnummer som én organisation.

Eksempler:

- energiproduktion

- fremstilling af mekaniske komponenter

- kemiske virksomheder

- affaldsbehandling.

TIPS:

- overensstemmelse mellem virksomheden og anlæggets miljøpolitik

- væsentlige lokale miljøpåvirkninger anføres i miljøredegørelsen

- samspillet mellem miljøforhold på forskellige anlægsområder

- virksomheden kontrol med det lokale "EMS"

- hvert område kan registreres separat

- fælles registrering går tabt ved overtrædelser på ét anlæg.

4. ORGANISATION, SOM DER IKKE KAN DEFINERES ET BESTEMT ANLÆGSOMRÅDE FOR

For organisationer, som det er vanskeligt at definere et anlægsområde for, er det i tvivlstilfælde uhyre vigtigt, at både organisationen og verifikatoren rådspørger registreringsorganet om, hvorvidt den valgte driftsenhed kan registreres i henhold til EMAS-principperne.

Her må aktivitetsområdet og infrastrukturen være tydeligt defineret, fuldstændig integreret i ledelsessystemet og præcist beskrevet i miljøredegørelsen. Navnlig i disse organisationer er det vigtigt, at ansvaret for de væsentlige miljøforhold er klart fastlagt, og at verifikator får dokumentation for, at organisationen har en hensigtsmæssig procedure til at kontrollere disse forhold. Da disse organisationer som regel opererer over store områder, herunder i byer og storbyområder, bør organisationen i givet fald kunne påvise, at den har:

- taget risici for miljø og befolkning i betragtning

- vedtaget passende planer til at oplyse folk om, hvordan de skal forholde sig i nødstilfælde

- udarbejdet systematiske oplysninger om forureningsniveauet

- taget højde for den infrastruktur, den har kontrollen med.

Det forekommer, at en organisation, selv om den har kontrollen med forskellige anlægsområder i et nærmere defineret område, ikke kan drive dem separat, og at de forskellige anlægsområders miljøpåvirkninger er indbyrdes forbundet. I så fald bør de enkelte anlægsområder betragtes som én enkelt organisation ved registrering under EMAS.

Eksempler:

- forsyningsydelser (varme, vand, gas, el osv.)

- telekommunikation

- transport

- affaldsindsamling.

5. ORGANISATION MED MIDLERTIDIGE ANLÆGSOMRÅDER

Såfremt organisationer i afgrænsede perioder driver aktiviteter på anlægsområder, som de ikke selv ejer, undersøger verifikator organisationens ledelsessystem og miljøindsats og -resultater på udvalgte midlertidige anlægsområder, som er repræsentative for organisationens miljøledelseskapacitet. Verifikator skal anvende veletablerede prøvetagningsmetoder for at verificere, hvor effektive procedurerne er på de udvalgte anlægsområder.

Organisationen skal dokumentere, at den har indført passende procedurer og teknologier under hensyntagen til de specifikke forhold, der gør sig gældende for de midlertidige anlægsområder.

Procedurerne skal, alt efter forholdene, mindst omfatte følgende:

- relevant teknologi og uddannnelse

- forsvarlig miljøanalyse af anlægsområderne, inden aktiviteterne påbegyndes

- analyse af miljøkonsekvenserne af planlagte fremtidige aktiviteter

- kommunikation med den lokale befolkning og de lokale myndigheder om relevante miljøforhold i forbindelse med arbejdsplanen og om de løsninger, der er fundet frem til

- udarbejdelse af miljøgenopretningsplaner eller løsninger til forbedring af miljøforholdene i lokalområdet, når aktiviteterne afsluttes.

Midlertidige anlægsområder vil indgå i miljøverifikationen på stikprøvebasis. Det er ikke blot deres beliggenhed, men navnlig deres aktiviteter, som registreres.

Eksempler:

- bygge- og anlægsselskaber

- rengøringsselskaber

- tjenesteudbydere

- forureningsbeskæmpelsesfirmaer

- cirkuser.

6. UAFHÆNGIGE ORGANISATIONER MED AKTIVITETER PÅ ET BEGRÆNSET OMRÅDE, REGISTRERET SOM EN FÆLLES ORGANISATION

Det må tages i betragtning, at folk, der bor i nærheden af et større anlægsområde, de lokale myndigheder og miljøtilsynsmyndighederne har stor interesse i at håndtere ét fælles ansvar og ét enkelt miljøprogram for hele området. Uafhængige selskaber kan eventuelt kombinere deres ressourcer for at opnå fælles registrering under EMAS. Dette er tilladt i henhold til forordningen, da det i definitionen hedder, at "organisation" er en virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf, uanset om de er juridiske personer, offentlige eller private, og som har sine egne funktioner og egen administration.

I disse tilfælde skal de deltagende organisationer, for at opnå en fælles registrering som én organisation, kunne dokumentere et fælles ansvar (politik, procedurer osv.) for ledelsen af væsentlige miljøforhold og -påvirkninger, herunder især fastsættelse af målsætninger, mål og korrigerende tiltag. De, der organiserer deres miljøledelsessystem i fællesskab og opnår en fælles registrering, skal alle kunne demonstrere løbende forbedring af deres miljøindsats og -resultater med hensyn til deres væsentlige miljøforhold og -påvirkninger i overensstemmelse med deres politik, mål og programmer. Når flere anlægsområder registreres som én organisation, skal der også tages højde for kravene i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 761/2001, bilag IB, punkt 2, og bilag III, punkt 3.7, og manglende tydelige forbedringer af miljøresultaterne på alle anlæggene skal begrundes.

Det må bemærkes, at logoet kun kan benyttes af den organisation, der er registreret under EMAS, og er der tale om en erhvervspark, kan logoet KUN anvendes i forbindelse med erhvervsparkens navn. En organisation kan under alle omstændigheder også lade sig registrere individuelt, selv om den er registreret som del af en erhvervspark.

Eksempler:

- små industriområder

- feriebebyggelser

- erhversvparker.

TIPS:

- fælles miljøpolitik og -program

- fælles ledelsesansvar

- fælles registrering går tabt ved overtrædelser på ét anlæg.

7. SMÅ VIRKSOMHEDER - MED ATIVITETER I STORT GEOGRAFISK OMRÅDE OG MED PRODUKTION AF PRODUKTER ELLER TJENESTEYDELSER AF SAMME ART - DER SØGER INDIVIDUEL REGISTRERING

I artikel 11, stk. 1, i forordning (EF), nr. 761/2001 hedder det: "... For at fremme deltagelsen fra SMV'er, herunder dem, der er koncentreret i bestemte geografiske områder, kan lokale myndigheder i samarbejde med industrisammenslutninger, handelskamre og interesseparter yde bistand med at indkredse væsentlige miljøpåvirkninger. SMV'erne kan dernæst anvende disse oplysninger i opstillingen af deres miljøprogram og målsætningerne og målene for deres EMAS-ledelsessystem".

I disse geografiske områder skal SMV'erne (som ofte har samme teknologiniveau, samme produktionsmetoder og næsten samme organisations- og ledelsessystemer):

- trage hensyn til deres produktionsprocessers kumulative effekt

- have kontakt med det samme lokalsamfund og de samme institutioner og lokale miljøtilsynsorganer hvad angår deres miljøproblemer. Det står nemlig over for samme behov med hensyn til miljøets kvalitet

- tage hensyn til samspillet mellem deres miljøpåvirkning og miljøpåvirkningen fra de andre industrivirksomheder i det pågældende geografiske område samt fra offentlige virksomheder og private boliger.

På den anden side har de mulighed for:

- at søge fælles løsninger på deres miljøproblemer (øge effektiviteten af anlæg til begrænsning af forurenende stoffer, overvinde deres kulturelle begrænsninger eller deres manglende miljøledelseskapacitet mv.)

- at støtte hinanden, f.eks. ved at:

- udveksle erfaringer mht.. identifikation af miljøforhold og -påvirkninger

- udarbejde en miljøpolitik og et miljøprogram i fællesskab

- udføre interne revisioner i partnerens organisation og omvendt for lettere at kunne identificere miljøforhold og -påvirkninger

- ansætte en fælles miljøkonsulent

- benytte samme infrastrukturer til styring af diverse miljøpåvirkninger, f.eks. rensningsanlæg, forbrændingsanstalter, lossepladser osv., og oprette særlige organisationer, f.eks. konsortier, til dette formål

- på grundlag af deres fælles indsats for at gennemføre miljøledelsessystemet, udpege den samme verifikator. Lighederne inden for deres miljøledelsessystemer vil kunne lette verifikations- og bekræftigelsesprocessen og dermed reducere omkostningerne hertil

- deltagelse i lokale miljøprojekter, f.eks. Agenda 21-projekter (lokale eller regionale myndigheder eller erhvervsorganisationer kan støtte sådanne aktiviteter ved at medvirke til opbygningen af netværk).

Under hensyntagen til de ovenstående bemærkninger vil fastlæggelsen af et overordnet program, som gennemføres af de lokale myndigheder, erhvervsorganisationer og handelskamre på grundlag af en indledende miljøanalyse af hele det geografiske område, være et meget nyttigt første skridt for SMV'er, der er interesserede i EMAS-ordningen.

Miljøprogrammet for det geografiske område bør derefter fastlægges nøje, offentliggøres og accepteres af alle berørte parter, og bør stile mod væsentlige miljøforbedringer i hele området.

Når først miljømålsætninger og -mål er vedtaget og anerkendt, kan hver organisation, det være sig SMV'er, offentlige serviceorganer, lokale myndigheder mv., på frivillig basis i henhold til EMAS-proceduren fastlægge de nødvendige tiltag for individuelt at overholde forordning (EF) nr. 761/2001 og søge om individuel registrering under EMAS.

I dette tilfælde skal verifikator vurdere, om miljøledelsessystemet kan opfylde de specifikke målsætninger og mål for hver enkelt organisation i henhold til det overordnede program og de overordnede målsætninger og mål for hele det geografiske område. Miljøredegørelsen skal dernæst, ud over de elementer, der kræves under EMAS, klart identificere den enkelte organisations bidrag til hele miljøprogrammets mål.

Eksempler:

- industriområder

- turistområder.

- indkøbscentre.

TIPS:

- udpegelse af et fremmende organ

- godkendelse af feasibilityundersøgelse

- uafhængig vurdering af de overordnede miljømålsætninger og -mål

- deltagelse i det lokale Agenda 21-program.

8. LOKALE MYNDIGHEDER OG REGERINGSORGANER

Når det er offentlige institutioner, som søger om registrering, er det vigtigt at fastslå, at de indirekte miljøforhold, f.eks. dem, der følger af myndighedens politikker, kan være de vigtigste, og at de problemer, der skal behandles, derfor ikke kan begrænses alene til ledelsens struktur og de dermed forbundne direkte miljøforhold.

En offentlig administrations politiske ansvar hænger direkte sammen med det geografiske områdes administration og livskvaliteten nu og i fremtiden for de borgere, den har ansvaret for.

På grund af kompleksiteten af de ledelsesstrukturer og forhold, der skal tages i betragtning, kan det for nogle lokale myndigheders eller regeringsorganers vedkommende accepteres, at dele af disse organisationer registreres særskilt. I så fald skal kommunikationen til offentligheden og brug af logoet være entydig og må klart kun henvise til den afdeling eller enhed, der er registreret.

Det tilrådes, at sådanne organisationer udarbejder en referencemiljøpolitik, som hver enkelt del af organisation kan følge.

Eksempler:

- lokale myndigheder

- ministerier

- statslige organisationer

- lokale Agenda 21'er.

TIPS:

- konsultation af og enighed blandt borgerne

- økonomisk udvikling og miljømæssig kompatibilitet

- vurdering af alternative strategiske valg og tilknyttede prioriteter

- områdeplaner og tilknyttede kvantificerbare målsætninger og forpligtelser

- løbende revision af og tilsyn med miljøplanen

- den rigtige balance mellem frit, privat initiativ og sociale behov

- uddannelse af borgere og økonomiske operatører.

(1) ISO/IEC Guide 66.

- EA-7/02.

- andre internationale og nationale love og retningslinjer.

BILAG II

EMAS-RETNINGSLINJER FOR VERIFIKATIONS-, BEKRÆFTELSES- OG REVISIONSHYPPIGHED

(Alle henvisninger til bilag er henvisninger til bilagene til forordning (EF) nr. 761/2001, medmindre andet udtrykkeligt er angivet)

1. INDLEDNING

Efter den første verifikation skal verifikator ifølge EMAS sammen med organisationen udarbejde og vedtage et verikitationsprogram, der dækker en periode på højst 36 måneder. Efter den første bekræftelse af miljøredegørelsen kræver EMAS-ordningen ligeledes, at oplysningerne ajourføres årligt, og at eventuelle ændringer bekræftes årligt, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. I disse retningslinjer indkredses de spørgsmål, der skal tages stilling til ved udarbejdelsen af verifikationsprogrammet, herunder tilfælde, hvor afvigelser fra den årlige ajourføring af oplysningerne i miljøredegørelsen kan være berettiget. Der gives også vejledning om hyppigheden af intern revision.

For tydelighedens skyld betyder de udtryk, der er anvendt i disse retningslinjer:

"verifikation": den vurdering (revision), miljøverifikator foretager for at sikre, at en organisations miljøpolitik, miljøledelsessystem og -revisionsprocedure(r) er i overensstemmelse med kraverne i forordning (EF) nr. 761/2001. Heri indgår besøg i organisationen, gennemgang af dokumenter/optegnelser og interview af medarbejderne

"bekræftelse": den vurdering, miljøverifikator foretager for at kontrollere, at oplysningerne og dataene i organisationens miljøredegørelse er pålidelige, troværdige og korrekte og opfylder kravene i bilag III, punkt 3.2.

2. VERIFIKATIONSPROGRAM

2.1. Krav

I samråd med organisationen skal verifikator udarbejde et program til sikring af, at alle betingelserne for registrering under EMAS verificeres i løbet af højst 36 måneder (bilag V, punkt 5.6).

2.2. Mål

Formålet med dette krav er at give organisationens ledelse og interesseparter vished om, at miljøpolitikken, miljøledelsessystemet, procedurer, oplysninger, datamålinger og overvågning opfylder kravene i forordning (EF) nr. 761/2001. Regelmæssig kontakt mellem verifikator og organisationen bidrager til at øge EMAS-brugernes tillid og EMAS-ordningens troværdighed. For at sikre løbende overvågning af organisationens miljøledelsessystem og miljøindsats og -resultater vil det være god praksis at tilrettelægge verifikationen på en sådan måde, at en tredjedel af organisationens aktiviteter verificeres hvert år, således at alle aktiviteter verificeres i løbet af højst 36 måneder. Dette vil også bidrage til at give verifikator tillid til nøjagtigheden, troværdigheden og pålideligheden af oplysningerne i miljøredegørelsen.

I mindre organisationer og virksomheder (jf. definition) vil verifikationen imidlertid kunne ske under ét enkelt besøg med en hyppighed, som aftales mellem verifikator og organisation, men dog højst 36 måneder for hele systemet.Definition på mindre organisation eller virksomhed

En "mindre virksomhed" defineres som en virksomhed,

- der har færre end 50 ansatte, og

- der enten har en årlig omsætning på under 7 mio. EUR eller en årsbalance på under 5 mio. EUR, og

- hvor 25 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne ikke ejes af en enkelt virksomhed eller i fællesskab af flere virksomheder.

2.3. Retningslinjer

Verifikator udarbejder og godkender først verifikationsprogrammet, når den første fuldstændige verifikation og bekræftelse af miljøredegørelsen er færdig. Ved opstilling af verifikationsprogrammet bør verifikator overveje:

- det interne revisionsprograms styrke og pålidelighed, herunder hyppigheden af interne revisioner

- miljøledelsessystemets kompleksitet

- miljøpolitikken

- størrelsen, omfanget og arten af organisationens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser

- betydningen af organisationens direkte og indirekte miljøforhold, som den har kontrol over eller kan forventes at have indflydelse på

- styrken af data- og informationsforvaltnings- og -søgesystemet, for så vidt som det vedrører oplysninger og data i miljøredegørelsen

- miljøproblemerne gennem tiden

- omfanget af aktiviteter, der er omfattet af miljølovgivning

- resultaterne af tidligere verifikationer

- organisationens erfaring med overholdelse af EMAS-kravene.

En verifikator kan, ved vurderingen af opfyldelsen af EMAS-forordningens krav, bygge sin vurdering enten på organisationens funktioner, aktiviteter, produkter og tjenesteydelser eller på de miljøforhold, som organisationen har direkte og/eller indirekte kontrol med og indflydelse på.

Verifikation for organisationer med akkrediteret certifikation ifølge EN/ISO 14001 (eller en anden miljøstandard), der er anerkendt efter procedurerne i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 761/2001, skal kun behandle de elementer, der ikke omfattes af den anerkendte standard. I sådanne tilfælde forventes verifikator at overveje at anvende EN ISO 14001-overvågningsprogrammet ved opstilling af verifikationsprogrammet og så vidt muligt sigte mod at kombinere vurderingsbesøgene for at undgå dobbeltarbejde, omkostninger og tidsspilde for organisationen i unødigt omfang. Verifikationsaktiviteterne vil imidlertid være forskellige fra de overvågningsbesøg, der udføres som led i EN ISO 14001-certifikation. De skal navnlig omfatte de yderligere punkter, der er omhandlet i bilag I.

3. AJOURFØRING AF MILJØOPLYSNINGER

3.1. Krav

Ifølge artikel 3, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 761/2001 skal en organisation, for at kunne bevare en EMAS-registrering: "sende registreringsorganet de nødvendige årlige bekræftede ajourføringer af sin miljøredegørelse og gøre dem tilgængelige for offentligheden. Den hyppighed, hvormed ajourføringen skal foretages, kan fraviges efter betingelser, der fastsættes i retningslinjer fra Kommissionen, som vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2, navnlig for små organisationer og små virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling 96/280/EF(1), og hvis der ikke er sket nogen væsentlig ændring i miljøledelsessystemet."

I bilag III, punkt 3.4, om vedligeholdelse af offentligt tilgængelige oplysninger hedder det: "Organisationen skal ajourføre de i punkt 3.2 omhandlede oplysninger og skal lade alle ændringer bekræfte årligt af en miljøverifikator. Den hyppighed, hvormed ajourføringerne skal foretages, kan fraviges på betingelser, der fastsættes i retningslinjer fra Kommissionen ...".

Dette gentages i bilag V, punkt 5.6, hvor det hedder: "... Herudover skal miljøverifikator med mellemrum på højst 12 måneder bekræfte eventuelle ajourførte oplysninger i miljøredegørelsen. Den hyppighed, hvormed ajourføringerne skal foretages, kan fraviges under omstændigheder, som er fastsat i retningslinjer fra Kommissionen ...".

3.2. Retningslinjer

Der forventes normalt årlige ajourføringer af oplysningerne i miljøredegørelsen og bekræftelse af ændringerne. Den bedste og mest omkostningseffektive praksis er at knytte bekræftelsen af miljøredegørelsen til det igangværende verifikationsprogram. Tid, arbejde og omkostninger ved bekræftelsen vil afhænge af kvaliteten af det data- og informationsstyrings- og -søgesystem, der anvendes til at udarbejde miljøredegørelsen.

Normalt vil data og oplysninger om organisationens miljøresultater (bilag III, punkt 3.2, litra e)) ændre sig hvert år og vil skulle ajourføres i miljøredegørelsen, idet dog kun ændringerne skal bekræftes. Ajourføring af oplysningerne i miljøredegørelsen indebærer ikke, at en ny miljøredegørelse skal offentliggøres hvert år, men den skal stå til rådighed for offentligheden. Målet med EMAS er at tilskynde til offentliggørelse af troværdig information om forbedringer i miljøresultaterne. Dette kan f.eks. gøres ved at lave en særskilt miljøredegørelse eller ved at medtage sådanne oplysninger i regnskabsberetningen, på tryk eller på en hjemmeside på Internettet. Se Kommissionens separate retningslinjer om miljøerklæring i bilag I til Kommissions henstilling 2001/680/EF(2).

Selv om mindre virksomheder og organisationer ikke behøver at nedfælde de ajourførte oplysninger i store, dyre dokumenter, giver forordning (EF) nr. 761/2001 alligevel disse organisationer mulighed for at ajourføre deres oplysninger og få dem bekræftet mindre hyppigt. Derfor er kun disse organisationer fritaget fra kravet om årlig bekræftelse af ajourførte oplysninger (jf. eksemplerne nedenfor), medmindre de har:

- alvorlige miljøfarer i tilknytning til deres aktiviteter, produkter og tjenesteydelser

- betydelige ændringer i udførelsen af deres miljøledelsessystem

- væsentlige lovbestemte krav i tilknytning til deres aktiviteter, produkter og tjenesteydelser

- væsentlige lokale spørgsmål

i hvilket tilfælde verifikator skal kræve årlige ajourføringer af oplysningerne i miljøredegørelsen.

Hvis ajourføringen ikke foretages årligt, forventes den gjort inden for en periode på højst 36 måneder.

Eksempler:

- mindre bagerier

- børnehaver

- individuelle forretninger.

3.3. Bekræftelse af uddrag af miljøredegørelsen

Organisationer kan ønske at anvende uddrag af deres miljøredegørelse i forbindelse med EMAS-logoet. Eksempler:

- forelæggelse af bekræftede emissionsdata for miljølovgiver

- oplysninger om kulstofemissioner i henhold til nationale programmer for begrænsning af klimaændringerne

- opfyldelse af lovbestemte krav om offentliggørelse af miljøoplysninger til aktionærer og pensionsordninger.

Når en organisationen anvender uddrag fra miljøredegørelsen i forbindelse med EMAS-logoet, må den kun anvende uddrag fra den seneste bekræftede miljøredegørelse. Uddragene skal også stemme overens med kravene i bilag III, punkt 3.5, litra a)-f), og således være relevante og væsentlige og ikke-vildledende.

Uddrag fra miljøredegørelsen, der anvendes med EMAS-logoet, skal bekræftes særskilt. Der kan spares tid, arbejde og omkostninger ved at fastlægge, hvilke uddrag der skal anvendes, så disse kan bekræftes samtidig med redegørelsen.

For nærmere oplysninger om anvendelsen af logoet henvises til Kommissionens retningslinjer i bilag III til denne beslutning.

4. REVISIONSHYPPIGHED

4.1. Krav

I bilag II, punkt 2.9, om revisionsperioder hedder det, at: "Hvor hyppigt en given aktivitet revideres, vil variere afhængigt af:

- aktiviteternes art, omfang og kompleksitet

- væsentligheden af de tilknyttede miljøpåvirkninger

- omfanget og alvoren af de problemer, der er afdækket i forbindelse med foregående revisioner

- organisationens miljøproblemer gennem tiden.

En organisation skal selv fastlægge sit revisionsprogram og revisionshyppigheden under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer ...".

4.2. Mål

Hensigten er at sikre, at der udarbejdes et revisionsprogram, der giver ledelsen de oplysninger, den har brug for for at kunne foretage en kritisk gennemgang af organisationens miljøresultater og miljøledelsessystemets effektivitet og påvise, at den har kontrol hermed. Det vil også danne grundlaget for verifikators udarbejdelse af og godkendelse af verifikationsprogrammet sammen med organisationen og for fastlæggelse af, hvor hyppigt organisationen besøges.

4.3. Retningslinjer

God praksis i forbindelse med udarbejdelse af et revisionsprogram ville være, at de aktiviteter, produkter og tjenesteydelser, der forårsager eller kan forårsage de væsentligste miljøvirkninger, revideres hyppigere end dem med mindre væsentlige miljøvirkninger. Organisationen bør endvidere foretage revisioner mindst én gang om året, da dette vil hjælpe med til at vise organisationens ledelse og verifikator, at den har kontrol over organisationens væsentlige miljøforhold.

(1) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(2) Se side 3 i denne Tidende.

BILAG III

RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF EMAS-LOGOET

(Alle henvisninger til bilag er henvisninger til bilagene til forordning (EF) nr. 761/2001, medmindre andet udtrykkeligt er angivet)

1. PRINCIPPERNE

Referenceforordning

Disse retningslinjer anvendes uden i øvrigt at tilsidesætte fællesskabslovgivningen eller nationale lovbestemmelser eller tekniske standarder, der ikke er omfattet af fællesskabslovgivningen, særlig Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame(1) og organisationers forpligtelser i henhold til de pågældende love og standarder.

1.1. EMAS-logoets formål

Et af nøgleelementerne i den reviderede forordning (EF) nr. 761/2001 er indførelsen af forskellige muligheder for at videregive miljødata til interesseparterne. Organisationer skal tilskyndes til at fortælle offentligheden, deres kunder og forretningsforbindelser om deres miljøresultater ved at anvende disse yderligere kommunikationsmuligheder.

EMAS-logoet er et varemærke for forordning (EF) nr. 761/2001. EMAS-logoets formål er at gøre offentligheden og andre interesseparter opmærksomme på, at organisationen

- har oprettet og gennemført et miljøledelsessystem

- systematisk, objektivt og regelmæssigt vurderer resultaterne heraf

- videregiver oplysninger om miljøresultater og har en åben dialog med offentligheden og andre interesseparter

- inddrager medarbejderne aktivt, herunder gennem passende uddannelse

og at den opfylder de gældende lovbestemmelser på miljøområdet. Det viser især, at organisationen forelægger offentligt tilgængelige, regelmæssige miljøredegørelser, der er blevet bekræftet af en uafhængig verifikator.

I denne forbindelse har det nye EMAS-logo tre opgaver:

- at angive pålideligheden og troværdigheden af de oplysninger, som en organisation giver om sine miljøresultater

- at vidne om organisationens tilsagn om at forbedre sine miljøresultater og styre sine miljøforhold på en forsvarlig måde

- at øge bevidstheden omkring ordningen i offentligheden, hos interesseparterne og blandt organisationer, der er villige til at forbedre deres miljøresultater.

Det er således Fællesskabets hensigt at øge EMAS-ordningens værdi ved at give EMAS-registrerede organisationer nye og troværdige muligheder for at vise deres miljøresultater og engagement i miljøbeskyttelse ved at kommunikere med interesseparterne gennem mange forskellige kanaler, som foreslået i disse retningslinjer.

1.2. Forholdet mellem EMAS-logoet og miljømærkeordningerne (artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 761/2001)

EMAS-logoet står for:

- de registrerede organisationers frivillige proaktive bestræbelser på løbende at forbedre deres miljøresultater ud over de lovbestemte krav

- et velfungerende miljøledelsessystem til gennemførelse af organisationens målsætninger

- det forhold, at de oplysninger, der f.eks. gives i miljøredegørelsen, er pålidelige og er blevet bekræftet af en akkrediteret miljøverifikator.

Miljømærkeordninger for produkter og tjenesteydelser adskiller sig fra EMAS-logoet på følgende punkter:

- De er ifølge deres natur selektive og komparative, idet mærkninger er en anprisning af de produkter, aktiviteter og tjenesteydelser, der bærer mærket, til forskel fra dem, der ikke gør det.

- De viser, at økologiske kriterier, der er opstillet af en tredjepart, er opfyldt, og at kun nogle af produkterne på markedet opfylder dem.

- Definitionen på relevante kriterier følger en (hovedsagelig officielt) godkendt høringsprocedure.

Miljømærkeordninger kan give relevante oplysninger om miljøforhold i tilknytning til produkter og tjenesteydelser.

EMAS-logoet indebærer ingen af disse egenskaber, og det må heller ikke anvendes på en sådan måde, at det kan give årsag til forveksling.

Det er organisationernes, verifikatorernes og registreringsorganernes ansvar at undgå enhver forveksling med miljømærker på produkter. Med henblik herpå skal organisationen omhyggeligt udvælge de oplysninger, der skal videregives, og udforme kommunikationsmidlerne på en sådan måde, at muligheden for forveksling udelukkes. Det er verifikators ansvar at vurdere gyldigheden og pålideligheden af det budskab, der gives kunden i overensstemmelse med kriterierne i bilag III, punkt 3.2 og 3.5, og i overensstemmelse med verifikators opgaver som fastlagt i bilag V.

2. KRAV I HENHOLD TIL FORORDNING (EF) nr. 761/2001

2.1. Relevante lovbestemmelser

a) I artikel 8 i forordningen ("logo") defineres:

- betingelserne for, hvordan EMAS-logoet må anvendes, nemlig krav om EMAS-registrering (stk. 1)

- de fem forskellige muligheder for anvendelsen heraf (stk. 2), og

- de tilfælde, hvor det ikke må bruges, nemlig på produkter eller disses emballage og i forbindelse med sammenligninger med andre produkter, aktiviteter og tjenesteydelser (stk. 3).

b) Bilag III, punkt 3.5 ("Offentliggørelse af oplysninger"), angiver mulighederne for oplysninger til offentligheden ud over miljøredegørelsen, og i litra a) til f) anføres betingelserne for, at udvalgte oplysninger kan bære EMAS-logoet. Ifølge bilag III, punkt 3.5, skal oplysningerne være:

- nøjagtige og ikke-vildledende

- dokumenterede og verificerbare

- relevante og anvendt i en passende sammenhæng

- repræsentative for organisationens generelle miljøindsats og -resultater

- vanskelige at misforstå

- væsentlige i relation til den samlede miljøpåvirkning.

Organisationer skal tage hensyn til kravene i bilag III, punkt 3.5, litra a) til f), også når de bruger EMAS-logoet i reklamer for produkter, aktiviteter og tjenesteydelser, som forklaret i punkt 5 i disse retningslinjer.

c) Bilag IV ("Minimumskrav til logoet") opstiller to udgaver af logoet: Den ene angiver "verificeret miljøredegørelse" (version 1), den anden angiver "bekræftede miljøoplysninger" (version 2). I begge tilfælde skal organisationens registreringsnummer angives.

Logoets udformning ifølge bilag IV må kun ændres på de betingelser, der er anført i punkt 2.2 i disse retningslinjer.

2.2. Anvendelse af logoet til fremme af EMAS-ordningen

Det erkendes, at der er behov for at anvende logoet til at fremme EMAS-ordningen. I denne forbindelse vil udtrykkene "bekræftede oplysninger" eller "verificeret miljøledelse" være uhensigtsmæssige, og heller ikke registreringsnummeret bør anføres. Derfor kan logoet i nedenstående udgave anvendes til fremme af EMAS-ordningen:

>PIC FILE= "L_2001247DA.004001.TIF">

til følgende formål, f.eks.:

- reklamemateriale (skilte osv.)

- artikler i aviser og blade

- kommissionens retningslinjer

- bøger, publikationer om EMAS

forudsat:

- at det ikke anvendes i forbindelse med en organisations navn, og

- at det ikke kan forstås som eller give indtryk af registrering i ordningen, eller at brugeren af logoet i denne udgave ikke fremfører miljøanprisninger af sine aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser.

2.3. Logoets funktioner i forskellige typer oplysninger (artikel 8 og bilag IV til forordning (EF) nr. 761/2001)

Version 1 af logoet viser, at en organisation har indført et miljøledelsessystem i overensstemmelse med kravene i EMAS; version 2 viser, at de specifikke oplysninger, som logoet gælder for, er bekræftet i henhold til EMAS.

I EMAS-forordningens artikel 8, stk. 2, anføres fem forskellige muligheder for at anvende logoet:

a) på bekræftede oplysninger, jf. bilag III, punkt 3.5, på betingelser, der er fastlagt i disse retningslinjer. I dette tilfælde viser logoet, at oplysningerne er hentet fra en bekræftet miljøredegørelse og opfylder kravene i bilag III, punkt 3.5 (version 2)

b) på bekræftede miljøredegørelser: fremhæver deltagelse i ordningen og viser, at indholdet af miljøredegørelsen er blevet bekræftet (version 2)

c) på registrerede organisationers brevhoved (version 1)

d) i dokumentation, der oplyser om en organisations deltagelse i EMAS; angiver, at organisationen deltager i EMAS. Version 1 af logoet kan f.eks. anvendes på plader, bygninger, websteder, invitationer osv.

e) på reklamer for produkter, aktiviteter og tjenesteydelser, dog kun på betingelserne i disse retningslinjer, der skal sikre, at der ikke sker nogen forveksling med miljømærker (version 2).

I alle disse tilfælde skal der være en tydelig tilknytning til organisationens navn.

Brugerne af logoet - EMAS-registrerede organisationer - bør tænke på, at anvendelse af logoet ikke må kunne misforstås af offentligheden. Ingen organisation må f.eks. anvende logoet på en sådan måde, at offentligheden forvirres eller vildledes med udsagn om, at den har gjort noget "i tråd med" EMAS-forordningen eller på sin egen facon "i henhold til" forordningen.

Anvendelse af logoet i redegørelsen og på brevhovedet var omfattet af forordning (EØF) nr. 1836/93(2), men forordning (EF) nr. 761/2001 giver mulighed for flere nye anvendelser, som gennemgås nedenfor.

3. RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSEN AF LOGOET PÅ UDVALGTE OPLYSNINGER FRA MILJØREDEGØRELSEN (ARTIKEL 8, STK. 2, LITRA a), I OG BILAG III, PUNKT 3.5, TIL FORORDNING (EF) nr. 761/2001)

3.1. Generelle krav

Anvendelse af logoet (version 2) i forbindelse med udvalgte oplysninger skal opfylde kravene i bilag III, punkt 3.5.

Der er en lang række muligheder for offentliggørelse, såsom:

- informationsbrochurer

- datablade

- reklamesedler

- annoncer i aviser

- kapitler om miljø i ikke-miljørelaterede publikationer

- websteder osv.

- tv-reklamer.

Korrekt anvendelse af logoet afhænger ikke af, hvilke tekniske midler der anvendes til at forelægge oplysningerne. Det generelle krav til logoets anvendelse er i disse tilfælde:

Vis klart, hvilke bekræftede oplysninger logoet henviser til!

Hvis publikationen udelukkende indeholder miljøredegørelsen og er bekræftet af verifikator, kan logoet anvendes på den måde, der findes mest hensigtsmæssig (f.eks. på forsiden, øverst på en annonce eller reklame, grafisk baggrund for tekst osv.)

De bekræftede oplysninger skal være tydeligt adskilt fra resten af teksten (f.eks. med en ramme, anden layout, farve, størrelse eller skrifttype), hvis de

- kun udgør en del af en anden publikation (f.eks. med teknisk eller forretningsmæssigt indhold), eller

- er forelagt sammen med andre, ikke-bekræftede miljøoplysninger (f.eks. en blok i en større tekst eller et afsnit i en virksomhedsrapport osv.)

Logoet skal være placeret således, at det helt klart er knyttet til de bekræftede oplysninger.

3.2. Eksempler

>TABELPOSITION>

4. RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSEN AF LOGOET I DOKUMENTATIONEN OM ORGANISATIONENS DELTAGELSE I ORDNINGEN (ARTIKEL 8, STK. 2, LITRA d), I FORORDNING (EF) nr. 761/2001)

4.1. Generelle krav

Anvendelse af logoet (version 1) i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra d), har til formål at oplyse offentligheden og interesseparter om, at en organisation er registreret. Det er derfor nødvendigt, at logoet tydeligt og udelukkende henviser til den registrerede organisation. Forveksling med organisationer, der ikke er EMAS-registrerede, skal undgås.

Registrerede organisationer og kommunikationstjenesteudbydere, der arbejder på deres vegne, må ikke give indtryk af, at de sidstnævnte selv opfylder EMAS-kravene, hvis dette ikke er tilfældet.

4.2. Eksempler

>TABELPOSITION>

5. RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSEN AF LOGOET I REKLAMER FOR PRODUKTER, AKTIVITETER OG TJENESTEYDELSER (ARTIKEL 8, STK. 2, LITRA e), ARTIKEL 8, STK. 2, LITRA a) OG b) OG BILAG III, PUNKT 3.5)

5.1. Generelle krav

Forordning (EF) nr. 761/2001 lægger større vægt på indirekte miljøforhold end forordning (EØF) nr. 1836/93. Heriblandt spiller produkters, aktiviteters og tjenesteydelsers egenskaber en central rolle. Den sigter mod at tilskynde organisationer til at udsende oplysninger om deres miljøresultater i forbindelse med deres produkter og at anvende deres markedsværktøjer til at fremme EMAS-målsætningerne. Dette omfatter de miljøforhold, der indirekte er knyttet til produktet, såvel som direkte produktkarakteristika - forudsat at de er bekræftet af verifikator.

Logoet må ikke i noget tilfælde anvendes alene i reklamer for produkter, aktiviteter og tjenesteydelser (som et miljømærke). Der skal være en synlig forbindelse med de bekræftede oplysninger. De bekræftede oplysninger skal udskille sig fra alle andre oplysninger.

De oplysninger, som logoet henviser til, bør udvælges i overensstemmelse med principperne i bilag III, punkt 3.5, litra a) til f).

I henhold til artikel 8, stk. 2, litra e), sammenholdt med artikel 8, stk. 2, litra a) og d), er det tilladt at anvende EMAS-logoet til at

- angive, at organisationen deltager i EMAS (version 1)

- angive, at er produkt, en aktivitet og en tjenesteydelse er frembragt af en EMAS-registreret organisation (version 1)

- give bekræftede oplysninger, der direkte eller indirekte er tilknyttet produkter, aktiviteter og tjenesteydelser, øget troværdighed (version 2).

Der skal være en synlig forbindelse med de bekræftede oplysninger. Alle aktiviteter, der er relevante for de oplysninger, der gives sammen med logoet, skal være under den registrerede organisations ledelseskontrol.

Logoet kan anvendes på forskellige måder, som f.eks.:

- i trykte annoncer for produkter (f.eks. i aviser, kataloger osv.)

- i brugermanualer

- i andre medier (f.eks. tv, websteder osv.)

- på hylder og stativer, hvor produker, aktiviteter og tjenesteydelser præsenteres for kunderne

- udstillingsstande osv.

Den organisation, der bruger logoet, skal have kontrol over og ansvaret for den måde, logoet præsenteres på. Der skal være et klart identificeret forhold mellem logoet og den aktivitet, det produkt eller den tjenesteydelse, som det henviser til.

Heller ikke her er det den tekniske måde, logoet præsenteres på, der afgør, om dets anvendelse er tilladt eller ej, men indholdet af de givne oplysninger. I hvert tilfælde skal det gøres klart, hvilke oplysninger organisationen henviser til.

a) Oplysninger, der indirekte vedrører produktet, aktiviteten eller tjenesteydelsen:

Hvis logoet (version 2) har til formål at angive et af følgende punkter, skal der i annoncen gives relevante bekræftede oplysninger, og de skal kunne erkendes som værende oplysninger om specifikke bekræftede karakteristika ved organisationens miljøledelse:

- de relevante produktionsprocessers miljøkarakteristika

- karakteristika ved organisations miljøledelse

- miljøpolitik, -målsætninger og -mål

- generelle data om miljøresultaterne.

Påstande om miljøforhold, der ikke i tilstrækkelig grad er omfattet at organisationens miljøledelse, er ikke tilladt.

b) Oplysninger, der direkte vedrøver produktet, aktiviteten eller tjenesteydelsen:

Hvis logoet (version 2) har til formål at angive et af følgende punkter, skal der i annoncer gives relevante bekræftede oplysninger, og de skal kunne erkendes som værende oplysninger om specifikke bekræftede karakteristika ved produktet:

- produktets, aktivitetens eller tjenesteydelsens miljømæssigt relevante karakteristika

- produktets karakteristika i anvendelsesfasen eller efter anvendelse

- forbedring af produktets eller tjenesteydelsens miljøresultater

- produkt- eller tjenesteydelsesrelaterede miljøpolitiske målsætninger og mål

- data vedrørende miljøresultater i tilknytning til produktet, aktiviteten eller tjenesteydelsen.

Påstande om miljøforhold, der ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af organisationens miljøledelse, er ikke tilladt.

Der er tre fundamentale begrænsninger for anvendelse af logoet: Det er ikke tilladt at anvende logoet:

- på produkter og deres emballage

- i forbindelse med sammenligninger med andre produkter, aktiviteter eller tjenesteydelser, og

- i annoncer for produkter uden tydelig information/angivelse af karakteristikaene ved den organisation eller det produkt, som det vedrører.

EMAS-logoet som sådant giver således ikke forbrugerne nogen oplysninger (som miljømærket), men angiver, at de givne oplysninger er blevet bekræftet. Det er med andre ord et "segl for oplysningernes pålidelighed" og ikke et "segl for produktets fortrin".

I alle de tilfælde, hvor der findes en miljømærkeordning for det/den pågældende produkt, aktivitet eller tjenesteydelse (dvs. hvor der er etablerede krav for EU-miljømærkeordningen eller nationale miljømærkeordninger), gælder endvidere følgende krav:

- Organisationen og verifikatoren skal træffe særlige forholdsregler, som anført i de ovennævnte almindelige principper og illustreret i eksemplerne, for at undgå forveksling med miljømærket.

- Organisationer og verifikatorer skal tage hensyn til de miljømærkekriterier, der er relevante for produktet, når de kontrollerer de oplysninger, der skal gives, på grundlag af kravene i bilag III, punkt 3.5, litra a) til f).

- Der skal tages hensyn til alle de miljømærkeordninger, der er relevante for det marked, hvor logoet vil blive anvendt.

- Det er i intet tilfælde tilladt at henvise til de kriterier, der er opstillet for relevante miljømærkeordninger.

5.2. Eksempler

>TABELPOSITION>

(1) EFT L 250 af 19.9.1984, s. 17.

(2) EFT L 168 af 10.7.1993, s. 1. Forordningen er ophævet ved forordning (EF) nr. 761/2001.