32001D0355

2001/355/EF: Kommissionens beslutning af 19. april 2001 om forlængelse af en dispensation givet til Tyskland i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (meddelt under nummer K(2001) 1095)

EF-Tidende nr. L 125 af 05/05/2001 s. 0045 - 0045


Kommissionens beslutning

af 19. april 2001

om forlængelse af en dispensation givet til Tyskland i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

(meddelt under nummer K(2001) 1095)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(2001/355/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil(1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/91/EF(2), særlig artikel 8, stk. 2, litra c, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen imødekom ved beslutning 97/848/EF af 3. december 1997 den dispensationsansøgning, som Tyskland havde fremsendt i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i direktiv 70/156/EØF, om produktion af ruder af hård plast (polycarbonat) og montering af disse i én køretøjstype.

(2) Grunden til, at Tyskland har ansøgt om forlængelse af dispensationen ved skrivelse af 14. juni 2000, er, at tilpasningen af de direktiver, der er omfattet af dispensionen, endnu ikke er trådt i kraft, og at dispensationen derfor bør forlænges indtil da, dog højst med 24 måneder.

(3) Foranstaltningen i nærværende beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved Rådets direktiv 70/156/EØF -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den dispensation, som er givet til Tyskland ved beslutning 97/848/EF, forlænges, indtil tilpasningerne til de pågældende direktiver træder i kraft, dog højst med 24 måneder.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. april 2001.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1.

(2) EFT L 11 af 16.1.1999, s. 25.