32000R2795

Kommissionens forordning (EF) nr. 2795/2000 af 20. december 2000 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i æg- og fjerkrækødssektoren af den ordning, der er fastsat inden for rammerne af Europaaftalen med Slovenien ved Rådets forordning (EF) nr. 2475/2000, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 509/97

EF-Tidende nr. L 324 af 21/12/2000 s. 0024 - 0025


Kommissionens forordning (EF) nr. 2795/2000

af 20. december 2000

om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i æg- og fjerkrækødssektoren af den ordning, der er fastsat inden for rammerne af Europaaftalen med Slovenien ved Rådets forordning (EF) nr. 2475/2000, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 509/97

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2475/2000 af 7. november 2000 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med Slovenien(1), særlig artikel 1, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 2475/2000 er visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med Slovenien, blevet tilpasset som en selvstændig overgangsforanstaltning med virkning fra den 1. juli 2000.

(2) For at den ordning, der er fastsat i ovennævnte forordning, skal kunne anvendes fra tidspunktet for offentliggørelsen af nærværende forordning, bør kontingenter med løbenummer 09.4083, 09.4084, 09.4090, 09.4111, 09.4112, 09.4115, 09.4116, 09.4117, 09.4118 og 09.4119 forvaltes i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets foordning (EØF) nr 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1602/2000(3), hvorved der blev fastlagt forvaltningsregler for toldkontingenter, der er baseret på toldangivelsernes kronologiske rækkefølge.

(3) Tidligere toldkontingenter for fjerkræprodukter med oprindelse i Slovenien er blevet forvaltet gennem Kommissionens forordning (EF) nr. 509/97 af 20. marts 1997 om gennemførelsesbestemmelser til den ordning, der er fastsat i interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Republikken Slovenien på den anden side(4), ændret ved forordning (EF) nr. 1514/97(5), bør ophæves.

(4) I medfør af forordning (EF) nr. 509/97 blev der i juli og oktober 2000 udstedt importlicenser med en gyldighedsperiode på 150 dage for visse produkter, der nu indgår i kontingenter, der er fastlagt ved forordning (EF) nr. 2475/2000.

For at begrænse potentielle problemer i forbindelse med den samhandel, der i en overgangsperiode kan opstå som følge af den samtidige anvendelse af to forskellige forvaltningsmåder for visse toldkontingenter for fjerkrækød, nemlig forvaltning af en kvartalsordning for importlicenser og forvaltning efter først til mølle-princippet, jf. artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93, bør det være muligt at annullere licenser og frigive de dertilhørende sikkerhedsstillelser.

(5) Der bør fastsættes en sidste dato for indgivelse af annulleringsansøgninger, således at de erhvervsdrivende får en rimelig frist hertil.

(6) Der erindres om, at godtgørelse af importafgifter for produkter, der henhører under gruppe 80, 90 og 100 og er omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 509/97, og som indføres ved hjælp af licenser, der anvendes fra den 1. juli 2000, sker i overensstemmelse med artikel 878 til 898 i forordning (EØF) nr. 2454/93.

(7) Denne forordning bør anvendes fra den 1. juli 2000 samtidig med forordning (EF) nr. 2475/2000.

(8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Æg og Fjerkrækød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Kontingenter med løbenummer 09.4083, 09.4084, 09.4090, 09.4111, 09.4112, 09.4115, 09.4116, 09.4117, 09.4118 og 09.4119 forvaltes i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 2

For importlicenser, der er udstedt i medfør af forordning (EF) nr. 509/97 for produkter henhørende under gruppe 80, 90 og 100 og omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 509/97, og som der blev indgivet ansøgning om mellem den 1. og den 10. juli 2000 eller mellem den 1. og den 10. oktober 2000, kan indehaveren før den 31. marts 2001 ansøge om, at licensen annulleres, og sikkerhedsstillelsen frigives.

Inden udgangen af den følgende måned meddeler medlemsstaterne Kommissionen for hver af de nævnte grupper, hvilke månedlige mængder der er annulleret licenser for, og præciserer samtidig ansøgningsperioden.

Artikel 3

Forordning (EF) nr. 509/97 ophæves.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 286 af 11.11.2000, s. 15.

(2) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(3) EFT L 188 af 26.7.2000, s. 1.

(4) EFT L 80 af 21.3.1997, s. 3.

(5) EFT L 204 af 31.7.1997, s. 16.