KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. september 1999

om Italiens påtænkte støtte til fordel for Fiat Auto SpA i virksomheden i Termoli (Campobasso)

(meddelt under nummer K(1999) 3274)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2000/18/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) I tidsrummet oktober-december 1997 anmeldte den italienske regering i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3, over for Kommissionen seks påtænkte statsstøtteforanstaltninger til fordel for Fiat Auto SpA. (herefter benævnt "Fiat")(2), herunder foranstaltningen vedrørende virksomheden i Termoli i provinsen Campobasso i regionen Molise (herefter benævnt "Fiat Termoli"), der blev registreret under N 730/97 den 28. oktober 1997. De italienske myndigheder blev anmodet om yderligere oplysninger, som der måtte rykkes for flere gange, for at Kommissionen kunne få de oplysninger, der var nødvendige, for at den kunne vedtage en beslutning. Den 23. april 1998 blev der afholdt et møde med repræsentanter for Italien og Fiat, for at der kunne fastlægges forskellige fremgangsmåder for behandling af sagen. Ved brev af 20. november 1998 besvarede de italienske myndigheder endelig delvis Kommissionens forespørgsler.

(2) Ved brev af 9. marts 1999 underrettede Kommissionen Italien om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, over for nævnte støtteforanstaltninger, samtidig med at den pålagde Italien senest en måned efter at fremsende alle de dokumenter og oplysninger, som var nødvendige, for at Kommissionen kunne vurdere, om den påtænkte støtte var forenelig med fællesmarkedet. I tilfælde af manglende besvarelse ville Kommissionen vedtage en beslutning på grundlag af de oplysninger, den var i besiddelse af.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) sammen med en opfordring fra Kommissionen til interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(4) Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(5) Repræsentanter for Kommissionen begav sig til Mirafiori den 24. februar 1999 for bl.a. at drøfte Fiat Termoli-sagen. Endelig blev der den 6. juli 1999 aflagt besøg på virksomheden i Termoli.

II. UDFØRLIG BESKRIVELSE AF STØTTEN

(6) Den af de italienske myndigheder påtænkte støtte skulle ydes til Fiat, som ejer virksomheder i bl.a. Italien, Polen, Tyrkiet og Sydamerika. I 1998 fremstillede Fiat 2,7 millioner automobiler under følgende mærker: Alfa Romeo, Ferrari, Fiat, Lancia og Maserati. I 1997 havde selskabet ca. 62000 ansatte i Italien, heraf 3300 i Termoli, hvor der fremstilles automobilmotorer og gearkasser. En betydelig del af Fiats salg, ca. en tredjedel, foregår i andre medlemsstater.

(7) Den anmeldte investering foretages i Fiat Termoli i et område, der er støtteberettiget i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), med en regionalstøtteovergrænse på 30 % nettosubventionsækvivalent (NSÆ) for større virksomheder (på anmeldelsesdagen). Investeringer, der blev indledt i 1995, vil blive afsluttet i 1999. Ifølge en lønsomhedsundersøgelse af 20. november 1998 andrager den 487(4) mia. ITL (nuværende værdi: 412 mia. ITL, eller 212 mio. EUR). Den gør det muligt at fremstille de nye Fire 16V-motorer(5) med et cylinderrumfang på 1242 cm3, der er en videreudvikling af Fire 1242-motoren på 1242 cm3 og 8V MPI, men uden fælles komponenter. Virksomhedens kapacitet er på ca. 230000 Fire 16V-motorer om året.

(8) Støtten, der ifølge de italienske myndigheder var på nominelt 55,2 mia. ITL (28 mio. EUR), skulle ydes som led i den ordning, der omhandles i lov nr. 488 af 19. december 1992(6) om refinansiering af lov nr. 64/86 (herefter benævnt lov nr. 488/92), som blev godkendt af Kommissionen den 24. marts 1995. Dens neddiskonterede intensitet skulle således ifølge lønsomhedsanalysen af 20. november 1998 være på 13,03 % bruttosubventionsækvivalent (BSÆ). I den oprindelige anmeldelse var der anført 15,27 BSÆ eller 12,44 % NSÆ.

(9) Kommissionen har underrettet den italienske regering om sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure over for den anmeldte støtte hovedsagelig af følgende årsager:

a) der hersker tvivl om, hvorvidt støtten er nødvendig, særlig med henvisning til investeringernes påståede mobilitet

b) der hersker tvivl om det tilladelige niveau, eftersom Termolis minus i forhold til Desio, der foreslås som referencested, ifølge den af de italienske myndigheder forelagte lønsomhedsanalyse, skulle være på 21,15 %.

(10) Desuden har Kommissionen pålagt Italien i løbet af en måned at fremsende alle oplysninger, der måtte være nødvendige for at vurdere, om den pågældende støtte er forenelig med fællesmarkedet. I tilfælde af manglende svar ville Kommissionen vedtage en beslutning på grundlag af de oplysninger, den er i besiddelse af.

III. BEMÆRKNINGER FRA ITALIEN

(11) Efter den 9. april 1999 at have anmodet om yderligere svarfrist oversendte de italienske myndigheder ved brev af 16. april 1999 Kommissionen de oplysninger, der ansås for nødvendige for afslutning af behandlingen af de seks sager, der var blevet anmeldt mellem oktober og december 1997, og som Kommissionen den 3. februar 1999 havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure over for.

(12) For det første fastholder den italienske regering, at formålet med investeringerne i Termoli er at udvikle og udvide virksomheden gennem anlæg af nye produktionslinjer i værksteder, der adskilles fra dem, der fremstiller 8V-motorer. Der vil desuden blive skabt nye arbejdspladser.

(13) For det andet beklager den italienske regering den uoverensstemmelse, der efter dens mening er mellem den økonomiske virkelighed, som danner grundlag for beslutningen om virksomhedens beliggenhed, og den undersøgelse, Kommissionen har foretaget særlig af mobiliteten og udarbejdelsen af lønsomhedsanalysen, der er snævert forbundne. De i den forbindelse fremsatte bemærkninger går ud over Fiat Termolisagens snævre område og gælder alle de seks nævnte Fiat-sager.

(14) For så vidt angår særlig Fiat Termoli, bemærker Italien, at Kommissionen fortsat nærer tvivl med hensyn til investeringernes mobilitet. Fiat har virkelig undersøgt forskellige alternative virksomheder med henblik på projektets beliggenhed, navnlig i Brasilien og i Tyrkiet, som i 1994 tilbød lavere driftsudgifter og sammenlignelige teknologiske og produktionsmæssige niveauer samt veluddannet arbejdskraft. Mobiliteten er også påvist ved, at der i år 2000 påbegyndes en produktion af Fire 16V-motorer i Brasilien. Der kunne have været opnået omfattende besparelser ved at anlægge hele den pågældende produktion af Fire-motorer i Brasilien.

Den påtænkte regionalstøtte er ikke tilstrækkelig til at udligne de yderligere udgifter, der må afholdes som følge af beslutningen om at foretage investeringerne i Italien, men de har afgjort tilskyndet til vedtagelsen af den endelige beslutning.

Den italienske regering finder derfor, at Fiat Termoli-projektet opfylder mobilitetskravet.

(15) For det tredje tillader lov nr. 488/92 ikke ydelse af støtte til et tværgående program, men kræver særskilte ansøgninger om tilskud. Eftersom seks etableringssteder berøres af de første to indkaldelser af ansøgninger, hvor det afgøres, hvilke projekter der kan støttes, forelagde Fiat seks særskilte ansøgninger. De seks sager blev derpå anmeldt til Kommissionen endnu en gang hver for sig. En anden vanskelighed i forbindelse med behandlingen hidrører fra, at projekterne blev anmeldt på to forskellige tidspunkter, det ene i oktober 1997 og det andet i december 1997. Det har fået Kommissionen til at anvende EF-bestemmelserne om statsstøtte til motorkøretøjsindustrien (herefter benævnt: "de relevante EF-bestemmelser") i de to udgaver, som var gældende på anmeldelsesdatoerne(7). Ifølge den første udgave befinder referencestedet i lønsomhedsanalysen sig i en ikke-støtteberettiget region i Fællesskabet, ifølge den anden er det muligt at henvise til et sted i Fællesskabet eller i de mellem- og østeuropæiske lande. Denne kunstige opdeling tager angiveligt ikke hensyn til investeringernes økonomiske virkelighed.

(16) For at kunne tage hensyn til at de relevante EF-bestemmelser forbyder, at der som referencested anvendes et andet sted i et område, der er et støtteberettiget område i Fællesskabet, har Italien imidlertid udarbejdet en lønsomhedsanalyse, der stiller fabrikkerne i Termoli og i Desio for fremstilling af Fire 16V-motorer over for hinanden. I brevet af 16. april 1999 anføres det, at Desio udgør et potentielt egnet sted for maskinfremstilling bl.a. i betragtning af pladsforholdene. Endvidere er der afgivet forskellige yderligere forklaringer med henblik på at belyse investeringsforskellene, transportudgifternes struktur, henvisningerne til anlæggene i Mirafiori og Verrone, leverandørerne samt andre udgifter.

(17) Af de af den italienske regering udarbejdede lønsomhedsanalyser fremgår det, at der er et minus for Termoli på 21,15 %, hvilket er tilstrækkeligt til at tillade den anmeldte støtte.

IV. VURDERING AF STØTTEN

(18) Den af de italienske myndigheder anmeldte foranstaltning til fordel for Fiat Termoli udgør statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. Den finansieres nemlig angiveligt af staten eller ved hjælp af statsmidler; eftersom den udgør en ikke ubetydelig del af finansieringen af projektet, truer den desuden med at fordreje konkurrencen i Fællesskabet ved at begunstige Fiat i forhold til andre virksomheder, der ikke modtager støtte. Endelig præges markedet for motorer til automobiler ligesom automobilmarkedet af en uhyre omfattende samhandel mellem medlemsstater.

(19) Den pågældende statsstøtte, der angiveligt ydes som led i den i lov nr. 488/92 omhandlede godkendte ordning, er bestemt for en virksomhed i sektoren for fremstilling og samling af automobiler. Støtteprojektet skal derfor behandles på grundlag af de relevante EF-bestemmelser. Eftersom den italienske regering anmeldte projektet den 28. oktober 1997 (dvs. den dag, anmeldelsen blev registreret i Kommissionen), er det EF-bestemmelserne fra 1989, som ændret og udvidet, der er relevante. Dette bekræftes af de påfølgende bestemmelser(8), der finder anvendelse fra den 1. januar 1998.

I disses punkt 2.6 står der nemlig, at de "tidligere rammebestemmelser, der trådte i kraft den 1. januar 1996 for en toårig periode, vil danne grundlag for vurdering af støtteprojektet, der anmeldes inden den 1. november 1997, og hvis forenelighed Kommissionen endnu ikke har taget stilling til, eller for hvilke Kommissionen inden denne dato har indledt proceduren efter EF-traktatens artikel 93, stk. 3."

Italien har ikke under proceduren anfægtet denne vurdering.

(20) Kommissionen skal desuden anføre, at støtten angiveligt ydes i henhold til en godkendt ordning, og at udgifterne til projektet overstiger 17 mio. EUR. De italienske myndigheder har således overholdt forpligtelsen til at anmelde projektet.

(21) Kommissionen beklager imidlertid, at der er gået så lang tid mellem undertegnelsen af det ministerielle dekret om den pågældende ydelse af støtte, den 20. november 1996, og den officielle anmeldelse i slutningen af oktober 1997.

(22) I traktatens artikel 87, stk. 2, anføres nogle former for støtte, der er forenelige med selve traktaten. Som følge af støttens art og formål samt investeringernes geografiske beliggenhed finder nævnte artikels litra a), b) og c) ikke anvendelse på det pågældende projekt. I artiklens stk. 3 anføres, hvilke støtteforanstaltninger der kan betragtes som forenelige med fællesmarkedet. Foreneligheden skal vurderes ud fra Fællesskabet som helhed og ikke ud fra et rent nationalt synspunkt. For at bevare fællesmarkedets rette virkemåde og overholde det i traktatens artikel 3, litra g), fastsatte princip må de i artikel 87, stk. 3, fastsatte undtagelsesbestemmelser fortolkes snævert. For så vidt angår de i artikel 87, stk. 3, litra b) og d), fastsatte undtagelsesbestemmelser er den pågældende støtte åbenbart ikke bestemt for et projekt af fælleseuropæisk interesse og heller ikke til et projekt, der kan afhjælpe alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi; ej heller er den bestemt til at fremme kulturen og bevare kulturarven. Med hensyn til de i artikel 87, stk. 3, litra a) og c), fastsatte undtagelsesbestemmelser er kun litra c) relevant, eftersom Termoli ligger i en region, der ifølge nævnte bestemmelser er støtteberettiget.

(23) Med henblik på at afgøre, om de påtænkte regionalstøtteforanstaltninger er forenelige med fællesmarkedet i henhold til den i traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), fastsatte undtagelsesbestemmelse, må Kommissionen derfor undersøge, om de i de relevante EF-bestemmelser fastsatte betingelser er overholdt.

(24) Kommissionen erkender, at nye investeringer i betrængte regioner kan give et bidrag til regionaludviklingen. Netop derfor er den i almindelighed gunstigt indstillet over for støtte til investeringer, der skal afhjælpe de strukturelle ulemper i Fællesskabets underudviklede regioner. Ved vurderingen af regionale støtteforslag må Kommissionen imidlertid sammenligne de regionaludviklingsmæssige fordele (såsom bidraget til en bærbar udvikling i en region gennem oprettelse eller bevarelse af faste arbejdspladser samt tilstedeværelsen af forbindelser med den lokale økonomi og Fællesskabets økonomi) med de eventuelle skadelige følger for erhvervsgrenen som helhed (såsom skabelse eller opretholdelse af kraftig overkapacitet). Vurderingen tager ikke sigte på at betvivle, at regionalstøtten har stor betydning for samhørigheden i Fællesskabet, men snarere på at sikre, at der også tages hensyn til andre forhold, der er af interesse for Fællesskabet, såsom erhvervsgrenens udvikling på fællesskabsplan. Det er derfor Kommissionens faste praksis at foretage følgende undersøgelse af regionalstøtten til motorkøretøjsindustrien i lyset af de relevante EF-bestemmelser.

1) Kommissionen undersøger først, om der kan ydes regionalstøtte. Med henblik herpå undersøger den navnlig, om den pågældende region kan modtage støtte i overensstemmelse med EF-retten, og om investor har mulighed for at vælge et andet sted til sit projekt, hvorved det påvises, om støtten er nødvendig, bl.a. ud fra projektets mobilitet.

2) Kommissionen undersøger derpå, om de påtænkte udgifter til projektets mobile dele er støtteberettigede.

3) Derefter kontrollerer Kommissionen, at støtteforanstaltningen passer til de regionale problemer, hvis løsning den skal bidrage til. Med henblik herpå undersøger den, om projektet fremmer den langsigtede udvikling i den pågældende region, og almindeligvis benytter den en lønsomhedsanalyse.

4) Endelig undersøger den spørgsmålet om regulering, dvs. forhøjelse af intensiteten som yderligere tilskyndelse for investor til at investere i den pågældende region. En sådan intensitetsforhøjelse tillades, når blot investeringen ikke øger de kapacitetsproblemer, motorkøretøjsindustrien allerede har.

De sammenlagte tal, der fremkommer i de to sidste omgange af beregningen, svarer til de samlede støttebeløb, Kommissionen kan tillade inden for de regionale overgrænser.

(25) Fremgangsmåden kendes af den italienske regering og af Fiat som følge af de foregående talrige støttesager i motorkøretøjssektoren. Desuden er de spørgsmål vedrørende fremgangsmåden, der blev stillet på møderne med de italienske myndigheder, som var ledsagede af repræsentanter for Fiat, blevet besvaret fyldestgørende.

(26) Den fabrik, sagen drejer sig om, ligger i en region, der er støtteberettiget i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og hvor der kan tillades regionalstøtte op til en overgrænse, der på anmeldelsesdagen(9) var på 30 % NSÆ for større virksomheder.

(27) For at påvise regionalstøttens nødvendighed må de italienske myndigheder bl.a. påvise projektets mobilitet, dvs. godtgøre, at der findes et andet sted, hvor projektet eller dele heraf kan virkeliggøres med økonomisk fordel. Kan nemlig intet andet nyt eller allerede bestående produktionssted i den pågældende koncern rumme den påtænkte investering, vil virksomheden under alle omstændigheder skulle gennemføre projektet på det eneste mulige produktionssted, også selv om der ikke ydes støtte.

(28) Kommissionen har med hensyn til disse forhold rådspurgt uafhængige sagkyndige (IMO-Leuven), sammen med hvem den har begivet sig til Fiat Termoli for at udvide undersøgelsen af den pågældende sag. Besøget på stedet gjorde det således muligt at konstatere, at produktionslinjer, samling og afprøvning af Fire 16V-motorerne er adskilt fra de øvrige produktionslinjer i Termoli, og at de nye motorer ikke har fælles komponenter med de gamle Fire 8V-motorer. Det fremgår således, at Fiat virkelig har taget flere muligheder i betragtning for fremstilling af Fire 16V-motorer, nemlig Termoli eller Brasilien eller Tyrkiet eller andre italienske virksomheder, bl.a. Pomigliano.

Efter at have foretaget en grundig undersøgelse konkluderer Kommissionen, at projektet opfylder mobilitetskravet.

(29) Det, at gennemførelsen af investeringen i Fiat Termoli blev indledt mere end et år før ansøgningen om støtte, vil almindeligvis betyde - således som det blev betydet ved procedurens iværksættelse - at støtten ikke er nødvendig for projektets gennemførelse. I medfør af Kommissionens beslutninger af 18. november 1997(10), af 30. september 1998(11) og af 7. april 1998(12) kan ganske særlige omstændigheder ved gennemførelsen af lov nr. 488/92 undtagelsesvis berettige til, at der er en forskel mellem datoen for projektets iværksættelse og datoen for ansøgningen om støtte. Det er endvidere fastslået, at på tidspunktet for indledningen af investeringen, dvs. februar 1993, kunne Fiat nære stærke forventninger om efterfølgende tildeling af regionalstøtte. Naturligvis var den eventuelle støttes nøjagtige omfang ikke kendt.

Kommissionen konkluderer derfor, at regionalstøtte kan være nødvendig for gennemførelsen af den påtænkte investering i Fiat Termoli.

(30) Derpå har Kommissionen kontrolleret, at udgifterne er støtteberettigede i forhold til den anvendte støtteordning. Kommissionen finder, at det anmeldte projekt svarer til en nyinvestering som omhandlet i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte(13), navnlig fordi den indebærer en forøgelse af virksomhedens produktionskapacitet. Kommissionen skal endvidere bemærke, at ifølge ministerielt dekret nr. 527/95 er investeringsudgifter støtteberettigede med tilbagevirkende kraft op til to år før datoen for den indledende ansøgning om regionalstøtte. Der er tale om en ekstraordinær procedure, der i en overgang skal udfylde det hul i lovgivningen, der skyldes udløbet af den foregående lov nr. 64/86 og den forsinkede bekendtgørelse af lov nr. 488/92. Med hensyn til det undersøgte projekt indledtes investeringerne i januar 1995, og ansøgningen om støtte blev indgivet til de italienske myndigheder af Fiat i maj 1996.

Kommissionen konkluderer, at der i forbindelse med investeringerne på 487 mia. ITL kan ydes regionalstøtte i henhold til lov nr. 488/92.

(31) Kommissionen finder dog, at kun de mobile investeringer, som vurderes i det følgende, er støtteberettigede. På trods af at projektet er mobilt, kan nogle af de særlige investeringselementer meget vel ikke være mobile.

(32) De umiddelbare følger af projektet (en nominel investering på 487 mia. ITL og oprettelse af et større antal arbejdspladser i Fiat) samt de afledte virkninger udgør betydelige fordele for den lokale økonomi. Kommissionen konkluderer, at den påtænkte støtte fremmer den langsigtede udvikling i Termoli-området.

(33) De relevante EF-bestemmelser kræver, at det anmeldte projekt sammenlignes med et lignende projekt i en ikke-støtteberettiget region i Fællesskabet, for at det kan kortlægges, hvilke yderligere udgifter der skyldes de strukturelle mangler i den støtteberettigede region, der er udvalgt til investeringen. Den italienske regering anfægter ikke dette princip, men finder, at dets anvendelse ikke er udtryk for det økonomiske valg, Fiat har haft. Efter den italienske regerings mening bør Kommissionen foretage en undersøgelse, der tager hensyn til projekternes integrerede aspekt: med andre ord bør Kommissionen benytte sig af referencesteder, som investor rent faktisk har analyseret, dvs. Brasilien og Tyrkiet.

(34) Tillod Kommissionen i tilfældet Fiat Termoli, at der anvendes referencesteder, der ligger i en støtteberettiget region i Fællesskabet, ville den ikke overholde princippet om ens behandling. Den ville nemlig derved komme til at vurdere alle de tilfælde, der er undersøgt siden 1998 i lyset af de gældende relevante EF-bestemmelser, og hvor referencestedet var i et ikke-støtteberettiget område, meget anderledes i forhold til andre sager, der må underkastes samme retlige praksis.

(35) På tidspunktet for Fiats undersøgelse af beliggenheden, og dermed muligheden for at modtage statsstøtte, dvs. 1993-1994, gjorde Kommissionens praksis det nødvendigt at anvende et referencested i et område, der ikke var berettiget til regionalstøtte. Allerede dengang kendte Italien og Fiat til denne fremgangsmåde, f.eks. i sagen vedrørende Fiat Mezzogiorno(14), der er repræsentativ med hensyn til anvendelse af lønsomhedsanalyse. Det eneste støttebeløb, Fiat har kunnet tage i betragtning ved den finansielle analyse i forbindelse med beslutningen om etablering, er det, der udregnes ud fra en eventuel sammenligning mellem den virksomhed, der muligvis skulle modtage regionalstøtte, og et andet produktionssted i en ikke-støtteberettiget region i Fællesskabet. Anvendelse af en anden virksomhed uden for Fællesskabet eller i en støtteberettiget region, således som Italien ønsker, er først blevet mulig siden gennemførelsen af de relevante EF-bestemmelser i januar 1998, ca. fem år efter investeringsbeslutningen.

(36) Som konklusion skal det anføres, at den italienske regerings påstand om, at man bør undersøge Fiats samlede investeringsprogram og sammenligne de italienske løsninger og løsningerne uden for Europa, kan ikke godtages af Kommissionen.

(37) Af oplysningerne fra de italienske myndigheder fremgår det, at virksomheden i Desio, der ligger i et ikke-støtteberettiget område i Fællesskabet, og hvor Fiat en tid agtede at etablere Fire 16V-projektet, kan tjene som referencested for den lønsomhedsanalyse, der er nødvendig for at vurdere intensiteten af den støtte, der kan godkendes af Kommissionen.

(38) Kommissionens sagkyndige har altså gennemgået oplysningerne fra Italien for at kunne beregne de yderligere nettoudgifter, der skulle afholdes, hvis projektet skulle gennemføres i Fiat Termoli i stedet for i Desio. Eftersom projektet svarer til en udvidelse, foretages vurderingen af driftsfordele og -ulemper over tre år efter den forretningsmæssige produktions start. Fremstillingen af Fire 16V-motorer startede i 1997; det treårige referencetidsrum for lønsomhedsanalysen starter således i 1997. Italien har ikke anfægtet disse principper.

(39) Som det fremgår af de italienske myndigheders lønsomhedsanalyse, skyldes ulemperne ved Termoli-beliggenheden i almindelighed forøgede udgifter til transport, erhvervelse af komponenter og investeringer. I forhold til Italiens lønsomhedsanalyse har Kommissionen imidlertid påpeget forskellige afvigelser.

1) For det første er den referencesats, Kommissionen anvender, navnlig til beregning af neddiskontering, på 11,90 %, hvilket er den referencesats, der gjaldt i Italien på tidspunktet for undersøgelsen af projektet (ca. 1994). Italien har for sit vedkommende anvendt referencesatsen for 1995 (11,35 %), hvor investeringerne startede.

2) For det andet har Fiat, for at kunne skaffe plads i virksomheden i Termoli med henblik på dér på bedste vis at kunne anlægge produktionslinjerne for Fire 16V-motoren, måttet lade fremmede fremstille nogle af komponenterne til 8V- og 16V-motorerne. Købsprisen for de pågældende komponenter er i almindelighed højere end Fiats fremstillingspris, hvilket Fiat anser for at være et minus for Termoli, eftersom dette forhold ikke ville gøre sig gældende i Desio, hvor der er plads nok. Kommissionen har kontrolleret disse yderligere udgifter og kan således godtage denne argumentation for så vidt angår fremstilling af 16V-motorer, der er direkte genstand for investeringen, men den må fra lønsomhedsanalysen udelukke de minusser, der skyldes yderligere udgifter for 8V-motoren.

3) For det tredje har Kommissionen omhyggeligt undersøgt de investeringer, der skulle være foretaget i Termoli og i Desio. De udgifter, der skyldes flytning af virksomhed til fabrikker i Norditalien, kan ikke tillades og må derfor udelukkes. Endvidere fremgår det, at neddiskonterede investeringer svarende til 47,3 mia. ITL, der er foretaget som led i det anmeldte projekt, vedrører udstyrsmæssige goder, eftersom de ville være blevet foretaget i Termoli, også i tilfælde af at fremstillingen af Fire 16V var blevet anbragt i Desio; der er bl.a. tale om koblingsdele mellem motor og gearkasse, der fremstilles i Termoli.

(40) Kommissionens rettelser ændrer resultaterne af lønsomhedsanalysen i forhold til de italienske myndigheders vurderinger. På baggrund af de investeringer på 362,3 mia. ITL, der ifølge Kommissionen kan tillades, udgør den endelige intensitet af Termolis minus i forhold til Desio 18,7 %

(41) Den nominelle støtte på 91,7 mia. ITL svarer til en neddiskonteret støtte (basisår 1995) på 54 mia. ITL. Den påtænkte støttes intensitet er således på 14,9 % BSÆ, mens den regionale overgrænse er fastsat til 30 % NSÆ.

(42) I betragtning af motorkøretøjssektorens følsomhed undersøger Kommissionen almindeligvis, hvilken virkning hver enkelt påtænkt investering har på konkurrencen, navnlig ud fra den pågældende koncerns kapacitetsratio på det omhandlede marked. I henhold til de relevante EF-bestemmelser skal analysen gå på anvendelse af en reguleringsprocent på 0 til 3 point.

I det foreliggende tilfælde bevirker lønsomhedsanalysens resultater, at en sådan undersøgelse bliver unødvendig.

V. KONKLUSIONER

(43) Den af Italien anmeldte støttes intensitet ser ud til at ligge under såvel intensiteten af det minus, der fremgår af lønsomhedsanalysen, som den regionale overgrænse. Den regionalstøtte, den italienske regering påtænker at yde til Fiat Termoli, er derfor forenelig med fællesmarkedet i medfør af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Italien påtænkte statsstøtte til fordel for Fiat Auto SpA, virksomheden i Termoli (Campobasso), på højst 54 mia. ITL, neddiskonteret med 11,90 % (basisår 1995), er forenelig med fællesmarkedet efter traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

Støtten er følgelig tilladt.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 1999.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 113 af 24.4.1999, s. 16.

(2) Fire vedrører automobilfremstilling: Cassino-Piedimonte San Germano (C 6/99, ex N 729/97), Mirafiori Carrozzeria (C 5/99, ex N 728/97), Pomigliano (C 4/99, ex N 727/97) og Rivalta (C 8/99, ex N 834/97); to vedrører motorfabrikation: Termoli (C 7/99, ex N 730/97) og Mirafiori Meccanica (C 9/99, ex N 838/97).

(3) Se fodnote 1.

(4) I anmeldelsen var der angivet 487 mia. ITL.

(5) "Fire" "betyder" "Fully Integrated Robotised Engine", og "16V" betyder "16 ventiler".

(6) Den italienske lovtidende nr. 299 af 21. december 1992.

(7) Henholdsvis EFT C 123 af 18.5.1989, s. 3, og EFT C 279 af 15.9.1997, s. 1.

(8) EFT C 284 af 28.10.1995, s. 3.

(9) Overgrænsen for større virksomheder i det pågældende område har gennemgået følgende udvikling: før juli 1995 var den på 40 % NSÆ; dernæst indtil december 1996 på 35 % NSÆ; senere indtil december 1998 på 35 %, og endelig indtil december 1999 på 25 % NSÆ.

(10) EFT C 70 af 6.3.1998, s. 7.

(11) EFT C 409 af 30.12.1998, s. 7, og EFT C 384 af 12.12.1998, s. 20.

(12) EFT C 240 af 31.7.1998, s. 3.

(13) EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9.

(14) EFT C 37 af 11.2.1993, s. 15.