Rådets forordning (EF) nr. 2151/1999 af 11. oktober 1999 om forbud mod flyvninger mellem Fællesskabets område og Forbundsrepublikken Jugoslaviens område bortset fra Republikken Montenegro og Kosovo-provinsen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1064/1999
EF-Tidende nr. L 264 af 12/10/1999 s. 0003 - 0008
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2151/1999 af 11. oktober 1999 om forbud mod flyvninger mellem Fællesskabets område og Forbundsrepublikken Jugoslaviens område bortset fra Republikken Montenegro og Kosovo-provinsen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1064/1999 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 301, under henvisning til fælles holdning 1999/318/FUSP, fastlagt af Rådet på grundlag af artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union, om yderligere restriktive foranstaltninger over for Forbundsrepublikken Jugoslavien(1), under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Forbundsrepublikken Jugoslaviens (FRJ) regering krænker fortsat FN-Sikkerhedsrådets resolutioner og fortsætter med sin yderligtgående og kriminelt uansvarlige politik, som omfatter undertrykkelse af egne borgere, og det udgør alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret; (2) alle flyvninger mellem Fællesskabets område og Forbundsrepublikken Jugoslaviens område bortset fra Republikken Montenegro og Kosovo-provinsen bør derfor forbydes; (3) dette forbud bør på visse betingelser ikke finde anvendelse på Montenegro Airlines; (4) en sådan foranstaltning henhører under anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab; (5) det er derfor navnlig med henblik på at hindre konkurrencefordrejning nødvendigt med EF-regler til gennemførelse af denne foranstaltning for så vidt angår Fællesskabets område; i forbindelse med denne forordning anses dette område for at omfatte de af medlemsstaternes områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser der er fastsat i nævnte traktat; (6) der er behov for at tillade nødlandinger og flystart i tilknytning hertil og at tillade undtagelser for flyvninger med strengt humanitære formål; (7) der er behov for, at Kommissionen og medlemsstaterne informerer hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger vedrørende denne forordning, som de ligger inde med; (8) af hensyn til gennemsigtighed og enkelthed bør bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1064/1999 af 21. maj 1999 om forbud mod flyvninger mellem Det Europæiske Fællesskab og Forbundsrepublikken Jugoslaviens område og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1901/98(2) indarbejdes i nærværende forordning og forordning nr. 1064/1999 ophæves - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Start og landing på Fællesskabets område forbydes for: a) alle fly, der anvendes direkte eller indirekte af et jugoslavisk luftfartsselskab, som har hovedvirksomhed eller hjemsted i Forbundsrepublikken Jugoslavien b) alle fly, som er registreret i Forbundsrepublikken Jugoslavien c) alle civile fly, dvs. fly der anvendes til kommercielle eller private formål, hvis de er startet eller skal lande på Forbundsrepublikken Jugoslaviens område. Artikel 2 1. Alle driftstilladelser til ruteflyvning mellem ethvert sted i Fællesskabet og ethvert sted i Forbundsrepublikken Jugoslavien tilbagekaldes hermed, og der udstedes ingen nye driftstilladelser. 2. Alle tilladelser til charterflyvning, hvad enten der er tale om en enkelt flyvning eller en række heraf, mellem ethvert sted i Fællesskabet og ethvert sted i Forbundsrepublikken Jugoslavien tilbagekaldes hermed, og der udstedes ingen nye tilladelser. 3. Der udstedes ingen nye driftstilladelser, og der bevilges ikke nogen fornyelse af bestående tilladelser, som sætter fly, der enten er registreret i Forbundsrepublikken Jugoslavien eller benyttes af jugoslaviske luftfartsselskaber, i stand til at flyve til og fra lufthavne i Fællesskabet. Artikel 3 1. Artikel 1 finder ikke anvendelse på nødlandinger samt flystart i tilknytning hertil. 2. Uanset artikel 1 og 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde og efter konsultationsproceduren i stk. 3 tillade, at civile fly starter eller lander på Fællesskabets område, hvis disse myndigheder forelægges klart bevis for, at flyvningen til eller fra Forbundsrepublikken Jugoslaviens område tjener strengt humanitære formål. 3. De kompetente myndigheder i en medlemsstat, som agter at tillade start eller landing i overensstemmelse med stk. 2, meddeler de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen grunden til, at de agter at tillade den pågældende start eller landing. Hvis en medlemsstat eller Kommissionen inden for en frist på en arbejdsdag efter modtagelsen af nævnte meddelelse forelægger de andre medlemsstater eller Kommissionen klart bevis for, at den pågældende flyvning ikke tjener noget strengt humanitært formål, indkalder Kommissionen inden for en frist på en arbejdsdag efter nævnte forelæggelse af beviset til et møde med medlemsstaterne med henblik på konsultation herom. Den medlemsstat, som agter at tillade starten eller landingen, må først træffe beslutning om denne tilladelse, enten hvis der ikke rejses indvendinger eller efter konsultationerne om det klare bevis på det af Kommissionen indkaldte møde. Gives der en sådan tilladelse efter mødet, meddeler den berørte medlemsstat de andre medlemsstater og Kommissionen, på hvilket grundlag den har truffet beslutning om at give tilladelsen. 4. Intet i denne forordning må fortolkes som en begrænsning af ethvert flys ret til at overflyve Fællesskabets og Forbundsrepublikken Jugoslaviens områder i transit i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Artikel 4 1. Uanset artikel 1 og 2 kan de kompetente myndigheder, der er opført i bilag I, tillade enkeltflyvning eller rækker af flyvninger med civile fly som omhandlet i artikel 1, litra c), mellem Fællesskabets område og Forbundsrepublikken Jugoslaviens område under forudsætning af, at a) de fly, der benyttes til disse flyvninger: - ikke er registreret i Forbundsrepublikken Jugoslavien og drives af Montenegro Airlines eller af et luftfartsselskab, som ikke er jugoslavisk, jf. artikel 1, litra a), eller, - er registreret i Forbundsrepublikken Jugoslavien og opført på listen i bilag II som fly, der benyttes til ikke-kommercielle formål af Montenegros regering eller af de relevante organer, der er udpeget af FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Kosovo-provinsen, eller som fly, der anvendes af Montenegro Airlines i kommercielt øjemed og b) afgangsstedet for flyvningerne, mellemlandingsstederne og bestemmelsesstederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien kun befinder sig i Republikken Montenegro eller Kosovo-provinsen. 2. Tilladelser udstedt i henhold til denne artikel mister deres gyldighed: a) hvis der i forbindelse med flyvninger til eller fra steder i Kosovo-provinsen foretages betalinger for ydelse af vigtige tjenester, som er nødvendige for den normale gennemførelse af disse flyvninger, til andre end leverandørerne af disse tjenester, jf. bilag III, hvis størrelsen af sådanne betalinger ikke svarer til gennemsnitssatserne for sådanne tjenester i 6-månedersperioden forud for den 19. juni 1999, eller hvis disse satser anvendes på en diskriminerende måde, eller b) hvis betalinger i forbindelse med flyvninger til eller fra steder i Republikken Montenegro for ydelse af vigtige tjenester, som er nødvendige for den normale gennemførelse af disse flyvninger, bortset fra flyvekontroltjenester som ydes af de kompetente organer i Forbundsrepublikken Jugoslavien, ikke foretages til de kompetente myndigheder i Republikken Montenegro, jf. bilag III, hvis størrelsen af sådanne betalinger ikke svarer til gennemsnitssatserne i 6-månedersperioden forud for den 19. juni 1999, eller hvis disse satser anvendes på en diskriminerende måde. 3. I forbindelse med denne forordning anses flyvekontroltjenester, der ydes af de kompetente organer i Forbundsrepublikken Jugoslavien, og de vigtige tjenester, der er nødvendige for den normale gennemførelse af tilladte flyvninger og som ydes af de organer, der er opført på listen i bilag III, for at være vigtige transittjenester i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1294/1999(3). Artikel 5 Det er forbudt bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til virkning at omgå artikel 1 og 2. Artikel 6 Hver enkelt medlemsstat fastsætter de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning. Sådanne sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. Indtil der om fornødent vedtages lovgivning herom, er de sanktioner, der pålægges i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, dem, som medlemsstaterne har fastlagt i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1901/98(4) eller i medfør af artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1064/1999. Artikel 7 Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler anden relevant information, som de råder over, og som har berøring til denne forordning, f.eks. om overtrædelser og håndhævelsesproblemer, nationale domstoles domme eller beslutninger truffet af relevante internationale fora. Artikel 8 Forordning (EF) nr. 1064/1999 ophæves og erstattes med bestemmelserne i denne forordning. Enhver henvisning til artikler i forordning (EF) nr. 1064/1999 skal fortolkes som en henvisning til den tilsvarende artikel i nærværende forordning. Artikel 9 Kommissionen bemyndiges til: a) at ændre den liste over de kompetente myndigheder, der findes i bilag I, på grundlag af relevante oplysninger fra medlemsstaterne; b) at ændre listen over de fly, der er registreret i Forbundsrepublikken Jugoslavien og drives af Montenegro Airlines, Montenegros regering eller de relevante organer, der er udpeget af FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Kosovo-provinsen, på grundlag af relevante oplysninger fra denne regering eller disse organer; c) at offentliggøre og om nødvendigt at ændre listen over de kompetente myndigheder i Republikken Montenegro og de relevante organer og de leverandører af vigtige tjenester i Kosovo-provinsen, som FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Kosovo-provinsen har udpeget eller udvalgt. Kommissionen offentliggør disse lister og eventuelle ændringer heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 10 Denne forordning finder anvendelse: a) på Fællesskabets område, herunder dets luftrum, b) om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion, c) på enhver person andetsteds, der er statsborger i en medlemsstat, og d) på alle organer, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning. Artikel 11 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 11. oktober 1999. På Rådets vegne T. HALONEN Formand (1) EFT L 123 af 13.5.1999, s. 1. Ændret ved fælles holdning 1999/604/FUSP (EFT L 236 af 7.9.1999, s. 1). (2) EFT L 129 af 22.5.1999, s. 27. (3) EFT L 153 af 19.6.1999, s. 63. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1970/1999 (EFT L 244 af 16.9.1999, s. 39). (4) EFT L 248 af 8.9.1998, s. 7. Ændret ved forordning (EF) nr. 214/1999 (EFT L 23 af 30.1.1999, s. 6). BILAG I List of competent authorities referred to in Article 3 BELGIUM Ministère des communications et de l'infrastructure Administration de l'aéronautique Centre Communications Nord - 4e étage Rue du Progrès 80 - Boîte 5 B - 1030 Bruxelles Tel. (32-2) 206 32 00 Fax (32-2) 203 15 28 DENMARK Statens Luftfartsvæsen Luftfartshuset Box 744 50 Ellebjergvej DK - 2450 København SV Tel. (45) 36 44 48 48 Fax (45) 36 44 03 03 GERMANY Generaldirektor für Luft- und Raumfahrt Bundesministerium für Verkehr Postfach 200 100 D - 53170 Bonn Tel. (49-228) 300 45 00 Fax (49-228) 300 79 29 GREECE Ministry of Transport and Communications Hellenic Civil Aviation Authority P.O. Box 73 751 GR - 16604 Helliniko Tel. (30-1) 894 42 63 Fax (30-1) 894 42 79 ( Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών Υπηρεσία Πολιτικής Αεροπορίας Τ.Θ. 73 751 GR - 16604 ΕΛΛΗΝΙΚΟ Τηλ. (30-1) 894 42 63 Φαξ (30-1) 894 42 79 ) SPAIN Dirección General de Aviación Civil Ministerio de Fomento Paseo de la Castellana, 67 E - 28071 Madrid Tel. (34-91) 597 70 00 Fax (34-91) 597 53 57 FRANCE Direction générale de l'aviation civile (DGAC) 48, rue Camille Desmoulins F - 92452 Issy-les-Moulineaux Tel. (33-1) 41 09 36 94 Fax (33-1) 41 09 38 64 IRELAND General Director for Civil Aviation Department of Transport, Energy and Communications 44, Kildare Street Dublin 2 Ireland Tel. (353-1) 604 11 72 Fax (353-1) 604 11 81 ITALY Ente Nazionale per l'Aviazione Civile (ENAC) Via di Villa Ricotti 42 I - 00161 Roma Tel. (39-06) 44 18 52 08/441 85 209 Fax (39-06) 44 18 53 16 LUXEMBOURG Directeur de l'aviation civile Ministère des transports 19-21, Boulevard Royal L - 2938 Luxembourg Tel. (352) 478 44 12 Fax (352) 46 77 90 NETHERLANDS Ministry of Transport, Public Works and Water Management Directorate General of Civil Aviation Plesmanweg 1-6 P.O. Box 90 771 2509 LT Den Haag Nederland Tel. (31-70) 351 72 45 Fax (31-70) 351 63 48 AUSTRIA Bundesministerium für Wissenschaft, Verkehr und Kunst Radetzkystraße 2 A - 1030 Wien Tel. (43-1) 711 62 70 00 Fax (43-1) 713 03 26 PORTUGAL Instituto Nacional da Aviação Civil Ministério do Equipamento, do Planeamento e da Administração do Território Aeroporto de Lisboa Rua B, Edifícios 4, 5, 6 P - 1700 Lisboa Codex Tel. (351-1) 842 35 61 Fax (351-1) 842 35 82 FINLAND Ilmailulaitos/Luftfartsverket P.O. Box 50 FIN - 01531 Vantaa Tel. (358-9) 82 772 010 Fax (358-9) 82 772 091 SWEDEN Med hensyn til artikel 3: Regeringskansliet Utrikesdepartementet Rättssekretariat för EU-frågor Fredsgatan 6 S - 103 39 Stockholm Tel. (46-8) 405 10 00 Fax (46-8) 723 11 76 Med hensyn til artikel 4: Luftfartsverket S - 601 79 Norrköping Tel. (46-11) 19 20 00 Fax (46-11) 19 27 60 UNITED KINGDOM Department of Environment, Transport and the Regions International Aviation Negotiations Great Minster House 76, Marsham Street London SW1P 4DR United Kingdom Fax (44-171) 890 58 01 EUROPEAN COMMUNITY European Commission Directorate-General I Mr. A. de Vries , DM24 5/75 Tel. (32-2) 295 68 80 Fax (32-2) 295 73 31 BILAG II List of aircraft registered in the FRY referred to in Article 4 >TABELPOSITION> BILAG III p.m.