31999R1384

Kommissionens forordning (EF) nr. 1384/1999 af 28. juni 1999 om den foreløbige forsyningsopgørelse for De Kanariske Øer vedrørende forarbejdede frugter og grøntsager for så vidt angår perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000

EF-Tidende nr. L 163 af 29/06/1999 s. 0005 - 0006


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1384/1999

af 28. juni 1999

om den foreløbige forsyningsopgørelse for De Kanariske Øer vedrørende forarbejdede frugter og grøntsager for så vidt angår perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2348/96(2), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med henblik på artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 1601/92 bør der for forarbejdede frugter og grøntsager fastlægges, hvilke mængder af visse produkter i den særlige forsyningsopgørelse henhørende under KN-kode 2007 99 og 2008 der fritages for told ved indførsel fra tredjelande eller opnår støtte ved forsendelser fra resten af Fællesskabet;

(2) de fælles gennemførelsesbestemmelser for forsyningsordningen for De Kanariske Øer vedrørende visse landbrugsprodukter blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/94(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 825/98(4);

(3) i henhold til forordning (EØF) nr. 1601/92 anvendes forsyningsordningen fra den 1. juli; det bør derfor fastsættes, at bestemmelserne i nærværende forordning straks anvendes;

(4) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Produkter Forarbejdet på Basis af Frugt og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Med henblik på anvendelse af artikel 2 og 3 i forordning (EØF) nr. 1601/92 fastsættes de mængder, der er omfattet af den foreløbige forsyningsopgørelse for forarbejdede frugter og grøntsager, og for hvilke der indrømmes fritagelse for importafgiften ved indførsel fra tredjelande eller ydes EF-støtte, som anført i bilaget.

2. Uden at det i øvrigt hindrer en eventuel ændring af forsyningsopgørelsen i løbet af regnskabsåret, kan de respektive mængder, der er fastsat for et eller flere af de produkter, som er anført i del II i bilaget, overskrides med indtil 20 %, for så vidt den samlede mængde ikke overskrides.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 173 af 27.6.1992, s. 13.

(2) EFT L 320 af 11.12.1996, s. 1.

(3) EFT L 296 af 17.11.1994, s. 23.

(4) EFT L 117 af 21.4.1998, s. 5.

BILAG

Foreløbig forsyningsopgørelse for De Kanariske Øer for forarbejdede frugter og grøntsager for perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000

>TABELPOSITION>